PET-rapport: It-ansatte i stand til at lamme samfundet

It-fagforeningen Prosa blev overvåget af Politiets Efterretningstjeneste. Frygten var, at foreningen som 'afgørende magtfaktor i samfundet' kunne lamme samfundet gennem arbejdsnedlæggelser.

Var du ansat i edb-branchen i 1980'erne og organiseret i den fremherskende fagforening, udgjorde du en sikkerhedsrisiko. Denne overbevisning havde Politiets Efterretningstjeneste i slutningen af 1980'erne, og derfor overvågede tjenesten de it-ansattes fagforening Prosa og gav den stemplet ?reel sikkerhedsrisiko?.

Det er fagforeningens egen publikation Prosabladet, der har gravet i PET-kommissionens rapport, hvor det fremgår, at Prosa havde en større bevågenhed fra efterretningstjenesten end andre fagforeninger.

»Det var tjenestens vurdering, at Prosa på grund af udviklingen på edb-området ville blive ?en afgørende magtfaktor i samfundet?, og at foreningen ville være i stand til at få indsigt i offentlige institutioners oplysninger og ville kunne lamme dataområdet ved hjælp af arbejdsnedlæggelser,« citerer Prosabladet således fra Kommissionens rapport.

Derudover kan man læse, at omkring 30 ansatte i fagbevægelsen blev registreret, og at hovedparten af dem i øvrigt sympatiserede med Venstresocialisterne. Den slags registrering bør ikke være lovlig, mener Prosas daværende formand, Steffen Stripp:

»Hvis det var OK at overvåge Prosa, fordi medlemmerne er en potentiel magtfaktor i samfundet, kunne man i princippet overvåge alle fagforeninger. El-forbundet kan sabotere elforsyningen ? skal man så have en løbende overvågning af alle el-arbejdere?? siger den tidligere Prosa-formand til Prosabladet.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (6)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Jens Fallesen

Hvem siger, at PET ikke også overvågede fagforeningsaktive elarbejde i sin tid?

En efterretningstjeneste er i sagens natur nødt til at overvåge alt, hvad de ser som potentielle trusler, og på et eller andet niveau skal de vel også være en smule paranoide.

I 1980'erne var it stadig noget nyt, og der var ikke grænser for de visioner for it, nogle mennesker havde den gang. Det var samtidigt en tidsalder præget af en ikke uvæsentlig paranoia i forhold til alt, hvad der var venstreorienteret og måske sympatiserede med østblokken.

Set i det lys er jeg egentlig ikke specielt overrasket over, at PET interesserede sig for disse mennesker.

  • 0
  • 0
#3 Søren Koch

Næj jeg er heller ikke overrasket.

Jeg vil derimod mene at de ikke havde gjort deres job hvis de IKKE havde overvåget PROSA (Samt andrefagforeninger mm der organiserede personer ansat ved kraftværker, rederier og andre brancher med stor indflydelse på infrastrukturens funktionalitet).

  • 0
  • 0
#4 Ove Larsen

Det er godt nok en sjov præmis - der kommer til udtryk i den ene kommentar - at den grundlov-skirede forsamlingsfrihed - sagtens kan tilsidesættes - hvis en af statsadministrationens 'kompetente' organer anser det for sandsynligt - totalt uden demokratisk kontrol - at visse mennesker ikke skal have dennne grundlovsikrede ret til at forsamle sig - uden at statsmagten overvåger dem - i deres fuldt lovlige forening.

Samme 'kompetente' statsorganer har jo flere gange haft lidt svært ved at forstå nogle dele af et kompliceret demokratisk samfund - som det fremgår af dækningen af kommisionens beretning.

  • 0
  • 0
#5 Torben Frandsen

at den grundlov-skirede forsamlingsfrihed - sagtens kan tilsidesættes - hvis en af statsadministrationens 'kompetente' organer anser det for sandsynligt - totalt uden demokratisk kontrol - at visse mennesker ikke skal have dennne grundlovsikrede ret til at forsamle sig

Skal det forstås således, at du mener at PET i forhold til Prosa har overtrådt Grundlovens §79? (Læs den eventuelt inden du svarer.)

  • 0
  • 0
#6 Erik Klausen

Jeg synes du rammer ved siden af pointen, Søren.

På etellerandet niveau skal man sikkert holde øje med, om de ansatte i de centrale it-funktioner, såvel som medarbejdere i andre samfundskritiske positioner, er pålidelige. men det gør man ikke ved at overvåge en forening, hvor under halvdelen af it-folkene er medlemmer. Og det var heller ikke PETs mål med overvågningen.

PET antog, at PROSA kunne finde på at aktionere mod det eksisterende samfund, og at vi ville bruge vores medlemmer som agenter til at skaffe nyttige informationer. Begrundelsen var at PROSAs principprogram byggede på et venstreorienteret grundlag, og at flere medlemmer og ansatte var medlemmer af partier på venstrefløjen. Intet af det var specielt hemmeligt eller forbudt, men det var alligevel nok til at registrere hele staben omkring PROSA. Og det er nu træls at blive noteret som mulig samfundsfjende, blot fordi man er med til at drive en fagforening.

mvh. Erik Klausen Medlem af PROSAs Hovedbestyrelse 1987-1992

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere