En af PET's vigtige metoder til aflytning af for eksempel terrormistænkte, de såkaldte 'sniffer-programmer', kan være på vej frem i lyset efter et årti i mørke.
Det sker, efter at regeringen og oppositionspartierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti i sidste uge blev enige om at skærpe kontrollen og tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste i en ny lovaftale.
Ifølge en del af aftalen vil Folketingets kontroludvalg nemlig fremover kunne få oplyst, hvor mange gange PET har benyttet sig af sniffer-programmerne - rå statistik, som det indtil videre ikke har været muligt at få lagt frem.
»Jeg kan bekræfte, at det er en af de oplysninger, der kommer større åbenhed omkring,« siger de Radikales retsordfører, Jeppe Mikkelsen, til Version2.
Bruges i sager om grov kriminalitet
Sniffer-programmerne må bruges i sager med en strafferamme på seks års fængsel eller mere og anvendes konkret til at opsnappe alle tastetryk fra mistænktes pc'er, når de for eksempel skriver dokumenter, e-mails eller chatter på computeren.
Dermed er der altså tale om en slags keylogger-malware, som PET installerer og bruger til at suge oplysninger ud af mistænktes computere i det skjulte. Brugen af dem er reguleret i Retsplejeloven, og sådan har det været siden den første anti-terrorpakke fra 2002.
Men mørklægningen af omfanget er som beskrevet på Version2 i en række artikler blevet kritiseret af politikere på begge sider af folketingssalen og interesseorganisationer. Det kan du læse mere om i .
For selvom der hersker bred enighed om, at PET skal have tunge værktøjer klar i kassen, når der arbejdes med terrorsager og organiseret kriminalitet, skal der være sammenhæng mellem målet og midlet, har kritikerne anført.
Foreløbig er ingen kommet nærmere sandheden end en redegørelse fra Justitsministeriet fra 2010, hvoraf det fremgår, at metoden har været brugt mange gange med succes. Et konkret tal er aldrig blevet oplyst i de cirka ti år, hvor muligheden for dataaflæsning har været nedfældet på skrift i dansk lovgivning.
'Politiets Efterretningstjeneste har anvendt og anvender fortsat dataaflæsning i mange tilfælde. Dataaflæsning har vist sig at være et særdeles nyttigt efterforskningsmiddel og er bl.a. anvendt i forhold til målpersonerne i Vollsmose-sagen og Glasvej-sagen,' oplyser PET i redegørelsen fra september 2010.
På baggrund af Version2's artikler forsøgte oppositionspartiet Venstre sidste år at få justitsminister Morten Bødskov (S) til at oplyse, hvor mange gange sniffer-programmerne er blevet anvendt. Men ifølge ministeren kunne det ikke lade sig gøre, da det ville kræve en ressourcekrævende manuel optælling i de enkelte politikredse.
Venstres retsordfører, Karsten Lauritzen, har derfor arbejdet målrettet på at få skrevet åbenheden ind i den nye lovtekst, siger han, så den fremover også dækker PET's brug af dataaflæsning.
»Jeg har rejst den problemstilling i Folketinget, som også dækker det, vi populært kalder sniffer-programmer. Derfor blev det efter ønske fra Venstre skrevet ind i lovforslaget, fordi vi gerne vil have mulighed for at få oplyst, i hvilket omfang man bruger dataaflæsning i efterretningstjenesten,« siger Karsten Lauritzen til Version2.
Dansk IT: Et skridt i den rigtige retning
Direktør i interesseorganisationen Dansk IT (DIT) Tony Franke var tidligt ude med en kritik af mørklægningen af tallene, og han er umiddelbart tilfreds med den nye lovaftale.
Også selvom lovaftalen ikke lægger op til, at den almindelige borger kan få indsigt i den samme statistik som Folketingets kontroludvalg.
»Det er et skridt i den rigtige retning. Der må være en uafhængighed i forhold til at kontrollere proportionaliteten i den type indgreb. Nu sidder der nogle folkevalgte, som kan forholde sig til, om det er fair and square det, der foregår,« siger Tony Franke til Version2.
Både Jeppe Mikkelsen og Karsten Lauritzen mener, at det kan have en forebyggende virkning ikke at oplyse de nøjagtige tal til den brede offentlighed. Et konkret tal vil måske kunne sige mistænkte noget om sandsynligheden for, at de bliver overvåget.
»Det kan have en præventiv effekt at holde de oplysninger væk fra folk, der overvejer en terrorhandling og måske samtidig er i tvivl om, hvorvidt de bliver overvåget af PET,« siger Karsten Lauritzen til Version2.
Dermed kan Hr. og Fru Danmark altså umiddelbart ikke få tallene oplyst, men må i stedet stole på, at politikerne i Folketingets kontroludvalg holder øje med PET. Men det er også godt nok i første omgang, mener Tony Franke.
»Jeg har grundlæggende tillid til vores folkevalgte, så det vigtige for mig er, at der kommer nogle udenforstående øjne på. Så må interesseorganisationer som vores huske at spørge de folkevalgte, om de så også har taget aktivt stilling til, om indgrebene er rimelige i forhold til, hvad man får ud af det,« siger DIT-direktøren.
I dag er det det såkaldte Wamberg-udvalg, der fører tilsyn med PET. Udvalget er udpeget af justitsministeren, der samtidig er øverste chef for PET.
Ifølge aftalen skal den nye lov om PET fra 1. januar 2014 erstatte Wamberg-udvalget med et nyt uafhængigt tilsyn. Derudover ændres kontroludvalgsloven for at give Folketinget større kontrol med PET's arbejde.
Dokumentation: Uddrag af forslaget til lov om ændring af kontroludvalgsloven:
Der indføres en pligt for regeringen til på anmodning at give kontroludvalget oplysninger om efterretningstjenesternes virksomhed, herunder statistiske oplysninger. Dette kan f.eks. være statistik om visse tvangsindgreb efter reglerne i retsplejeloven eller om antallet af personer, der er genstand for undersøgelse hos PET. (Kilde: Bilag til aftaletekst, Justitsministeriet)
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
