Pensioneret NSA-general taler ud om spionage og Huawei

6 kommentarer.  Hop til debatten
Den nyligt aftrådte NSA-chef, general Keith Alexander, holder i interview fast i nødvendigheden af NSA’s arbejde, men taler også lidt om Stuxnet og truslen fra Kina.
9. maj 2014 kl. 08:33
errorÆldre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

General Keith Alexander, den nu tidligere NSA-chef, der gik på pension i sidste måned, gav i torsdagsudgaven af Australian Financial Review et større interview, hvori han berørte flere vigtige emner. Blandt andet om truslen fra Huawei-udstyr, der når til USA, og hvordan han ser, at NSA beskytter amerikanerne.

Generalen er manden, der kom under kraftig beskydning, da whistlebloweren Edward Snowden lækkede fortrolige NSA-dokumenter, der kunne dokumentere, hvordan NSA nærmest har øjne og ører overalt, når de samler uanede mængder data op fra hele verden.

Alligevel fastholder Keith Alexander den dag i dag, at NSA gør et godt stykke arbejde for at beskytte de amerikanske borgere.

»Fundamentalt set tror jeg, at det som nationen har bedt NSA om at gøre - at forsvare vores land, vores allierede, vores udenlandsstyrker samtidig med også at beskytte vores civile frihedsrettigheder og privatliv under det mest omfattende intelligente overvågningsregime i verden - er noget som, imodsætning til hvad mange skriverier hævder, NSA og alle vores folk trofast har fuldført,« siger generalen i interviewet, som cnet.com citerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I interviewet taler Keith Alexander også om Stuxnet og den kinesiske telekommunikationsvirksomhed Huawei.

Den tidligere NSA-chef roser Australien for at bandlyse Huaweis udstyr inden for sine grænser, da »det ikke vil give mening at give adgang til trådløse netværk for et kinesisk baseret selskab,« som han siger.

Om spørgsmål til Stuxnet, der angiveligt skal være blevet skabt af USA og Israel for at sabotere Irans atomprogram, understregede Keith Alexander, at han ikke kunne sige så meget, men medgav, at en ny tidsalder er ved at opstå for »offensive cyber-innovationer,« som generalen skulle have formuleret det.

6 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
3
9. maj 2014 kl. 17:06

Af ren og skær nysgerrighed, og fordi jeg ikke lige har fulgt emnet, vil jeg lige stille spørgsmålet: Er der nogen håndgribelige beviser for at det skulle være slemt at lade Huaweis udstyr komme inden for landets grænser? Amerikanerne er jo selv nogle værre banditter, og har sikkerhedshuller i deres udstyr, men alligevel er deres udstyr at finde over alt. Der blev tidligere skrevet om Huawei og deres samarbejde med britiske sikkerhedsfirmaer, der skulle certificere (godkende) udstyret - hvad er der blevet af det og er det ikke godt nok for amerikanerne og australierne?

6
Indsendt af Henrik B. Sørensen (ikke efterprøvet) den søn, 05/11/2014 - 10:36

Er Huawei ikke allerede blevet blå-stemplet ( på trods af advarsel fra FE ) via TDC, som shipper Huawei udstyr i stor stil?

4
9. maj 2014 kl. 17:14

vad er der blevet af det og er det ikke godt nok for amerikanerne og australierne?

Det er kun et problem, set fra deres side - det er ikke deres bagdøre der er i udstyret. Hvis man har siddet til et kodereview af nogle 1000 liniers kode, så ved man hvor let der kan smutte ting igennem. Hvis "modparten" så har gjort sig umage for at få tingene til at se uskyldige ud, så bliver det da bare mere svært...

Men nej, så vidt jeg ved har man ikke fundet en rygende pistol endnu.

5
9. maj 2014 kl. 17:22

nej tværtimod så er det jo kommet frem at bagdørene i huawei's udstyr har været plantet af NSA selv via hijack the mail modellen. (lowtech udgaven af man in the middle angrebene.)

2
9. maj 2014 kl. 11:15

Intelligence oversight regime != intelligente overvågningsregime

"Tilsyn med efterretningsvirksomhed" er et eksempel på en bedre oversættelse.

1
9. maj 2014 kl. 09:11

...siger: "Tyv tror hver man stjæler."

Det er sansynligvis korrekt i dette tilfælde, men det er to "tyve" der prøver at fortælle hvem der stjæler mindst.