Politi og reddere løber tør for data under indsatsen

Betjente, ambulance- og brandfolk kan tale sammen. Men ringe dækning til data og video rammer beredskabsindsatser, viser undersøgelse fra Rigspolitiet. Illustration: Nordsjællands Politi
Betjente, ambulance- og brandfolk kan tale sammen. Men ringe dækning til data og video rammer beredskabsindsatser, viser undersøgelse fra Rigspolitiet.

Videostreaming til vagtcentralen fra en ulykke, et hurtigt opslag i en beredskabsfaglig app under et muligt kemikalieudslip eller medicinsk udstyr, der sender prøvesvar fra lægebilen på vej til hospitalet.

Det er bare nogle af de situationer, hvor politi, ambulance, brand og beredskabsfolk bruger databaserede tjenester som en del af deres arbejde. Fælles for de situationer er, at det foregår over det almindelige mobilnetværk på lige vilkår med alle andre mobilbrugere, der streamer Netflix eller surfer på sociale medier.

Det er nemlig ikke muligt at bruge sende og modtage data over det missionskritiske beredskabsradio SINE, der kun fungerer til tale.

Og de almindelige mobilnetværk fungerer langt fra tilfredsstillende, lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation, der har interviewet 45 ansatte fra politi, brandvæsen, beredskaber og ambulance-tjenester om brugen af data.

Her oplever to ud af tre brugere dårlig dækning, udfald på netværket, eller at de løber tør for data til beredskabsindsatser.

»Vi er helt afhængige af data, adgangen til det og brugen af det. Forkerte data ødelægger indsatser. Så det er afgørende for os. Vi er hurtigere og mere effektive med adgang til vores data. Uden disse værktøjer vil vi være udfordret,« siger en deltager i Rigspolitiets undersøgelse.

Men mange oplever altså udfordringer og store problemer med brugen af data i forbindelse med beredskabsindsatser. Det skyldes at beredskabsradioen SINE nemlig kun kan bruges til talekommunikation, også kendt som push-to-talk, mens det i praksis er umuligt at sende billeder, video eller tekst over det lukkede radionetværk, der betjener sig af af egne master og sendefrekvenser.

Løber tør for data

Der er flere grunde til, at der er problemer med at sende og modtage data over et almindeligt SIM-kort. Den største udfordring er, ifølge den nye undersøgelse, dæknings-, hastigheds- og kapacitetsproblemer.

Der bliver især peget på udfordringer med tilstrækkelig netværksdækning under indsatser i yderområder, fx i landområder eller i skove.

Det kan enten være fordi der helt er sorte huller uden dækning, eller fordi kapacitet og hastighed er meget begrænset, særligt ved store hændelser, hvor der ofte er mange samtidige brugere på samme mobilmast.

En anden kilde til frustration er, at mange medarbejdere oplever, at de helt løber tør for data og simpelthen ikke kan optage mere video eller lyd, fordi netværksoperatøren har registreret et for stort dataforbrug.

»Flere nævner at de af økonomiske og udbudsretlige grunde kun anvender en netværksleverandør. Af de samme grunde , så opleves det også af flere, at de løber for data,» står der i rapporten som Ingeniøren har fået udleveret.

Savner fælles overblik på 17. år

Den nye undersøgelse er udført, fordi Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation skal komme med forslag til, hvordan og hvornår talekommunikationen på SINE kan suppleres med sikker datakommunikation mellem beredskaberne, så man eksempelvis kan dele video og billeder på en sikker måde.

Øverst på ønskelisten over datafunktioner er et fælles overblik mellem de forskellige beredskabstyper, som kan give det geografiske overblik over, hvilke enheder der deltager i store danske beredskabsindsatser ved for eksempel oversvømmelser, terrorangreb og brande i klitplantager.

Fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i 2004 gjorde det klart, at der manglede værktøjer til at koordinere den slags indsatser på tværs af beredskaber. Indsatslederne måtte dengang med en håndfuld radiosystemer forsøge at dirigere tropperne, og intet værktøj gav dem et visuelt overblik. Men trods flere forsøg er det aldrig lykkedes at etablere den type overblik.

Siden 2017 har Rigspolitiet flere gange udskudt og forsinket et indkøb af en ny beredskabsradio, hvor data og et fælles overblik har været helt centrale. I 2020 måtte Rigspolitiet tage en nødretsbestemmelse i brug og forlænge den eksisterende kontrakt til udgangen af 2024, som er det tidspunkt Rigspolitiet i dag forventer at tage et nyt system i brug.

Det er fortsat uvist hvordan Rigspolitiet er klar med et nyt udbud, og hvornår et databaseret beredskabsradio i givet fald kan tages i brug.

Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview omkring de udfordringer som rapporten påpeger. De skriver dog i et skriftligt svar til Ingeniøren.

»De danske beredskaber har i dag et pålideligt, robust og sikkert system til tale-baseret beredskabskommunikation. Rigspolitiets center for beredskabskommunikation har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan og hvornår talekommunikationen på radionettet SINE kan suppleres med sikker datakommunikation mellem beredskaberne, således at man eksempelvis kan dele video og billeder på en sikker måde. Som en del af denne opgave har CFB bla. gennemført undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen vil sammen med andre aktiviteter indgå i et videre analysearbejde, hvor der vil blive set på muligheder for på sigt at styrke beredskabernes brug af data,« skriver Center for beredskabskommunikation.

Færøerne streamer video over missionskritisk 4G-net

Teknisk er det i dag muligt at integrere data i en missionskritisk beredskabsradio, og både Ericsson, Nokia, Motorola Solutions og Huawei har løsninger på markedet.

Rigspolitiet har allerede indkøbt netop sådan en løsning til de færøske beredskaber, hvor data og fælles overblik er integreret en beredskabsradio. I december overtog det færøske teleselskab Føroya Tele opgaven med at drive beredskabsradioen over det konventionelle 4G-netværk.

Løsningen hedder KIMA og er et såkaldt missionskritisk push to talk(MCPTT) som er udviklet af svenske Ericsson, og baseret på LTE-standarder udviklet af 3GPP.

Med Kima er det muligt at tale sammen en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange, ligesom man kan sende tekstbeskeder, dele billeder og filer samt streame video fra ulykkes- eller gerningssteder. Konkret kan beredskaberne livestreame video fra et ulykkessted, tage billeder til efterforskning eller kalde på hjælp fra kolleger med et enkelt tryk på en knap.

Når man spørger Føroya Tele og Ericsson, så mener de begge samstemmende at det nye LTE-baserede netværkstype kan skaleres til Danmark, hvor dækningsarealet er større og antallet af brugere er markant højere.

»Sagtens, det vil være oplagt. Det er fremtidens kommunikationssystem til beredskaberne og meget lige til højrebenet at benytte en lignende LTE-løsning i Danmark. Jeg kan ikke se hvordan der skulle være en begrænsning på skalering, siger Hans Jákup Langgaard, adm, direktør i Føroya Tele Samskifti.

Ingeniøren spurgte i april Rigspolitiet, hvornår de forventer at sende indkøbet af en nyt beredskabsradio i Danmark i udbud, og om man forventer at stille skifte teknologi fra Tetra til LTE-baseret beredskabsradio.

»Rigspolitiet kan oplyse, at processen i forhold til udbud af statens kontrakt vedr. radionettet til beredskabskommunikation (SINE) er forsinket. En eventuel ny løsning forventes pt. at være i drift ved udgangen af 2024. Rigspolitiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om tidsplanen. Et udbud af beredskabskommunikation vil tage afsæt i beredskabernes funktionelle behov og vil således være teknologineutralt. I forhold til løsningen på Færøerne er det Rigspolitiets forståelse, at Færøernes politi foreløbigt er tilfredse med den nye løsning,« skrev Lene Gisselø Maaløe, centerchef for Center for Beredskabskommunikation ved Rigspolitiet i en mail til Ingeniøren.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (16)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Henning Wangerin

En anden kilde til frustration er, at mange medarbejdere oplever, at de helt løber tør for data og simpelthen ikke kan optage mere video eller lyd, fordi netværksoperatøren har registreret et for stort dataforbrug.

Hvordan dælen kan nogen bare overveje at der skal købes et abo men en fast datamængde til sådan et setup?

At der er steder hvor der ikke er god dækning, er jo nærmest ikke til at undgå.

Men at have et setup hvor forbindelsen lukker efter X Gb trafik i en sådan situation, burde resultere i en fyreseddel til de ansvarlige. De har da på ingen måde taget en ansvarlig beslutning, så hvad andet har de heller ikke styr på?

/Henning

  • 17
  • 0
#2 Ditlev Petersen

Hvordan dælen kan nogen bare overveje at der skal købes et abo men en fast datamængde til sådan et setup?

Jamen, det var det billigste abonnement. Og hvad der er sparet, er tjent.

Et eller andet sted er det meget svært at overføre skylden for det der til andre. Altså ingen leverandør kan have dårlig samvittighed, når myndighederne ikke engang kan finde ud af at bestille en løsning.

Jeg går stærkt ud fra, at vi i 2024 vil få en forklaring om, at det har vist sig sværere end ventet, at finde en leverandør af kabeltromlestativer til at bære på ryggen samt batterier til felttelefoner.

  • 8
  • 1
#5 Johnny Olesen

Men at have et setup hvor forbindelsen lukker efter X Gb trafik i en sådan situation, burde resultere i en fyreseddel til de ansvarlige.

Det er ligesom da Lemvig kommune for par år siden eksmerimenterede med telemedicin - hvis man ikke kan huske sagen så er er her linket til artiklen: https://www.version2.dk/artikel/lemvigs-it-chef-efter-droppet-projekt-la...

Hvordan var det nu. Havde kommunen indkøbt iPad, der ikke brugte de nødvendige frekvensbånd? Var videoløsningen alt for krævende til mobil brug? Forsøgte man at lave et eksperiment, før mobilnettet var klar til det? Og var hele eksperimentet gennemsyret af inkonpentance fra ende til anden... Det var sjovt nok lige akkurat den artikel jeg tænkte på, da jeg læste artiklen om beredskabsmyndighedernes problemer. Jeg ønsker ikke at kalde vores beredskabsmyndigheder inkompetente, men det virker altså underligt, at de kan finde på mange hår i suppen i den rapport.

Der er ikke dårlig dækning i Danmark. Der er praktisk talt er udendørs dækning over alt i landet med en håndholdt mobiltelefon med mindre man står midt i en skov eller på en strand bag ved 20 meter høje klitter.

Og til beredskabsbrug må man da forvente, at der bruges f.eks. fastmonteret udstyr med eksterne antenner i biler. Jeg har da også stået midt i Stråsø Plantage (der hvor ulvene bor) uden mobildækning, men det er i et område på 500x500 meter, og det område bliver snart dækket af TT-netværket, og så er det hul også væk. Sådan er det også andre steder i Danmark - der er vitterligt ikke mange "rigtige" huller tilbage.

Dernæst kan enhver privat person købe et abonnement med "fri data"... I praksis mellem 1 til 2 TB data. Hvordan bip kan man bruge så meget data til en beredskabssituation, at man kan løbe tør for data?

Og så er der delen med prioritering på netværket, hvor der kan være svær fremkommelighed på mobilnettet. På 4G (LTE) og 5G kan beredskabet mod betaling få prioritet på mobilnettet, således at de er garanteret en fortrinsret.

Derudover så er der over de seneste par år efterhånden kommet så meget kapacitet på 4G, at overbelastning af netværket efterhånden er et sjældent fænomen udover til bestemte events, såsom meget store festivaller.

Selv til nogle af landets største fodboldcups, markeder og festivaller er det ikke længere nødvendigt for teleselskaberne at opsætte ekstra mobilsites med mere kapacitet, simpelthen fordi det eksisterende netværk kan klare den ekstra belastning.

Endelig så er der spørgsmålet om, hvilke løsninger de vil kører over mobilnettet. Som privatperson kan man tage sin iPhone og starte en videosamtale med bedstemor i den anden ende af landet. Det kan alle og enhver finde ud af, og det kræver en forbindelsen under 1 Mbit/s. Hvis beredskabet har behov for en løsning, der er mere krævende, så er det måske løsning den er galt med og ikke mobilnettet.

Som skrivebords general så tror jeg faktisk beredskabsmyndighedernes problemer mere ligger i deres løsning end mobilnetværket.

Men det er selvfølgelig en fin rapport, hvis man skal overbevise nogle politikere om nødvendigheden at indkøbe et helt selvstændigt LTE beredskabsnet for en pokkers masse skattekroner... Vi kunne også bare gøre som i USA, hvor AT&T leverer Firstnet til beredskabsmyndighederne. Det kører på AT&T normale LTE netværk omend er der brugt ekstra energi og penge på at sikre mobilnettet.

  • 5
  • 5
#6 Baldur Norddahl

Det er nu nok nødvendigt at leverandøren til et beredskabsnet sikrer at der er nødstrøm til en længerevarende strømafbrydelse. Det er ikke tilfældet med det eksisterende mobilnet.

Et udbud kunne gå ud på at finde den netejer der billigst kan sikre at nettet fungere efter X dage uden strøm.

Ulempen ved mobilnettet er at det bruger temmeligt meget strøm og derfor kan have høje omkostninger at sikre.

  • 5
  • 1
#7 Chris Bagge

Der er ikke dårlig dækning i Danmark

Der er god dækning i Danmark, men det er der hvor der er der er mange mennesker. Der er masser at steder hvor der er dårlig dækning, især ude vi naturen. Som en der skal skaffe netværk i forbindelse med orienteringsløb har jeg en del praktisk erfaring. Uden specialudstyr gik det ikke. Beredskabet har brug for at der er dækning overalt. De har brug for dækning når der pludseligt er store skov- eller hedebrande. De har brug for dækning hvis der sker ulykker i forbindelse med f.eks. en festival. De har brug for dækningen der hvor de står, på selve skadestedet. Når beredskabets udstyr ikke er bedre end det er så skyldes den prioritering som det offentlige har foretaget. Det "sælger ikke ret mange stemmer" at arbejde for at forbedre beredskabets radioer. SINE var et rigtigt godt system da det blev introduceret men det er omkring 15 år siden.

  • 7
  • 0
#8 Chris Bagge

Der er ikke dårlig dækning i Danmark

Der er god dækning i Danmark, men det er der hvor der er der er mange mennesker. Der er masser at steder hvor der er dårlig dækning, især ude vi naturen. Som en der skal skaffe netværk i forbindelse med orienteringsløb har jeg en del praktisk erfaring. Uden specialudstyr gik det ikke. Beredskabet har brug for at der er dækning overalt. De har brug for dækning når der pludseligt er store skov- eller hedebrande. De har brug for dækning hvis der sker ulykker i forbindelse med f.eks. en festival. De har brug for dækningen der hvor de står, på selve skadestedet. Når beredskabets udstyr ikke er bedre end det er så skyldes den prioritering som det offentlige har foretaget. Det "sælger ikke ret mange stemmer" at arbejde for at forbedre beredskabets radioer. SINE var et rigtigt godt system da det blev introduceret men det er omkring 15 år siden.

  • 0
  • 0
#10 Ditlev Petersen

Nu er jeg ikke i redningsberedskabet, men jeg tror, deres behov er noget andet end at optage videoer. Artiklen nævner opslag i databaser med forholdsregler - det kan klares med kopier af databasen flere steder. Jeg gætter på, at her-og-nu kommunikation mellem redderne og læger på et fjernt sygehuse (eller mellem læger på ulykkesstedet og de fjerne læger) er et stort problem. Og meldinger om truende katastrofer, rekvirering af yderligere hjælp eller specialhjælp. tilbage til en vagtcentral. Og alt det, vi ikke tænker på. Noget af det kan klares med en gammeldags radio, men vitale data fra kvæstede personer kan dårligt gå den vej, der er for mange af dem. Ud over at ingen myndigheder bryder sig om patientdata og andet guf sendes ukrypteret.

Endelig kan en gammeldags radio også svigte på grund af geografien (men meget høje master hjælper gevaldigt). Hvis to udsendte grupper ikke kan kommunikere iondbyrdes, kunne man bruge den centrale radio som repeater.

  • 2
  • 1
#11 Per Møller Olsen

Først en kommentar til det med at løbe tør for data: Der stod jo netop i artiklen, at man var presset til at benytte Statens Indkøbsaftaler - og der har man jo typisk nogle begrænsede valgmuligheder. Jeg har selv været med til at købe en farvelaserprinter til kr. 25.000,- til et kontor med 4 medarbejdere, fordi SKI på det tidspunkt ikke havde en mindre løsning - og de måtte ikke købe en passende printer til kr. 4.000,- direkte hos en almindelig leverandør. Så hvis SKI ikke har en pakke med ubegrænset data, så er det jo op ad bakke.

Mobildækning udenfor større byer og veje kan stadig være et problem. Mange steder er der stadig kun et forkølet 3G-signal. I mit lokalområde blafrer signalet ind og ud - og hjemme er jeg nødt til at tale via wifi/fiber for at have en stabil samtale. Glem alt om at overføre en video via mobildata - det vil være hurtigere at sende den med PostNord. Vi kender jo Murphys lov, så en katastrofe VIL helt sikkert ske, nøjagtigt der, hvor der ikke er dækning.

Og hvis I mener, at der er nok data til rådighed på en mobilmast, så har I ikke prøvet at tage til et sommerhusområde i weekenderne under coronarejseforbud. I sommerferien var jeg på Endelave med familien. Der kunne man ikke modtage mails før kl. 0130, når alle var gået i seng!!!

Så hvis beredskabet skal bruge det almindelige mobilnet, bør deres kommunikation automatisk have forrang.

Og endeligt så er årsagen til, at vi ikke allerede er ved at få udrullet Ericssons (eller et andet) beredskabssystem nok, at det ikke er udviklet i Danmark. Vi har jo en stolt tradition for, at vi hellere selv opfinder en utæt dyb tallerken fremfor at købe et gennemtestet og fungerende produkt.

  • 6
  • 0
#12 Johnny Olesen

Helt sikkert og det er derfor det teknisk er muligt at give Og hvis I mener, at der er nok data til rådighed på en mobilmast, så har I ikke prøvet at tage til et sommerhusområde i weekenderne under coronarejseforbud. I sommerferien var jeg på Endelave med familien. Der kunne man ikke modtage mails før kl. 0130, når alle var gået i seng!!!

Det var vel fordi der stod TDC eller 3 på din telefons skærm?

På Endelave er det nemlig kun TT-netværket (Telenor/Telia), der er pålagt et dækningskrav, og derfor er deres kapacitet langt større end TDC, når vi taler om 4G.

Næste gang så tag en 5G telefon med til øen, hvis du bruger TDC, så får du en bedre oplevelse.

  • 0
  • 0
#14 Jesper Jepsen

Der er ikke fuld mobildækning hos en given leverandør, nogle dækker der hvor andre fejler.

Så det du siger er at der ikke er fuld dækning med mindre du er villig til at have flere abo. og skifte simkort ud alt efter hvor du er? ... Hvor mange er lige villige til det? Så må svaret være at alle selskaber skal roame til alle uden omkostninger for kunderne hvis man påstår at der er fuld dækning i DK. Eller så skal ting som beredskabet have forret til hvilket netværk der nu er tilstede og så må selvskaberne selv bagved finde ud af tingene.

  • 0
  • 1
#15 Johnny Olesen

Som vi har diskuteret til hudløshed i tidligere tråde.

Der er ikke fuld mobildækning hos en given leverandør, nogle dækker der hvor andre fejler.

Det er korrekt Nicolai, men her skal man død og pine bemærke, at forskellen mellem netværkene i radiodækning og kapacitet bliver mindre og mindre som tiden går. For 10 år siden var forskellene markante i store områder, men forskellene er efterhånden til at overse. Den store forskel imellem netværkene er i dag primært drevet drevet af teleselskabernes licenskrav, der kræver mobildækning i bestemte områder.

Jeg kan f.eks. nævne følgende udvikling, der pågår lige nu:

3 udvider også 700/900 frekvensbånd over hele landet, så den oplevede dækning bliver øget markant på 4G. Derudover opgraderes samtlige sites med 5G.

Midt i 2022 har 3 f.eks. øget deres dækning og kapacitet markant i forhold til i dag (på både 4G og 5G), hvilket betyder mindre pres på TDCs mobilnet i udkantsområderne, da 3s kunder nu fortrinsvis vil benytte 3s eget mobilnetværk.

Og med udgangen af 2022 vil der være 5G dækning i hele landet fra alle tre mobilnetværk og ikke kun TDC. Det vil betyde større kapacitet på både 4G og 5G, samt endnu bedre radiodæking fra både eksisterende og nye mobilsites.

Den oplevelse man havde sidste sommer vil måske være helt anderledes i dag. Udviklinge går meget stærk i disse måneder.

  • 1
  • 0
#16 Ditlev Petersen

Så det du siger er at der ikke er fuld dækning med mindre du er villig til at have flere abo. og skifte simkort ud alt efter hvor du er? ... Hvor mange er lige villige til det?

Det ville næppe tager yderligere 17 år at få Beredskabet til at arbejde med super-simkort eller køre som privilligeret bruger. Men jeg er usikker på det med de 17.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere