Politi vil have Amazons Echo til at vidne i mordsag

Amerikansk politi vil have adgang til Amazons smart-assistent Echo’s optagelser i forbindelse med en mordsag i Arkansas, hvor en mand blev kvalt i en jacuzzi.

En mand blev kvalt i en jacuzzi i Arkansas, USA, og en Amaxon Echo var på mordstedet. I håb om at den elektroniske assistent kan bidrage til opklaringen af mordet, vil Arkansas politi have adgang til dens optagelser. Det skriver mediet CNet.

Echo reagerer på stemmekommandoer, og hvis den bliver aktiveret hører den derfor altid med, med et halvt øre, skriver CNet.

Læs også: En uge med stemmestyret hjemmeassistent: Imponerende og en smule uhyggelig

I november 2015 blev James Andrew Bates sigtet for mord, da ofret Victor Collins blev fundet kvalt i hans jacuzzi. Ifølge Bates havde han inviteret ofret og to andre venner hjem for at se fodboldkamp og gik selv i seng klokken et, hvor han efterlod ofret og vennen McDonald i jacuzzien for at drikke drinks.

McDonald påstår derimod at gik han hjem klokken halv et, hvor efter ofret blev sammen med Bates. Det skriver TechCrunch.

Sandsynlighed for at Echo var aktiveret under mordet

Under efterforskningen noterede politiet sig, at der spillede musik i Bates hjem, hvor mordet havde fundet sted, og at Echo-enheden i køkkenet kan have startet musikken. Er det tilfældet er den blevet aktiveret og har måske optaget lydbidder under mordet.

Derfor anmodede efterforskerne Amazon om ransagningskendelser den 21. og 22. november 2015 til at høre optagelserne igennem.

Amazon opbevarer alle stemmeoptagelser på servere for at data kan forbedre Echo. Denne data kan private brugere ikke slette modsat deres personlige data.

Amazon overgav de Bates konto-informationer til politiet men ville ikke give adgang til optagelserne.

Poltiet undersøger en række IOT-enheder

Dog kan politiet måske få adgang til optagelserne alligevel, da de mener at være i stand til at bryde ind Echo, skriver CNet.

Ikke kun Echo men også andre Internet of Things (IOT) enheder kan blive afgørende for sagen. Bates var fan af IOT-enheder, hvis man ser på antallet af dem i hans hjem.

I blandt hans IOT-samling er et smart-meter, som overvåger el- og vandforbrug. Den viser, at der blev brugt over 500 liter vand mellem klokken et og tre om natten hos Bates. Politiet mistænker, at vandet er blevet brugt til at vaske beviser væk fra mordscenen, skriver mediet RT.

»Vores agentur har mulighed for at udnytte metoder til dataudtræk, hvilket gør, at der ikke er behov for adgangskoder, og bestræbelserne på at undersøge Victor og Bates enheder vil fortsætte,« fortæller Arkansas politi ifølge CNet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Kim Kaos

For et lille års tid siden forsøgte nogle forældre at trække en papegøje i retten da de mente den var vidne til deres søns mord

Nu forsøger politiet at hive en Amazons smart-assistent Echo ind som "vidne"

Måske skal fremtidens version af "Det var butleren, der gjorde det ..." blive til "Det var Roomba, der gjorde det ....."

  • 0
  • 0
Morten Kjeldgaard

Det må være rædselsfuldt at nogen bliver slået ihjel i ens hjem mens man sover. Bates er sørme heldig hvis det viser sig at Echo-optagelsen kan frikende ham og kaste lys over hvem den skyldige er. Det kan da kun være i hans egen interesse.

Men hvorfor giver han så ikke bare politiet tilladelse til at få optagelserne hos Amazon? Hmm. Mærkeligt... Måske er det i virkeligheden bare god gammeldags psykning af morderen politiet har gang i. Som salig Columbo var specialist i.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere