PET gemmer data, der skulle slettes, på hemmeligt lager

Illustration: stokkete, BigStock
Politiets Efterretningstjeneste gemmer oplysninger, der ellers skulle slettes, i et skjult arkiv. De kalder løsningen »logisk sletning,« men Amnesty mener ikke, at det er hverken logisk eller sletning.

PET sletter ikke følsom data, når de skal, men flytter i stedet oplysningerne over på et hemmeligt lager.

Loven dikterer, at efterretningstjenesten skal slette følsom data efter 15 år, men PET foretager i stedet, hvad de selv kalder en logisk sletning, hvilket fremgår af en aktindsigt, Politiken har fået.

Læs også: Institut for Menneskerettigheder: Stop nu telelogning af danskere

Det betyder, at dokumenterne aldrig slettes, men i stedet kun kan tilgås af særligt udpeget personale hos PET, og det mener Amnesty ikke er hverken logisk eller sletning.

»PET kan smyge sig uden om slettefristerne«

Pernille Boye Kock, lektor på Roskilde Universitet og forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenester, undrer sig da også meget over PET's hemmelige server:

Læs også: Umuligt at få overblik over, hvor meget dansk persondata sendes ud af EU

»PET-loven giver PET ekstremt vide beføjelser til at indhente oplysninger om borgerne. Noget af det eneste, der på mere konkret vis sikrer danskernes retssikkerhed i loven, er slettefristerne. De sikrer, at hvis du er registreret uden grund, bliver du også slettet igen. Men nu viser det sig, at man tilsyneladende har fået skruet et system sammen, hvor PET kan smyge sig uden om slettefristerne og fortsat tilgå oplysninger. Man har reelt sat denne del af PET-loven ud af kraft,« siger hun til Politiken.

Når PET så alligevel kan gemme data, skyldes det et lille smuthul i arkivloven, der tillader, at PET gemmer data, der ellers burde have været slettet. Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvor meget logisk slettet data PET har gemt.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (15)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Madsen

Det er ikke et problem at man gemmer data om alle de no-hits som man får med ANPG systemet for DEM må de jo kun gemme i 30 dage.

Til dem som stadigvæk måtte tro på at man ikke gemmer de data længere end 30 dage og kun sletter dem "logisk".......Jeg har et eiffeltårn til salg billigt.

Lars Skovlund

Det behøves nok ikke i denne forsamling, men jeg genposter lige hvad jeg skrev for kort tid siden på fjæsen:

Selvfølgelig er det et cop-out, men jeg har det alligevel svært med at juristen gør nar ad et fagudtryk (fra datalogien) som han ikke forstår. Hans eget fag, juraen, har masser af den slags dagligdags ord som skal forstås i en stringent teknisk betydning - så det burde han have forståelse for. Prøv at overveje hvis vi andre i en retssal tolkede juridisk fagsprog på den måde han gør her. "Selvmordere" kalder de vist folk der ikke rådfører sig med en advokat...

Frithiof Jensen

Eller at Se og Hør ikke får fingre i spændende data via en korrupt medarbejder.

De må vi da netop håbe sker; Det var ikke noget problem at CSC läkkede data i alle retninger og alle kreditkorts-köb bliver sporet (og läkket), lige indtil at kendis-, politiker- og "VIP- segmentet via Se og Hör fandt ud af at de ikke var specielle nok til at nogen gad kode en undtagelse for dem!

Bjarne Nielsen

Jeg kan godt se, at historien, som beskrevet i Politiken, lyder som om at PET har et "hemmeligt" skuffearkiv med gamle sager. Men der er noget, som jeg ikke kan få til at passe.

De regler, som der er for hvornår PET skal slette oplysninger og "opsynet" med dem, er for tiden meget gunstige for PET (og det bør man efter min mening få kigget kritisk på, både for PETs mulighed for at opfylde deres formål, men sandelig også for samfundets skyld i almindelighed - men det er en anden historie). Det bør derfor være utroligt nemt, grænsende til trivielt, for PET at holde liv i gamle sager indenfor de eksisterende regler, hvis PET skulle ønske det.

Så hvad interesse skulle PET have i et skuffearkiv?

Det lyder mere på mig som om, at der her er tale om oplysninger, som PET selv mener ligeså godt kunne slettes, men at arkivloven forhindrer det. Oplysninger, som trods deres alder, stadig vurderes som følsomme (og det kan der være mange legitime grunde til - det er bl.a. derfor at vi undrer os over, at de skal gemmes alligevel). Og PET føler åbenbart, at de har grund til at være utrygge ved, hvordan oplysningerne opbevares og forvaltes i statens arkiver.

Hvad er det, som PET ved om statens arkiver, som vi ikke ved? Hvorfor er de utrygge? DAMD måtte jo ikke blive slettet, men skulle i samme arkiver - af hensyn til historieforskning eller noget - skal vi være bekymrede over det?

John de Summer-Brason

Med lidt hjælp fra journalist Anders Kjærulff, Radio24syv, har jeg perspektiveret denne historie. Historien med borgere som kan blive ramt af data, som skulle være slettet, er så gammel som efterretningstjenesterne selv. Og de slettede og alligevel ikke slettede data rammer også nogen gange de lovgivere som søger at sikre Statens sikkerhed. Som for eksempel tilfældet Per Stig Møller versus Rigspolitiet.

https://www.it-hotellet.dk/nyheder/31-pet-gemmer-slettede-data-et-hemmel...

Log ind eller Opret konto for at kommentere