Indiespil-platformen Itch.io har samlet en pakke med 992 titler fra 732 forskellige skabere, som man sælger til fordel for det ukrainske folk.
Spilpakken, der kan købes for minimum 10 amerikanske dollars, har i skrivende stund indsamlet 2.405.848 amerikanske dollars - svarende til omtrent 16.347.136 danske kroner.
Blandt de mange spiltitler og digitale bøger er blandt andet biddrag fra to danske spilstudier.
Bedtime Digital Games fra Aalborg har biddraget med tre titler: 'Back to bed', 'Chronology: Time Changes Everything' og 'Figment'.
Tripple Topping Games, der holder til i København, har biddraget med 'Ynglet' og 'Welcome to Elk'.
Udover de danske biddrag findes også en række store indiehits i spilpakken såsom 'Celeste', 'Wandersong', 'Superhot', 'Baba Is You' og 'Minit'.
Al indtægt vil blive ligeligt delt mellem de to velgørenhedsorganisationer International Medical Corps og Voices of Children.
»Det ukrainske folk er under angreb. Som spiludviklere vil vi skabe nye verdner. Ikke destruere den vi allerede har. Det er derfor vi har slået os sammen for at præsentere denne velgørenheds-pakke for at hjælpe ukrainerne med at overleve denne prøvelse, og genetablere deres trivsel, når krigen slutter,« står der på hjemmesiden.
I løbet af den seneste tid har en lang række spilstudier også valgt at stoppe for salget af deres spil i Rusland. Det kan du læse mere om her.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.