PET anklages for vildledning om hemmeligt data-lager

Illustration: ninescene/Bigstock
PET påstår at have overført 'en stor del' af de klassificerede oplysninger, som ellers skulle være slettet, til Rigsarkivet. Men Rigsarkivet har ikke modtaget dem.

PET’s arkiv over såkaldte logisk slettede filer er langt større end hidtil kendt. PET's svar om sagen har været vildledende, mener ekspert.

Det skriver Politiken.

Tidligere på måneden kunne avisen berette, at PET ikke lever op til slettefristen på 15 år. I stedet bliver meget af efterretningstjenestens data arkiveret til historisk brug. Fænomenet kaldes en logisk sletning, men manøvren betyder, at PET i praksis fortsat har adgang til data.

Læs også: PET gemmer data, der skulle slettes, på hemmeligt lager

PET har oplyst, at ‘en stor del’ af oplysningerne er blevet overført til Rigsarkivet – som følge af arkivloven. Men det er ikke tilfældet, lyder det fra Rigsarkivet, hvor man kun har modtaget »papirarkivalier« og oplysninger fra »et par fællessystemer«, som PET deler med andre myndigheder.

Dermed er PET's data arkiv større end først antaget. Oplysningerne fra Rigsarkivet får Sten Bønsing, professor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, til at kalde PET’s udlægning for vildledende.

»Embedsmænd er underlagt sandhedspligt og et vildledningsforbud. I denne sag har PET tilsyneladende svaret vildledende og udeladt vigtige forbehold om omfanget af de oplysninger, der gemmes i arkivet. Det er potentielt strafbart«, siger han til Politiken.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (5)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#2 Knud Jensen

Er der måske endnu et kinesisk firma i København som har modtaget ukrypterede CD'er med posten?

Og havde vi egentlig ikke en "vagthund" for PET, som burde kunne svare på hvad der er sandt.

  • 15
  • 0
#5 Frithiof Andreas Jensen

Embedmändende har også pligt til - under strafansvar - loyalt at udföre alle Ministerens instruktioner med mindre disse er "Klart Ulovlige".

Der findes formodentligt en prioritering af potentielle "ulovligheder" ala Asimovs Tre Love, hvor Lydighedspligten er den 1'ste.

Begrebet "Klart Ulovlige" er ikke defineret, det er nok trods alt et godt stykke fra plottet i "House of Cards". Eftersom ingen (svjv) er belvet Dömt for "Vildledning" eller for "Usandheder" så findes der nok nogen skarpe jurister inde i Min-Just som kan argumentere for at der ikke er sket noget "Klart Ulovligt" i juridisk forstand selv hvis nogen kommer til at lave en "beklagelig fejl" i deres rapporteringer.

  • 10
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere