Politiet høster Facebook-data som aldrig før

Ordensmagten i Danmark og i udlandet går stadigt oftere efter Facebook-data, når forbrydelser skal opklares, viser rapport fra det sociale medie.

Dansk politi er blevet langt mere flittige brugere af Facebook.

I første halvdel af 2015 bad dansk politi om Facebook-data på i alt 80 brugere fordelt på 49 anmodninger. I 19 tilfælde endte anmodningen med, at ordensmagten fik adgang til hele eller dele af den ønskede data.

Det fremgår af Facebooks seneste opgørelse over dataanmodninger.

Læs også: Domstol beordrer Facebook til at stoppe tracking af ikke-brugere

Med de seneste tal har politiets indsats på Facebook taget et ordentligt spring. I den tilsvarende periode sidste år blev det til 15 anmodninger om 17 personer, fremgår det af Facebook-rapporten.

Danmark er langtfra alene med fokus på, hvad Facebook-informationer kan bidrage til i en kriminel efterforskning. På verdensplan er antallet af anmodninger om adgang til data steget med 18 procent, oplyser Facebooks advokat Chris Sonderby i en blog.

Læs også: Facebook lancerer søgemaskine-funktion: Nu kan du søge i over 2.000 milliarder opslag

Der er dog ikke en åben ladeport indtil private brugerdata, forsikrer it-giganten.

'Vi gransker hver anmodning, vi får, for tilstrækkeligt juridisk grundlag, hvad end det er fra en myndighed i USA, Europa eller noget andet sted. Hvis en anmodning ser ud til at være utilstrækkelig eller unyttigt bred, sætter vi hårdt mod hårdt, og vi kæmper gerne i retten, hvis det bliver nødvendigt,' skriver Chris Sonderby.

Læs også: Professor: Ingen retningslinjer for politiet på internettet

De fleste henvendelser drejer sig ifølge Facebook om straffesager som røveri og kidnapning. I sådanne sager beder myndigheder typisk om basale informationer om profilen samt kontoens indhold og IP-log.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere