Pludselig uforklarlig stigning i antallet af TOR-adresser

Der er opstået 25.000 nye sider på det mørke net over 3 dage.

Sikkerhedseksperter fra et britisk universitet har opdaget en eksplosiv stigning i antallet af TOR-adresser, men er ikke sikre på, hvad der ligger bag fænomenet.

Det er muligt, at udviklingen kan forklares ud fra populariteten af Ricochet-appen, der bruges til anonym chat, forklarer professor Alan Woodward fra Surrey Universitet i et blogindlæg. Chatten kombinerer TOR's proxyfunktion med end to end-kryptering.

Ricochet fik positiv omtale i en analyse af sikkerhedsvirksomheden NCC, som på trods af et par alvorlige fejl var begejstrede over ideen bag systemet. Hver bruger på systemet får sin egen adresse, hvilket kan være årsagen til en masse nye adresser, men 25.000 nye brugere af Ricochet virker lidt urealistisk eller i hvert fald meget spektakulært.

Hele det privatlivsorienterede tankesæt, TOR er baseret på, gør det svært at have et overblik over, hvad der foregår. Men gennem TOR-systemets historie har der aldrig tidligere været en lignende stigning inden for antallet af domæner.

»Der er sker et eller andet, der hidtil er uset, men det er indtil videre alt, vi ved,« fortæller Woodward til BBC.

Mens antallet af adresser er steget voldsomt, er der ikke nogen tilsvarende stigning i trafikken på netværket. På torprojects egen hjemmeside er det muligt at få et overblik over, hvor mange Mbit data der ryger gennem netværket hvert sekund. Trafikken er blevet tredoblet de seneste to år, men udviklingen de seneste måneder tilsvarer på ingen måde antallet af adresser.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk

Kommentarer (2)

Log ind eller opret en konto for at skrive kommentarer