Politi i British Columbia brugte ulovligt ClearView AI
Fem politibetjente og én privatperson i den canadiske provins British Columbia har brugt den ulovlige ansigtsgenkendelsesteknologi ClearView AI.
Det skriver CBC.
I starten af februar dømte landets privacykommission teknologien ulovlig, da den indsamler portrætter af borgere uden deres samtykke.
Kommissionen vil ikke offentliggøre, hvilke politikredse som har brugt teknologien, men efter Radio-Canada kontaktede Vancouver politi, bekræftede man, at én efterforsker i Integrated Child Exploitation (ICE)-afdelingen har brugt ClearView AI.
»Det er ikke overraskende, at betjente individuelt måske ønsker at udnytte teknologier, som de mener kan være behjælpelige,« fortæller Michael McEvoy, informations- og privacykommissær i British Columbia, og uddyber:
»Men det er vigtigt, at de tænker over, om teknologierne krænker vores regler for privatlivsbeskyttelse.«
Ifølge Michael McEvoy er der behov for at ændre reglerne, så myndigheder kan uddele bøder for overtrædelsen af lovgivningen om privatlivsbeskyttelse.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.