Politiet om egne fejl i POLSAS: Langt flere personer tilkoblet forkerte sager end vi troede

Illustration: Rigspolitiet
Rigspolitiet har afsluttet undersøgelsen af de fejlagtige personregistreringer, og er klar med tiltag til at forhindre fremtidige fejl. Nogle af de registreredes persondata er blevet delt med advokater og fremlagt i retssager, de intet havde med at gøre.

Rigspolitiet har nu afsluttet den undersøgelse af fejlagtig personregistreringer, som de indledte i starten af året, og det ser ud til at rodet i systemerne var større, end politiet oprindeligt regnede med. Over tusinde personer er blevet tilkoblet sager i politiets IT-system Polsas, som de intet havde med at gøre. Det viser politiets endelige redegørelse om fejlene.

Fejlregistreringen har stået på mellem år 1993 og 2020 og er opstået, fordi medarbejdere hos politiet har sammenlagt identiteter i POLSAS forkert. Politiet blev opmærksomme på den fejlagtige registrering sidste år og iværksatte en undersøgelsen i begyndelse af 2020. I første omgang havde politiet identificeret 22.501 sager, som kunne være berørt af fejlregistreringer. Dengang lød det, at 669 personer var berørt.

Læs også: Aktindsigt: Sådan havnede hundredevis af danskere fejlagtigt i politiets it-systemer

Nu er politiet færdige med undersøgelsen, og er nået frem til, at hele 1170 personer fejlagtigt var tilkoblet i alt 22.985 sager, som enten mistænkt, part, anmelder, vidne eller anden involveret.

»Borgerne skal kunne have tillid til den måde, som politiet håndterer deres persondata på. Vi har nu gennemgået et meget stort antal sager for at sikre dette,« siger rigspolitichef Thorkild Fogde i en pressemeddelelse om den endelige redegørelse.

Udleverede oplysninger om fejlregistrerede

Politiet undersøgte også en række sager, hvor der var en mistanke om, at den sigtede var fejlregistrerede. I sidste ende viste det sig dog, at der ikke var sket nogle fejlregistreringer af denne slags.

Til gengæld er der i en række andre sager fejlagtigt blevet udleveret persondata om i alt 12 personer blandt de fejlregistrerede. Oplysningerne er blevet udleveret til blandt andet forsikringsselskaber, advokater, arbejdstilsynet advokater eller i rapporter fremlagt i retten.

»Gennemgangen viser, at der er sket interne registreringsmæssige fejl, men at dette heldigvis kun i meget få sager har ført til uberettiget videregivelse af personoplysninger. Det ændrer dog ikke ved, at der er sket fejl, som kunne – og burde – være undgået,« siger rigspolitichef Thorkild Fogde i pressemeddelelsen.

En menneskelig fejl

Når politiet ikke kender identiteten og dermed CPR-nummeret på en involveret i en sag, bruger de de såkaldte ENR-numre at registrerer den ukendte. De første to fejl som politiet blev bekendt med, var opstået fordi politiet havde brugt den samme kode til en lang række sager, i stedet for at oprette et nyt ENR-nummer i hvert tilfælde.

Efter at have undersøgt de mange sager, er politiet nået frem til, at den primære årsag til fejlregistreringer var, at mange medarbejdere genbrugte selvopfundne titler som “flygtet” eller “ukendt” i stedet for et ENR-nummer.

Når politiet efterfølgende fandt frem til de ukendtes identitet, blev deres CPR-nummer tilkoblet til den relevante sag. CPR-nummeret blev imidlertid også tilkoblet andre sager, hvor den selvopfundne titel var blevet genbrugt. Dermed blev de registrerede tilkoblet sager, som de ikke havde noget at gøre med.

Tiltag skal forhindre fremtidige fejl

I forbindelse med gennemgangen af sagerne har politiet set på en række tiltag, som skal forhindre, at den samme fejl sker i fremtiden.

Tiltagene består blandt andet i en ny, national vejledning i identitetssammenlægning, samt mere kontrol. Samtlige politikredse skal i slutningen af året redegøre for, hvilke tiltag de har taget for at forhindre nye fejl.

Samtidig er der også lavet en række tekniske rettelser i POLSAS. Det indebærer blandt andet en knap i systemet, som automatisk genererer et ENR-nummer og en log, som skal skabe et bedre overblik over, hvor sagerne der er tilknyttet en identitet, kommer fra. I fremtiden vil der også være en funktion, som automatisk gør politiets medarbejder opmærksom på antallet af sager, som bliver sammenkoblet, når de indskriver en identitet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (20)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Gert Madsen

Det lyder som en følge af den idiotiske tilbedelse af CPR-nummer. Man anvender CPR-nummer, istedet for det let verificerbare navn og adresse. Så personen anses som ukendt, hvis man ikke har CPR-nummer.

Gerne krydret af en vandrehistorie om 2 personer med samme navn på samme adresse.

Gad vide hvordan man før klarede sig med navn og adresse?

  • 3
  • 5
#4 Bo Andersen
  • Gad vide hvordan man før klarede sig med navn og adresse?

Man registrerede fødested og dato, navn og adresse er noget der kan ændre sig ! Men uanset hvordan man vender og drejer det, så findes der kun en person til et personnummer, det er sådan set den eneste "sikkerhed" der ligger i personnummeret. Registrere man et forkert personnummer, så registrere man en forkert person.

  • 2
  • 0
#5 Tom Paamand

... som fik tildelt det enkleste af alle personnumre, nemlig 111111-1118. Men netop fordi det var så simpelt, blev samme nummer ofte misbrugt som falsk markør, når CPR var ukendt. Systemerne snakkede sammen, og det rige nummer blev dermed indberettet til Skattevæsenet.

Gjern Kommune troede nu at der var en mangemillionær i byen, og opjusterede budgetterne. Kvinden brokkede sig ikke, for hun var nu død og blev kun holdt i live af registrene. Skatteyderne i Gjern måtte derfor leve med nedskæringer og en forhøjet trækprocent i årene efter fejlen.

Heldigvis blev historien så kendt i EDB-kredse, at alle systemudviklere lærte at indbygge lidt simple sikkerhedstjek, så tilsvarende dumheder aldrig opstod igen.

Og det er en sand historie - bortset lige fra det forrige afsnit.

  • 17
  • 0
#6 Jørgen Kanters

Gerne krydret af en vandrehistorie om 2 personer med samme navn på samme adresse.

Det ville være idioti at bruge navn og adresse istedet for CPR nummer der er unikt. Problemet ligger derimod at man tænkt med en vis legemsdel syd for navlen, når man opretter en ukendt kriminel med navnet ukendt og så merger alle ukendte kriminelle til en person. Det problem har man kendt i sundhedssektoren lige siden CPR nummerets start. Meget nemt at løse. Alle ukendte personer (+ udlændinge) tildeles et pseudoCPR-nummer for hver sag, og vupti er problemet løst. Den ukendte morder fra Emilie Meng sagen har et CPR nummer, og den ukendte indbrudstyv fra et indbrud i Vollsmose et andet. Skulle man så konstatere personsammenfald mellem to ukendte i to sager er det e smal sag at merge de to pseudoCPR.

  • 3
  • 0
#7 Lars Christensen

Jeg vil tro at arbejdsløshed, udbrændthed og tåbelige databehandlingsfejl kunne undgåes, såfremt f.eks. politifolk IKKE skulle skrive rapporter - en diktafon og et bånd afleveret til en uddannet sekretær er vejen frem til bedre udnyttelse af den enkeltes resourcer - men næh nej, vi skal alle ud af comfortzonen og være omstilingsparate og klar til at kunne snart sagt alt......

  • 4
  • 0
#9 Bjørn Agger
  • 4
  • 0
#10 Daniel Lindholm

Er jeg den eneste der undrer sig over at advokater og andre professionelle sagsbehandlere igennem 27 år tilsyneladende har fået udleveret personoplysninger på personer der slet ikke er tilknyttet sagerne, uden at nogen har rapporteret en bug? Har man ikke nærlæst de udleverede data? Eller er alle bug-rapporter blevet ignoreret? Eller hvad? Samme undren havde jeg med teledata, hvor de mistænkte ifølge de udleverede data havde bevæget sig rundt midt ude på havet. Var der ingen der rapporterede en fejl? Hvorfor ikke?

  • 7
  • 0
#11 Tom Paamand

Så af ren nysgerrighed, hvor kender du historien fra?

Jeg har boet i Gjern og arbejdet for kommunen, så jeg havde min kilder - men har siden ofte bragt fortællingen videre.

Samt udbredt CPR-beregningens hemmelighed på nettet vistnok som den første, hvilket flere uvidende journalister så troede var en kriminel handling at afsløre.

Men hvis du slår op i Infomedia kan du finde Gjern-historien fortalt fra mere trovædig side, vistnok i JP - det meste er vist korrekt refereret.

  • 3
  • 0
#15 Gert Madsen

Man registrerede fødested og dato, navn og adresse er noget der kan ændre sig !

Nu var navn og adresse hvad man førhen var skyldig at oplyse Politiet.

Skulle folk være flyttet under en igangværende udredning, så fremgår det af folkeregistret.

Og så må CPR påføres sidenhen, for de folk, som skal forblive i Politiets register. Artiklen beskriver meget godt, hvorfor det ikke er en god ide at systemer kræver flere oplysninger, end absolut nødvendigt.

Problemet opstår fordi man forsøger at registrere alt muligt på forhånd, for det tilfælde at man - måske en gang - kan få brug for det.

Dette er ikke en sygdom, som er specielt for Politiet. Den er desværre blevet meget udbredt med digitaliseringen.

  • 1
  • 0
#19 Michael Cederberg

... hvor dem der indtaster data ikke forstår vigtigheden af at kategorisere korrekt (CPR og ENR er kategorisering). Desværre finder man samme problem mange andre steder. Et godt eksempel er support/incident/bug sager i danske virksomheder. Jeg har flere steder set at kategorisering var så mangelfuld at det var svært at finde information og umuligt at lave statistik. Desværre hjælper gode søge algoritmer kun til at finde information men kun i ringe grad til statistik.

  • 1
  • 0
#20 Morten Kvistgaard

hvor dem der indtaster data ikke forstår vigtigheden af at kategorisere korrekt

Jeg ville nok mene at det er en klassisk situation, hvor dem der modtager data, ikke forstår vigtigheden i at modtage data.

Enhver der har åbnet for fjernsynet og set en krimi e.l. kan tænke sig til, at når politiet afhører "Fede Frede", som lige har spist leveren fra sin samlever, så kender han sku nok ikke CPR-nummeret på sin medsammensvorne. Men derfor er det da stadigvæk en yderst relevant information at notere, at "Bombe-Børge" også er involveret i sagen.

Det er en ret klassisk "Datalogi"-brøler. Programmøren insisterer på at få info om CPR, det dette jo er unikt og dermed er det eneste sande. IRL er det en sekundær, optional info, som (næsten) med sikkerhed ikke findes, ved sagens oprettelse. Brugerne har så i dette tilfælde (ganske prisværdigt faktisk), fundet en måde at give det åbenlyse Bullshit-felt, lidt mening, i det de har lavet nogle kendte fælleskoder, for eg. "ukendt" mm. (Altså en kategorisering.)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere