Videostreaming til vagtcentralen fra en ulykke, et hurtigt opslag i en beredskabsfaglig app under et muligt kemikalieudslip eller medicinsk udstyr, der sender prøvesvar fra lægebilen på vej til hospitalet.
Det er bare nogle af de situationer, hvor politi, ambulance, brand og beredskabsfolk bruger databaserede tjenester som en del af deres arbejde. Fælles for de situationer er, at det foregår over det almindelige mobilnetværk på lige vilkår med alle andre mobilbrugere, der streamer Netflix eller surfer på sociale medier.
Det er nemlig ikke muligt at bruge sende og modtage data over det missionskritiske beredskabsradio SINE, der kun fungerer til tale.
Og de almindelige mobilnetværk fungerer langt fra tilfredsstillende, lyder konklusionen i en ny undersøgelse fra Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation, der har interviewet 45 ansatte fra politi, brandvæsen, beredskaber og ambulance-tjenester om brugen af data.
Her oplever to ud af tre brugere dårlig dækning, udfald på netværket, eller at de løber tør for data til beredskabsindsatser.
»Vi er helt afhængige af data, adgangen til det og brugen af det. Forkerte data ødelægger indsatser. Så det er afgørende for os. Vi er hurtigere og mere effektive med adgang til vores data. Uden disse værktøjer vil vi være udfordret,« siger en deltager i Rigspolitiets undersøgelse.
Men mange oplever altså udfordringer og store problemer med brugen af data i forbindelse med beredskabsindsatser. Det skyldes at beredskabsradioen SINE nemlig kun kan bruges til talekommunikation, også kendt som push-to-talk, mens det i praksis er umuligt at sende billeder, video eller tekst over det lukkede radionetværk, der betjener sig af af egne master og sendefrekvenser.
SINE-nettet er det danske beredskabsradio, som sikrer kritisk talekommunikation til mere end 29.000 brugere. Det missionskritiske netværk består af 500 selvstændige mobilmaster, og baseret på den internationale Tetra-standard.Beredskabsradioen Sine
Radiosignalet går fra masterne via kabler i jorden til SINE-centralen, også kaldet SWITCH. Nettet er designet, så der er kapacitet til store ulykker. Radionettet sørger for, at de vigtigste opkald altid kommer først igennem. Radionettet er krypteret og kan ikke aflyttes, og strømforsyningen til SINE er sikret med nødstrøm. Datakapaciteten i netværket er yderst begrænset, og derfor anvendes datatjenester i de danske beredskaber over de almindelige mobilnetværk.
Løber tør for data
Der er flere grunde til, at der er problemer med at sende og modtage data over et almindeligt SIM-kort. Den største udfordring er, ifølge den nye undersøgelse, dæknings-, hastigheds- og kapacitetsproblemer.
Der bliver især peget på udfordringer med tilstrækkelig netværksdækning under indsatser i yderområder, fx i landområder eller i skove.
Det kan enten være fordi der helt er sorte huller uden dækning, eller fordi kapacitet og hastighed er meget begrænset, særligt ved store hændelser, hvor der ofte er mange samtidige brugere på samme mobilmast.
En anden kilde til frustration er, at mange medarbejdere oplever, at de helt løber tør for data og simpelthen ikke kan optage mere video eller lyd, fordi netværksoperatøren har registreret et for stort dataforbrug.
»Flere nævner at de af økonomiske og udbudsretlige grunde kun anvender en netværksleverandør. Af de samme grunde , så opleves det også af flere, at de løber for data,» står der i rapporten som Ingeniøren har fået udleveret.
Savner fælles overblik på 17. år
Den nye undersøgelse er udført, fordi Rigspolitiets Center for Beredskabskommunikation skal komme med forslag til, hvordan og hvornår talekommunikationen på SINE kan suppleres med sikker datakommunikation mellem beredskaberne, så man eksempelvis kan dele video og billeder på en sikker måde.
Øverst på ønskelisten over datafunktioner er et fælles overblik mellem de forskellige beredskabstyper, som kan give det geografiske overblik over, hvilke enheder der deltager i store danske beredskabsindsatser ved for eksempel oversvømmelser, terrorangreb og brande i klitplantager.
Fyrværkerikatastrofen i Seest ved Kolding i 2004 gjorde det klart, at der manglede værktøjer til at koordinere den slags indsatser på tværs af beredskaber. Indsatslederne måtte dengang med en håndfuld radiosystemer forsøge at dirigere tropperne, og intet værktøj gav dem et visuelt overblik. Men trods flere forsøg er det aldrig lykkedes at etablere den type overblik.
Siden 2017 har Rigspolitiet flere gange udskudt og forsinket et indkøb af en ny beredskabsradio, hvor data og et fælles overblik har været helt centrale. I 2020 måtte Rigspolitiet tage en nødretsbestemmelse i brug og forlænge den eksisterende kontrakt til udgangen af 2024, som er det tidspunkt Rigspolitiet i dag forventer at tage et nyt system i brug.
Det er fortsat uvist hvordan Rigspolitiet er klar med et nyt udbud, og hvornår et databaseret beredskabsradio i givet fald kan tages i brug.
Rigspolitiet ønsker ikke at stille op til interview omkring de udfordringer som rapporten påpeger. De skriver dog i et skriftligt svar til Ingeniøren.
»De danske beredskaber har i dag et pålideligt, robust og sikkert system til tale-baseret beredskabskommunikation. Rigspolitiets center for beredskabskommunikation har fået til opgave at komme med forslag til, hvordan og hvornår talekommunikationen på radionettet SINE kan suppleres med sikker datakommunikation mellem beredskaberne, således at man eksempelvis kan dele video og billeder på en sikker måde. Som en del af denne opgave har CFB bla. gennemført undersøgelsen. Resultaterne af undersøgelsen vil sammen med andre aktiviteter indgå i et videre analysearbejde, hvor der vil blive set på muligheder for på sigt at styrke beredskabernes brug af data,« skriver Center for beredskabskommunikation.
Færøerne streamer video over missionskritisk 4G-net
Teknisk er det i dag muligt at integrere data i en missionskritisk beredskabsradio, og både Ericsson, Nokia, Motorola Solutions og Huawei har løsninger på markedet.
Rigspolitiet har allerede indkøbt netop sådan en løsning til de færøske beredskaber, hvor data og fælles overblik er integreret en beredskabsradio. I december overtog det færøske teleselskab Føroya Tele opgaven med at drive beredskabsradioen over det konventionelle 4G-netværk.
Løsningen hedder KIMA og er et såkaldt missionskritisk push to talk(MCPTT) som er udviklet af svenske Ericsson, og baseret på LTE-standarder udviklet af 3GPP.
Med Kima er det muligt at tale sammen en-til-en, en-til-mange og mange-til-mange, ligesom man kan sende tekstbeskeder, dele billeder og filer samt streame video fra ulykkes- eller gerningssteder. Konkret kan beredskaberne livestreame video fra et ulykkessted, tage billeder til efterforskning eller kalde på hjælp fra kolleger med et enkelt tryk på en knap.
Når man spørger Føroya Tele og Ericsson, så mener de begge samstemmende at det nye LTE-baserede netværkstype kan skaleres til Danmark, hvor dækningsarealet er større og antallet af brugere er markant højere.
»Sagtens, det vil være oplagt. Det er fremtidens kommunikationssystem til beredskaberne og meget lige til højrebenet at benytte en lignende LTE-løsning i Danmark. Jeg kan ikke se hvordan der skulle være en begrænsning på skalering, siger Hans Jákup Langgaard, adm, direktør i Føroya Tele Samskifti.
Ingeniøren spurgte i april Rigspolitiet, hvornår de forventer at sende indkøbet af en nyt beredskabsradio i Danmark i udbud, og om man forventer at stille skifte teknologi fra Tetra til LTE-baseret beredskabsradio.
»Rigspolitiet kan oplyse, at processen i forhold til udbud af statens kontrakt vedr. radionettet til beredskabskommunikation (SINE) er forsinket. En eventuel ny løsning forventes pt. at være i drift ved udgangen af 2024. Rigspolitiet kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om tidsplanen. Et udbud af beredskabskommunikation vil tage afsæt i beredskabernes funktionelle behov og vil således være teknologineutralt. I forhold til løsningen på Færøerne er det Rigspolitiets forståelse, at Færøernes politi foreløbigt er tilfredse med den nye løsning,« skrev Lene Gisselø Maaløe, centerchef for Center for Beredskabskommunikation ved Rigspolitiet i en mail til Ingeniøren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
