Politiet mørkelægger brugbarhed af Pinds totalovervågning

Politiet opgør ikke, hvor ofte den logning af danskerne færden, som teleselskaberne er forpligtet til at foretage, indgår i efterforskningen. Reglerne skal strammes, mener selskaberne.

Når tidligere justitsminister Søren Pind (V) ville indføre totalovervågning af danskernes færden i det fysiske rum, skyldes det ikke et dokumenteret behov. Ingen aner nemlig, hvor ofte politiet benytter den overvågning, som allerede finder sted i dag, sådan som Version2/Ingeniøren har dokumenteret.

Læs også: TDC totalovervåger tre millioner mobilbrugeres færden

Anklagemyndigheden, som hører under Rigsadvokaten, offentliggør en årlig statistik over indgreb i meddelelseshemmeligheden. Det vil sige, når politiet aflytter mistænkte eller får udleveret oplysninger om, hvem de har talt og sms'et med.

Indgreb i meddelelseshemmeligheden giver en domstol kun tilladelse til, hvis der er mistanke om en alvorlig forbrydelse med en straframme på op til seks år. Modsat er det med teleselskabernes mastedata, som fortæller, hvor vi har bevæget os henne.

De udleveres ved en editionskendelse. Den kan gives til opklaring af alle forbrydelser, i princippet et simpelt cykeltyveri.

Læs også: Så let kan politiet kortlægge din færden: Mistanke om cykeltyveri er nok til at få udleveret følsomme data

Der findes imidlertid ingen statistik over, hvor mange editionskendelser der bliver udstedt herhjemme, hverken om udlevering af positionsdata eller andre typer af data.

Derfor er det heller ikke muligt at fastslå, i hvilket omfang data om, hvor vi har færdedes henne, hjælper politiet til at opklare forbrydelser.

Juridisk chef Kate Jacquerot fra Rigspolitiets Nationalt Cyber Crime Center (NC3) forklarer, at edition vil sige, at retten pålægger nogen, som ikke selv er en del af en straffesag, at udlevere oplysninger, som de er i besiddelse af.

Hun nævner bankoplysninger som et andet eksempel på data, som kan udleveres ved editionskendelse. Data fra f.eks. rejsekort kunne være et tredje.

Ingen adgang til centrale data

Kate Jacquerot påpeger, at når anklagemyndigheden indhenter en kendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden - altså hvem en mistænkt har talt med - så kan anklagemyndigheden samtidig bede om en editionskendelse, så man kan se, hvor vedkommende var henne på det pågældende tidspunkt.

Jeg er interesseret i andre tal: Hvor ofte sker det, at der er en editionskendelse til at få udleveret positionsdata, uden at der også er en kendelse til indgreb i meddelelseshemmeligheden?

»Det vil bero på en manuel optælling i de 12 kredse. Det tal kan du ikke få uden videre. Det er ikke til rådighed,« fastslår Kate Jacquerot.

Hun henviser til Rigsadvokaten. Her melder presseafdelingen dog, at der ikke findes andre statstikker end tallene for indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Adgang til mastedata, der kan kortlægge danskernes færden, står centralt i diskussionen om ændrede logningsregler, som den nye justitsminister, Søren Pape Poulsen (K), vil fremsætte lovforslag om i foråret.

Læs også: Ny justitsminister lover ændring af kontroversiel totalovervågning

TDC logger allerede i dag positionsdata op til 150 gange om året, mens alle teleudbydere er forpligtet til at logge oplysninger om, hvilken mast kunderne er tilkoblet, når de ringer og sms'er.

Oplægget fra forgængeren Søren Pind var at udvide kravet til også at omfatte positionsdata ved datatrafik, sådan som TDC i et vist omfang allerede gør i dag.

Læs også: Søren Pind vil indføre totalovervågning af alle danskeres færden

Telebranchen mener principielt, at der bør være samme gennemsigtighed om mastedata som om, hvor mange danskere der bliver aflyttet, og hvor mange gange politiet henter andre teleoplysninger.

Men frem for alt mener branchen, at der bør strammes op, så kravene til, hvornår myndighederne kan søge i vores færden, bliver de samme som til indgreb i meddelelseshemmeligheden. Altså slut med at kunne søge positionsdata for cykeltyverier.

Læs også: It-professor om overvågningsdata: De regler kommer Danmark til at ændre

»Vi har et ønske om, at der bliver strammet op på reglerne for, hvad man kan bruge de data til, så det kun er til grov kriminalitet og terrorisme og ikke til alt muligt andet,« siger Jakob Willer, direktør for Telekommunikationsindustrien.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (26)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

"Der findes imidlertid ingen statistik over, hvor mange editionskendelse der bliver udstedt herhjemme, hverken om udlevering af positionsdata eller andre typer af data."

Det er li'godt utroligt! Og alligevel kommer det jo ikke helt bag på en.

Det kom frem på et pressemøde med politiet i forbindelse med det tragiske politimord, at den vagthavende ikke havde adgang til de alarmerende oplysninger om gerningsmanden, som nok burde have fået alarmklokkerne til at ringe. Vagthavende kunne se, at han havde en dom for 4 år siden for at trænge ind på en politistation og forsøge at skyde betjente med en softgun, men ikke oplysningerne om, at han i den forbindelse havde truet yderligere med at skyde betjente, eller begge forældres uafhængige (så vidt jeg har forstået) henvendelser og advarsler til politiet om, at han atter truede med det samme. Derudover havde vagthavende så anmeldelsen med navn på mistænkte fra skytteklubben. Talsmanden på pressemødet (og politiet i øvrigt, ser det ud til) mente derfor, at vagthavende, på baggrund af det, han havde tilgængeligt, traf den rette beslutning.

Det kan meget vel være, at det ud fra det beskrevne var den rigtige beslutning (det håber jeg) - men i betragtning af, at Pind jo altså var, og Pape sikkert stadig i et eller andet omfang er, i gang med at indføre totalovervågning af hele befolkningen, så kan det undre, at vagthavende ikke engang har mulighed for at søge i det oplysninger, vi i forvejen har om mennesker, vi i forvejen ved er kriminelle.

Hvordan kan det være? Hvis politiet og politikerne i forvejen ikke engang har prioriteret adgang til deres egne eksisterende relevante oplysninger, hvordan kan det så være tvingende nødvendigt at overvåge hele befolkningen, hvoraf de fleste ikke har gjort noget strafbart?

Hvad med at starte med at optimere brugen af de data, man i forvejen har - så kunne man åbenbart måske have undgået det tragisk drab. Næste gang er det måske en terrorhandling, man på trods af advarsler ikke lige får dæmmet op for, selv om man har de relevante oplysninger i systemet - man kan bare ikke lige finde dem, når man skal bruge dem.

  • 34
  • 1
Simon Mikkelsen

Er der ikke gået politik i det her? Nogen har set sig lune på, at det her skal vi bare have, uanset hvad det koster, om det kan bruges og hvor stort et indgreb det er.

Det gamle Stasi ville savle af fryd hvis de kunne få dette her, og vi indfører det blindt i vores såkaldte demokrati.

Man kunne forstå hvis Enhedslisten ville have dette, men hvor er de såkaldt liberale politikere? Hvor er pressen, der ellers skulle være vores vagthund?

  • 11
  • 10
René Nielsen

"Der findes imidlertid ingen statistik over, hvor mange editionskendelse der bliver udstedt herhjemme, hverken om udlevering af positionsdata eller andre typer af data."

Eftersom politiet betaler hver gang de beder om "editionsdata", kan de ikke være svært at ringe ned i Rigspolitiets økonomiafdeling og spørge. Fakturaerne er jo afleveret elektronisk

Ellers er jeg sikker på at teleudbyderne kan oplyse tallet til rigspolitiet.

Det er måske ikke en direkte løgn at sige at man ikke har tallet, men tallet er relativt let at fremskaffe - hvis man vil.

  • 30
  • 0
Mogens Ritsholm

Spørgsmålet om udlevering af oplysninger efter reglerne ved indgreb i meddelelseshemmelighenden eller edition var oppe i Foketinget i forbindelse med den lov, der pålagde teleselskaber at logge.

Der var bekymring for, at politiet kunne undergrave betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden ved at få oplysninger helt eller delvist udleveret ved edition.

Sådan svarede Helge Sander ved et skrifligt svar under lovbehandlingen (spm 8):

"Jeg har til brug for besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt der er foretaget ændringer i retsplejelovens regler om edition, indhentet en udtalelse fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:

”I retspraksis var det tidligere uafklaret, om politiets adgang til at indhente lagrede teleoplysninger skulle behandles efter reglerne om indgreb i meddelelseshemmeligheden eller efter de væsentligt lempeligere regler om edition.

I to afgørelser gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1993, side 1, og 1995, side 374, fastslog Højesteret, at retten kun kan give telefonselskaber pålæg om edition med hensyn til teleoplysninger, hvis betingelserne i retsplejelovens § 781 om indgreb i meddelelseshemmeligheden også er opfyldt.

Denne retstilstand indebærer, at både de materielle betingelser for indgreb i meddelelseshemmeligheden og de proceduremæssige krav til edition skal være opfyldt, før retten kan afsige kendelse om adgang til lagrede teleoplysninger.

Der er ikke foretaget ændringer i bestemmelserne i retsplejelovens kapitel 74 om beslaglæggelse og edition for så vidt angår oplysninger om teletrafik.”

Jeg kan henholde mig hertil. "

Han siger altså: Bare rolig, selv om data udleveres proceduremæssigt efter de lempeligere regler for edition, vil domstolen alligevel kræve samme rammebetingelser som verd indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Det har domstolene bare ikke levet op til - især efter en højesteretsdom i 2009 - og ingen har fulgt op på det.

Jeg foreslår, at den nuværende justitsministeri et § 20 spørgsmål konfronteres med det, som Folketinget fik oplyst i 2006. og bliver spurgt, om svaret fra 2006 stadig er retvisende for praksis i 2016.

  • 32
  • 0
Bjarne Nielsen

Hvad med at starte med at optimere brugen af de data, man i forvejen har - så kunne man åbenbart måske have undgået det tragisk drab.

Ja, det er en utroligt tragisk hændelse, og det berører mange mennesker voldsomt. Det er fint at benytte lejligheden til at reflektere over, hvordan det kunne ske, og om der er noget, som kunne gøres bedre - vi skylder alle, som blev ramt af det, ikke bare at være ligeglade.

Jeg ser to indfaldsvinkler til debatten:

Den ene er, at man kunne så meget i bagklogskabens skarpe lys, og når man har rigeligt med tid til at danne sig en en mening og et overblik. Det gør det nemt at være meget kritisk overfor dem, som fik den skæbne at være direkte involveret, og det er ikke altid lige retfærdigt. Det er også meget nemmere at skelne imellem vigtigt og uvigtigt, når man kender udfaldet og kan regne baglæns. Pas på med bagklogskaben.

Den anden er, at mere information kunne gøre en forskel. Information som man allerede har eller information som nogle drømmer om. Personligt tror jeg ikke, at mere information gør det nemmere at tage en korrekt beslutning i en presset situation. Den rigtige information ville kunne, men det er ikke mere information, det er bedre information (og gerne mindre information, så det kun er den gode, som er tilbage). Faktisk er jeg overbevist om, at for meget information kan føre til handlingslammelse. Som nogen har udtrykt det: hvis man leder efter nåle, er det sidste man har brug for en større høstak.

  • 14
  • 0
Joakim Crafack

Det er ukorrekt at sige at der foregår mørklægning af anvendelsen af positionsdata.

Som i oplyser i artiklen findes der ingen tilgængelige data der opsummerer antal og typer af editionskendelser. Det er også det billede i citerer kilderne for.

At gå fra "der findes ingen data" til "politiet ønsker at mørklægge anvendelsen" kræver imho at artiklen demonstrerer motiv og hensigt, eller i det mindste sætter ord på at det er det man tror der sker.

Jeg er principielt selv imod den lette adgang til postionsbestemmelse af individer, både i form af logning af mobile positionsdata, og ved anvendelse af rejsekortet. Jeg mener adgangen til disse data bør reguleres på niveau med adgang til meddelelseshemmelighed.

  • 2
  • 9
René Nielsen

Jeg er principielt selv imod den lette adgang til postionsbestemmelse af individer, både i form af logning af mobile positionsdata, og ved anvendelse af rejsekortet. Jeg mener adgangen til disse data bør reguleres på niveau med adgang til meddelelseshemmelighed.

Jeg er enig med dig at det er for let at få adgang til disse data, men det er ikke den strategi politiet følger og derfor mener jeg ikke at overskriften er vildledende.

Faktum er, at Rigspolitiet har købt en system (Palantir) som skal bruges til at forudsige forbrydelser og sådanne systemer dybt afhængige af online adgang til alle mulige data - herunder rejsekort, nummerpladescannere, maste- og teleoplysninger og lignende.

Ideén er at man kan koble f.eks. et skyderi i København sammen med andre data, såsom personer med rygmærker samles i København umiddelbart før skyderiet. Så ved politiet at næste gang at personer med rygmærker samles, ja så er det fordi "der skal ske noget".

Jeg bare at det er begyndelsen og at det ikke vare længe før politiet indsætter droner med IMSI catchere (uden et bestemt aflytningsformål) blot for at få flere data ind Plantir ved større begivenheder.

  • 17
  • 1
Anne-Marie Krogsbøll

Bjarne Nielsen:

Det er også meget nemmere at skelne imellem vigtigt og uvigtigt, når man kender udfaldet og kan regne baglæns. Pas på med bagklogskaben.

Det har du helt ret i, og jeg synes heller ikke, at jeg har formuleret, at man kan rette kritik mod den vagthavende, for det er der ikke grund til - men hvis den pågældende havde haft adgang til oplysningerne (hvad han altså ikke havde) om, at gerningsmandens stedfar havde henvendt sig med bekymring (moderen er jeg lidt i tvivl om - måske har hun først udtrykt sin bekymring efterfølgende), og hvis vagthavende havde haft adgang til alle oplysningerne om den tidligere dom, hvor gerningsmanden målrettet havde gået efter betjente, - oplysninger, som jo findes i systemet i forvejen - så synes jeg, at de oplysninger burde være nok til, at der poppede et rødt advarselsflag op i systemet om, at man burde være ekstra opmærksom på denne mand.

Men de oplysninger havde han i følge talsmanden ikke, og så synes jeg, at det er rimeligt som borger at spørge: "Hvorfor er disse vigtige oplysninger ikke tilgængelige for vagthavende? Er det et bevidst valg, eller er det systemerne, der ikke taler godt sammen?"

Det er i hvert fald oplysninger, der for mig at se (det kan se anderledes ud "indefra" i politiet") er yderst relevante at have adgang til. Hvis ikke den type oplysninger får politiet til at rykke ud, hvad skal der så til, før man føler sig alarmerede og følger op på sagen?

Så som "borger", der jo også har en interesse i sagen, synes jeg derfor, at der er god grund til at spørge politiet (ikke vagthavende, som jo ikke er ansvarlig for, hvilke oplysninger, han har adgang til), hvad grunden er til, at den type oplysninger ikke er tilgængelige for de vagthavende, der sidder med ansvaret for potentielt meget alvorlige beslutninger. Så kan det jo være, at politiet kommer med en god begrundelse, som man som "borger" så godt kan se fornuften i.

Eller også er der et hul i "systemet", som måske kan udbedres fremover.

  • 13
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

At gå fra "der findes ingen data" til "politiet ønsker at mørklægge anvendelsen" kræver imho at artiklen demonstrerer motiv og hensigt, eller i det mindste sætter ord på at det er det man tror der sker.

Har du så et bud på, hvorfor man ikke har indhentet disse meget relevante oplysninger, når man nu så gerne vil dokumentere behovet totalovervågningen? Virker det ikke lidt mærkeligt?

  • 13
  • 0
Peter Stricker

Jeg har set dette udtryk anvendt mange gange i forbindelse med artikler som denne. Hver gang har det været nogenlunde tydeligt, hvad ordet dækker over. Jeg har dog ikke kunnet finde en entydig definition af udtrykket editionskendelse, og heller ikke grunden til at det hedder som det gør, altså ordets etymologi.

Er der nogen der kan gøre mig klogere på dette?

  • 8
  • 0
Christian Panton

Kendelsen er optrykt i UfR 2009 side 2610H.

Ved første instans - Retten i Sønderborg:

Der er tale om historiske oplysninger vedrørende en mobiltelefon i forbindelse med en voldssag.

"Retten finder, at både editionsreglerne og reglerne om teleobservation skal være opfyldt i en sag som den foreliggende" - under hensyntagen til blandt andet UfR 1993 side 1, og UfR 1995 side 374.

Det er Retten i Sønderborgs fortolkning af reglerne.

Sagen kæres til Vestre Landsret som stadfæster. Herefter kæres den endnu engang til Højesteret:

Påstand: "Kærende, anklagemyndigheden, har nedlagt påstand om ændring af Vestre Landsrets kendelse af 20. oktober 2008, således at udlevering af lagrede masteoplysninger [...] tillades alene med hjemmel i reglerne om edition, således at det ikke tillige er et krav, at betingelserne for teleobservation [... er] opfyldt."

Og længere nede i forklaringen: "Endelig har anklagemyndigheden anført, at det forhold, at der på området vedrørende udlevering af historiske teleoplysninger stilles krav om, at både reglerne om edition og betingelserne for indgreb i meddelelseshemmeligheden skal være opfyldt, ikke uden videre kan føre til, at noget tilsvarende skulle gælde for så vidt angår udlevering af lagrede (historiske) masteoplysninger."

Anklagemyndigheden mener ikke, at teleobservation er relevant, da det er et fremadrettet indgreb. Omvendt skal øvrige regler vedr. meddelelseshemmeligheden ikke være opfyldt da, masteoplysninger ifølge dem ikke er teleoplysninger.

Højesteret går slet ikke ind i spørgsmålet om indgreb i meddelelseshemmelighed, men fokuserer alene på teleobservation. Og afgør på det grundlag at edition er tilstrækkelig.

På baggrund af denne og lignende sager, er det så Rigsadvokatens opfattelse, at sålænge oplysninger kun handler om een person, så er edition tilstrækkelig. Omhandler det om flere, så skal der retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden til, jf. dette notat, side 4, midtfor.

  • 10
  • 0
Mogens Ritsholm

Højesteret går slet ikke ind i spørgsmålet om indgreb i meddelelseshemmelighed, men fokuserer alene på teleobservation. Og afgør på det grundlag at edition er tilstrækkelig. På baggrund af denne og lignende sager, er det så Rigsadvokatens opfattelse, at sålænge oplysninger kun handler om een person, så er edition tilstrækkelig. Omhandler det om flere, så skal der retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden til, jf. dette notat, side 4, midtfor.

Ja Christian. Men alle disse fiks-fakserier ændrer ikke ved det forhold, at der administreres i strid med de oplysninger, der blev givet til Folketinget. Og så må Folketinget og den ansvarlige minister naturligvis overveje, om der er behov for lovændringer eller skredet i domstolenes praksis skal accepteres af lovgiver. Man kan ikke bare gøre ingenting.

Højesterets vurdering strider med tidligere højesteretsdomme, og de bruger en tvivlsom logik.

Man tager udgangspunkt i teleobservation - altså fremadrettede masteoplysninger - hvor kravet i loven ganske rigtigt kun er editionskendelse. Det skyldes, at rigtig fysisk observation med skygning og video kun kræver edition af en eller anden grund. Og så sagde man, at det også burde gælde teleobservation, der jo sådan set bare er et andet teknisk middel til observation.

Og så sagde Højesteret, at når der kun kræves edition fremadrettet, bør man heller ikke kræve mere for masteoplysninger bagudrettet.

Men man overså, at man derved brød et etableret princip om, at loggede teleoplysninger alene kan udleveres efter de krav, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden.. Noget som man som sagt havde fortalt folketinget i 2006.

