Politi-razzia i fem EU-lande i jagt på malware-kunder

En koordineret politi-aktion har ransaget en lang række hjem på tværs af EU i jagten på brugere af DroidJack-malware.

Politi i Storbritannien, Tyskland, Schweiz, Frankrig og Belgien har ransaget ejendomme, der knyttes til personer, der er mistænkt for at have brugt malwaren DroidJack.

Det skriver BBC.

Læs også: Dansker anholdt i stor international aktion mod hackerforum

DroidJack-softwaren er en såkaldt ‘Rat’ - remote access trojan - og kan købes online for omkring 1.400 kroner. Installeret på en Android-telefon kan cyberkriminelle bruge malwaren til at lytte med på samtaler og tiltuske sig adgang til telefonens datatrafik og kamera.

»Den kan tracke alt, hvad brugeren foretager sig, uden de ved det,« forklarer sikkerhedsekspert ved Symantec Peter Coogan, der har fulgt diskussioner om DroidJack på hacker-fora.

Læs også: 20-årig hacker anholdt for at hjælpe Islamisk Stat

»Flere mennesker har købt det og bruger det sandsynligvis,« siger han.

13 hjem blev ransaget i Tyskland og et enkelt i Schweiz, mens detaljer for de andre lande endnu er ukendte. Ifølge Europol er lignende razziaer blevet sat i gang i USA som en del af den internationale aktion.

De mistænkte malware-brugere er mellem 19 og 51 år. Det er endnu usikkert, om ransagningerne har ledt til anholdelser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Peter Kruse

DroidJack er en RAT til Android. Den sælges fra en dedikeret webside, hvor man tilmed kan se hvem der står bag. Det matcher fint med de lande hvor politiet har lavet razzia.

Men det store spørgsmål er hvad der gør DroidJack til noget særligt i forhold til f.eks. HackingTeams RATs, som købes af samme, som nu laver razzia mod en konkurrent på markedet? Ja, undskyld. Men det er da en smule komisk.

  • 13
  • 0
Magnus S. Krogh

Politiet bruger selv malware til at inficere mobil og PC. Det kan være de skal bruge noget nyt malware, nu da hackingteam er blevet owned. Det er selvfølgelig også billigere at stjæle det fra ANDRE kriminelle. lulz

  • 2
  • 1
Michael Jensen

Peter: På sin vis har du nok helt ret. Men man kan vel sammenligne det med andre værktøjer og "våben" som politiet godt må have, og som private ikke må have, jf. gældende lovgivning. - Uanset om vi så er enige eller uenige i den lovgivning.

Der er vel ikke så megen undren og polemik, hvis politiet sætter ind overfor handel med pistoler på undergrundsmarkedet. Ikke at det nødvendigvis er i orden, men bare set i perspektiv :-)

  • 3
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere