Plan for digital vækst: Offentlig data skal være åben og tilgængelig

Ny regeringsplan vil hjælpe virksomheder med at bruge data i forretningen. Særligt offentlige data, skal være nemmere at få fingre i.

Danmarks nye Højdemodel er simpelthen landets indiskutabelt sejeste datafil, skrev Version2-blogger Poul-Henning Kamp i sidste uge. Her slog udvikleren også fast, at frie åbne data er en rigtig god måde at bruge skattekroner på.

Læs også: Danmarks sejeste datafil

Poul-Henning Kamp og andre kan nu glæde sig over, at regeringen vil gøre det lettere at komme ind og rode med offentlige datasæt. Det sker som et led i den digitale vækstplan, der blandt andet sætter som mål, at give danske virksomheder mulighed for at udnytte egne og andres data.

Offentlige myndigheder producerer enorme mængder af data, når de varetager de opgaver, de har ansvar for. Flere af disse data kan bruges til at skabe innovation og vækst i virksomhederne, lyder det i den digitale vækstplan, som i dag blev offentliggjort af Erhvervs- og Vækstministeriet.

Virksomheder har i forvejen i princippet adgang til offentlige data. Men datasættene er ikke umiddelbart tilgængelige, og det vil ministeriet lave om på.

Datarevolution bliver lige så stor som hjemmesiders indtog

Hos Dansk Industri finder man det oplagt at udnytte datapotentialet.

»Det er potentielt en guldgrubbe, der ligger her. Så hvis vi kan gøre de her data ikke bare åbne, men også tilgængelige, så er det jo egentlig kun fantasien, der sætter grænser,« siger Christian Hannibal, der er chefkonsulent i DI ITEK, til Version2.

Han ser også mulighed for, at åbne datasæt kan få nye selskaber til at spire.

»Det er ikke kun eksisterende virksomheder, der kan få glæde af det her. Det er også ganske almindelige borgere, som kan blive til virksomheder, hvis de får en god idé til, hvad disse data kan bruges til,« siger Christian Hannibal.

Også hos Dansk Erhverv glæder man sig over meldingen.

»Data er det nye råstof i den digitale økonomi og et konkurrenceparameter i forhold til resten af EU og verden,« siger fagchef Janus Sandsgaard ifølge en meddelelse.

Janus Sandsgaard sammenligner data-bruget med hjemmesidernes indtog i 1990’erne.

»Datarevolutionen bliver mindst lige så betydningsfuld,« mener han.

Internationalt samarbejde til følsomme data

Uden adgang til data gør danske virksomheder glip af vækst, lyder det i regerings plan. Det offentlige data kan, sammen med andet data give virksomheder fordele i form af markedsanalyse, kundesegmentering og viden om, hvor det er bedst at placere en ny butik. Åbne data har for eksempel været med til at forbedre kort-projektet OpenStreetMap, der efterfølgende har været det datamæssige grundlag for flere forretningskoncepter.

Læs også: Åbne data i Danmark gør OpenStreetMap bedre

Såfremt virksomheder er skeptiske omkring at bringe forretningsfølsomt data i spil, så er der muligvis råd at hente.

Erhvervs- og vækstministeriet vil undersøge mulighederne for at lave et internationalt samarbejde om en såkaldt Trusted Data Accelerator, hvor data behandles i »et neutralt regi«.

Det er fornuftigt at undersøge, om det er en måde, hvor data kan udnyttes bedre, siger chefkonsulent i DI ITEK Christian Hannibal.

»Der er mange flere data, som kan deles, end som bliver delt nu.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Søren Johannessen

Der nævnes i indlæg at OpenStreetMap har/bruger åbne geodata fra det offentlige - Jeg vil her nævne et par eksempler på OpenStreetMap brug.

Danmarks ca. 2,3 millioner adresser har faktisk været åbne i over 10 år og har siden 2009 været lagt ind i OpenStreetMaps database. Løbende adresseændringer er også lagt ind siden 2009 og frem til nu.

Et andet geodatasæt eller rettere sagt det er luftfotos fra Geodatastyrelsen af hele Danmark (fotograferet i 2012-14 perioden) i 10 cm opløsning har været yderst brugbart for det danske OpenStreetMap community til at indtegne nye geografiske objekter.

Geodatastyrelsen Stednavnedatabase [SNSOR] (indeholder ca. 125.000 stednavne) har/er også været brugbart for OpenStreetMap Danmark.

Disse offentlige danske geodata er via OpenStreetMaps database nu blevet spredt til over 500 3.part udviklere verden over - fx et hav af kort apps fx OsmAnd, MapsWithMe eller i kortfiler til Garmin GPS'er.

  • 4
  • 0
#2 René Løhde

Nogen der ved hvordan EVMs digitale vækstplan relaterer sig til Datafordeleren? ...læs evt denne 2 uger gamle V2 artikel http://www.version2.dk/artikel/agil-udbudsproces-goer-datafordeleren-56-... og kig på den oprindelige tidsplan i denne artikel: http://www.version2.dk/artikel/aabenhedstinget-jubler-gratis-og-aaben-ti... (...som jeg går ud fra er Datafordeleren?)

  • 0
  • 0
#3 Janus Sandsgaard

Fokus for datafordeleren er de offentlige "grunddata" - altså dem man vurderer er særligt vigtige, og som derfor får særlig kærlighed. Ved siden af dem findes der bunkevis af andre ikke-personfølsomme data, som Peter Brodersen og andre har jagtet gennem tiden. Mange koster gratis og juridisk har der været grønt lys (PSI-lov), men i praksis har de ikke været helt tilgængelige, fordi de bor forskellige steder, i forskellige formater og har været underlagt forskellig praksis. Jeg læser initiativet sådan, at man vil gøre dem mere tilgængelige i praksis.

  • 1
  • 0
#6 Janus Sandsgaard

OK, bær over med ordvalget her. Mener bare: Hvis det offentlige ved hvor kloakdækslet er placeret og hvor mange m3 der er i vandtårnet, kan man lige så godt dele det med omverdenen. Så er der måske nogen der bager det ind i OSM, Wikipedia eller bygger en smart app. Eller hvad ved jeg. Mange data derude, som nok burde ligge på internettet og ikke på intranettet. Vi var nogle der år tilbage forsøge at skabe os overblik: http://data.digitaliser.dk/

  • 3
  • 0
#8 René Løhde

Helt enig - troede blot at det du beskriver var formålet med Datafordeleren.

Har fundet den oprindelige udbudstekst: http://www.digst.dk/Servicemenu/Om-os/Udbud/Udbud-af-den-Faellesoffentli...

F.eks fra Bilag 03: "Konsolideringen af Kortforsyningen forventes at skulle koordineres med grunddataprogrammets indsatser vedrørende ejendomme, adresser, vanddata og geodata ..."(Min FED).

Det lyder meget som om at f.eks Kortforsyningens geodata (som er brugt som eksempel i denne artikel) var tiltænkt Datafordeleren (?)

  • 0
  • 0
#9 Janus Sandsgaard

Så en ny Datafordeler ved siden af Datafordeleren?

:-) Læser det som to ret forskellige ting. Begge dele handler selvfølgelig om at dele data, men

Grunddata: "De herre-vigtige data" med skrappere krav til tilgængelighed osv. Geodata (ved ikke om samtlige) en del af det jf http://www.digst.dk/Servicemenu/Nyheder/Nyhedsarkiv/Digitaliseringsstyre...

"PSI-data" som skal være nemmere at få fingrene i, men hvor der måske er mere fleksibel tilgang til formater osv, men også mindre trafik. Rationale: I praksis vil det være stort projekt (dyrt) at forfølge den perfekte bibliotekardrøm om at udstille samtlige data i ens, åbent, lækkert format. Mindre kan gøre det og noget kan tages hen ad vejen. Og mon ikke den fiffige pilfinger finder en måde at suge data ud af det dér gamle GEOS-regneark? ;-)

  • 3
  • 0
#10 Gregers Petersen

Som jeg ser det, har du ret, Janus.

Et eksempel: Det vil næppe være Hørby Biblioteks fokus, at registrere sig som "Register" hos Datafordeleren (og tage en evt. medfølgende implementeringsudgift til synkronisering med Datafordeleren) for at kunne oploade en liste over reol-placeringerne i bygningen. De vil nok forsat smide en wordfil på deres hjemmeside :-)

Eksemplet kan udvides til andre ukurrante "smådata".

Det betyder ikke, at man ikke skal slippe data fri - eller at det ikke er vigtigt at slippe dem fri. Vi vil vel alle forsat gerne have fingrene i så meget data som muligt :-)

  • 2
  • 0
#11 René Løhde

Jeg er enig i din "PSI" tanke er vigtig og rigtig. Mit spørgsmål var afledt af det eksempel, som bliver brugt i denne artikel (en vektor baseret højdemodel). I min optik, er det så helt entydigt data, som er omfatte af de grunddata (http://www.digst.dk/Loesninger-og-infrastruktur/Grunddata/Hvad-er-grunddata). Dvs data som den forsinkede Datafordeler er projekteret til at levere.

PS Hvis du med "den perfekte bibliotekardrøm " mener Datafordeleren, så tror jeg ikke det er et krav i udbudsmaterialet :-)

  • 0
  • 0
#12 Søren Breddam

Der er intet problem i at offentliggøre disse eksempler på data, da der ikke er tale om persondata.

Ja, apropos persondata, så forsøgte jeg engang at spørge Datatilsynet, om jeg måtte lave en daglig, automatiseret videregivelse af ejerdata, som ikke var omfattet af adressebeskyttelse til vores turistkontor. Det er 'hemmelige' data i OIS fx. - dog ikke i telefonbogen.

Det ville Datatilsynet absolut ikke tage stilling til. De ville afvente på en klage, før de gik i aktion.

Som kommunal embedsmand var det en statslig udmelding, som er svær at håndtere, for 'systemet' er normalt ikke fejltolerant. Jeg lagde dog data ud, og jeg venter med bæven ;-)

I øvrigt vil jeg sige, at vi i det offentlige meget gerne vil dele vore datasamlinger (med mindre lovhensyn gør andet gældende), men er det virkelig os, der skal drive markedet? Normalt arbejder jeg reaktivt og responderer på min omverdens behov i min stabsfunktion; derfor er min dagligdag, at jeg venter på en bestilling, og den har jeg ikke endnu fået fra almenvellet... Eller er jeg tunghør?

Det er en nøgtern beskrivelse, som jeg ikke er stolt af, men min arbejdsdag er fyldt op, så der er skal noget ekstra til, før vi opdager, at gevinsten ikke altid kommer af en businesscase. Hvor skal beslutningen træffes, hvem skal udføre den, og - vigtigt - hvor langt er der mellem de to oftest meget forskellige parter?

Jeg lagde i øvrigt dyrekøbte FOT-data ud til fri afbenyttelse i 2010 (og legitimerede det med en businesscase, tøhø), og straks fik jeg en anmeldelse fra en privat virksomhed til Konkurrencestyrelsen - ja, det var virkelig sådan dengang :( Mine kolleger i de andre kommuner sagde alle, at det var det rigtige at gøre, men før der var en afgørelse af sagen, kunne man ikke forsvare at gøre noget.

Det kan jeg godt forstå! Sådan reagerer en god embedsmand.

Afgørelsen trak ud, og klageren tjente sikkert sine penge imens sagen gik sin gang, men der var åbenbart gode faglige kræfter (læs: GST - som har så mange nørdede, kvalificerede mennesker i deres brød), som var i stand til at tale det (fremmed)sprog, som beslutningstagerne forstår. Jeg mener, at Danmark skal takke GST og deres seje ansatte for, at de formåede at bryde ud af mange års indtægtsdækket virksomhed med udstrakt (hvis ikke fuldstændig?) egenfinansiering! Nu er de udelukkende en myndighed, og se, hvor de kan rykke!

PSI-loven er god. Viljen er der. Nogle gange skal vi bare have lidt efterspørgsel, for jeg vil i hvert fald ikke lave noget til 'skuffen'. Der skal være en efterspørgsel! Det gør dog ikke noget, at jeg selv opdager den...

  • 3
  • 0
#13 Gert Madsen

"Offentlige myndigheder producerer enorme mængder af data"

Nå, gør de det ? Jeg tror høj grad at der er tale om at de indsamler data, hvilket ikke er det samme.

Data om mig og min ejendom betragter jeg som mine data. Det bliver ikke til offentlig ejendom, fordi de bliver indsamlet af en offentlig instans.

Desværre er listen lang over politikere og embedsmænd, som opfører sig langfingret overfor selv åbenlyst personfølsomme data, (eller følsomme persondata, hvis det er bedre), så jeg har desværre ikke meget tiltro til at man kan eller vil lave en fornuftig beskyttelse af private data.

Der kan være grunde til at private oplysninger skal være tilgængelige på feks. virk.dk. Men derfor og til at gøre dem let tilgængelige der er et stykke vej.

Det kan faktisk tjene et formål i sig selv at der kræves en indsats at få tilgang til information.

Så ud over det skønmaleri, der vises ovenfor, så læser jeg, endnu flere reklamer, der skal smides ud, og endnu flere sælgere, som stjæler min tid.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere