Photoshop kommer til Chromebook

Chromebooks har været ramt af, at der er for få programmer til enheden, men nu kommer et af de mest brugte til Googlecomputeren.

Nu kommer Adobe Photoshop til Chromebooks. Det skriver digi.no. Adobe har bekræftet, at deres Creative Cloud lanceres til Chromebook, og Photoshop er først ude.

Programmet skal streames til computeren, og skal ifølge Adobe være så godt som fuldt funktionelt, og tilbyde den samme oplevelse, som Photoshop-brugere er vant til.

”Så godt som...” dækker over, at der er nogle funktioner, som Photoshop normalt sender til grafikprocessoren på kraftige maskiner, og disse funktioner vil ikke være tilgængelige på Chromebook-udgaven.

Hidtil har et af de bedste argumenter mod at benytte Chromebooks været, at der findes for få programmer til platformen.

Men noget tyder nu på, at det er ved at ændre sig. I hvert fald har Adobe besluttet sig for at udsende deres populære billedbehandlingsprogram, Photoshop, til Chrome.

Programmet vil også være integreret i Google Drive (eller drev), og det vil – da det streames – altid være opdateret til den nyeste version.

Photoshop til Chromebook er fortsat kun en betaversion, og Digi.no skriver, at det endnu ikke er specielt let at få fat i i dag. Det er kun tilgængeligt for USA-basrede brugere og de skal være registrerede uddannelseskunder (med et fungerende Creative Cloud-medlemsskab).

Digi.no mener dog – på trods af, at det endnu ikke er tilgængeligt – at det er et skridt på vejen for Chromebooks.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (2)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Carsten Olsen

...som Photoshop normalt sender til grafikprocessoren på kraftige maskiner, og disse funktioner vil ikke være tilgængelige på Chromebook-udgaven.

Chromebooks får snart Nvidia Tegra K1. (Ok den er ikke kommet til salg endnu) ACER 13" og HP 14". De har mere grafik power en de flest Desktop maskiner.

  • 0
  • 0
#2 Esben Madsen

man kan vel altid håbe :) (selvom jeg personligt er fint tilfreds med gimp - andre dele af creative suite derimod... premiere slår f.eks. langt hvad der findes af video-redigering til linux, så den så jeg meget gerne ported... Og lightroom kunne jeg også godt finde på at lege med, selvom darktable ellers klarer det ganske fornuftigt)

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere