PET omgik krav om dommerkendelse til rådata i årevis

Illustration: Bigstock
Politiets Efterretningstjeneste har uretmæssigt fået oplysninger om borgere fra rådata.

I mindst fire år, fra 2014 til juni 2018, har Politiets Efterretningstjeneste omgået lovkrav og fået oplysninger om borgere fra rådata uden dommerkendelse.

Det skriver Berlingske Tidende.

Oplysningen fremgår af en rapport fra det uafhængige Tilsyn med Efterretningstjenesterne.

»Et demokratisk samfund har regler og retningslinjer, som myndigheder skal overholde. Det gælder ikke mindst for PET, der har særligt vide beføjelser. Derfor er det et principielt problem, at man kigger i nogle rådata og får den information, der ligger dér uden retskendelse,« udtaler tilsynets formand, landsdommer Michael Kistrup, til avisen.

PET er ikke den eneste efterretningstjeneste, der omgås data på kritisabel vis.

Tidligere på måneden kom det frem, at Forsvarets Efterretningstjeneste har delt overvågningsdata om danske borgere med Politiets Efterretningstjeneste, i hvert fald fra 2014 til 2018, også i dette tilfælde uden retskendelse.

Læs også: PET fik i årevis ulovlige overvågnings-oplysninger fra FE

Tilsynet med Efterretningstjenesterne meddelte i slutningen af juni 2018, at denne praksis ikke er i overensstemmelse med lovgivningen på området.

»Det viser det problematiske i, at Forsvarets Efterretningstjeneste spiller en stadig større rolle i Danmark, og at der efterhånden kører rigtig mange danskere gennem FE's maskineri,« udtalte Enhedslistens forsvarsordfører, Eva Flyvholm, på daværende tidspunkt til Altinget.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Mogens Ritsholm

Dette er grunden til at data ikke skal gemmes til at starte med.
Der vil altid være nogle der ikke kan holde snuden væk.


Er der noget, der er misforstået bag dette udsagn?

Sagen har intet med logningsdata at gøre.

Det drejer sig om FEs aflytning - også af indhold - på kabler ud af Danmark. Pga. telesektorens internationale natur er der masser af intern dansk trafik, som også bliver aflyttet af FE med det de kalder signalindsamling.

Det må FE gerne efter deres mandat fra Folketinget. Men de må ikke videregive det aflyttede for danskere til PET uden en dommerkendelse.

Sådan har jeg ihvertfald forstået det.

  • 3
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Havde politiet ikke overvåget og logget data uden grund fx telelogni gen, så kunne de ikke ulovligt overdrages til FE.

Den slutning tror jeg ikke der er belæg for.

Vi ved ikke om FE med anden hjemmel end Rigspolitiet kræver real-tids adgang til netværkstrafik og overvågning.

(Hint: Det gør de. Det hedder "indtægtsdækket virksomhed" og kunden har addresse i det Nordøstlige USA.)

  • 7
  • 1
Log ind eller Opret konto for at kommentere