Pia Kjærsgaard vil ekspropriere Netcompanys digitale postkasse

20. januar kl. 09:4555
Pia Kjærsgaard vil ekspropriere Netcompanys digitale postkasse
Illustration: Folketinget.
Nødvendigheden af flere digitale postkasser har været til debat, men Digitaliseringsstyrelsen kan ikke beslutte at lukke for Netcompanys digitale postkasse, Mit.dk. Nu vil Pia Kjærsgaard (DF) ekspropriere den.

Digitaliseringsstyrelsen kan ikke beslutte at lukke for Netcompanys digitale postkasse Mit.dk, som det ellers har været på tale blandt SF’s it-ordfører Lisbeth Bech-Nielsen og Dansk Folkepartis ældreordfører Pia Kjærsgaard. Begrundelsen for at lukke eksempelvis Mit.dk var, at der ikke var grund til at have mere end én postkasse til digital post.

Det skriver Radar.

Læs i øvrigt it-udvikler Kim Bjørn Tiedemanns kommentarer til sagen i hans blogindlæg om digitale postkasser her.

Mit.dk er en privat visningsklient ejet af Netcompany – tilsvarende det delvist Post Nord- og Nets-ejede e-Boks – der integrerer med back-end-løsningen, som har været sendt i udbud og blev vundet af Netcompany. Back-end-løsningen muliggør, at det offentlige kan sende Digital Post til borgere og virksomheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Direkte adspurgt om Pia Kjærsgaard vil ekspropriere Mit.dk, svarer hun til Radar:

»Det kan vi blive nødsaget til, og det skal undersøges. Det er regeringens ansvar at undersøge det til bunds, for vi er nødt til at finde en løsning, Borgerservice er jo heller ikke privat.«

55 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
51
24. januar kl. 14:10

Mit vidnesbyrd om, hvordan jeg blev medlem af Illuminati. Jeg vil gerne kende folk, der ønsker at slutte sig til den store Illuminati som et fantastisk medlem af Illuminati, der ønsker mig som et fantastisk medlem. Hans navn er Lord Felix Morgan. Hjælp mig med at få mit liv tilbage fra dødsstadiet. Udskrives efter cirka 5 år og seks måneder. Efter at være blevet forrådt af så mange medlemmer af Illuminati. I årenes løb var jeg håbløs og økonomisk på jorden. Men en dag, mens jeg surfede på internettet, stødte jeg på indlægget af det store medlem af Illuminati Lord Felix Morgan og sagde, at hvis du var et af de store Illuminati-medlemmer, kan du være berømt, rig og succesfuld i livet. Jeg kontaktede ham, og jeg forklarede ham alt, og han anbefalede registreringen brugt, og jeg betalte for det store medlem for at få mig i gang, og jeg blev indviet i Illuminatis Verdensorden. Derefter gav de mig alle retningslinjerne og lod mig vide, at efter initiering vil nye medlemmer blive belønnet med summen af $1.000.000 i kontanter. Med hjælp fra Lord Felix Morgan. Jeg var fuldt indviet som fuldgyldigt medlem af Illuminati. Hvis dit råd er, at du har prøvet en svindler før eller er det, er det op til mig at hjælpe dig med at deltage, så prøv Lord Morgan. Det er din bedste chance for at blive det, du ønsker i dit fremtidige liv. Kontakt ham via WhatsApp +2348056051569 eller e-mail: Illuminatiofficial565@gmail.com

38
23. januar kl. 10:56

Pia har ret, det var dumt at tillade virksomheder at lave deres egne postkasser som borgerne så skal besværes med. I stedet burde man have 1 postkasse til alt. Drift og udvikling af denne bør sendes i udbud hvert 10. år.

Alle skal stadig kunne vælge den klient til postkassen som de vil bruge.

44
23. januar kl. 20:13

Enig. Men så smart bliver det nok aldrig. Vi ender nok med 10-15 forskellige postkasser. Der er jo nogen der lugter guld..

36
23. januar kl. 10:20

Og så sidder jeg her og tænker "hvad fanden er mit.dk?". Det er ærligt talt første gang jeg hører om det..

41
23. januar kl. 14:40

Den første konkurrent til e-Boks - men nok ikke den sidste :-)

43
23. januar kl. 20:12

Det fandt jeg ud af, da jeg gav mig til at undersøge sagen på baggrund af denne artikel. Min pointe? At ikke alle kender mit.dk, og at ikke alle er oprettet derinde. Jeg er i hvert fald ikke.. I guder hvor ville jeg ønske, at hele baduljen blev sendt til én postkasse, hvor man så kan læse den digitale kommunikation, som man nu skal modtage. Også gerne med mulighed for IMAP integration så man - hvis man ønsker det - kan hive det ind i sin mailklient. Det kan eventuelt konfigureres i stil med Protons Mail Bridge. Der må for min skyld være hundredevis af visningsklienter (f.eks. E-boks, Mit.dk, XYZ.dk), men det hele bør terminere i én postkasse. Men nå. Så smart bliver det nok aldrig..

33
23. januar kl. 00:53

Den nye konkurrenceparameter i finansverdenen bliver, at det er KUNDEN der vælger om de vil have sikker e-post i Mit.dk eller e-boks.

46
23. januar kl. 21:30

Samt at der stilles krav om at brugeren selv skal oprette/aktivere konto på portalen hvor der er sikker post. Det sikrer at ser ikke sendes noget til en portal borgeren ikke er bevidst om og eks. sat notifikation om nye beskeder via sms/mail på inden den første besked ankommer.

For som det er nu, så sender e-boks eksempelvis aben videre til borgeren: Hvis et firma uden forudgående samtykke sender beskeder til en ikke eksisterende konto hos dem. Så er det ikke firmaet der får besked om at personen ikke har en konto hos dem. I stedet er det borgeren de forsøger at få til at kontakte firmaet, for at sende oplysningerne på en passende måde. I mellemtiden opbevarer e-boks altså personoplysninger uden samtykke!

45
23. januar kl. 21:12

Nemlig. Du glemte dog netbanken som valgmulighed.

31
22. januar kl. 14:58

I forhold til post fra det offentlige, så synes jeg at det største problem er navneligheden mellem mit.dk og MitID. Det har bidraget til at forplumre både overgangen til ny Digital Post og overgangen fra NemID til MitID.

Ud fra en samfundsmæssig betragtning ville det være bedst, hvis Netcompany flyttede løsningen til et andet domæne. Men det løb er nok kørt. Og så er eneste vej frem nok den oplysningskampagne, som Jakob Steen-Petersen ovenfor har opfordret til.

30
22. januar kl. 09:25

I forhold til post fra private virksomheder synes jeg ikke tilkomsten af mit.dk har gjort situationen meget værre. For de fleste er det ikke et skift fra 2 til 3 "eksterne" postkasser, men et skift fra n til n+1. Fx har jeg lige fået besked om, at min vandregning ligger klar i forsyningsselskabets selvbetjeningsløsning. Og sådan er det med mange afsendere, der har bygget egne postkasser - til dels nok pga. prissætningen hos eBoks.

Drømmescenariet ville være den NemPostkasse-løsning, som Carsten Stenberg foreslår ovenfor. Men mens vi drømmer vil jeg egentliglig opfatte det som en svag forbedring af situationen, hvis nogle af mine afsendere går fra egen løsning til mit.dk.

19
20. januar kl. 17:02

Hvad vi er vidne til her - mine damer og herrer - er ENDNU et individ - i det her tilfælde en politiker - der ikke fatter en skid (og ikke vil forstå) af det de taler om.

Dem er der mange af, RIGTIG mange af. Også herinde på dette medie, og i denne debat, til denne artikel.

Det er der absolut intet nyt i, og SLET IKKE blandt politikere. Men det kan forekomme en smule underligt herinde, da:

"Version2 er Danmarks it-medie, der henvender sig til de mange, der arbejder professionelt med it."

Men okay, IT spænder selvfølgelig meget bredt.

Hvad jeg er allermest overrasket over, er at Pia åbenbart er blevet kommunist - siden hun vil have en privat ejendom, til at være offentlig - er der nogen der kan svare mig på, hvornår hun blev det?

Så, bare så jeg har forstået det helt korrekt. Hun vil have, at alle de virksomheder der har VALGT at bruge Mit i stedet for e-Boks, til at sende dokumenter til deres kunder - eksempelvis på grund af økonomiske årsager - nu SKAL bruge e-boks. Korrekt forstået ikke?

Fordi jeg kan ikke tyde det på nogen anden måde, da den fuldstændig NØJAGTIG samme Digital Post (ja det staves med store bogstaver) fra det offentlige (og ja det er KUN det offentlige der anvender Digital Post - med store bogstaver) kan enhver borger jo åbne og læse på borger.dk, mit.dk og eboks.dk (samt nogen apps) - så det kan vel ikke være det, der er problemet (eller kan det?)

Konklusionen er vel dermed, at Pia ikke bryder sig om den frie konkurrence...

Hvad bliver det næste hun vil ekspropriere... Gmail? Outlook?

Fordi der skal borgere jo måske OGSÅ logge ind en gang i mellem, og læse hvad en privat virksomhed har sendt til dem, fordi virksomheden har VALGT - V A L G T - at bruge helt traditionel e-mail.

Eller måske hun vil ekspropriere selve e-mail systemet, så alle i hele verden KUN skal bruge e-Boks???

Følg med i næste afsnit af:

"On today's episode of How fucked up is fucked up, That's fucked up."

54
27. januar kl. 09:12

Hvad jeg er allermest overrasket over, er at Pia åbenbart er blevet kommunist - siden hun vil have en privat ejendom, til at være offentlig

Som kapitalist og selv-certificeret besserwisser så burde du kunne regne ud at den eneste måde "konkurrencen og det private initiv" kan få et godt udbytte på investeringen i "Mit.dk" er at Staten køber skidtet. Pia tilbyder bare sin hjælp!

55
27. januar kl. 10:18

Frithiof, du skal have lov til at kalde mig, lige præcis hvad end det er du har lyst til. Jeg er heldigvis personligt ikke et sekund i tvivl om, hvad jeg er og ikke er - eller hvad du er, for den sags skyld...

35
23. januar kl. 09:22

@Peter Nielsen: Så så Tante Møghe, er der måske en der har set for meget tv-drama? :)

Så, bare så jeg har forstået det helt korrekt.

Lad mig da være dig behjælpeligt her:

1 ) Der er intet kommunistisk i at ekspropriere en privat virksomhed. Især hvis en virksomhed har med alle borgere at gøre... så er det kategorisk ikke længere bare "privat". Så ville det være noget i nærheden af et monopol, som ikke er lovligt. Så, ja, man kan sagtens ekspropriere efter den danske grundlov uden at blive kommunistisk :-) Se § 73, stk. 1: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning." Der har du din bevæggrund og din hjemmel for at en politiker vil blande sig i dette, i et ikke-kommunistisk land.

2 )

Så, bare så jeg har forstået det helt korrekt. Hun vil have, at alle nu SKAL bruge e-boks. Korrekt forstået ikke?

Nej, ikke forstået korrekt. Hun vil afskaffe Mit.dk så man udelukkende beholder Digital Post og E-boks. Intet er nævnt ift. at lukke andet. Som mange herinde har påpeget, så findes der én offentlig digital postkasse, Digital Post, men af uransagelige årsager TO private digitale postkasser, der inkluderer post fra Digital Post, nemlig Mit.dk og E-Boks.

Hvad hvis jeg sagde til dig, du fremover skulle hente din post både fra din postkasse foran døren, og du nu også har en anden anden postkasse som ligger 100 m ned ad gaden, hvor der i 80 % af alle tilfælde er den samme post i, men i 20 % af tilfældene godt kan være post, som ikke var i din postkasse foran døren. Ville du synes det giver mening at virksomheder kan sende dig post i en af to forskellige postkasser? Har du to telefoner med hver deres nummer, hvor du tjekker SMS? To email-indbakker, som du begge tjekker dagligt? Havde du for 20 år også to fastnet-telefonnumre? To fax-numre? Eller for at gøre det nutidigt: har du to facebook-konti, som du begge tjekker dagligt? (ja, jeg ved godt at nogle mennesker faktisk går rundt med 2 mobiltelefoner/mobilnumre, men i de fleste tilfælde er et af dem et arbejdsnummer, og jeg ved også, at nogle har 2 facebook-konti ... men jeg gætter det ikke begge er med en og samme oplysninger, helt synkront)

Men hvis det gik efter dig, så var der måske endda endnu flere privat-ejede digitale postkasser?

At vi har Mit.dk og E-Boks gør, at vi reelt står med to hinanden uafhængige typer af privat digital post. Som om der var e-mail og e-post, hvor det offentlige automatisk sender til begge, mens private virksomheder må bestemme sig, om de vil sende e-mails til deres kunder, eller e-post til deres kunder.

Apropos e-mails... et utroligt gammelt og overhalet og u-tidssvarende (i hvert fald hvad den bagvedliggende teknologisk angår) digtale kommunikationsmiddel. Hver dag sender vi hinanden emails, og har slet intet problem med dette. Hvorfor vil nogle private virksomheder nu ophøje sin egen vigtighed til at være så høje, at de ikke længere kan "sende emails lige som pøblen"?

3 )

kan enhver borger jo åbne og læse på borger.dk, mit.dk og eboks.dk (samt nogen apps) - så det kan vel ikke være det, der er problemet (eller kan det?)

Ja der kan. Som du kan se, har rigtig mange borgere (og ja, man er som borger lige så meget værd, når man har beskæftiget sig inderligt med IT de sidste 25 år, som når man aldrig har tændt en computer) svært ved at skulle bruge 3 digitale indbakker, udover deres alm. indbakker. Ofte ved man ikke, om en given virksomhed, som man ønsker post fra, bruger E-Boks eller Mit.dk. Det bliver man sjældent informeret om, og kan man endnu mere sjældent huske efter 4 måneder uden post fra en given virksomhed.

Nu har vi jo en digitaliseringsminister, der, i det mindste på papiret, har tænkt sig at stå for muligheden for at have digital fritagelse. For nej, vi skal ikke være digitale for hver en pris, og vi behøver heller ikke have travlt med at blive det. Ja, måske er vi i DK faktisk overdigitaliseret, og underforberedt til at være digitale... i DK er vi lalleglade happy campers i IT-verdenen, som med glæde selv smider deres menneskerettigheder over styr. "Overvågningskamera i alle husets rum, siger du? Yes boss, sætter det op med det samme"

4 )

Konklusionen er vel dermed, at Pia ikke bryder sig om den frie konkurrence...

... Nej, det er vel dermed IKKE konklusionen. Konklusionen er, at der ikke er nogen fri konkurrence, hvis vi alle nægter at lege med den anden, og vi derfor alle koger vores egen suppe, så ingen ved, hvad der er på menuen.

. . .

Som Kurt Tucholsky skrev engang, som jeg synes passer så fint her:

"Der Mensch hat zwei Beine und zwei Überzeugungen: eine, wenns ihm gut geht, und eine, wenns ihm schlecht geht. Die letztere heißt Religion."

I stedet for den originale slutning, kan man lave flg. variation som stadig passer fint:

"Neben den Menschen gibt es noch Dänen und Amerikaner, aber die haben wir noch nicht gehabt und bekommen Zoologie erst in der nächsten Klasse."

(Mennesket har to ben og to overbevisninger: en, når det går godt, og en, når det går skidt. Den sidste hedder religion. Ved siden af mennesket findes der også danskere og amerikanere, men dem har vi ikke haft endnu og får først zoologi i næste skoleår)

39
23. januar kl. 13:11

Ved du hvad Dennis...

Fordi du vælger at starte din kommentar til mig som du gør, så vil jeg sige dig følgende:

Som jeg også har fortalt en anden bruger tidligere - herinde på dette medie...

Du må kalde mig lige nøjagtig det du har lyst til, og være lige så arrogant og nedgørende over for mig som du orker - det rører mig ikke. Jeg er fuldstændig ligeglad, da det blot er ord og bogstaver, og dermed ikke kan skade mig.

MEN, jeg kan simpelthen ikke tage det, og/eller dig, seriøst...

Ikke at det hører til nogen som helst steder - overhovedet, men jeg kunne måske til dels forstå, hvis det foregik på Facebook eller Youtube, men herinde - NEJ.

Og når det så er sagt, så bekræfter det du ellers skriver i din kommentar til mig, blot hvad jeg startede ud med at formulere, i min oprindelige kommentar...

47
24. januar kl. 08:16

Tja, man må kunne tage sin egen medicin, især hvis man selv starter sine kommentarer på den måde, du gjorde :-)

Nåh, i stedet for udelukkende udformningen af mit svar, kunne du have kommet ind på, at Digitaliseringsministeren i mellemtiden har udtalt at hun ikke mener, der er for mange offentlige postkasser. Hun siger, det har at gøre med hvordan markedet er indrettet, og at udbud af offentlige "visningsklienter" til offentlig digital postkasse til Mit.dk nu engang efter alm. regler er blevet sendt ud i udbud da der er fri konkurrence og man ikke skal ende med et monopol på offentlig digital postkasse.

Det jeg så ville have svaret, er selvfølgelig, at 6 % af logins (Mit.dk) ikke ligefrem er noget, der bevæger det helt store. Så hvis man håbede på en reel konkurrent til E-boks, så har man ikke fundet den i Mit.dk - især ikke ift. hvordan vi/det offentlige omtaler E-boks som værende den nærmest eneste løsning der findes.

Og at det ikke virkelig kan hævdes, at der SKAL være flere postkasser. Og at udbuddet var noget værre rod, og prisen blev heller ikke overholdt, som så ofte. Og at 2-3 digitale postkasser ikke lige harmonerer med Bjerres udtalelse om at der skal være mulighed for digital fritagelse. Du kan frit vælge en digital postkasse til offentlig digital post, men vil du gerne have den i din fysiske postkasse, jamen så bliver man nærmest anmasende.

Om 3-4 år burde vi have et godt billede af, om Mit.dk er gået hen og blevet en faktisk konkurrent til E-boks, eller om den aldrig kom over fødselsvanskelighederne. Men vi skal have én ting på plads: hvad der kommer ind i E-boks, skal være 1:1 det samme som Mit.dk, og ingen skal lave aftale med den ene, men ikke men den anden. Så meget fri konkurrence behøver vi nu heller ikke.

48
24. januar kl. 10:00

At du føler dig truffet, over det jeg skrev til at starte med, i min oprindelige kommentar, er, kan og vil aldrig nogensinde være, eller blive mit problem.

Du kan mene og synes, lige så meget du har lyst til, over hvad jeg kunne og ikke kunne have kommet ind på - men det skal jeg nok selv styre du.

Og så må det vidst være det sidste stykke tid, jeg gider spilde, på sådan en som dig.

22
20. januar kl. 17:22

Jeg gav også dig en tommel, til din kommentar længere nede. Men jeg ved ikke hvad der sker for Version2, og deres debat, for der bliver ved ned at stå 0 (nul)... ?

16
20. januar kl. 13:58

Uanset de tekniske begrundelser for at der er forskellige postkasser er det et evigt bøvl for borgerne og det øger risikoen for, at man overser noget vigtigt. For mig er den post, der kommer fra det offentlige på ingen måde vigtigere end den fra private virksomheder. Derfor vil det for alle borgere være en forbedring, at man kan se al sin digitale post eet sted = e-boks og at alle alternative og delvise indgange forsvinder. På dette ene sted skal man så (som i e-boks) kunne få fuldmagt til at se andres post, så man både kan passe sin virksomhed og hjælpe sine børn og gamle forældre fra en og samme postkasse (e-boks) som det var i gamle dage inden Netcompany kom ind og ødelagde en velfungerende løsning.

14
20. januar kl. 12:41

Om der er en eller flere postkasser, så burde der fælles for dem alle være krav om adgang vha. en åben standard. F.eks. IMAP!

Så vil jeg kunne hente fra de forskellige postkasser direkte i min mailklient krypteret, sikkert og let tilgængeligt. Adgangskoden kunne være en lang og kompliceret computergenereret application password, som jeg kun behøver taste ind én gang hvorefter min PC/smartphone kan huske det for mig.

Det burde have været et krav i forbindelse med udbuddet af Digital Post at vi som brugere og borgere kunne tilgå Digital Post vha. en åben standard.

18
20. januar kl. 14:53

Den åbne standard er vel i og for sig på vej - med NGDP kom MeMo ( https://www.digitaliser.dk/resource/5248921). Så egentligt hvis private kunne sende og modtage MeMo beskeder i NGDP, ville problemet vel egentligt være løst: Så skulle der i NGDP bare være 2 indbakker; en fra myndigheder og en fra private aktører.

17
20. januar kl. 14:31

Om der er en eller flere postkasser, så burde der fælles for dem alle være krav om adgang vha. en åben standard. F.eks. IMAP!

Så kunne dine mails lige så godt blive sendt til din eksisterende postkasse! Derved vil enhver sikkerhed ryge lige ud af vinduet, hvilket var tanken med at oprette en sikker postkasse for alle borgere.

32
22. januar kl. 21:49

Ja tak. Man kunne smide en "nem-email" inde på borger.dk hvor al privat og offentlig kommunikation kunne sendes til. Grotesk hvor mange penge der er blevet brugt på at lave horrible web-klienter (e-boks & mit.dk) for at læse mail.

34
23. januar kl. 08:21

Man kunne smide en "nem-email" inde på borger.dk hvor al privat og offentlig kommunikation kunne sendes til.

Problemet er at mange ikke nødvendigvis er klar over de begrænsninger deres mail udbyder har.

Eksempelvis Hans Hansen søger agt indsigt i hans byggesag hos kommunen, de sender papirene til ham i Digital Post. Da det indeholder en masse tegninger o.l., sender de det i en stor zip-fil på 90 MB, det er ikke et problem, da MeMo som de sender i blot skal være under 100 MB. Men Hans Hansen har email hos en udbyder der ikke tillader større attachments end 25 MB.

Hans Hansen får nu ikke hans agt indsigt - Hvem har skylden? og hvordan kan kommunen dokumentere at de har afleveret det til Hans Hansen, da i dag er det lovmæssige krav, at der kan fremlægges dokumentation for at beskeden er landet i Hans Hansens postkasse, og hvem der har behandlet beskeden (Ja, e-Boks har jævntligt skulle fremlægge log data for at en given besked er kommet ind i en postkasse, og hvilken bruger har tilgået beskeden - det samme forventer jeg Netcompany kommer til/gør i dag i forbindelse med Digital Post).

Kan den danske stat forlange at Google, Hotmail, AOL.dk, din arbejdsplads, eller hvem du har mail ved, vil fremlægge deres email-server log i forbindelse med at dokumentere at beskeden har nået din indbakke?

49
24. januar kl. 13:03

Det er da en noget søgt problemstilling...

50
24. januar kl. 13:15

Enig, eksemplet er dårligt valgt. Pre-digital post ville den slags være sendt med alm brevpost og PostDanmark ville have smidt en procentdel væk. Ting der tidligere ville have været blevet sendt med Rekommanderet brev er et bedre argument, ala stævninger. Hvis postkassen er udstillet over IMAP og borger har hentet, så burde man have lavet lovgivning så det kunne godtages på samme måde som at skrive under på en aflevering af Rekommanderet brev. Hvis brugerens IMAP klient fucker op, så er det deres problem. Sandsynligheden for det er ikke højere end at deres browser ikke viser dem det i e-boks/mit.dk app

52
25. januar kl. 22:36

Enig, eksemplet er dårligt valgt. Pre-digital post ville den slags være sendt med alm brevpost og PostDanmark ville have smidt en procentdel væk.

Den juridiske forskel er at det er afsenderens ansvar at posten kommer frem til din fysiske postkasse.

Det er himmelråbende tåbeligt at politikerne har tilladt at dette forhold er ændret, bare fordi det er digitalt.

Konkurrenceargumentet er søgt. Hvorvidt man kan have flere visningsklienter er en ting, men at der kan være flere postkasser giver ingen mening. Skulle et privat firma også kunne definere en ny fysisk adresse et eller andet sted, påstå at det er din, og tvinge dig til at tømme den dagligt?

53
27. januar kl. 08:55

Konkurrenceargumentet er søgt. Hvorvidt man kan have flere visningsklienter er en ting, men at der kan være flere postkasser giver ingen mening.

Hvis politikerne er 100% bevidste om hvad de laver så er det måske mest noget med at pre-mudre vandene, hvis der hypotetisk kunne opstå en situation hvor en minster-instruks ville være "Klart Ulovlig". For eksempel hvis man ville sende noget angående opholdsret med en vigtig deadline og samtidigt helst ikke vil have at målgruppen modtager den, så kunne man jo ved et uheld sende det til en godkendt digital postkasse løsning - som ingen bruger.

Den sande forklaring er nok at halvdelen af politikerne ikke fatter at "digitalt post" kunne være en database-del som staten drifter, og en masse "læsere" / "apps" som "konkurrencen" leverer. Mens den anden halvdel mener at "Konkurrencen" er den første og den sidste løsning på alt.

42
23. januar kl. 15:57

Såvidt det er muligt forsøger jeg at undgå at tænke på "lawyering" og cover-my-ass. Jeg indrømmer mit forslag var lidt i provokation. Det andet forslag her om at digital post burde være implementeret som en IMAP server er bedre

25
20. januar kl. 21:35

Hvis emails automatisk vidersendes til en alm. mailbox kan man risikere at de ikke når frem el. bliver fanget i et spam filter etc. ligeledes kan det offentlige ikke se om beskeden er markeret som læst. Slutteligt ved man ikke hvor data lander (hos gmail inden for NSA's rækkevidde etc.).

Om mails tilgås via en åben standard fra et mailprogram etc. på egne devices vil give brugeren væsentlige rettigheder i forhold til at tilgå egne beskeder, samtidig med at en centralistisk model i høj grad opretholdes.

Det burde for længst være implementeret.

12
20. januar kl. 12:06

Hun er jo blevet gal. Eller også så har hun fuldstændigt misforstået hvad det er der sker - ligesom mange andre kan man se!

Hele misæren er i virkeligheden opstået dengang man første gang indførte Digital Post. Her tillod man - af uransagelige årsager - det PRIVATE firma e-Boks, at de fik opgaven på den offentlig digitale post og at de blandede den sammen med den private post.

Siden dengang har Pia Kjærsgaard og 80 procent af danmarks befolkning troet at Digital Post fra det offentlige var det samme som e-Boks. Det er ligefrem blevet et begreb hos offentlige sagsbehandlere at "Jeg sender det til dig i e-Boks". Hvilket reelt ikke kunne være mere forkert!

Jeg tror Digitaliseringstyrelsen er nødt til at iværksætte en oplysningskampagne - de kan jo starte i Folketinget - hvor de prøver at forklare hvad det handler om;

e-Boks og Mit.dk er 100% private og er en vare som private firmaer kan købe til at sende post til deres kunder.

Digital Post, er vores allesammens offentlige mailboks, hvor al post fra det offentlige kommer i. Den kan man læse på Borger.dk

e-Boks og Mit.dk har så bare været venlige og har lavet en visning af indholdet af den Digital Post, SAMMEN med posten fra de kunder de nu repspektivt har.

10
20. januar kl. 11:38

Det var da dejligt, at nogle flere har fået øjnene op, for det problematisk i den nuværende konstruktion.

Men som jeg har skrevet tidligere, er det ikke løsningen at lukke postkasser, men at borgerne selv får mulighed, at vælge hvilken postkasse de vil have deres post uanset om afsender er offentlig eller privat.

Ligesom vi er som borgere forpligtet til at have en Nemkonto til brug for udbetalinger fra det offentlige, så bør det være enkelt at vælge en "NemPostkasse".

8
20. januar kl. 11:18

Redundans er godt, så jeg har det fint med, at der er flere måder at tilgå digital post. Men de bør allesammen tilgå de samme beskeder, ellers kommer der forvirring, som nævnt i andre indslag.

Jeg har altid været tilhænger af, at essentiel infrastruktur er statsejet, og når borgere pålægges at bruge digital post, så må det betragtes som essentiel infrastruktur, og derfor ideelt set statsejet. Drift kan godt udliciteres, men selve produktet bør være ejet af staten. Derfor er jeg for en gangs skyld enig med PK, dog så jeg gerne at også E-Boks blev eksproprieret, så alle løsningerne var statsejede. Men bevar for guds skyld begge -- det giver redundans, som også er vigtig for essentiel infrastruktur.

23
20. januar kl. 17:24

Jamen så kan du jo være glad - fordi det ER skam præcis de samme beskeder som de tre klienter tilgår. Digital Post er en én og samme postkasse. Fuldstændig som du kan læse din arbejdsmail (hvis i bruger Microsoft) I Outlook, Outlook Mobil App og via Outlook.com.

26
20. januar kl. 22:33

Til Jakob Steen-Petersen [23]: Det er jo netop det, det ikke er. Digital post fra det offentlige er én postkasse, som du kan læse med både eboks.dk og mit.dk. Derudover er der en "ikke offentlig post"kasse til dig hos mit.dk, som du kan kan læse med mit.dk klienten og en tilsvarende "ikke offentlig post"kasse hos e-boks.dk. Det er de private aktører der sender sådan post der vælger hvilken af de to de vil sende til, og det har du ingen indflydelse på.

27
21. januar kl. 07:57

@uffe, det er jeg helt klar over! Men vi er nødt til at holde os til Digital Post - hvad private firmaer tilbyder af mailbokse kan vi ikke blande os i.

28
21. januar kl. 10:36

Jo, vi kan og skal blande os i hvordan de private firmaer agerer. Alt privat virksomhed er reguleret et eller andet omfang.

Man kan f.eks. ikke starte og drive bankvirksomhed, uden at leve op til en meget lang række af krav. Tænk hvis, man kun kunne overfører penge mellem kunde og virksomhed, hvis begge havde konto i samme bank?

Så når bankerne kan finde ud af, at overfører data mellem hinanden, så kan og skal udbydere af elektronisk postløsninger også kunne udveksle data.

Hvis ikke, vil det være ødelæggende for digitaliseringen, fordi en større og større del af befolkningen vil blive koblet af, dels passivt ved helt at droppe at læse deres post, og dels ved at blive fritaget helt for elektronisk post.

7
20. januar kl. 10:54

Jeg synes det er mere problematisk end det. Som jer ser det har jeg 5 digitale postkasser; som privatperson: 1 offentlig, 1 ved e-boks og 1 ved Mit.dk og som virksomhedsperson har jeg yderlig 2: 1 offentlig og 1 ved e-boks. Det offentlige har så to forskellige løsninger til at vise offentlig post; 1 på borger.dk og 1 på virk.dk. Jeg skal tjekke begge postkasser for at se om det offentlige har skrevet noget til mig og jeg skal 2 forskellige løsninger med to gange login for at læse det. Løsningen fra e-boks er så smart at den kan vise både den digitale postkasse fra e-boks og fra det offentlige i samme visning, men jeg skal logge ind som henholdsvis privatperson eller virksomhedsperson for at alle 4 postkasser. Mit.dk viser ligesom e-boks også den offentlige postkasse og så har den som den eneste visningsklient den mulighed at jeg kan skifte mellem privat og virksomhedsperson inde i klienten, dvs uden nyt login. Men jeg kan ikke se hvad der ligger i den digitale postkasse ved e-boks. Der kan være gode grunde til at have flere postkasser, men jeg kan som person ikke selv vælge hvor mange postkasser jeg skal have (det er bestemt af dem der sender posten) og der er desværre ikke noget krav om at der skal eksistere en visningsklient som kan vise indholdet af alle postkasser.

3
20. januar kl. 10:26

Måske skulle man lave en visningsklient, der viser

  • e-boks
  • Den nye offentlige Digital Post
  • imap-postpasse(r)

Med et brugerinterface som selv min mor kan forstå.

15
20. januar kl. 13:43

E-boks lever op til dine to første punkter.

1
20. januar kl. 10:01

Det er godt nok også noget rod med de forskellige visningsklienter og at der derfor er noget post fra private firmaer der KUN kommer i E-boks.dk og andet der kommer i Mit.dk.

Havde en som ikke kunne forstå hvorfor vedkommende ikke fik sin lønseddel - men det var fordi den kom i Mit.dk og ikke i E-boks.

Reelt set bliver man fremadrettet nødt til at checke begge - og hvad nu hvis der kommer flere til i fremtiden ?? - så skal man til at checke dem alle sammen, for at være sikker på at have fået alt fra de private aktører :(

29
21. januar kl. 22:16

Reelt set bliver man fremadrettet nødt til at checke begge - og hvad nu hvis der kommer flere til i fremtiden ?? - så skal man til at checke dem alle sammen, for at være sikker på at have fået alt fra de private aktører :(

Jeg kan anbefale at benytte sig af Eboks', mit.dks og Digital Posts tilbud om at modtage sms- og/eller email-notifikationer når der kommer post. Så slipper man for at skulle tjekke - postkassen fortæller selv når den skal tømmes.

40
23. januar kl. 13:18

Jeg kan anbefale at benytte sig af Eboks', mit.dks og Digital Posts tilbud om at modtage sms- og/eller email-notifikationer når der kommer post. Så slipper man for at skulle tjekke - postkassen fortæller selv når den skal tømmes.

Det har jeg sørme også gjort - jeg har nemlig ikke noget problem i at skelne de forskellige fra hinanden.

Men jeg har bare måtte forklare en del efterhånden at der nu er 2 private postkasser + Digital post fra det offentlige. Man har jo været vant til gennem årene at e-boks = digital post - at man nu skal til at forholde sig til flere forskellige falder bare hr og fru Danmark temmelig svært og så kan vi it professionelle nok så meget sige at det "bare" er ... - det er simpelthen alt for besværligt og kompliceret for menigmand.

37
23. januar kl. 10:35

Tænk hvis man kunne sætte en simpel mail forward op, så jeg kunne samle det hele i én postkasse - min egen.

Ja, det er usikkert. Jeg er ligeglad, lad mig tage valget.

2
20. januar kl. 10:17

Hvis det er "visningsklienter" så er det nøjagtigt det samme som at du tilgår din mail fra din telefon og fra din PC - det er IKKE flere forsk. postkasser, det er samme postkasse som vises. Forvirringen opstår af at de folk som har besluttet det ikke ved hvad de rent teknisk har indført!

Der er 2 postkasser: Digital Post (fra myndighederne) og E-Boks fra private. Før i tiden var det en tjeneste men nogen mente at det er nemmere (?) med to - dem finder du på Chrristiansborg.

5
20. januar kl. 10:30

Det er IKKE samme postkasse.

Dvs - det du får fra det offentlige, kan du også modtage i E-boks og Mit - men fx lønsedler kan du godt kun modtage i Mit eller E-boks alt efter hvem den private aktør har indgået aftale med og det var det som var problemet i det jeg beskrev. Fx har Visma indgået aftale med Mit.dk (https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/visma-enterprise-danmark-indgar-aftale-med-netcompany-om-mitdk?publisherId=13559184&releaseId=13635877) og dermed kommer lønsedler administreret fra dem til Mit.dk og IKKE til E-boks.dk

4
20. januar kl. 10:29

Der er 2 postkasser: Digital Post (fra myndighederne) og E-Boks fra private. Før i tiden var det en tjeneste men nogen mente at det er nemmere (?) med to - dem finder du på Chrristiansborg.

Der er faktisk tre - for du kan også modtage post fra private virksomheder i mit.dk. Posten sendt til mit.dk vi ikke fremgå i e-boks eller digital post

6
20. januar kl. 10:50

Der er faktisk tre - for du kan også modtage post fra private virksomheder i mit.dk. Posten sendt til mit.dk vi ikke fremgå i e-boks eller digital post

Lige netop og det er SÅ svært at forklare dem der ikke lige kan se forskellen, for før i tiden var man jo vant til at alt havnede i E-boks - nu skal de til at tage stilling til 3 forskellige postkasser. Jeg ved ikke hvem det her skulle gavne, men det gavner ihverifald ikke dem som er digitalt udfordrede i forvejen.

9
20. januar kl. 11:25

Så er der ikke tale om "visningsklienter" men helt reelle postkasser og jeg er ret sikker på at det ikke er det som politikerne havde tænkt sig.

11
20. januar kl. 11:46

Så er der ikke tale om "visningsklienter" men helt reelle postkasser og jeg er ret sikker på at det ikke er det som politikerne havde tænkt sig.

Det er jo fordi at E-boks/Mit blander tingene.

De er visningsklient på alt der kommer fra det offentlige - men samtidig har de hver især deres egne postkasser hvor de har mulighed for at indgå aftale med private firmaer a la Visma således at lønsedler m.v. KUN vil havne i E-boks eller Mit - det er noget værre rod

21
20. januar kl. 17:20

Hvad er det præcist du synes er noget rod? At Visma selv kan vælge om de sender lønsedler ud via Mit.dk eller E-boks?? Eller at e-Boks og Mit.dk tilbyder den extra service, at man kan se den offentlige mail i deres klienter?

Selv hvis vi "forbød" e-Boks og Mit.dk at vise Digital Post, ville mange meennesker alligevel i fremtiden skulle åbne både e-Boks og Mit.dk - fordi deres forsikringsselskab eller bank jo frit kan vælge.

13
20. januar kl. 12:09

Præcis - hvis Pia Kjærsgaard ikke kan finde ud af det, så kan hun jo slå Digital Post fra i E-Boks og i Mit.dk. Og så i øvrigt lade være med at bruge de 2 (det kan hun så diskuttere med hendes forsikringselskab eller andet, men det kan hun holde privat - det har ikke noget med hendes hverv at gøre).