Det ubehagelige ved dette skred i domstolenes praksis er også, at der åbnes for at andre typer loggede oplysninger kan udleveres efter edition alene. Det er sådan set allerede sket med loggede IP-identiteter ved CGNAT og vi ender let i en situation, hvor kun aflytning af egentligt indhold betragtes som indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Og alt dette sker i strid med de oplysnionger, der er givet til Folketinget som lovgiver.

Det er for mig at se en yderst betændt sag, at politi og domstole kan ændre praksis i strid med lovgivers forudsætninger, uden at nogen reagerer.

  • 11
  • 0
Christian Panton

Men man overså, at man derved brød et etableret princip om, at loggede teleoplysninger alene kan udleveres efter de krav, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Men var det således at før 2001/2006, at masteoplysninger skulle udleveres på kendelse om både edition og retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden? Jeg kender ikke sagerne fra 1993 og 1995. Mon ikke de vedrører opkaldslister, ikke masteoplysninger?

EDIT: Der er lidt mere at læse i Brydenholdtsudvalgets betænkning fra 1999 i afsnit 6.2 og 6.4: http://www.statensnet.dk/betaenkninger/1201-1400/1377-1999/1377-1999_htm...

  • 3
  • 0
Christian Panton

Afsluttende i afsnit 6.2 står der:

"Teleoplysninger - der også efter disse medlemmers forslag fortsat vil kræve retskendelse - er ligeledes karakteriseret ved, at man kan følge den mistænktes bevægelser (ikke som ved peling fysiske bevægelser, men bevægelser på telekommunikationsnet), men ikke får andre personlige oplysninger i forbindelse med indgrebet."

Det er ret interessant.

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Men var det således at før 2001/2006, at masteoplysninger skulle udleveres på kendelse om både edition og retskendelse om indgreb i meddelelseshemmeligheden? Jeg kender ikke sagerne fra 1993 og 1995. Mon ikke de vedrører opkaldslister, ikke masteoplysninger?

Efter min erindring var det ikke praksis alene at udlevere loggede masteoplysninger i min tid, dvs frem til 2009. Politiet bad altid for enkeltpersoner om alle kaldsoplysninger med tilhørende masteoplysninger, idet disse jo stort set kun eksisterede knyttet til kald og SMS . Og det var indgreb i meddelelseshemmeligheden. Der var jo ingen grund til kun at bede om masteoplysninger, når kravene var de samme.

Derimod blev der bedt om det, der siden blev kaldt udvidet masteoplysninger efter editionskendelse. Det roder brydensholtudvalget lidt rundt i.

Det er sådan set i orden, at udvidet masteoplysning med alle aktive brugere på en bestemt mast i et bestemt tidsrum udleveres efter editionsreglerne og der blev lovgivet om det i ca 2002.

For en sådan masseudlevering sker jo ikke, fordi alle er mistænkt blot fordi de f. eks. var i lufthavnen samtidigt med et rockermord. Detr har mere karakter af udlevering af televirksomhedens data end et indgreb i meddelelseshemmeligheden for den enkelte på begrundet mistanke.

Jeg tror, at det i nogen grad er vilkårene for udlevering af udvidet masteoplysning, der senere har smittet lidt af på det helt anderledes spørgsmål om udlevering af masteoplysninger for en bestemt bruger. Og det er jo et direkte indgreb i meddelelseshemmeligheden for den enkelte, som loven og lovgiver hidtil har fortolket det inden højesteretsdommen i 2009.

  • 5
  • 0
Mogens Ritsholm

EDIT: Der er lidt mere at læse i Brydenholdtsudvalgets betænkning fra 1999 i afsnit 6.2

Når Brydensholtudvalget snakker om masteoplysninger er det kun det, som vi sidenhen kaldte udvidet teleoplysning eller udvidet masteoplysning i daglig tale, jf. lovændringen 2001-2.

Brydensholtudvalget skriver således:

"En særlig variant af teleoplysninger er de såkaldte "masteoplysninger". Hvor den typiske situation ved teleoplysninger er, at der ønskes oplysninger vedrørende bestemte telefonnumre, er situationen ved masteoplysninger den, at der ønskes oplysninger om alle telefoner, der i et givet tidsrum har benyttet en bestemt sendemast."

Udvalget behandler således slet ikke den situation, at man alene ønsker masteoplysninger udleveret for en bestemt kunde. For det var som sagt ikke praksis tidligere at dette blev særskilt udleveret uden de tilhørende kaldsoplysninger.

  • 3
  • 0
Jesper Frimann
  • 5
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

IMHO så handler det her ikke så meget om samkøring af registre. Men måske nok mere om at politikerne i dag micromanager offentlig instanser i sådan en grad at det går ud over fagligheden.

Ja, det kan også sagtens være tilfældet, Jesper Frimann, og det har jeg også selv mistænkt. Min argumentation baserer sig på det, polititalsmanden sagde, og som jeg ikke har forudsætninger for at sætte spørgsmålstegn ved. Ud fra det virker det mærkeligt, hvis man ikke har muligheder for at hente relevante oplysninger frem.

Men det kan sagtens være, at det viser sig, at dit bud er mere rigtigt. Det er jo menneskeligt forståeligt, hvis politiet lige nu rykker sammen og forsøger at holde fast i, at det ikke kunne have været undgået.

Forhåbentlig kommer der en uvildig udredning. Ikke for at hænge enkeltprsoner op på det, men for at blive klogere, så man måske i det mindste i nogle tilfælde kan undgå disse sager fremover.

  • 3
  • 0
Jesper Lund

Men man overså, at man derved brød et etableret princip om, at loggede teleoplysninger alene kan udleveres efter de krav, der gælder for indgreb i meddelelseshemmeligheden.. Noget som man som sagt havde fortalt folketinget i 2006.

Jeg tør ikke spå om udfaldet af Tele2-Watson sagen (*), men dommen fra EU-Domstolen kommer den 21. december.

Det virker dog ret usandsynligt at den nuværende nemme adgang til masteoplysninger skulle "overleve" den kommende dom (at dansk ret har et problem her skrev Justitsministeriet sådan set allerede selv i fodnote 3 i 2014-redegørelsen om dommen vedr. logningsdirektivet ). Generaladvokaten mener ikke at der er noget grundlag for at differentiere mellem de forskellige typer logningsoplysninger i logningsdirektivet.

I den nyligt vedtagne tyske logningslov anses masteoplysninger indirekte for at være mere følsomme end opkaldslister, fordi opbevaringsperioden er 4 uger for masteoplysninger mod 10 uger for de øvrige teleoplysninger, og der gælder samme betingelser for politiets adgang (en begrænsning til alvorlig kriminalitet).

(*) EU-domstolens veje er altid uransageligt, men de to mest sandsynlige udfald den 21. december er en dom svarende til den fra 2014 (der i præmis 58-59 sagde at logning af hele befolkningen strider mod grundlæggende rettigheder), eller som den anden mulighed at logning af hele befolkningen kan accepteres, hvis der er passende begrænsninger på adgangen til oplysningerne, herunder en begrænsning til alvorlig kriminalitet. Det sidste er hvad generaladvokaten umiddelbart lægger op til, men med visse indbyggede selvmodsigelser. Blandt andet punkt 259 i hans forslag til afgørelse for de særligt interesserede..

  • 3
  • 0
Mogens Ritsholm

Jeg tør ikke spå om udfaldet af Tele2-Watson sagen (*), men dommen fra EU-Domstolen kommer den 21. december.

Jeg kan slet ikke forestille mig, at dommen får nogen betydning for det spørgsmål, som vi diskuterer her.

Den lette adgang til oplysninger via edition kan der kun gøres op med ved en ny national stillingtagen. Man skal ikke undervurdere trangen til at hævde sin suverænitet.

Men vi får se, om dommen indeholder en lille julegave. Og hvem, der får den.

  • 1
  • 0
Christian Enevoldsen

Wow.. Denne tråd viser et meget klart billed af den generelle stemning herinde. Den nuværende politiske agenda på overvågnings området skal nok komme under et enormt press. Jeg håber bare det går hurtigt...

så længe der ikke når at ske grundlovs ændringer skal det hele nok gå

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere