Politiet udelukkes fra adgang til ny Europol-webservice

De danske politibetjente får ikke adgang til Europols databaser via mobilen som deres europæiske kollegaer.

Da Danmark takkede nej til omdannelsen af retsforbeholdet i 2015 røg vi ud af Europol-samarbejdet. Det får nu de første konsekvenser for det danske politi.

Europol er nemlig ved at udrulle en ny webservice kaldet Querying Europol System (QUEST), der gør det muligt for medlemslandene at udvikle apps til at søge i Europols Informationssystem (EIS).

Det skulle bl.a. gøre det muligt at tilgå EIS fra mobiler i gadebetjentes hænder.

Det system får dansk politi dog ikke mulighed for at udnytte, fremgår det af et svar fra justitsministeren til Folketingets retsudvalg.

»Rigspolitiet bemærker, at Quest som en konsekvens af Danmarks udtrædelse af Europol ikke vil blive stillet til rådighed for dansk politi,« står der i svaret.

Socialdemokraternes medlem af retsudvalget, Morten Bødskov, kaldte nyheden »en ny sejr for de kriminelle« på Twitter.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (45)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Politisk har man i Danmark alene fokuseret på spørgsmålet om direkte adgang til Europols databaser eller adgang via mellemmand.

Men Europol er jo meget mere end databaser - herunder også operativt samarbejde. Allerede ved terror i Nice 2016 deltog et rejsehold fra Europol i afklaring af lastbilens færden inden terrorhandlingen.

Jeg ville ønske, at nogle journalister gravede lidt mere i de områder, hvor Danmark ikke kommer med i operativt samarbejde og udvikling af efterforskningsmetoder fordi vi ikke er med.

Det bliver som sagt politisk fortiet, fordi det ikke passer "polle fra Snave" og hans parti (dansk folkeparti)

  • 17
  • 3
Mogens Ritsholm

Mener du virkelig at Rød Stue undlader at grave i historien, alene af hensyn til DF?


Næh.

Men rød stue er nok fundamentalt EU-skeptiske og godt tilfredse med, at DF i første omgang hjalp med til et nej til Europol uden dybere analyse af den langsigtede og mere fundamentale virkning. Så de var med i koret om "vi kan jo bare få en aftale".

Og regeringen tør ikke lægge alle langsigtede konsekvenser frem. For omtale af mere indgående samarbejde vil straks afføde diskussion om tab af suverænitet, som er DFs frygt. De ser nok en tysk politimand banke på døren hos Polle billedlig talt.

Derfor bliver diskussionen om dansk deltagelse i Europol alene en debat om adgang til Europols databaser - og ikke de langsigtede muligheder i samarbejdet.

Men verden er grænseløs. Kriminalitet og terror er grænseløs. Derfor er et mere indgående samarbejde i Europol en nødvendighed på den lange bane.

Og jeg vil stadig mene, at DF de facto blokerer mest for, at vi kan få en mere nuanceret debat af fordele og ulemper ved dansk deltagelse i Europol.

  • 8
  • 8
Peter Hansen

Men rød stue er nok fundamentalt EU-skeptiske og godt tilfredse med, at DF i første omgang hjalp med til et nej til Europol uden dybere analyse af den langsigtede og mere fundamentale virkning. Så de var med i koret om "vi kan jo bare få en aftale".


Det er muligt, du har forstand på telesektoren, men din politiske analyse har jeg det lidt sværere med. Du skriver, at "rød stue er fundamentalt EU skeptiske" og "var med i koret om, at vi jo bare kan få en aftale.

SF, S, R og Å anbefalede et ja til Europol.

Det var kun Ø, der anbefalede et nej.

Enten er dine evner udi politiske analyser begrænset eller også er din definition af "rød stue" begrænset til at omfatte cirka en sjettedel af hvad alle andre opfatter som det samme.

  • 14
  • 1
Mogens Ritsholm

Indrømmet. Jeg har ikke forstand på politisk analyse. Min interesse er primært, at jeg ikke finder hele sagen rimeligt belyst af politikerne.

Mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance anbefalede et klart nej ved afstemningen 3. december, opfordrede SF, Socialdemokraterne, De Radikale, Venstre og De Konservative et klart ja, mens Alternativet anbefalede et ja med forbehold.

Det burde altså efter mandaterne i Folketinget være blevet et ja.

Min fornemmelse er, at det var DF-vælgere, der sammen med rød stues vælgere skabte et nej ved afstemningen. Måske er det forkert. Men det er min antagelse.

Men hvis rød stues vælgere gik imod partiernes anbefalinger, må man vel sige, at de pågældende partier ikke havde forklaret deres indstilling til vælgerne tydeligt og overbevisende nok.

Det er også et politisk ansvar.

  • 3
  • 5
Peter Hansen

Min fornemmelse er, at det var DF-vælgere, der sammen med rød stues vælgere skabte et nej ved afstemningen. Måske er det forkert. Men det er min antagelse.

Men hvis rød stues vælgere gik imod partiernes anbefalinger, må man vel sige, at de pågældende partier ikke havde forklaret deres indstilling til vælgerne tydeligt og overbevisende nok.


Generelt har de borgerlige partier medvind på cykelstien, når de skal sælge en "lov og orden"-sag over for deres vælgere. Det har ikke nødvendigvis noget med EU-skepsis at gøre men er mere et udtryk for, hvor tillidsfulde et partis vælgere er i forhold til en framing under "lov & orden".

Denne Epinion-undersøgelse bekræfter i store træk din præciserede antagelse om, at det var DF og røde vælgere, der i stort tal stemte imod Europol, om end det er værd at hæfte sig ved, at 88% af de radikale vælgere fulgte partianbefalingen, at 50% af Liberal Alliances vælgere stemte imod partianbefalingen og at cirka en tredjedel af såvel Venstres som Konservatives vælgere stemte imod en klar "Lov og orden"-anbefaling fra deres partier:

https://www.dr.dk/nyheder/politik/eu15/epinion-vaelgere-var-utro-mod-par...

  • 3
  • 0
Mads Bendixen

Men hvis rød stues vælgere gik imod partiernes anbefalinger, må man vel sige, at de pågældende partier ikke havde forklaret deres indstilling til vælgerne tydeligt og overbevisende nok.

Det er også et politisk ansvar.


Uden tvivl. Det var politikerne der sammensatte den pakke der skulle stemmes om. Det var ikke et ja eller nej til Europol, som flere politikere ellers forsøger at få det til at lyde som.

  • 11
  • 0
Peter Hansen

Jeg gik ikke til afstemning om for eller imod Europol, men om den ophævelse af grundlovens §20, som Helle Thornings lovpakke gik ud på.


Aha. Så du er altså af den overbevisning, at når man følger en paragrafs ordlyd, så ophæver man den. Spændende synspunkt! Er det en fortolkning, du baserer på bestemte jura-professorer, eller er det noget, du selv har fundet på?

§20 lyder som følger:

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

  • 0
  • 13
Bjarne Nielsen

Min interesse er primært, at jeg ikke finder hele sagen rimeligt belyst af politikerne.

Nej, jeg følte mig heller ikke oplyst på noget som bare tilnærmelsesvist kunne være en rimelig måde, og jo tættere vi kom valget, jo mere kom jeg i tvivl om, hvorvidt politikerne i det hele taget selv havde forstået, hvad de havde gang i.

Vi fik ikke valget for eller imod Europol, eller for eller imod retssamarbejdet. Vi fik valget imellem at skrive en blanco-check til politikerne til at vælge og vrage imellem hvilke dele af retssamarbejdet vi skulle deltage i.

Og den check var jeg personligt ikke klar til at udskrive. Hvis et samarbejde skal fungere, så skal man tage det sure med det søde, og det var man tydeligvis ikke klar til.

Det blev også tydeligt jo nærmere vi kom til valget, at det var forbavsende lille overlap imellem hvad politikerne fandt bekvemt hhv. ubekvemt og mine præferencer. For at gøre en lang historie kort, så er sessionlogning et udemærket eksempel på, hvad det er for en slags mangel på fælles forståelse, som jeg her tænker på; men listen var uhyggelig lang.

Derfor blev det et nej herfra, også selvom jeg tror på, at Danmark, Europa og Verden ville blive et bedre sted med et tættere samarbejde. Og dagens debat (i videste forstand, ingen her behøver at føle sig ramt) bekræfter mig kun i, at det var en rigtig beslutning.

  • 20
  • 0
Eskild Nielsen

Faktuelt forkert. Det var afgrænset til samarbejdet på det retlige område.


Lige så faktuelt forkert

Forslaget gik på at så meget af forbeholdet, som folketinget havde flertal for at ophæve kunne ophæves.

Så havde det været bedre enten
- Ophæve det helt
- stemme om hver enkelt del af det fælles retssamarbejde (evt grupperet)

  • 7
  • 1
Poul-Henning Kamp Blogger

Faktuelt forkert. Det var afgrænset til samarbejdet på det retlige område.

Ok da:

"Folketinget kan gøre som de har lyst til med Retsforbeholdet"

Det stemte jeg også imod.

I det hele taget stemte jeg og vil igen stemme imod et hvert forslag der flytter endnu mere beslutningskompetence til Folketinget, for de har igen og igen, fra elektrificeringen af jernbanen over salget af TDC til den nutidige morads overbevisende demonsteret ikke at kunne magte den magt de allerede har.

  • 26
  • 0
Finn Glamhøj

Det vi stemte om var et lovforslag fremsat af Lars Løkke Rasmussen, som gik ud på, at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning og i den anledning tilvælge blandt andet Europol.

Efterfølgende (havde vi stemt ja) ville det være op til folketinget at bestemme, hvorvidt vi skulle tiltræde andre retsakter på det retlige område.

Der blev af politikker og i medier primært udlagt som en afstemning om Europol, hvilket det ikke var.

Så når Bjarne Nielsen skriver:

Vi fik valget imellem at skrive en blanco-check til politikerne til at vælge og vrage imellem hvilke dele af retssamarbejdet vi skulle deltage i.

Og Poul-Henning Kamp skriver:

"Folketinget kan gøre som de har lyst til med Retsforbeholdet"

Så er det en fuldstændig korrekt konklusion.

  • 20
  • 0
Ivo Santos

Nu er det altså ikke de danske politikere der er de skyldige. De skyldige er derimod Junker og hele hans følge af politikere.

Og som Niels-arne skrev:

forbrydelser som terror og menneskehandel og pædofili - blandt andet - foregår ofte uden for europols område. derfor burde den slags håndteres af interpol som vel kan hive de oplysninger de har brug for fra europol. ellers vil det da være den største sejr for kriminelle... men det er jo en politisk beslutning.

Man kan ikke bruge Europol til at fange pædofile, terrorister og, for ikke at tale om finansiel forbrydelser a la penge i skattely lande, så egentlig burde vel vel også være et større samarbejde mellem interpol og europol.

  • 4
  • 2
Poul-Henning Kamp Blogger

Det vi stemte om var et lovforslag fremsat af Lars Løkke Rasmussen, som gik ud på, at erstatte retsforbeholdet med en tilvalgsordning og i den anledning tilvælge blandt andet Europol.

Nej vi gjorde ej.

Vi stemte om et forslag om at folket overlod den i grundloven for dem reserverede beslutningskompetence til folketinget.

Det var en folkeafstemning om en blanko-fuldmagt, en afstemning om hvem der skulle beslutte hvad der skulle ske med retsforbeholdet og ikke hvad der skulle ske med det.

  • 20
  • 1
Finn Glamhøj
  • 1
  • 5
Peter Hansen

Ok da:

"Folketinget kan gøre som de har lyst til med Retsforbeholdet"

Det stemte jeg også imod.

I det hele taget stemte jeg og vil igen stemme imod et hvert forslag der flytter endnu mere beslutningskompetence til Folketinget, for de har igen og igen, fra elektrificeringen af jernbanen over salget af TDC til den nutidige morads overbevisende demonsteret ikke at kunne magte den magt de allerede har.


Her indrømmer PHK, at jeg havde ret, når jeg påpeger over for Peter Stricker, at han ikke har forstand på jura, når han kan påstå, at afstemningen om retsforbeholdet var en afstemning om at afskaffe §20 i grundloven.

Jeg er ikke uenig i nogen af de 10 efterfølgende kommentarer om, at FT ønskede diskretionsbeføjelse til at afgive suverænitet efter salami-metoden, men det var bare ikke det, som mit indlæg handlede om. Det handlede om, at der ikke på noget tidspunkt har været en afstemning om "at afskaffe §20 i grundloven".

Det har mærkværdigt nok ikke forhindret en flok debattører i at give mine faktuelt korrekte indlæg hhv. -8 og -9.

  • 0
  • 2
Peter Hansen

Lige så faktuelt forkert

Forslaget gik på at så meget af forbeholdet, som folketinget havde flertal for at ophæve kunne ophæves.

Så havde det været bedre enten
- Ophæve det helt
- stemme om hver enkelt del af det fælles retssamarbejde (evt grupperet)


Du læser mit indlæg som fanden læser biblen.

Jeg skriver specifikt at afstemningen om suverænitetsafgivelse var afgrænset til at omhandle samarbejdet på det retlige område.

Du siger "nej det er faktuelt forkert" og "bakker denne påstand op" med en henvisning til, at så meget af forbeholdet, som folketinget havde flertal for at ophæve kunne ophæves.

Hvis du rent faktisk anlagde en logisk analyse af de to udsagn, ville du se, at de beskriver det samme. Men det fik du åbenbart ikke tid til at gøre, inden du for til tasterne og skrev "Lige så faktuelt forkert."

  • 0
  • 2
Peter Hansen

Vi stemte om et forslag om at folket overlod den i grundloven for dem reserverede beslutningskompetence til folketinget.


Grundlovens §20 stk. 1 nævner sjovt nok ikke folket, men det er måske ikke så vigtigt for din "faktuelt baserede argumentation", PHK?

Stk. 2 nævner specifikt, at et kvalificeret folketingsflertal alene kan foretage dispositionen, og hvis det ikke kan mobiliseres, må man spørge folket. Det er altså ikke så sort/hvidt, som du forsøger at gøre det til.

Beføjelser, som efter denne grundlov tilkommer rigets myndigheder, kan ved lov i nærmere bestemt omfang overlades til mellemfolkelige myndigheder, der er oprettet ved gensidig overenskomst med andre stater til fremme af mellemfolkelig retsorden og samarbejde.

Stk. 2.
Til vedtagelse af lovforslag herom kræves er flertal på fem sjettedele af folketingets medlemmer. Opnås et sådant flertal ikke, men dog det til vedtagelse af almindlige lovforslag nødvendige flertal, og opretholder regeringen forslaget, forelægges det folketingsvælgerne til godkendelse eller forkastelse efter de for folkeafstemninger i § 42 fastsatte regler.

  • 0
  • 2
Finn Thøgersen

Og i øvrigt så har folketinget jo allerede beslutningskompetencen, hvis de kan mønstre fem sjettedele flertal af de 179 medlemmer.

Det har så bare ingen gang på jord, DF kan pt alene blokere, og der skal rykkes en del før DF + EL efter et valg ikke tilsammen kan mønstre de 30 mandater der kræves for at blokere.

Forslaget ville reelt ændre det til almindeligt flertal (med en række lokumsaftaler mellem JA partierne om at disse havde ret til at blokere) og dermed give Ja partierne frit spil.

Alternativets støtte til forslaget kom iøvrigt bag på mange af deres menige medlemmer og støtter, det er ikke givet at deres EU venlige linie holder på længere sigt

  • 1
  • 0
Denny Christensen

Egentlig stemte vi rent faktisk ikke om ja eller nej til Europol, men om var det 29 eller 22 forskellige ting bundlet i een afstemning.

Nogle af emnerne ville jeg stemme ja til, andre ville jeg stemme nej til. Da jeg ikke kunne stemme enkeltvis måtte jeg nødvendigvis stemme anderledes på flere af emnerne end jeg havde lyst til.

Så... politikkerne er selv 'ude om det' når de bundler emner der stritter i mange retninger og hvor de forskellige stemmeberettigede er meget forskellige selv inden for samme vælger segment.

  • 9
  • 0
Finn Glamhøj

Det har så bare ingen gang på jord, DF kan pt alene blokere, og der skal rykkes en del før DF + EL efter et valg ikke tilsammen kan mønstre de 30 mandater der kræves for at blokere.

Nej det er rigtigt, det har det ikke.

Min kommentar var udelukkende et respons på PHK’s kommentar om, at folket overlod den i grundloven for dem reserverede beslutningskompetence til folketinget, hvilket jo snare er det modsatte, at folketinget overlod den i grundloven for dem reserverede beslutningskompetence til folket ved folkeafstemningen, hvorefter folketinget kunne gøre som de vil med almindeligt flertal.

Og PHK’s kommentar:

Det var en folkeafstemning om en blanko-fuldmagt, en afstemning om hvem der skulle beslutte hvad der skulle ske med retsforbeholdet og ikke hvad der skulle ske med det.

Er i øvrigt heller ikke korrekt i forhold til ånden i lovforslaget vi stemte om.

Omdannelse af retsforbeholdet sker ved, at regeringen i givet fald meddeler de øvrige EU-medlemsstater, at Danmark ønsker at overgå til tilvalgsordningen. Tilvalgsordningen får virkning fra den første dag i den måned, der følger efter meddelelsen herom fra den danske regering. Lovforslaget indebærer, at Folketinget i medfør af grundlovens § 19 giver sit samtykke til, at regeringen på Danmarks vegne afgiver en sådan meddelelse til de øvrige EU-medlemsstater, og at beslutning om tilvalg af enkelte retsakter, såvel eksisterende som fremtidige, efter overgang til en tilvalgsordning træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaudvalget og regeringen.
(Mine fremhævelser)

Og stemmesedlen så i øvrigt sådan ud.

  • 0
  • 3
Peter Hansen

Hvilken del af "ligegyldige detaljer" var det du ikke forstod ?

Nok den del, der meget bekvemt for din argumentation gav dig eneretten til at definere, hvad der udgør "ligegyldige detaljer".

Hint: Det er ikke en ligegyldig detalje, når nogen har behov for at påstå, at en folkeafstemning handlede om "at afskaffe §20 i grundloven". Med mindre man synes, det er okay at bruge grundloven i flæng, og det har jeg da også godt bemærket, at der er mange, der tyr til herinde fra tid til anden.

  • 0
  • 1
Michael Zetlitz

Det har mærkværdigt nok ikke forhindret en flok debattører i at give mine faktuelt korrekte indlæg hhv. -8 og -9.

Jeg stod helt af, da du gik op i antallet af tommel-op/tommel-ned dit indlæg fik, det er jo helt til grin.

Og dit efterfølgende flueknepperi over ligegyldige detaljer gør ikke tingene bedre.

Derudover er dit tilsyneladende behov for, at gå efter personer i debatten fremfor, at holde dig til emnet uklædeligt, bare stop det nu, tak!

  • 5
  • 1
Tom Paamand

Det er vel værd at minde om, at mens dansk politi have adgang, så scrapede de Europols database som en forstyrret teenager - langt voldsommere end alle andre små EU-lande. Ingen kvikke folk har endnu skaffet oplysninger om stykprisen på de 70.000 danske søgninger om året, men andre lande som Sverige kunne nøjes med et par tusind. Dansk politi mangler også fortsat at argumentere fornuftigt for dette påståede behov, der mere virker som blind fascination af ny teknologi.

  • 8
  • 0
Lasse Mølgaard

Årsagen til at jeg stemte nej var, at jeg fik det klare indtryk at politikerne ville udskifte retsforbeholdet til en laissez-faire udgave af retsforbeholdet.

I bund og grund kom jeg frem til at politikerne kunne stemme for, at Danmark skulle tilslutte/overgive det ene-eller-andet element indenfor retsamarbejde efter forgodtbefindende, hvis blot et simpelt flertal var tilstede på dagen i Folketinget.

... Eller som PHK skriver: "En blanko check".

Problemet var at der er tilknyttet en "bordet fanger"-aftale i ordningen. Så hvis vi på et senere tidspunkt finder ud af at vores politikere har ikke disponeret vores tillid fornuftig, så var den eneste løsning at danskerne går i briternes fodspor med deres Brexit. Dette synes jeg er en meget hasarderet måde at føre politik på.

Personligt var jeg for blandt andet Europol og de andre dele, der havde med bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet, men jeg imod at en dom ved en domstol i et andet land påvirker juraen i Danmark.

Og det var især delen med at eksempelvis en rumænsk domstol (intet ondt ord om dem), kan bestemme over forhold i Danmark, som jeg fandt til at være en FOR BITTER en pille, der gjorde at jeg stemte nej.

  • 8
  • 0
Peter Hansen

Og det var især delen med at eksempelvis en rumænsk domstol (intet ondt ord om dem), kan bestemme over forhold i Danmark, som jeg fandt til at være en FOR BITTER en pille, der gjorde at jeg stemte nej.


Tak for en saglig og detaljeret redegørelse for overvejelserne bag din beslutning ved folkesafstemningen om retsforbeholdet. Jeg kan konstatere, at jeg endte ved samme afgørelse på baggrund af næsten sammenfaldende overvejelser, om end jeg skal indrømme, at jeg personligt nok har været lidt mere skeptisk over for den reelle nytte af dansk politis tætte integration i Europol-samarbejdet jfr. blandt andre Tom Paamands relevante bemærkning om, at dansk politi heller ikke her kunne styre deres "big data"-lyster til at foretage alle mulige relevante eller mindre relevante opslag i de spændende nye databaser uden på nogen måde at bekymre sig om at etablere strukturer eller rapporteringstiltag, der kunne sandsynliggøre over for offentligheden, at de mange opslag 1) Førte til noget og 2) Havde et legitimt formål og ikke bare var en variant over dansk politis historiske nysgerrighedsopslag i Per Stig Møllers spritdomme o.lign.

  • 4
  • 1
Gert Madsen

Det var ikke et ja eller nej til Europol, som flere politikere ellers forsøger at få det til at lyde som.


Ja, der blev fulgt op på en gammel tradition for at tage en god sag, og så presse så mange andre ting igennem, som man tror sagen kan bære.
Det er ikke tilfældigt at disse aftemninger er meget tætte, og ofte falder.

Det jeg også savnede, er nogle reelle argumenter for, hvorfor Europol skulle overgå fra et mellemstatsligt samarbejde til et overstatsligt.
Det er muligt jeg ikke har fulgt med, men jeg kan ikke erindre nogen dansk politiker, som debatterede dette i tide.

  • 6
  • 0
Allan Astrup Jensen

afstemning om at afskaffe §20 i grundloven.


Det Poul-Henning skriver kan kun misforstås af en person (jurist?), som har mistet fornemmelsen for det almindelige danske sprog og er ordkløver!

Det er jo korrekt, at et Ja ved afstemningen ville have betydet, at §20 de facto ikke mere havde betydning i forbindelse med retsforbeholdet i EU i al fremtid. Det kan man i daglig tale godt kalde afskaffe. P-H mente jo ikke at §20 blev slettet fra Grundlovsteksten! §20 ville jo fortsat have været gældende i andre sammenhænge.

Personligt stemte jeg nej, fordi der var en tydelig manipulation, og vælgerne ikke fik hele sandheden at vide. Man regnede med, at Europol var som glide kræm, der kunne bruges til at få mere magt til Folketinget, så politikerne ikke i fremtiden skulle bruge kræfter på at overbevise vælgerne om EU's fortræffeligheder på andre rets områder.

Hvis det politiske flertal havde være åbne og ærlige og ladet vælgerne stemme ja eller nej til Europol alene og hele retsforbeholdet, så havde de vundet med Europol. De tabte kun Europol pga. deres strategiske manipulationer. De tror måske, at vælgerne er ubegavede!

  • 6
  • 1
Jesper Springer

"I det hele taget stemte jeg og vil igen stemme imod et hvert forslag der flytter endnu mere beslutningskompetence til Folketinget, for de har igen og igen, fra elektrificeringen af jernbanen over salget af TDC til den nutidige morads overbevisende demonsteret ikke at kunne magte den magt de allerede har."

Er ikke helt uenig i Folketinget er i en sørgelig forfatning. Men kunne det måske tænkes at det er fordi man har udliciteret det meste af lovgivingen ud til EU og derved startet en årelang fordumelses process. Det tror jeg på.

  • 1
  • 1
Peter Hansen

Det Poul-Henning skriver kan kun misforstås


Det var ikke PHK, der skrev det, men bliv endelig ved...

Det kan man i daglig tale godt kalde afskaffe.


Ja specielt hvis det fremmer ens synspunkt om, at det var en forkastelig handling overhovedet at foreslå noget sådant.

Med den høje tolerancetærskel for manglende præcision i ytringerne her på Version2 forventer jeg i øvrigt, at der ikke fremadrettet rettes kritik af ordvalg i artikeloverskrifter eller lignende.

  • 0
  • 3
Peter Stricker

Det var ikke PHK, der skrev det, men bliv endelig ved...


Jeg vil gerne stå ved, at det var min formulering. Og jeg mener stadig at den var tilstrækkelig præcis i den givne kontekst.

Grundlovens §20 angiver at det kræver kvalificeret flertal i folketinget, hvis folketinget skal beslutte en suverænitetsafgivelse uden en folkeafstemning. Grænsen for det kvalificerede flertal er lagt tilstrækkeligt højt til, at det i praksis aldrig vil kunne opnås med stemmer kun fra regeringens parlamentariske grundlag. Lovforslaget lagde op til, at fremtidig suverænitetsafgivelse skulle kunne besluttes af regeringen[1]. Derfor mener jeg, at §20 ville være afskaffet for så vidt angår det retslige samarbejde. Og det var det retslige samarbejde, vi var til afstemning om.

Jeg står også gerne ved formuleringen "Helle Thornings lovpakke"[2], selvom det korrekt er blevet angivet at vi stemte om

et lovforslag fremsat af Lars Løkke Rasmussen


Det er i denne kontekst ikke væsentligt, at det var udenrigsminister Kristian Jensen, der fremlagde forslaget.

Med den høje tolerancetærskel for manglende præcision i ytringerne her på Version2


Den forventes de fleste læsere at kunne kompensere for gennem forståelse af konteksten.

[1] Fra "Bemærkninger til lovforslaget" kapitel 1. Indledning:

beslutning om tilvalg af enkelte retsakter, såvel eksisterende som fremtidige, efter overgang til en tilvalgsordning træffes af regeringen efter forelæggelse for Folketingets Europaudvalg i overensstemmelse med de procedurer, der er udviklet i praksis gennem aftaler mellem Europaudvalget og regeringen.

[2] Fra "Resumé:":

Lovforslaget er en udmøntning af aftalen om Danmark i Europol mellem den daværende regering (Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre), Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti fra december 2014.

  • 2
  • 0
Finn Glamhøj

Lovforslaget lagde op til, at fremtidig suverænitetsafgivelse skulle kunne besluttes af regeringen[1]. Derfor mener jeg, at §20 ville være afskaffet for så vidt angår det retslige samarbejde. Og det var det retslige samarbejde, vi var til afstemning om.

Man kan jo godt udlægge det sådan, at havde vi stemt ja til folkeafstemningen ville det være en de facto afskaffelse af §20 for det retlige område, heri er jeg ikke uenig.

Jeg står også gerne ved formuleringen "Helle Thornings lovpakke"[2], selvom det korrekt er blevet angivet at vi stemte om

Hvilket vel ret beset var de såkaldte ja-partiers lovpakke?

Det er i denne kontekst ikke væsentligt, at det var udenrigsminister Kristian Jensen, der fremlagde forslaget.

Der burde naturligvis have stået Lars Løkke Rasmussens regering, da det helt formelt var daværende udenrigsminister Kristian Jensen der fremsatte det, som du korrekt påpeger.

Det var som sådan ikke mit ærinde at gå i rette med din udlægning, men at uddybe.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize