PET sletter ikke følsom data, når de skal, men flytter i stedet oplysningerne over på et hemmeligt lager.
Loven dikterer, at efterretningstjenesten skal slette følsom data efter 15 år, men PET foretager i stedet, hvad de selv kalder en logisk sletning, hvilket fremgår af en aktindsigt, Politiken har fået.
Det betyder, at dokumenterne aldrig slettes, men i stedet kun kan tilgås af særligt udpeget personale hos PET, og det mener Amnesty ikke er hverken logisk eller sletning.
»PET kan smyge sig uden om slettefristerne«
Pernille Boye Kock, lektor på Roskilde Universitet og forsker i demokratisk kontrol med efterretningstjenester, undrer sig da også meget over PET's hemmelige server:
»PET-loven giver PET ekstremt vide beføjelser til at indhente oplysninger om borgerne. Noget af det eneste, der på mere konkret vis sikrer danskernes retssikkerhed i loven, er slettefristerne. De sikrer, at hvis du er registreret uden grund, bliver du også slettet igen. Men nu viser det sig, at man tilsyneladende har fået skruet et system sammen, hvor PET kan smyge sig uden om slettefristerne og fortsat tilgå oplysninger. Man har reelt sat denne del af PET-loven ud af kraft,« siger hun til Politiken.
Når PET så alligevel kan gemme data, skyldes det et lille smuthul i arkivloven, der tillader, at PET gemmer data, der ellers burde have været slettet. Det er ikke lykkedes at få oplyst, hvor meget logisk slettet data PET har gemt.
