Pentagon har meldt ud, at USA nu anser cyberangreb fra fremmede nationer som en krigshandling. Denne udmelding åbner for første gang døren for, at USA vil svare tilbage på hackerangreb med militærkraft, det skriver Wall Street Journal.
Pentagons formelle cyberstrategi, hvor den uklassificerede del forventes at blive offentliggjort næste måned, repræsenterer et forsigtigt forsøg på at hamle op med en verden, hvor en hacker kan udgøre en lige så stort sikkerhedsmæssig trussel mod amerikanske atomreaktorer eller rørledninger som et fjendtligt lands militær.
En unavngiven militær tjenestemand satte disse ord på Pentagons beslutning:
»Hvis du lukker vores elnet, vil vi måske sende et missil ned i en af dine skorstene.«
Udmeldingen kommer blandt andet fordi Pentagons egne systemer har været angrebet. I 2008 trængte hackere igennem til mindst et amerikansk militært computersystem, og senest gik det galt da den store militær-entreprenør Lockheed Martin opdagede, at de havde været ofre for en infiltration.
Yderligere har angrebet på det iranske atomprogram via Stuxnet ormen pustet til USA's tanke om at udvikle en mere formel tilgang til cyber-angreb.
Cyberstrategien rør dog ved nogle dilemmaer, som endnu er uløste. For hvordan sikrer USA sig, hvor angrebet kommer fra, og hvornår er computersabotage seriøst nok til at kunne anses som en krigshandling? Disse emner har allerede givet anledning til hæftig debat i det amerikanske militær.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.