Persondata på stort set hele Ecuadors befolkning lækket online

En fejlkonfigureret server har ført til, at persondata på millioner af indbyggere fra Ecuador har været tilgængelige online.

Persondata på stort set alle indbyggere i Ecuador er blevet kompromitteret og eksponeret på nettet på grund af en fejlkonfigureret server.

Det skriver ZDNet.

De mange persondata har ligget på en såkaldt Elasticserch-server, som har været fejlkonfigureret og dermed været tilgængelig for offentligheden.

Serveren blev opdaget af it-sikkerhedsfolkene Noam Rotem og Ran Locar.

I alt har serveren rummet oplysninger om omkring 20,8 millioner brugere. Ecuador har i alt 16,6 millioner indbyggere, og forskellen i tallene kan skyldes, at der er dubletter og data på afdøde indbyggere.

På serveren har der ligget personoplysninger på næsten samtlige borgere i Ecuador om alt fra fødselsdato, kontaktoplysninger, fødested, adresse, civilstatus og familierelationer.

Derudover har det i mange tilfælde været muligt at finde bilregistrerings- og bankoplysninger.

Læs den fulde gennemgang fra ZDNet her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (1)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Anne-Marie Krogsbøll

Jamen, så er det jo bare med at komme igang med at forske - for nu er disse millioner borgeres private data åbenbart fair game for forskningen, hvis man skal tro på denne artikel om forskning i lækkede Ashley Madison-data:
https://finans.dk/erhverv/ECE11543651/utroskab-og-daarlig-arbejdsmoral-g...

Forskningens interesser overtrumfer alt... menneskerettigheder og almindelig moral inkluderet.

  • 6
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere