Politiet bruger 80 millioner om året på telelogning og aflytninger

Politiet betaler teleudbyderne 80 millioner kronerne om året for at få teleoplysninger.

Et spørgsmål fra Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, har nu kastet lys over, hvor mange penge politiet bruger på at betale godtgørelse til teleudbyderne for teleoplysninger.

Læs også: Politikere i opgør med meningsløs overvågning af danskerne

»Vil ministeren, som opfølgning på svar på spørgsmål 12, oplyse den samlede godtgørelsesstørrelse politiet m.fl. har udbetalt til teleudbydere for deres bistand i forbindelse med gennemførelse af konkrete indgreb i meddelelseshemmeligheden for 2010 og 2011, såfremt det er muligt?,« skriver Karsten Lauritzen.

I 2010 blev der brugt 77,5 millioner kroner og i 2011 steg millionerne til omkring 81. Tallet dækker også over aflytninger, da det ikke er muligt for politiet at adskille udgifterne for aflytninger, teleoplysninger og teleoplysninger efter logningsbekendtgørelsen fra hinanden.

Læs også: IT-Politisk Forening: Logning har ingen effekt - så afskaf den

Der bliver hvert år lagret 550 milliarder registreringer om danskernes færden på internettet og brug af telenetværk. I 2008 er det kun 174 af logningerne, som rent faktisk er blevet brugt. Derfor har Venstre tidligere kritiseret logningsbekendtgørelsen.

  <div class="consent-placeholder"  
       data-category="cookie_cat_functional"  
       onClick="CookieConsent.renew()">Dette indhold kan kun vises hvis funktionelle cookies er accepteret.  
       <br /><span>Klik for at opdatere samtykke</span>  
  </div>
Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Anonym

En sådan omfattende aflytning, er helt ude af proportion med virkeligheden.

Der skal være en væsentlig grund, som giver politiet hjemmel i hvert enkelt tilfælde, det kan der umuligt have været i forbindelse med så mange sager.

Derfor kan der kun være tale om utilstedelig, bredspektret snagen i borgernes privatliv.

  • 4
  • 0
#2 Johannes Aagaard

På hvilket grundlag vurderer du, at der umuligt kan have været "væsentlige grunde" til de omhandlede indgreb?

(Du tager i øvrigt fejl m.h.t. formuleringen - reglerne forskriver, at : 1) der er bestemte grunde til at antage, at der på den pågældende måde gives meddelelser eller foretages forsendelser til eller fra en mistænkt, 2) indgrebet må antages at være af afgørende betydning for efterforskningen, - samt derudover såkaldte kriminalitetskrav og retskendelse m.v.)

Hvorfra kender du i øvrigt antallet af sager fra?

  • 0
  • 2
Log ind eller Opret konto for at kommentere