SMV’erne kender ikke persondataregler

Illustration: leowolfert/Bigstock
Ny Epinion-undersøgelse viser, at tre ud af fire SMV’ere ikke har kendskab til de nye EU-krav om persondata. Og under halvdelen har procedurer for at overholde den nuværende persondatalov.

Om to år skal virksomheder være klar til at håndtere persondata efter den nye EU-forordning. Ellers kan der vanke store bøder på op til fire procent af virksomhedens årsomsætning.

Derfor overrasker det også advokat og ekspert i persondata Karsten Holt fra Advodan, at små og mellemstore virksomheder i den grad ikke kender til den kommende lovgivning.

»Selvom den nye forordning først formelt bliver vedtaget i EU her i foråret, burde virksomhederne være klar over, at de nye skrappe krav er på vej. Det er på høje tid at komme i gang med at ruste sig til dem, da det tager tid at implementere alle procedurer. Det bliver et af de skrappere krav i den nye forordning, og særligt de virksomheder, som i dag slet ikke har skriftlige retningslinjer for håndtering af persondata, får travlt. Det kræver dog, at den øverste ledelse går forrest og prioriterer opgaven,« siger han ifølge en pressemeddelelse.

Kender ikke nuværende regler

Det er især den kommende EU-forordning, som er fremmed for virksomhederne. 75 procent af virksomheder med op til ni ansatte er ikke bekendt med de nye EU-krav, mens det samme er gældende for 64 procent af virksomheder med 10-49 ansatte.

Men faktisk er ikke engang den nuværende danske persondatalov nået ud på alle direktørkontorer.

Blandt virksomheder med op til ni ansatte har 36 procent et dårligt eller meget dårligt kendskab til reglerne for håndtering af persondata.

Og kun 30 procent af de helt små virksomheder har procedurer for, hvordan de håndterer persondata i overensstemmelse med lovgivningen.

Og det foruroliger advokat og persondataekspert Karina Lind Bertelsen fra Advodan:

»Det er problematisk for både ansatte og kunders sikkerhed, at så mange virksomheder famler i forhold til persondatalovgivningen. Og med de nye skrappe EU-krav på vej sætter virksomhederne sig i en sårbar situation, hvor både kundetillid og økonomi er på spil. Både små og store virksomheder håndterer persondata på fx kunder og medarbejdere, så loven gælder for dem alle,« siger Karina Lind Bertelsen.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Lars Jensen

Det kan skyldes at SMV ikke har det fjerneste at benytte persondataregler til.
I min virksomhed er de regler længere væk end et kørekort til gaffeltruck. Jeg har intet at bruge nogen af delene til. Dermed indgår jeg i statistikken som en af de 3 ud af 4.

  • 1
  • 1
Ib Seratski

Det er vel helt forståeligt at virksomheder i den størrelse ikke har kendskab til et forslag der blev fremført den 17 dec 2015 og endnu ikke er andet end et forslag

Med den mængde af regler og en ellers travl hverdag for mange virksomheder, er det ikke noget at sige til man ikke orker at sætte sig ind i forslag fra EU, der først skal igennem en forhandling og muligvis derefter vedtages med virkning til tidligst 2018

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere