Persondata-angst forsinker Skoleintra-afløser i endnu et år

Problemer med sikre følsomme personoplysninger i designet af afløseren til Skoleintra får Kombit til at udsætte projektet endnu et år.

Det var meningen, at en afløser for Skoleintra skulle være klar i 2017, men det blev sidste udsat til 2018, og ny udsætter Kombit det så yderligere et år til 2019. Det skriver Folkeskolen.dk.

Årsagen er først og fremmest bekymring om, hvordan systemet kan sikre de følsomme personoplysninger tilstrækkeligt, som ender i systemet.

Det nye system er reelt opdelt i to projekter, hvor den ene del er den læringsplatform, kommunerne lige nu er i færd med at vælge og tage i brug på skolerne. Den anden del er en fælleskommunal samarbejdsplatform, og det er dén, der giver problemer.

Vidt forgrenet anvendelse af Skoleintra

Systemet vil ifølge Kombit skulle have op mod 110.000 brugere på mere end 4.000 institutioner. Men tanken er også, at det skal kunne anvendes til mere end det nuværende Skoleintra.

Derfor kan der være scenarier, hvor systemet kommer til at indeholde følsomme oplysninger. Det betyder, at kravene til sikkerhed skal undersøges grundigt ifølge Kombit.

Systemet skal desuden bruge Styrelsen for It og Lærings login-system UNI-Login, og der vil ifølge Kombit være behov for at tilpasse dét system, skriver Folkeskolen.dk.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (4)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Henrik Høyer

Stort at de nu endeligt tager persondatasikkerhed alvorligt.

...men på samme tidspunkt skræmmende at det tilsyneladende først nu er blevet en del af it arkitekturen (ellers ville det vel ikke forsinke projektet 12 måneder).

  • 3
  • 0
Jesper Sørensen

Een ting er persondata som naturligvis skal indarbejdes i arkitekturen fra bunden af, men jeg synes det er langt mere bekymrende at et system der kaldes en "læringsplatform" og "samarbejdsplatform" skal være så længe under vejs i en verden der forandres ekstremt hurtigt. Det er ganske simpelt ikke holbart hvis DK skal frem i bussen mht. vores læringsmiljøer i grundskolen! Når Skoleintra (måske) bliver klar til drift er det allerede "so much last year"! Vi skal have meget mere dynamik ind på både det teoretisk og praktiske plan! Det er passé at tro man kan lave sine egen altomfavnende systemer - jeg mener der i stedet skal tænkes mere i at binde alle mulige (og kommende) teknologier sammen - Googles services kan fint være en del af det for nu...

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere