Piratdusør sættes op til én million dollars

Business Software Alliance sætter loftet for dusører for tips om pirateri i virksomheder op til én million dollars.

Frem til oktober kan det være fem gange mere værd at sladre om en virksomhed, der bruger ulovligt kopieret software.

Brancheorganisationen Business Software Alliance sætter organisationens dusør op fra 200.000 dollars til én million dollars eller omkring 5,5 millioner kroner.

Dusøren er en del af BSA's løbende indsats mod piratkopiering i virksomheder. Siden 2005 har organisationen tilbudt en dusør til personer, der kommer med detaljerede oplysninger om krænkelser af softwarelicenser i en amerikansk virksomhed.

Det har ifølge BSA ført til, at organisationen har indgået forlig med flere hundrede virksomheder og indbragt BSA's medlemmer over 120 millioner kroner i kompensation.

Dusør-ordningen henvender sig til medarbejdere, som ved, at piratkopiering finder sted hos virksomheden. For at opnå dusøren på en million dollars, skal sagen dog resultere i et forlig på mindst 15 millioner dollars, oplyser BSA.

For et forlig på under 100.000 dollars kan medarbejderen maksimalt få udbetalt 5.000 dollars eller omkring 27.500 kroner.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (8)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Ebbe Hansen

Der er noget usmageligt over den måde, bsa fører sig frem.

Hvis stikkeri bliver den almindelige metode til at holde et samfund på rette spor, såplejer det at gå af h... til med samfundet. DDR fx.

BSA's medlemmer har tilsyneladende ikke kunnet udvikle metoder, så de kan undgå at deres produkter anvendes ulicenceret. Og det (den manglende udvikling) kompencerer de for ved med usmagelige metoder at søge at få andre til at gøre det beskidte arbejde. Gid de må kløjs i det.

De fleste problemer af denne type stammer fra at tankegang omkring eksemplarer og tilsvarende kritikløst er overført fra analog til digital begrebsforståelse.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

Man har valgt en distributionsmodel/markedsstrategi, der udelukker at man kan undgå utilsigtet distribution/anvendelse af softwaren, og så er det da det nemmeste i verden at anmode den der arbejder med det ulicencerede produkt at angive sin arbejdsgiver, uanset om arbejdsgiveren aner at softwaren anvendes eller ej.

De fleste medarbejdere er jo administratorer på deres egen lille windowsæske - og i besiddelse af alle værktøjer der er nødvendige for videre distribution og udbredelse af anvendelsen.

Og de fleste medarbejdere får jo før eller siden lyst til at 'være onde' og 'hævne sig' på en arbejdsgiver. Og ikke mindst hvis det samtidig udløser en pæn dusør kan de fristes over optugtelse.

I it-verdenen kan nærmest ethvert bevis fakes....

  • 0
  • 0
Bjarke Sørensen

Hvis man selv distribuerer ulovlig software rundt i sit firma er det jo en selv man angiver.

"BSA's medlemmer har tilsyneladende ikke kunnet udvikle metoder, så de kan undgå at deres produkter anvendes ulicenceret."

Nårh.. fordi det er nemt er det også okay at lave ulovlige kopier?

Så hvis man er dygtig til at kopierer mærkevarer er det også okay? Eller hvis man er dygtig til at røve tankstationer.. eller gamle damer.. eller..

Når nu det er nemt at kopiere kode fra GPL og skjule det i lukket kode, så er det måske også iorden?

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Jeg kan ærlig talt ikke se det usmaglige i at BSA sætter en dusør på oplysninger der kan føre til forlig i 15 millioner dollar-klassen. En "findeløn" på 6,66% virker da ikke upassende?

Det usmagelige består da i at veletablerede virksomheder nasser ved næsten systematisk undlade at betale for anvendte ydelser, her software?

Hvis man vil have "gratis" software, så må man nøjes med at anvende software hvor udviklingen er betalt af anden vej end ved eksemplarfremstilling. For eksemple ved at holde sig til at bruge open source-software til at udfylde behovet for hyldevare.

  • 0
  • 0
Kenneth Jakobsen

er BSA og lignende foretagender langt værre, end dem de forsøger at stoppe.

De virksomheder der snyder med licenserne, tænker sig godtnok ikke ordentligt om.

Men det er en noget mere harmløs forseelse, end de skruppelløse metoder disse organisationer bruger i deres klapjagt.

Brækker mig også over, at der er nogen som bruger ord som pirateri. Pirateri er overfald på skibe, og kan underingen omstændigheder sammenlignes med en til sammenligning offerløs forbrydelse som ulovlig kopiering.

  • 0
  • 0
Ebbe Hansen

Peter M.

Hvilket som helst firma kan mobbes, bare man kan liste en installationsvejledning ind af bagdøren og få den til at se bare nogenlunde officiel ud. Og så stiller installationsfilerne til rådighed på et netværksdrev.
Jo, det er da nemmest hvis man har en muldvarp.

Og så selvfølgelig derefter henvende sig til BSA og anmelde den 'synder', man selv har iscenesat.

Det er jo langt fra altid, at anvendelse af ulicenseret software er en del af firmaets politik, selv om den foregår.

  • 0
  • 0
Peter Makholm

Ebbe, du tror altså at virksomheder er villige til at indgå forlig der betyder at de skal punge ud med 15 millioner dollar på tynde påstande? Bemærk at dusøren kommer til udbetaling når "ofret" erkender kopiering og indgår et forlig.

Det kan godt være at rettighedeshaverindustrien foretager sig en række forkastlige tiltag, men at de udbyder 6,66% i findeløn til folk der afsløre de store syndere anser jeg ikke for at være forkasteligt.

Jeg er i høj grad tilhænger af at vi beskytter den svage part, men i sager af denne størelse er jeg altså ikke villig til at kalde den anklagede for en specielt svag part. Det er efter min mening noget helt andet en rettighedshaverindustriens angreb på enkelt-forbrugere. Så lad os holde artiklens indhold fra hvad vi ellers måtte have af fordomme om industrien.

At en bevisbyrde er svær at løfte skal hverken få os til at droppe sagerne eller indføre omvendt bevisbyrde.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere