Pizzagigantens kovending: Forærer snyltedomæner til konkurrenten

25. februar 2013 kl. 14:279
Restaurations-it-leverandøren Just-Eat har afleveret domæner som ungy.dk og hungy.dk til konkurrenten hungry.dk. Det sker få uger efter den stik modsatte udmelding.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

Det vakte opsigt, da Version2 i starten af februar kunne afsløre, at storleverandøren af it-løsninger til restaurationsbranchen Just-Eat havde registreret en række domænenavne, der lå tæt op ad konkurrenten Hungry.dk. Tastede man ungry.dk, humgry.dk eller hungy.dk, blev man automatisk ledt over på Just-Eats hjemmeside.

Opsigten skyldtes ikke mindst, at direktøren for Just-Eat Mads Eriksen over for Version2 slog fast, at man trods beskyldninger for typosquatting og trusler om bringe sagen for domæneklagenævnet, ikke var til sinds at overdrage domænerne til konkurrenten.

Nu er direktøren så vendt rundt på en tallerken. Hungry.dk har fået overdraget alle de fejlstavninger af domænet, som Just-Eat havde registreret.

»Vi har lavet en aftale med hungry.dk. De får overdraget alle misspellings af domænet,« siger Just-Eats administrerende direktør, Mads Eriksen, til Version2.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han forklarer videre, at Just-Eat angiveligt ikke kendte til eksistensen af den konkurrerende virksomhed hungry.dk, da man registrerede domænerne.

»Vi opkøber hele tiden en masse domæner, som er relateret til vores navn og vores verden. Efter Version2's omtale af de nævnte domæner blev vi klar over, at vi ikke kan lave en redirect til vores hovedside, og derfor har vi nu lavet en aftale med hungry.dk og overdraget domænerne,« siger Mads Eriksen til Version2.

Er der nogen form for økonomi involveret i den aftale, I har lavet?

»Nej.«

Hungry.dk er startet af tidligere højtplacerede medarbejdere hos Just-Eat.dk. Den nye konkurrent forventer at slå dørene op snart.

9 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
9
25. februar 2013 kl. 20:22

Undrer mig over at de stadig står registreret til JustEat.

Og hvad med hungery.dk ? Og hvor mange andre har vi ikke opdaget endnu?

8
25. februar 2013 kl. 20:00

Totalt OT .. eller noget, men jeg kom til at tænke på denne:

Alle børnene spiste pizza undtagen Ronnie, Det var hans pony.

;-)

7
25. februar 2013 kl. 19:57

Det virker lidt dumt at lyve offentligt om kendskabet til konkurrenten, når der er en så tydelig diskrepans mellem den udtalelse og virkeligheden. Men på den anden side set: Just-Eat kunne næppe skade sig selv mere, end de allerede havde gjort ;-)

6
25. februar 2013 kl. 19:20

Tænker lidt på Just-Eat vs. Just-Meat...

5
25. februar 2013 kl. 19:04

Vi kan vel alle blive enige om, at det her er mega god reklame for hungry.dk. Det var dumt just-eat..

2
25. februar 2013 kl. 17:23

Når man trykker gem på en kommentar, og siden skriver "Websitet stødte på en fejl", så ville det være smart hvis ens kommentar ikke blev gemt. Så undgik man nemlig at dobbelt poste.

3
25. februar 2013 kl. 17:23

Han forklarer videre, at Just-Eat angiveligt ikke kendte til eksistensen af den konkurrerende virksomhed hungry.dk, da man registrerede domænerne.

I.flg. http://trendsonline.dk/2013/01/10/den-nye-takeaway-startup-hungry-dk-vil-udfordre-just-eat/ blev planerne om at lave hungry.dk offentliggjort d. 9/1. Lidt whois information fra de 3 domæner:

  1. $ whois ungry.dk | grep -E 'DNS:|Registered:'
  2. DNS: ungry.dk
  3. Registered: 2013-01-10
  4. $ whois humgry.dk | grep -E 'DNS:|Registered:'
  5. DNS: humgry.dk
  6. Registered: 2013-01-10
  7. $ whois hungy.dk | grep -E 'DNS:|Registered:'
  8. DNS: hungy.dk
  9. Registered: 2013-01-10

4
25. februar 2013 kl. 17:47

Så det betyder at Just-Eat ikke følger med i markedet, og ikke lige så at der var en konkurrent der dukkede op? Bullshit :-)

1
25. februar 2013 kl. 14:57

Textbook 'typosquatting' ... ^^