Polakker i corona-karantæne skal uploade selfies til myndighedernes app: Ellers kommer politiet på besøg

26. marts 2020 kl. 14:4113
Polakker i corona-karantæne skal uploade selfies til myndighedernes app: Ellers kommer politiet på besøg
Illustration: diignat/Bigstock.
I Polen skal borgere i karantæne løbende dokumentere over for myndighederne, at de overholder karantænen. Det sker via en app, der beder om selfies på tilfældige tidspunkter - ellers aflægger politiet en visit.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Mens vi herhjemme diskuterer, hvordan Statens Serum Institut kan tillade sig at bruge tele-data om danske borgere i kampen mod coronavirus, har man i Polen taget anderledes håndfaste midler i brug.

De polske myndigheder har introduceret en smartphone-app til polakker i hjemme-karantæne, hvor de ved at uploade selfies løbende skal dokumentere, at de opholder sig i deres hjem.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det skriver det det statsejede medie France 24 via AFP.

»Folk i karantæne har et valg. Enten kan de få uanmeldte besøg fra politiet, eller også kan de downloade denne her app,« siger Karol Manys, der er talsperson for det polske digitaliseringsministerium.

De karantæneramte polakker kan registrere sig ved at uploade en selfie i appen med tilknyttet lokationsdata. Herefter beder appen selv om en ny selfie løbende. Hvis man ikke svarer inden for 20 minutter bliver politiet underrettet, skriver France 24.

13 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
13
28. marts 2020 kl. 12:20

Jamen Polen er jo på vej væk fra demokrati, så det er da kun "naturligt".

Tjah --- på det punkt har de måske fat i det rette. Hvis samfundet mener personer udgør en smitte-trussel mod resten af samfundet og derfor sætter dem i karantæne, synes jeg det er en god idé at sikre sig at katantænen bliver overholdt. På den omtalte måde ved folk trods alt at der bliver holdt øje med om de overholder reglerne.

Det er naturligvis svært at vide hvor mange der bryder karantænen f.eks. her i DK --- medmindre samfundet tracker (uden samtykke og info) de omtalte personers bevægelser via diverse enheder som de bærer på sig. Det er så en helt anden snak som er godt i gang på andre artikler.

12
28. marts 2020 kl. 10:55

Jamen Polen er jo på vej væk fra demokrati, så det er da kun "naturligt".

11
28. marts 2020 kl. 10:05

Politiet i Polen håndhæver skam denne lov og kører rundt og banker på dørene hos de karantæneramte.

Jeg har familie der er udstationeret i Polen, hvis nabo er testet positiv og sat i karantæne.

10
27. marts 2020 kl. 10:07

Men man har jo ikke noget valg, hvis m,an ikke har en smartphone. Så skal politiet netop ud et par gange i døgnet. Det kan jo også være, at man ikke bliver smittet, hvis man ikke har en smartphone. ;-)

7
26. marts 2020 kl. 19:27

kunne man godt i overskriften specificere at der ikke menes polakker i Danmark, da det er nærliggende at tro.

6
26. marts 2020 kl. 17:25

Jeg har nemlig ingen smartphone.

Gad vide hvordan dette fungerer med den ældre generation...

5
26. marts 2020 kl. 17:02

Ved sidste valg satte du (måske) et kryds ved en politiker. Denne blev så valgt og kan nu stemme i Folketinget. Folketinget har de seneste dage vedtage nogle vidtrækkende love vedr COVID-19/Corona.

Er du enig i deres beslutninger, så klik thumbs-up.

Er du uenig i deres beslutninger, så klik thumbs-down.

4
26. marts 2020 kl. 15:52

Ja, jeg ville gerne høre lidt om, hvordan det fungerer – og efterleves – i praksis. Gerne fra en indfødt. Om det ”bare” er Den Store Stat, der demonstrerer sin magt, og så trækker Borgeren lidt på skuldrene i praksis, vel vidende at Ordensmagten alligevel ikke dukker op på adressen (og slet ikke til tiden) eller hvorledes? Men det lyder grumt.

Og hvor stor en politistyrke har man så ikke, hvis man har mandskab til at rykke ud ved den mindste uregelmæssighed fra Borgerens side? For ikke at tænke på alle de administrative medarbejdere, der skal se Borgerens billedkatalog (fra sygesengen/dagligstuen) igennem (eller er det AI, det er det nok), og hvad bliver der af det efterfølgende? Sender appen besked til nærmeste patruljekøretøj i nærheden, et fintmasket net? Mange spørgsmål melder sig.

2
26. marts 2020 kl. 15:10

Det må vi også have. Bare tanken om politiet der skal rende rundt og banke folk op, hvis de slet ikke har en smartphone (eller er løbet tør for strøm) er - interessant. Har man lov at sove om natten?

1
26. marts 2020 kl. 15:00

Okay, det er rimeligt harcode alligevel.