Politiet anholder fire unge for Aula-bombetrusler

Illustration: Kombit
Der er i dag blevet anholdt fire unge personer, der bliver sat i forbindelse med de bombetrusler, der blev udsendt via Aula i november.

Fire unge er i dag blevet anholdt og mistænkt for en række bombetrusler via Aula.

Det skriver Rigspolitiet i en pressemeddelelse.

Læs også: Flere trusler udsendt via Aula-konti

Onsdag morgen slog politiet til mod fire adresser i Nordsjælland, på Frederiksberg og på Fyn, og det er blandt andet med hjælp fra Rigspolitiets Nationale Cyber Crime Center, NC3, der har efterforsket sagen, at man nu har foretaget anholdelserne.

Det formodes, at de fire unge personer er en del af en hackergruppe, og det er derfor muligt, at der kommer flere anholdelser i sagen.

Politiet har beslaglagt telefoner og computere, der nu skal undersøges nærmere af NC3.

Bombetruslerne er blevet sendt fra profiler, der har fået franarret brugeroplysninger, og politiet formoder, at det er i forbindelse med online-spil, at gerningsmændene har fået fingre i dem.

Læs også: Leverandør efter udsendelse af trusselsbeskeder via Aula: Nogen har fået fat i brugernavn og adgangskode

Anvendelse af andres brugerlogin uden samtykke er strafbart, og ud over det, er der udsendt bombetrusler til fem forskellige skoler.

De anholdte er mellem 13 og 18 år.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (0)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere