Webshoppen Onlinepizza blev lagt ned af DDoS-angreb på årets største salgsdag

Det er sket før - og nu skete det igen. På årets største pizza-salgsdag blev et af Sveriges store websteder for pizzarestauranter lagt ned.

På årets største salgsdag for pizzaer, nemlig nytårsdag, blev webstedet onlinepizza.se udsat for et DDoS-angreb og gik ned.

Det skriver Ny Teknik i Sverige.

Onlinepizza dækker over 1250 restauranter i 210 svenske byer. Webstedets administrerende direktør Anders Signell afviser, at nedbruddet skyldes en storm af pizzasultne kunder.

»Der er abnormt meget mere trafik. Disse drejer sig om mere end 50 gange mere end hvad vi havde 2. juledag, hvor vi havde dobbelt så meget som en almindelig søndag.«

Læs også: DDoS-angreb: Linux-botnet stormer frem, Windows på retur

Det er ikke første gang, at onlineshoppen er udsat for en DDoS-angreb. Det samme skete nemlig på nytårsdag for et par år siden.

Anders Signell har svært ved at forstå, hvad man får ud af at kaste sig over den digitale pizzashop.

»Jeg kan ikke sige, hvorfor vi bliver angrebet. Det er urimeligt at ødelægge bare en dag ud af 365 dage.«

»Men frem for alt går det ud over forbrugerne. Det er jo en dag, hvor mange gerne vil have pizza.«

Problemerne blev afhjulpet klokken 14.30.

Mere end fem millioner pizzaleverancer gennemføres hvert år via Onlinepizzas app.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Log ind eller Opret konto for at kommentere