Pisa: Elever, der bruger iPads, klarer sig dårligere

Den nye Pisa-undersøgelse viser, at elever, der gør brug af iPads får lavere karakterer, end deres mindre digitale skolekammerater. Brugen af it i undervisningen er hovedkulds blevet indført i skolerne, mener to eksperter.

Det er ikke nødvendigvis den direkte vej til bedre indlæring, hvis eleverne i folkeskolen sidder med en iPad i hånden. Den nye Pisa-undersøgelse viser at elever, der har adgang til en iPad, får dårligere karakterer, end deres skolekammerater, som ikke har, skriver DR Nyheder.

Ligeledes viser undersøgelsen, at elever, der har adgang til iPads, men ikke gør brug af dem, også får bedre karakterer, end de aktive tablet-brugere.

Det får to eksperter til at kritisere iPad-brug i folkeskolerne. De beskriver det som en ‘hovedkulds implementering’, som bunder i, at de digitale hjælpemidler i undervisningen har været et prestigeprojekt for politikerne.

Ifølge Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, har fokus ikke været på, hvordan lærerne skulle bruge teknologien konstruktivt i undervisningen. I stedet er de offentligt indkøbte iPads mange steder bare blevet rullet ind over skolerne, mener han.

»Det er ikke teknologien i sig selv, som gør det. Det handler om at skabe en progressiv undervisning, hvor lærerne vejleder mere end de formidler. Det er svært, men der kan teknologi hjælpe. Man kan ikke sige, at lærerne skal undervise med teknologier. De skal først og fremmest undervise godt og så inddrage teknologier. Det har mange steder lidt været målet, at de bare skulle bruge teknologien,« siger Jeppe Bundsgaard til DR Nyheder.

Han får opbakning af Morten Misfeldt, som er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der dog også mener, at man ikke skal overfortolke tallene. De digitale hjælpemidler i undervisningen er nemlig stadig så nye, at underpræstationerne kan tilskrives, at lærerne stadig skal lære at undervise ud fra en iPad.

Da det er første gang, at iPads optræder i Pisa-undersøgelsen, påpeger eksperterne også, at det kan være svært at sige noget konkluderende om tendenserne ved brugen af iPads i undervisningen endnu.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (61)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Torben Mogensen Blogger

I flere debatter på V2, har den almindelige konsensus været, at indkøb af iPads og lignende til skoler i bedste fald er spild af penge. At det er decideret skadeligt for undervisningen har ikke været pointeret så skarpt som her, men det skyldes nok manglende data. Men i bakspejlet er det vel ikke overraskende: Selv, når de bruges i undervisningsøjemed, kan "indpakningen" i form af animationer og andet bling distrahere fra det egentlige kerneemne. Og det er alt for nemt lige at skifte til Angry Birds, når læreren ser den anden vej. Endvidere er det for nemt bare at finde svar på Internettet i stedet for at tænke sig lidt om selv.

Til undervisning på de fleste niveauer er der meget lidt, der kan slå tavle og kridt eller papir og blyant i fleksibilitet og effektivitet. Der er bare ikke så mange smarte sælgere, der kommer og fortæller om disse midlers effektivitet -- de vil hellere sælge dyre "Smart Boards" og iPads.

Martin Wolsing

Prøv at læse originalartiklen på DR. Den giver et noget mere nuanceret billede end artiklen her på V2. En af forklaringerne kan være, at der altid vil være startproblemer med nye tiltag.

Det jeg primært hæfter mig ved som det mest iøjenfaldende er, at det ikke kun er iPads i undervisningen, der er tal for. Elever der har iPad i hjemmet, får også dårligere karakterer.

Mit højeste ønske for folkeskolen er, at man dropper PISA-tilpasningen og finder nogle andre kriterier for god undervisning. Måske kan man starte med at stole på lærernes faglige vurdering.

Allan S. Hansen

Det er altså ikke brugen af tablets i sig selv, der er problemet, men at undervisningsmaterialer og lærere ikke er fuldt med.

Det er meget svært at konkludere på ud fra hvad er nævnt.

Det kan godt tænkes at læring via eks. iPads afhængigt af hvordan de bruges hos elever er ringere end hvis det er den gamle travede "slavemetode" med at skrive tingene ned selv og udføre bergningerne selv m.m., blandt andet på den måde som vi behandler information på når vi udføre forskellige handlinger.

Jeg har ikke læst PISA undersøgelsen, kun artiklen her, så hvilke konklusioner de drager i den om hvorfor kan jeg ikke udtale mig om - men med mindre du har alternative undersøgelser der kan konkluderer det modsatte, så kan vi ikke blot sige at det ikke er hjælpemiddelt der er med til at skade indlæringen.

Det svare vel essentielt set til at folk der har lært hovedregning versus folk der har lært at trykke det ind på en lommeregner for at udregne nogle tal, har forskellige færdigheder når det kommer til sådanne udregninger af tal.

Derfor er det for nemt blot at sige at det ikke er hjælpemidlerne, når der ikke er noget større videnskabeligt grundlag for at sige det ene eller andet.

Tommy Bell

Nu tror jeg vi skal passe på med at skyde skylden på lærerne, det er i hvert fald sådan jeg læser dit indlæg.

Lærerne har travlt nok i forvejen, uden at de skal stå og sætte sig ind i hvordan Ipads bedst bruges. Desuden så lærer børnene jo nok hvordan de her ting bruges i deres fritid.

Jeg er nu stadig fortaler, for at folkeskolen og lærerne de får mulighed for at gøre det der er deres kerneydelse. At undervise, frem for at vi skal finde alle mulige mærkelige ekstra ting som de skal.

Synes vi selv det virker særligt godt i forvejen med hvor meget tid lærerne egentligt har til at udføre deres undervisning.

Jesper Madsen

Det er jo nemt at se hvor meget pc'er og ipad fanger børnenes opmærksomhed, så jeg er overbevist om at it-læring kommer før eller siden. Jeg mener at man skulle have ansat nogle forskere (psykologi og it-kyndige) til at udvikle et it-læringssystem for 15 år siden. it-læring opfatter jeg som et program der har interaktion med eleven.. ikke så meget smartboards og lignende.

Daniel Udsen

Problemet med IT i folkeskolen er vel at man indkøber en masse IT for at undgå at undervise i IT, samtidigt med at man opretholder illusionen om at man underviser i IT.

Problemet med Integreret IT er at der ikke rigtigt er et formål med det, eleverne lærer intet IT fagligt af det og gevinsten i klasserums situationen er formenteligt begrænset i langt de fleste fag, med mindre der tænkes kreativt.

Det kan godt tænkes at læring via eks. iPads afhængigt af hvordan de bruges hos elever er ringere end hvis det er den gamle travede "slavemetode" med at skrive tingene ned selv og udføre bergningerne selv m.m.


Eftersom ipad'en er en passiv enhed der vist ikke rigtigt tillader program fortolkere, så er det svært at se hvordan en ipad kan værre andet end en stor og besværlig lommeregner, der også kan bruges til facebook/wikipedia.

Der har været undersøgelser der viser at indragelse af IT er gavnligt indlæring(især for matematik) men de har været omkring programerings undervisning og ikke den passive indragelse af IT der ligges op til med iPads.

Peter von Kohl

Nu viser samme undersøgelse at børn fra hjem med tre badeværelser eller flere (!) også klarer sig ringere end hjem med to badeværelser...

Jeg tror iPad "konsekvensen" skal tolkes på samme måde som for spillekonsoller (der i samme undersøgelser også giver negative påvirkninger). Børnenes tid bliver ganske enkelt brugt på underholdning fremfor indlæring. Derfor er udfordringen her at få gjort indlæringen underholdende.

Erik Jensen

Nu var det jo iPads i hjemmet de taler om?
Har du nogen viden om de iPads der bliver brugt i skolen eller er det bare gætteri?

Og jeg formoder at de iPads der bliver brugt i skolen er låst så de ikke bare kan købe spil og installere på dem?
Du vil vel også helst have de går tilbage til en tavle med kridt?

Erik Jensen

Kom nu videre, ikke? Det er online versionen af den kiksede onkel der fortæller den samme gamle vittighed igen og igen, hver gang han får lidt at drikke.
Når man tænker på hvor fremad-stormende og progressive Android bruger gerne vil fremstille sig som værende, hænger de forbavsende meget fast i den samme rille.

Henrik Biering Blogger

Man skal altid passe på med statistik. Her tror jeg man ser et eksempel på ombytning af årsag og virkning. Ligesom da man for mange år siden mente at have grundlag for at man blev dummere af at se TV.

Hvis man har interesse for læring af de typer, der indgår i Pisa undersøgelsen, kan man nok klare sig både med og uden iPad.

Men savner man engagement for disse typer læring, rummer en iPad ligesom TV jo masser af muligheder for alternativ anvendelse af sin tid.

Så jeg tror den grundlæggende udfordring ligger i at skabe forståelse og engagement blandt eleverne for deres livs kommende udfordringer. Først da bliver flexible hjælpemidler til en fordel for indlæringen istedet for at være en tidsrøver.

Palle Sørensen

Når man tænker på hvor fremad-stormende og progressive Android bruger gerne vil fremstille sig som værende, hænger de forbavsende meget fast i den samme rille.

Man kan i hvert fald sige den ene lejer har mindre sans for humor end den anden, eller blev de tre sidste tegn i mit indlæg ikke vist på din iDevice?

I øvrigt var indlægget minded på artiklen der konsekvent skriver iPads og ikke tablet! Går ikke ud fra at undersøgelsen kun kigger på iPads men også Android enheder! Hvis jeg skulle tage fejl, så ret mig gerne.

Erik Jensen

Jeg har ikke lige nogle Apple enheder i nærheden lige nu(de ligger/står derhjemme) og jeg elsker elektronik/og gadets på tværs af fabrikanter. Jeg ved godt det er forvirende for de fleste når man siger at man har både Windows, OS X og Linux kørende og bruger dem alle, men jeg er altså ikke gift med nogen af dem.
Det fremgik ikke rigtig at dit ankepunkt var at det var fordi de skrev iPads i stedet for tablets.
Men du må da indrømme at det minder om den klassiske Android bruger kommentar, der gør en pinlig berørt over at flashe sin Android telefon fordi man fryger at blive slået i hartkorn med religiøse fanatikere.

Morten Grøftehauge

Det tager evigheder med input i min iPad. Den er et 99% passivt produkt i mine hænder. Meget ligesom et fjernsyn egentlig. Jeg kan gøre så meget mere på en computer (eller en smartphone for den sags skyld). Jeg tror faktisk at jeg primært bruger den til transportabel radio og musikafspiller med wifi. Jeg brugte den til flere ting i begyndelsen men det var for langsomt så det blev mindre og mindre.

Ove Larsen

Det er vel ikke et spørgsmål om Pads ikke Pads, det er vel et spørgsmål om at overveje redskaber og formål, gøre sig nogle didaktiske overvejelser. Det formål skal jo så indgå i målingen for at finde ud af om man opnår det man ønsker - det kan man jo ikke bruge Pisa undersøgelserne til.
Skal vi måle, så skal vi måle om vi opnår det vi ønsker ved at indføre f.eks. Pads - resultatet skal jo så gerne give et praj på om det vi opnår byder over det vi mister - udfra det resultat kan vi så vurdere om der er noget der skal justeres eller om redskabet skal udgå. Lave en lidt mere kvalificeret overvejelse, inden vi drager konklussionerne
Vi blev dårligere til at skrive med blæk, da vi fik kuglepennen. Hovedregningen er sikkert ikke på samme niveau som før vi fik regnemaskiner, håndskriften er ikke så sirlig som... osv.

Anton Sølvsten

Hej jeg er udvikler i et lille dansk firma der udvikler e-læring apps.
Vil bare informere om at, da vi udgav vores seneste app (engelsk for små børn) blev den mere end varmt modtaget i Kina, med mere end 100.000 downloads den første uge. Modtagelsen på den danske app-store var noget mere kølig.

Ikke sagt at vores app er speciel god, men de kinesiske forældre er sultne efter læring på iPads. Så slå koldt vand i blodet, *om nogle måneder begynder Kina at rasle ned af pisa listen!

*(ironi kan forekomme)

Anders Lund Hansen

Det er efterhånden min opfattelse at tablets og smartphones er produkter der kun er beregnet til forbrug, at bærbare pcere (Win Mac Linux) er nød-arbejdspladser hvis man nu absolut skal være mobil, hvorimod rigtige pcere (Win Mac Linux) er rigtige arbejdspladser.

Rigtige arbejdspladser der fungerer som et egentligt værktøj og derfor som en egentlig platform for læring - eller udenfor skolekontexten som et egentligt produktions værktøj.

Baseret på mine oplevelser kan jeg endvidere se at tablets og smartphones har en meget kort levetid. Det er kun lidt bedre med bærbare pcere - det er simpelthen det med det bærbare der gør tilværelsen udsat. Udstyret bliver ramponeret så meget at det bliver ødelagt.

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Anton Sølvsten: Nu er der ingen sammenhæng mellem popularitet af jeres app og en forbedring af indlæring - Denne undersøgelse viser faktisk at trods iPads er meget populære i de danske folkeskoler, øger det ikke det faglige niveau.

iPads hører ikke til i folkeskolen - ikke fordi iPads er dyre, eller fordi iOS er en dårlig platform, men slet og ret fordi den software der skal til for at skabe et løft i folkeskolen er ikke eksisterende. Dernæst kommer, at de rammeværktøjer der skal til for at lærerne kan tilrettelægge undervisningen forud heller ikke er på plads - og det er disse 2 projekter, som koster dyrt. Problemet er også, at der ikke er nogen garanti for, at disse iPads kan anskaffes 10 år frem i tiden (Et normalt folkeskoleforløb), og fremtidige modeller kan afvikle den software udviklet til formålet.

Endvidere er problemet i folkeskolerne ikke IT - men differentieret læring - og dette problem har altid været der. iPads kan være en del af den løsning, men uden de rigtige værktøjer og "apps" er IT en barriere fremfor en hjælp. Det er som at slå et søm i med et bræt - bevares, det kan lade sig gøre, men det nu ville have været rarere med en hammer.

Gert Agerholm

Utrolig objektiv side den der "todays iphone" du linker til ;-)


Så kom med saglige facts og reelle henvisninger i stedet for tom snak, du har efter min mening kun kommet med "egne udsagn". Hvorfor er det jeg linker til ikke saglig? Hvor kan jeg se undersøgelsen at Apple brugere er dummere?

Hvad med http://www.androidauthority.com/are-iphone-users-richer-better-educated-... det en Android side. Desværre siger de det samme :-(

Ove Larsen

Hej Christoffer
Synes at Anton har et rigtigt muntert og væsentligt indlæg - prøv at læse det igen! :) - og så lige min egen kommentar til dig:
Det forholder sig nok ovenikøbet være end med bræt og hammer, når du bruger et måleredskab fra fortiden til at måle fremtidens behov! Det er derfor jeg skriver at det er vigtigt at gøre sig overvejelser om hvad man vil opnå med nye redskaber og måle om man så faktisk opnår det man vil.

Jørgen L. Sørensen

--- af undervisningen.

Når jeg ser tv-klip fra skoleklasser tager jeg mig nogle gange til hovedet over alt det "udenoms-pjat" der er i lokalet med hensyn til at sidde med mobil/tablets for at chatte og spille (eller hvad de nu laver).

Måske kunne man lave et generelt løft af undervisningen ved lidt mere diciplin med hensyn til hvad man foretager sig i timerne?

Vi havde også nogle gange travlt med at sænke slagskibe (eller lave lektier til andre fag), men det var ikke nemt at få ro til det, fordi lærerne var på tæerne til at banke i bordet (det var før eleverne bankede lærerne ;-), så generelt var vi mere fokuserede på undervisningen.

De andre forhold med hensyn til at tablets skal intereres bedre, eller at evnerne flytter sig med nye værktøjer uden at undersøgelsen tager højde for dette er jeg enig i. Jeg var selv super til hovedregning - det er jeg ikke længere, men til gengæld kan jeg hurtigere regne store tal sammen med en lommeregner/pc.

Ole Norsker

Meget enig - manglende focusering og koncentration af eleverne i undervisningssituationen er et stort problem idag. Udover larm fra dem, der ikke forsøger at følge med, er der så kommet iPads m.m.

Når man lærer matematik bygger man hele tiden på det allerede lærte, så man skal ikke misse meget, før det kræver en meget stor indsats at komme med igen.

Jeg så et par af Pisa mat. opgaverne, og de var meget reelle med lidt forskellig forholdsregning, som svarer til helt almindelige dagligdagssituationer. Når så de danske elever ikke får øvet sig i at focusere til at analysere og løse opgaver, ja så forstår jeg godt vi falder bagud i Pisa opgaver, og at selv de lyse hoveder ikke får trænet nok til at kunne løse udfordrende tekniske problemer senere.

Christoffer Kelm Kjeldgaard

Ove Larsen: Jeg går ud fra at du kommenterer på den sidste del af mit indlæg, ellers ville det være rart med et citat, det gør det nemmere og svare ;).
For det første er der ikke tale om et "måleredskab fra fortiden" men en analogi.

Til dit andet punkt: Selvfølgelig skal man måle på de projekter man sætter i gang, ellers ville man ikke vide hvor man stod - men jeg står stadig fast ved mit tidligere udsagn: Man burde have udviklet softwaren og værktøjerne INDEN man indkøbte platformen (iPads).
Eksempelvis kunne man have lavet det i HTML5 og JavaScript, og brugt et framework som f. eks. Sencha til at danne UI og efterkompilere til native hvis det var nødvendigt.

Det, at man ikke engang har prototyper til de værktøjer lærerne skal anvende for at planlægge undervisningen er jo fatal. Er du uenig i det? :)

Henning Wettendorff

Det er under alle omstændigheder målinger af den art, KMD her lægger op til her, når de gerne vil have bragt digitale undervisningsmidler m.fl. værktøjer skåret over samme læst:
http://www.folkeskolen.dk/536650/udviklere-indkoeb-af-digitale-laeremidl...

"Man kan for eksempel nu indsamle en masse data om eleven. Hvordan har elevens resultater udviklet sig, og hvilke læremidler har eleven været udsat for? Den slags redskaber kan være med til at understøtte de valg, vi træffer beslutning om elevens undervisning på baggrund af".

Det er en meget relevant diskussion, uanset hvilke devices eleverne medbringer eller får udleveret - og Mathias Bruun har sikkert ikke mindst den kommende fælles brugerportal for folkeskolen i tankerne mht. høsten.
http://uni-c.dk/Aktuelt/~/UNIC/Content/News/2013/Okt/131031-Brugerportal...
(mere om strategierne på DIGST.dk om digital velfærd initiativer)

Gert Madsen

Lidt off-topic, men alligevel.

Citat fra min datter i fredags, da hun skulle overskue lektierne til weekend'en:
"Opgaven er ikke særlig svær. Det tager bare så lang tid at lægge det ind i <Google docs pendant til Powerpoint /Gert>."

Jeg tror at problemet med disse værktøjer er at de simpelthen tager for meget tid fra den egentlige indlæring.
Hvis man skal lave en brochure, som er klar til at sende i trykken, så er det selvfølgeligt praktisk med sådan et værktøj. Men hvis man skal beskrive at man har forstået frøens livscyklus, så er det altså at skyde langt over målet.

Hverken elevers eller læreres tid er ubegrænset, og den tid, der går til at lære værktøjerne, kan man altså ikke også bruge på at lære at stave.

Gert Agerholm

Citat fra min datter i fredags, da hun skulle overskue lektierne til weekend'en:
"Opgaven er ikke særlig svær. Det tager bare så lang tid at lægge det ind i <Google docs pendant til Powerpoint /Gert>."


Det er måske rigtigt, jeg bruger hverken GoogleDocs eller Powerpoint i stort omfang og slet ikke fra tablet. Men du rammer efter min mening sagens kærne - man bruger en tablet på en forkert måde. En tablet bliver af mange opfattet som en erstatning for en bærbar PC. Det er OK når du er informationssøgende og på mange måder et bedre redskab som en "komplet computer" men på ingen måder når man er "skribent". Jeg tror det er her kæden hopper af for mange skoler. De udleverer en tablet som 100% skal erstatte en bærbar computer. En tablet skal bruges i undervisningen som informationsgiver/søgning. Endvidere skal lærerne lære at bruge det medie til det det er godt til.

Ikke for at træde nogen over tæerne, men på den front føler jeg at de ikke er de mest forandringsvillige. Her støder "humanitær" og "teknik" ind i hinanden. Derfor opstår der problemer. Manglende opbakning sådan at lærerne får mulighed for at udnytte de nye medier er nok en kendsgerning, det bekræfter flere i min omgangskreds, som er lærere.

Der mangler i stor stil faglig tekniske strategier. Man skal IKKE diskutere ting i det uendelige, det er bedre at kaste sig ud i det for at se mulighederne, men ting bliver for meget overladt til de enkelte skoler. Igen med al respekt for lærere, det er ingen kritik, men de fleste har måske ikke den tilstrækkelige tekniske baggrund for at gennemskue de tekniske muligheder. Sådanne beslutninger bør tages i samarbejde mellem faglige teknikere og skolerne.

Jesper Poulsen

Men du rammer efter min mening sagens kærne - man bruger en tablet på en forkert måde.

Det er vel generelt at meget IT bliver brugt forkert, både hardware og software. IT er en buzzword og jo mere IT desto bedre. Man overser helt at forskellige værktøjer har forskellig effektivitet i de enkelte situationer. Blyant og papir er f.eks. stadig et bedre notatværktøj end et stykke smart IT.

Jesper Poulsen

Bedre end Evernote og OneNote? njaa... vist ikke :-)

Nu har du ikke været her så længe, Henning Wettendorff, men hvis du markerer det du svarer på og derefter trykker "svar", så får du det lavet som et citat. Det øger overskueligheden.

Og så tilbage til IT.

Jeg kan tage notater med blyant og papir hurtigere end du kan tegne/klippe/klistre i dit smarte stykke software. Jeg har nemlig de mest intuitive tegneværktøjer til rådighed (en blyant der følger håndens finmotoriske evner 100%) og som ikke kræver hverken tastaturgenveje, menuer eller en mus for at virke. Jeg har tegnet og rettet færdigt inden du er begyndt.

Anonym

Da jeg gik i gymnasiet (1974-77) var regnestok en del af det obligatoriske pensum i matematik. Til eksamen var der opgaver som skulle løses med regnestok. Lommeregnere var forbudt.
Jeg anskaffede mig selvfølgelig den obligatoriske regnestok og lærte at bruge den. Mit hedeste ønske var at få en lommeregner, og det lykkedes også at få en, inden gymnasietiden var omme - dog uden betydning for eksamen hvor regnestokken fortsat var lovprist.

Hvis man nu forestiller sig, at man dengang havde undersøgt alverdens skolebørns evner til at bruge en regnestok, så ville konklusionen blive, at elever med en lommeregner klarer sig væsentlig dårligere i matematik, og at et forbud imod lommeregnere derfor naturligvis skal bevares.

Faktisk var en del af diskussionen om regnestok kontra lommeregner i 1977 lige nøjagtig baseret på ovenstående logik. Heldigvis blev regnestokken fjernet fra matematik i 1978-79.

NB! Jeg har stadig min regnestok, men det kunne ikke et sekund falde mig ind at finde den frem til at beregne noget som helst med. At forstokkede lærere med manglende fremsyn og evner så spildte nogle få timer af min gymnasietid med at undervise mig i regnestok, kan jeg godt tilgive, men jeg håber virkelig at verden er blevet klogere - også når det gælder tablets, PCer og alle mulige andre redskaber i undervisningen.

Gert Agerholm

Blyant og papir er f.eks. stadig et bedre notatværktøj end et stykke smart IT.


Næsten helt enig, skal jeg lave små notater gør jeg det hellere på mobil IT udstyr, så er genfindingen noget bedre. Jeg har heller ikke papir og blyant hvor som helst :-)

Min pointe er at man skal bruge tabletten til at videregive viden på en ny og meget mere interaktiv måde. Her kommer papir og den traditionelle bog til kort. Det kræver nye undervisnings materialer. Lidt populært sagt skal viden ikke gives videre i form af powerpoint og bøger men via multimedie bøger. Kig på nogle af de eksempler der er lavet til iBook. Jeg ved godt at nogle af princip ikke vil røre ved Apple, men der findes gratis værktøjer til på meget nem måde at lave disse multimedie bøger, det kunne man godt lade sig inspirere af og så springe over sin skygge og røre ved Apple udstyr. Det er tilladt efterfølgende at vaske hænderne :-)

Flere lærere HAR kendskab til dette, men her mangler som før beskrevet opbakningen fra skolerne/kommunen eller hvor det nu er. De får IKKE stillet det udstyr tilrådighed som gør at de kan komme i gang med selv at lave disse multimedie undervisnings materialer. Det ekstrem kortsigtet kassetænkning. Staten SKAL efter min mening få gang i at udvikle disse former for undervisning. Det kan ikke være meningen at den enkelte lærer selv skal opfinde al materiale. Når disse forudsætninger er opfyldt, så er jeg overbevist om at en tablet er et genialt undervisnings udstyr, men først da.

Allan S. Hansen

Hvis man nu forestiller sig, at man dengang havde undersøgt alverdens skolebørns evner til at bruge en regnestok, så ville konklusionen blive, at elever med en lommeregner klarer sig væsentlig dårligere i matematik, og at et forbud imod lommeregnere derfor naturligvis skal bevares

Man tester ikke børns evne til at bruge en iPad i denne rapport. Derfor passer den sammenligning langt fra.

Derfor kunne det være interessant at se på forskelle mellem børns evne til regning blandt dem der havde brugt regnestok og dem der brugte lommeregner, også den gang.

Færdigheder som børn skal kunne tilegne sig er naturligvis ændret over tid, men det som er det spændende her, og vigtige, er om hjælpemidlerne er reelle hjælpemidler eller blot ender op med at være distraktioner der tager fokus fra at lære det essentielle/grundlæggende.

Anonym

Man tester ikke børns evne til at bruge en iPad i denne rapport. Derfor passer den sammenligning langt fra.

Man testede sandelig heller ikke børns evne til at bruge lommeregner da jeg gik i gymnasiet.
Og ikke desto mindre havde man både dengang som nu, masser af analyser og meninger om hvordan lommeregneren påvirkede elevernes evne til at regne og til at lære at regne.
At man så oven i købet ikke tester for hvordan dem der har en tablet bruger den, gør jo ikke sagen bedre - men afholder tilsyneladende ikke undersøgelsen fra at lade det indgå i målingen.

Færdigheder som børn skal kunne tilegne sig er naturligvis ændret over tid, men det som er det spændende her, og vigtige, er om hjælpemidlerne er reelle hjælpemidler eller blot ender op med at være distraktioner der tager fokus fra at lære det essentielle/grundlæggende.

Fuldstændig enig. Og derfor er det så meget desto vigtigere at det undersøges reelt, og ikke blot måles i en - undskyld mig - forstokket måling, hvor en tablets eventuelle påvirkning af færdigheder som måske alligevel ikke er nødvendige i fremtiden testes (lige som færdigheden at bruge en regnestok ikke længere er nødvendig. I dag kan man grine af det og trække på skuldrene, men dengang i 1977 var det dødelig alvor).

Bente-ingrid Bruun

Det undrer mig at mennesker, der er dybt fascineret af nye højteknologiske trådløse produkter ikke spørger, hvad der får f.eks. iPad til at virke?
Russisk forskning har dokumenteret, at børn der bliver udsat for EMF og EMR fra f.eks. trådløse signaler fra WiFi er mindre koncentrerede og mere uopmærksomme end børn, der ikke er med på den trådløse vogn.
Derfor er jeg som psykolog ikke overrasket over PISA resultatet. Det er forventeligt.
Det er tåbeligt, at forringe børns indlæringsevne med trådløse produkter i vuggestuer, børnehaver og skoler, men det varer nok længe før end det går op for teknologifascinerede mennesker i lille Danmark. Det kommer børn til at betale en høj pris for.

Finn Christensen

Jeg tror iPad "konsekvensen" skal tolkes på samme måde som for spillekonsoller (der i samme undersøgelser også giver negative påvirkninger). Børnenes tid bliver ganske enkelt brugt på underholdning fremfor indlæring

"Vi savner den overordnede tænkning, der handler om, hvordan vi får brugt it til noget, der gavner eleverne".. Jeppe Bundsgaard, Aarhus Universitet til DR.

Idimser er uddelt i en lykkerus blandt politikerne - prestigeprojekter. Jeg håber at dem der gav bevillingen fremover bruger den indvendige del af hovedet. En start kunne f.eks. begynde med at erkende at 'Idimser til alle' var et fejlskøn.

Køb af it til folkeskolen, skal have fundament i undervisningen og ikke anskaffes for teknologiens eller vælgernes skyld.

Jakub Nielsen

"...Han får opbakning af Morten Misfeldt, som er lektor ved Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet, der dog også mener, at man ikke skal overfortolke tallene. De digitale hjælpemidler i undervisningen er nemlig stadig så nye, at underpræstationerne kan tilskrives, at lærerne stadig skal lære at undervise ud fra en iPad.

Da det er første gang, at iPads optræder i Pisa-undersøgelsen, påpeger eksperterne også, at det kan være svært at sige noget konkluderende om tendenserne ved brugen af iPads i undervisningen endnu."

Finn Christensen

De digitale hjælpemidler i undervisningen er nemlig stadig så nye, at underpræstationerne kan tilskrives, at lærerne stadig skal lære...

Hvis 'eksperimentet' fortsætters og samme udvikling ses om 3 år, så har vi 3-5 årgange, der har tabt dele af indlæringen ift. alm. undervisning uden iDims.

Er 'eksperimentet' med iDims så væsentligt, at flere årgange måske får ringere resultat - indlæring - og er en elektronisk dims mere væsentlig end børnenes niveau ?

Man har da hørt om, at f.eks venter man normalt til lærerne forudgående har den nødvendige viden og træning.

Det er stadig en uskik, at børn skal anvendes som 'boksebold' til daglige træning af underviser gennem nogle år - de færreste børn kan indhente manglerne efter 2-3 års undervisning.

jesper tejstø

Der bliver båret ved til mange bål og der er mange der bliver bekræftet. Desværre kan man jf. undervisningsministeriet ikke konkludere så entydigt som Bundsgaard gør på tallene fra Pisa. I artiklen føres der også en del synspunkter til torvs som går på at forlagene laver dårlige materialer, politikkerne bruger milioner på impulskøb, iPads har et særligt problem med facebook og spil osv. så der bliver skudt lidt med spredhagl. Men hvordan får vi en anden diskussion om teknologi og undervisning. Der er masser af undersøgelser, skotske, svenske, amerikanske der viser at 1 til 1 computing i skoler har et stort læringspotentiale og vi ved at vores børn skal vokse op i en gennemdigitaliseret verden, der kræver særlige kompetencer for at kunnenavigere i sit eget liv, både det private og det erhvervsmæssige. Teknologi hører til i undervisningen, den diskussion må være ovre i 2013, men vi skal selvfølgelig lære at omgåes teknologi ordentligt, og det arbejdes der på i rigtigt mange skoler verden over nu med dygtige lærere, støttet af dygtige skoleledere på baggrund af beslutninger taget af politkere, der godt ved, at man ikke kan bruge mange milioner uden at gøre at solidt forarbejde. Der er stadig udfordringer, fordi vi først sent har taget det teknologiske på os pædagogisk i skolerne, men nu arbejder vi altså ud fra en vinkel, der handler om hvad vi vil med teknologi og hvad vi skal og kan nå af mål. Mit spørgsmål til debattørerne her er så, hvordan vi får sat et fælles fokus på vores børns fremtid i et anerkendende perspektiv, der har deres fremtid for øje og ikke vores egen fortid.

Gert Madsen

Det er vigtigt at have en erkendelse af at IT bare er et værktøj.
Hvis ikke man kan se en forbedring af elevernes evne til at stave/læse/regne etc. så har værktøjet fejlet.

Hvis man går lidt tilbage i Version2s arkiv, kan man finde artikler og debatter om Odder kommunes indførsel af iPads. Kendetegnende for artiklen, og den information der kom frem fra dette "forsøg" er at der var en stærk modvilje mod at dele ud af erfaringerne.
Enten fandt man ikke ud af om det faktisk gav en bedre indlæring, eller også ville man skjule resultatet.
I stedet blev der delt ud af selvfølgeligheder, som at eleverne virkede mere opmærksomme (på deres "legetøj"), og de blev bedre til lave videoer etc.

Der er enorm fokus på at lære diverse værktøjer at kende. Hvis ikke værktøjet giver en gevinst for den reelle læring, så vil jeg forvente at resultatet bliver negativt. Døgnet får ikke flere timer, fordi man bruger en PC, iPad, eller hvad det måtte være.

Så brug de allerede gennemførte forsøg til at blive klogere.
Lige nu ser det ud som om at alle vil lave de samme fejl.

