Pilot-forælder advarer mod Aula: »Jeg håber, resten af kommunerne udskyder – det er ikke færdigt«

Illustration: Kombit
Aula bliver rullet ud på de fleste skoler i Danmark om to uger. Flere kommuner har dog valgt at udskyde det, og nu advarer en forælder fra en af pilot-kommunerne om, at produktet langtfra er færdigt – og opfordrer alle kommuner, der kan, til at udskyde lanceringen.

»Vi er pilotkommune, så der er ingen vej tilbage for os. Men jeg synes, det virker meget, meget ufærdigt.«

Sådan beskriver Jonas Hauge Klingenberg oplevelsen af at være pilot-bruger af Aula.

Til daglig arbejder han med netværk og sikkerhed, og derudover er han forælder til børn på Vallensbæk Skole. Derfor har han været pilotbruger på Aula, siden sommerferien sluttede i starten af august, for at kvalitetssikre det endelige produkt inden den brede lancering d. 21. oktober i uge 43.

Han fortæller om en brugeroplevelse fyldt med designfejl og mangler, og som eksempel fremhæver han den daglige kommunikation mellem lærere og forældre. Blandt andet derfor opfordrer Jonas Hauge Klingenberg til, at man udskyder onboardingen over hele landet, ligesom otte kommuner allerede har valgt at gøre det.

»Ønsket er jo, at Aula skal være en platform, hvor folk kan kommunikere nemt, og at det skal være flydende. Og det kommer ikke til at ske i Aulas nuværende form,« siger han.

Dette er en forkortet version af en artikel bragt hos DigiTech. I den oprindelige artikel kan du blandt andet læse, hvordan én af de store udfordringerne med systemet er mængden af irrelevante notifikationer, hvis man ikke vil misse relevant information for sit eget barn.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Klavs Klavsen

Det synes jeg faktisk IKKE det er på nogle mget vigtige punkter.
De har i det mindste fået det udviklet til opgaven - og har dermed ALLE muligheder for at løse de problemer der er.

De kunne dog gøre udviklingsarbejdet MEGET bedre, ved at gøre 2 ting:
1) Vær åbne om issues - have en åben issue tracker - så alle der vil, kan følge med i hvad der arbejdes på
2) Open Source det - når vi nu HAR betalt for det hele alligevel - så gør den Open Source, så har vi som forældre (der også er udviklere) mulighed for at forbedre vores egen hverdag - ved lige at sende en pull request (kode forbedring) - hvis f.ex. projektet lå på github - og så ville det også være nemt at have issues der.

  • 1
  • 0
Klavs Klavsen

Jeg prøvede lige at installere aula app'en (da vi får aula efter efterårsferien) - og det viser sig at den til forældre og elever, IKKE understøtter Andriod 8 (Oreo) - som er den mest udbredte Android version lige nu (28,3%)..

Jeg kunne godt installere den udgave til medarbejdere.. så hvorfor pokker laver de ikke builds for begge apps - til de samme platforme?

Suk.. Hvis ikke det bliver fikset inden d. 14/10 - så bliver det ihvertfald endnu mere op af bakke :(

  • 2
  • 0
Klavs Klavsen

De kan iøvrigt sagtens tage penge for Aula (som de gør for privatskoler mm.) stadigvæk - selvom det er Open Source - da de jo bare tager penge, for at aula app'en/website - kan køre op imod deres servere..

Men de bør IMHO åbne det hele op, så andre kan anvende det frit, hvis de vil kan det hele.

  • 0
  • 0
Jan Rørgaard Hansen

Vi er blevet oplyst, at data ikke overføres fra Forældreintra til Aula.

Har man beskeder mv. man ønsker at beholde, skal man rette henvendelse til skolen, som kan eksportere dem.
Forældre kan ikke selv eksportere data.

I vores tilfælde var skolen ikke bekendt med eksport-funktionen, men via support blev det opklaret, hvordan det virker.

  • 1
  • 0
Normann P. Nielsen

Der kan siges meget for/imod NemID :-) Men hvorfor blandes Unilogin ind i Aula for forældre. Vi er informeret af skolen om at lave en unilogin og jeg fik dermed endnu et username/password et sted. For at lave unilogin sulle jeg bruge NemID.

Når jeg nu går på https://www.aula.dk/portal/#/login kan jeg faktisk vælge at bruge NemID (altså bypasse Unilogin).

Det ærger mig at jeg lavede et unilogin, og at det var en besked fra skolen..

Ved forespørgsel til Kombit på: "Jeg vil gerne vide hvorfor jeg som forælder skal have et unilogin, og bruge nemid til at oprette det. Når jeg så skal logge ind i Aula (web) kan jeg vælge at bruge begge dele.
I min optik er unilogin her totalt unødvendigt, og bare endnu et login jeg påduttes...
NemID kan integreres til alt (vi implementere det selv til trådløs net hvor jeg arbejder) og er almindeligt brugt til offentlig authentication.
Som tillæg - hvem ejer / driver unilogin ( gætter på STIL) og hvilken part har de i dette Aula projekt? "

var svaret:

"Du bedes gå via det lokale support set-up i kommunen. De kan hjælpe dig. Skolesekretæren er som regel et godt sted at starte.
Venligst vær opmærksom på at der er 10 kommuner der har valgt en senere ibrugtagning af Aula. Hvis du er i tvivl venligst kontakt din lokale skole."

  • 1
  • 0
Klavs Klavsen

Og jeg har spurgt skolens "support ansvarlige/super brugere" i aula - om hvem jeg skal spørge om det.. og det ved de åbenbart ikke - de henviser mig til at kigge på aula.dk - hvor jeg selvom jeg er logget ind, stadigvæk ikke kan se nogen kontaktinformationer til organisationen bag (webmaster mm.) -og deres kontakt på dns zonen er sat til awsdns-hostmaster@amazon.com - så der kommer jeg nok ikke så langt :(

Det gør det "lidt svært" - at fortælle dem at de har glemt nogle build targets på deres forældre app - som de HAR på medarbejder app'en :(

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere
IT Company Rank
maximize minimize