POL-INTEL: Politifolk har misbrugt digitalt 'supervåben' 30 gange

14 kommentarer.  Hop til debatten
POL-INTEL: Politifolk har misbrugt digitalt 'supervåben' 30 gange
Illustration: Nexus Learning.
Politifolk i tusindvis har de seneste år fået adgang til en kraftfuld dataplatform. POL-INTEL, som den hedder, samler alle politiets oplysninger om borgere i ét søgbart system - og det åbner op for misbrug og snageri.
15. februar kl. 10:39
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

I flere tilfælde har ansatte ved det danske politi misbrugt adgangen til det omfattende efterforsknings-system POL-INTEL til at snage i danske borgeres privatliv.

Det skriver Zetland.

En aktindsigt, mediet har fået, viser, hvordan uskyldige borgere er blevet endevendt i POL-INTEL som var de mistænkte i kriminalsager.

I en mail til Zetland skriver Rigspolitiets presseenhed, at politifolk undervises i, at de »kun må indhente og søge nødvendig information, det vil sige oplysninger, der har relevans for ens arbejdsopgaver. «

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derudover har Rigspolitiet ansat to personer, der »kun arbejder med at kontrollere brugeradfærd i POL-INTELs systemer. Dette gør de blandt andet ved at oprette alarmer og systematisk monitorering.«

I 2020 gennemførte Rigspolitiet 1.356 stikprøvekontroller, og 36 sager med mistænkelige opslag blev sendt til videre granskning ude i politikredsene.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
23. februar kl. 16:01

Zetlands artikel er mere harme-føde end noget andet.

At et par betjente opfører sig dumt, og måske skulle straffes, er vel næppe noget større samfundsproblem. Vi har valgt at så mange registre som muligt skal samkøres og at politiet skal have adgang. Det mest overraskende er at betjenten med et parkeringsproblem, ikke kunne se realtids data fra teleselskaberne og se hvor bilejeren befandt sig og hvem hun talte i telefon med.

13
17. februar kl. 15:29

Hvis vi antager at de 1356 stikprøver er "tilfældige" …

Jeg håber hverken at det tilfældigt eller repræsentativt, for det ville være spild af ressourcer ikke at have en risiko-baseret tilgang. Men heri ligger også, at man skal sørge for at komme “ud i krogene”.

Til sammenligning, så forventer jeg heller ikke at f.eks. billetkontrol er spor tilfældig, men regner alligevel bestemt med at den også af og til foregår på umulige tidspunkter og steder. Uden sammenligning i øvrigt, for myndighedspersoners uvedkommende snagen i fortrolige systemer er i en ganske anden klasse end gratisme.

12
16. februar kl. 21:51

Hvis vi antager at de 1356 stikprøver er "tilfældige", så kan det betyde at der i et år med 795000 opslag kan være over 21000 tilfælde af misbrug; de udgør over 2% af samtlige opslag.

Det er nok et "samråd" værd?

Jeg understreger at min udregning er en "høkerberegning", men ...

11
16. februar kl. 11:10

Artiklen fortæller at han satte en seddel med ordet IDIOT på forruden af damens bil - det har han kunnet gøre helt uden hjælp af avan cerede systemer.

Hvis han var stoppet der, så havde der heller ikke været nogen sag.

Med mindre han ubeføjet havde søgt oplysninger, naturligvis

10
16. februar kl. 10:49

Nu ved vi ikke hvordan 1.356 stikprøver er udtaget. De kan godt være repræsentative for populationen – selvom jeg tvivler, for så havde der sikkert stået noget som stikprøveudtagelsen.

Så det efterlader os med to alternativer som er lige rystende. Det ene alternativ er at stikprøven er repræsentativ og det betyder at POL-INTEL bliver misbrugt massiv og det andet alternativ er at der reelt ikke er kontrol med POL-INTEL da der må være i tusindvis af søgninger pr dag.

Jeg tror ikke at de søgninger som er udløst af politifolk på patrulje, er misbrug fordi der jo typisk er en makker med, men derimod tror jeg at de søgninger som sker fra stationen – i høj grad er udsat for misbrugspotentiale fordi man kan sidde alene på et kontor.

I det private findes der visse oplysninger som dybt fortrolige som f.eks. dækningsbidragsanalyser på tværs, solgte mængder pr. vare osv. Den slags oplysninger som lækket til en konkurrent ville dybt skadeligt for virksomheden.

I den slags sager kræver det typisk FireFighter-adgang hvor årsagen til at du skal bruge disse oplysninger skal specificeres og det kan jeg egentligt ikke se, at der skulle forskel på for politiet.

At man dokumenter behovet for at skulle have adgang til fortrolige oplysninger ved brug af 4-øjne princippet – altså at en kollega bekræfter behovet ved selv at logge på – hvorpå hændelsen logges således at Data Security Officer efterfølgende kan kontrollere hændelsen.

Det er sådan man gør i det private når man f.eks. har haft FireFighter-adgang til løn- og personoplysninger. Så svarer man at pga. sygdom i lønningsbogholderiet var det nødvendigt at opdaterer flere medarbejderes lønkonti, således at lønnen for alle kunne udbetales til tiden.

Nu er POL-INTEL langt mere invasiv og langt mere krænkende end hvad en underdirektør tjener og hvor han bor.

Man burde have forskellige markeringer som f.eks. Kendisstatus således at de politifolk som arbejder med at beslaglægge Nicklas Benders bil(er) kan få de oplysninger de behøver, men at de politifolk som nysgerrige omkring Nicklas Benders får besked om, at de suspenderet uden løn indtil mødet med ”Interne affærer” er overstået.

Det tror jeg vil lægge en dæmper det værste misbrug, at man ser en kollega blive hjemsendt fordi han lige skulle tjekke naboen, noget familie eller lignende uden at havde en tjenestemæssig begrundelse.

9
15. februar kl. 14:22

går ud fra POL-INTEL er deres goto søge værktøj og så må der vel være langt, langt over 100.000 søginger på et år. Og hvis det er tilfældet så er stikprøvekontrollen næsten ikke tilstede.

Hvis jeg har skimtet det korrekt, så havde der i 2018 været et snit på 795000 søgninger pr md. iflg. https://www.ft.dk/samling/20201/almdel/reu/spm/946/svar/1780435/2390656.pdf

og så er 1356 stikprøver jo latterlig lavt sat.

8
15. februar kl. 14:03

Ifølge artiklen stammer de 36 rapporteringer fra en stikprøvekontrol af 1356 opslag. Det kunne være ekstremt nyttigt at vide, hvor stor en del af de samlede opslag de 1356 dækker. Hvis stikprøvekontrollen dækker 10% af opslagene, kan vi formode at der er ca. 360, der er blevet udsat for snageri fra politiets side, og at ca. 320 politifolk er sluppet afsted med deres snagen uden at blive opdaget.

Jeg tænker, at hvis man kan tjekke mere end 10% i en stikprøveontrol, vil det sjældent give mening ikke bare at tjekke hele baduljen. Til gengæld kan en stikprøvekontrol sagtens være på meget mindre end 10% af sagerne.

7
15. februar kl. 14:01

går ud fra de arbejder med sagsnumre/journaler.

Deraf bør man vel ikke kunne søge på noget uden først at angive sagsnummer.

Og med historik samlet på sagnumre, så burde skæve søgninger vel stikke ud.

Det burde også være krav at en søgning skal mærkes med succes kriterie fra betjenten. Altså om han kan bruge det han finder. Denne kriterie skal også logges i sagen.

Og så bør der vel altid være 2 ind over en sag på den ene eller anden måde, så står man til ansvar for sine søgninger over for den anden på sagen.

Det er jo det samme man har i erhverslivet med fakturakontrol og lign.

6
15. februar kl. 14:00

Snage-problemet er ikke isoleret til POL-INTEL. Det gælder også for sundhedsdata og en del andre offentlige registre.</p>
<p>Jeg foreslår, at:</p>
<p>Man får oplyst, at der er søgt oplysninger på én, som på sundhed.dk.
Politiet skal have en dommekendelse hver eneste gang, at de vil slå udvalgte personer op i systemet. Politiet skal med andre ord have godkendelse hvergang til at bryde privatlivets fred.

Det kommer aldrig til at ske. Hvis politiet skal søge dommerkendelse, inden de søger på f.eks. "kendte tasketyve i Hobro", så vil vi høre om terrorister i Mariager og pædofile i Handest.

Tingene kan faktisk blive for besværlige. At der skal søges tilladelse til aflytning, brevåbning og ransagninger er der i forvejen (i princippet) krav om.

Men logning, kontrol og afklapsning burde sætte en grænse for det værste misbrug. Modsat sundhedsdata er det dog svært at se, hvordan man skal kontrollere loggen for muligt misbrug.

5
15. februar kl. 13:46

Du kunne evt. undersøge det i stedet for bare at smide en masse ævl ud.

Et eksempel fra artiklen: "en politiassistent var godt gal: Nogen blev ved med at parkere deres bil på hans parkeringsplads. Det var ikke en af politiets parkeringspladser, men en, han lejede privat. Og det frustrerede politiassistenten helt vildt. Så meget, at han brød loven i jagten på parkeringstyven."

4
15. februar kl. 12:57

Den rigtig gode artikel i Zetland refererer og kommer ikke på noget tidspunkt ind på, hvad man burde gøre i stedet for latterlige småbøder på højst en 1/4 af månedslønnen.

Snage-problemet er ikke isoleret til POL-INTEL. Det gælder også for sundhedsdata og en del andre offentlige registre.

Jeg foreslår, at:

  • Man får oplyst, at der er søgt oplysninger på én, som på sundhed.dk.
  • Politiet skal have en dommekendelse hver eneste gang, at de vil slå udvalgte personer op i systemet. Politiet skal med andre ord have godkendelse hvergang til at bryde privatlivets fred.
  • Snageren får mindst en månedsløn i bøde? Det skal gøre ondt, når man snager.
  • Man gør det sværere at sammenkøre registre. Det er politikernes krænkelse af privatlivet nemlig lovhjemlen til at sammenkøre sundhedsdata, kriminalregistre, skat, bank, genom, forsikringsdata osv. Det er big mother anno 2022.

Andre forslag?

3
15. februar kl. 11:47

I hvert fald tyder en hel del på, at ingen har forklaret dem, at systemet logger, hvad man ser på.

Og at der ikke længere er tale om 15 betjente, der deles om samme adgang.

2
15. februar kl. 11:35

Har du læst Zetland artiklen?

1
15. februar kl. 11:13

Er version2 nubare sladder biksen? Er det injurier eller er der bevis for at det er misbrugt 36 gange? Har politiet har en dialog med de personer der 36 gange harbrugt systemet, hvor de måske blot har søgt lidt bredere end normen og hvilke konsekvenser har det haft i disse 36 sager? Jeg forstår godt folk ikke gider betale for jeres artikler herinde, det er da spild af tid at læse.