Jesper Rømer

...iPads i sig selv naturligvis ikke en garanti for bedre læring. Præcis som det er tilfældet med de interaktive WhiteBoards. Teknologi brugt på den forkerte måde, svarer til at klippe en planche over med en limstift – det giver ingen mening for hverken lærer eller elev. Teknologi er og skal altid være et redskab, og ikke et mål. Den bedste teknologi er trods alt den som er usynlig. Problemerne med teknologien I undervisningen er udelukkende den måde som den implementeres på. Eks. har Jeppe Bundsgaard ofte korrekt påpeget at politikerne tror at iPads i sig selv løser en masse problemer. Pointen med Bundsgaards forskning er jo netop ikke møntet på iPad’en som teknolgi, men det at iPad’en ikke bliver tænkt ind i en pædagogisk og didaktisk sammenhæng. Vi må og skal altid være parate til at bruge det værktøj, der bedst sikrer den enkelte elevs læring. Her er det klart at en iPad har nogle fordele, hvis vi taler om multimodale udtryksformer (som det så smukt hedder), men samtidig er det vigtigt at vi også griber limen og planchen, hvis det er den der på bedst måde understøtter elevens læring. Senest har jeg hørt, at man allerede er begyndt at gøre sig disse overvejelser i nogle af iPad kommunerne, hvor IT-projekterne er blevet omdøbt til læringsprojekter – altså er fokus ved at ændres, således at iPad’ens tilstedeværelse i klasseværelset kun accepteres, hvis det giver gevinst i forhold til læringen. Problemet set fra ud fra mit synspunkt er, at i dag skal den enkelte lærer alt for ofte opfinde eks. sin egen digitale infrastruktur og ramme for digital undervisning, blot for at afvikle almindelige funktioner, som at dele materialer, få opgaver fra elever, evaluere undervisningen og videndele med kollegaer. Denne proces er ofte meget tidskrævende og dette stjæler selvsagt tiden fra arbejdet med det faglige indhold. Der er brug for mere sammenhængende og pædagogisk gennemtænkte løsninger. IT skal i al sin simpelhed blot understøtte de læringsprocesser, der finder sted ud i klasseværelset, så det bliver lige så umiddelbart som at går fra katederet til elevens bord for aflevere et kladdehæfte. Jeg har været så heldig at undervise både i grundskolen og STX, og har faktisk ret stort fidus til IT i undervisningen. Jeg tror på potentialet omkring videndeling mellem lærere, bedre mulighed for differentiering af materiale, andre måder at få eleverne til at udtrykke sig på osv. Men det er kun potentialet, og forudsætningen for den succesrige anvendelse af dette, er som tidligere påpeget, at der ALTID tænkes pædagogisk og didaktisk, før der tænkes valg af værktøj. Først derefter kan vi udnytte planchen såvel som iPad’ens lærings potentiale – de har nemlig begge stadig en plads i klasselokalet. (Jesper Rømer, medstifter er meebook.com)

jesper tejstø

Der er en artikel i politiken i dag, hvor det tyder på at de hidtige indsatser og store investeringer i IT og kompetenceudvikling ikke har givet den ønskede forandring, så jeg tænker, om ikke det i virkeligheden er her der er eksperimenteret. PC'er eller iPads kan ingenting i sig selv, og selvfølgelig skal man lære at bruge værktøjer, hvad enten det er hardware, software, digitale lærermidler eller andet, og selvfølgelig går der lidt tid med det. Og du har ret. Videndeling i folkeskolen har et stort udviklingspotentiale generelt, ikke bare i forhold til IT. Jeg ved at Odder har gjort et stort og grundigt forarbejde i forhold til 1:1 strategi, og har afsøgt forskning og erfaring uden for landets grænser, og det er vil sådan man må udvikle, når man vil noget der gør en forskel og man har en stærk og velfunderet vision.

jesper tejstø

Der er en artikel i politiken i dag, hvor det tyder på at de hidtige indsatser og store investeringer i IT og kompetenceudvikling ikke har givet den ønskede forandring, så jeg tænker, om ikke det i virkeligheden er her der er eksperimenteret. PC'er eller iPads kan ingenting i sig selv, og selvfølgelig skal man lære at bruge værktøjer, hvad enten det er hardware, software, digitale lærermidler eller andet, og selvfølgelig går der lidt tid med det. Og du har ret. Videndeling i folkeskolen har et stort udviklingspotentiale generelt, ikke bare i forhold til IT. Jeg ved at Odder har gjort et stort og grundigt forarbejde i forhold til 1:1 strategi, og har afsøgt forskning og erfaring uden for landets grænser, og det er vil sådan man må udvikle, når man vil noget der gør en forskel og man har en stærk og velfunderet vision.

Finn Aarup Nielsen

Jeg fandt DR's oprindelige artikel problematisk i visse henseende og har nu sendt denne klage:


Dr.dk har skrevet en interessant artikel om PISA og tablet-computere i december 2013 "Pisa: iPad-elever klarer sig dårligere end deres kammerater"
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2013/12/03/172036.htm
Den blev bredt anvendt af andre medier og diskutteret

Jeg har 3 klagepunkter:

1) Artiklen mangler henvisninger. Det er uklart hvor data kommer fra. Jeppe Bindsgaard? En dansk PISA rapport? Den internationale PISA rapport? Jeg har skimmet en rapport redigeret af Niels Egelund ("PISA 2012 - danske unge i en international sammenligning"), men ikke der fundet tallene bag artiklen. Jeg mener at der generelt bør være en nærmere beskrivelse af hvor data kommer fra på alle DR's artikler, evt. weblink.

Med baggrund i den manglende henvisning er der to andre forhold som er mistænkelige:

2) Artiklen skriver om "iPads" i skole og hjem. For mig lyder det besynderligt at en sådan undersøgelse specifikt spørger efter et varemærke frem for en produktkategori. Jeg gætter på at undersøgelsen har spurgt efter 'tablet' computere, - og det er forkert at anvende ordet "iPads" i overskriften.

3) Artiklen skriver at skoleeleverne "får lavere karakterer". Hvis der er tale om data har baggrund i en PISA-undersøgelse er det vel forkert at tale om "karakterer". Det er vel retteligt "PISA-score"?

Log ind eller Opret konto for at kommentere