Pengemangel lukker dansk spilmuseum: Spil er ikke kulturarv

2. januar 2013 kl. 15:4512
Spilmuseet i Ikast lukker verdens største samling af computerspil, arkadespil og spillekonsoller. Begrundelse: Computerspil bliver ikke anerkendt af det offentlige som kulturarv, så der er ikke flere penge til driften.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Virkeligheden er, at de ansvarlige politikere og kulturinstitutioner stiltiende accepterer, at denne del af kulturarven syltes«.

Sådan lyder det fra ejeren af Spilmuseet i Ikast, Rune Keller, der i protest mod manglende bevillinger lukker museet, der råder over verdens største samling af computerspil, arkadespil og spillekonsoller.

Det skriver Berlingske.dk.

Årsagen er dårlig økonomi, der primært skyldes, at Rune Keller [ikke har kunnet overbevise Kulturministeriet om, at netop hans samling fortjener et ekstra bidrag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det betyder, at Rune Keller, efter godt 11 års arbejde sammen med sin far og efter en investering på i omegnen af 10 millioner kroner fra egen lomme, ikke længere har råd til at drive Spilmuseet, skriver Berlingske.

Han mener samtidig, at de ansvarlige politikere og Det Kongelige Bibliotek, der indsamler og bevarer både, papiraviser, digitale aviser og magasiner som dansk kulturarv, svigter computerspil og arkadespil.

Det, Rune Keller kalder en ‘syltning af kulturarven’, skal læses i, at Det Kongelige bibliotek i årene 1998 til og med 2010 har gemt 157 spil ud af de lige knap 10.500, der i perioden både er blevet solgt og produceret i Danmark.

Lukningen betyder et farvel til meget mere end kulturarv:

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Det er ikke kun dansk kulturarv, der er på spil, museet rummer faktisk en unik, global, arv, fordi deres filosofi er at gemme alt det, som andre ikke gemmer. Og så er det min barndom og opvækst, som kulturministeriet har skønnet ikke er bevaringsværdig,« sagde Thomas Vigild, der er formanden for Dansk Spilråd og spilredaktør på Politiken, til Version2 tilbage i marts måned 2012.

Her stod det nemlig klart, at kulturministeriet, gennem en såkaldt ‘Analyse om indsamling og bevaring af danske computerspil’, ikke var villig til at sende flere penge afsted til Spilmuseet i Ikast.

12 kommentarer.  Hop til debatten
Denne artikel er gratis...

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.

Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.

Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.

Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.

Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
6
2. januar 2013 kl. 22:03

Danske spil, er måske dansk kulturarv. Men udenlandske spil er næppe.

Vi har mange muséer, der drives af frivillige, trods de rummer stor dansk kulturarv. F.eks. søværnets radiomuséeum (www.oxa.dk). Danmarks Radio, har ikke kunnet finde midler til at drive et museeum, og her er det også frivillige, som står for det. Datamuseeum.dk drives også af frivillige. Stort set kræves, at et museeum er "humanistisk" orienteret, for at kunne opnå statens støtte. Og de få offentligt finanserede tekniske museer vi har, har ansat "humanistisk" personale til at lede dem, og de har ikke viden om det de udstiller. Med mindre, at de får placeret en person med teknisk viden i løntilskud.

Måske er det også bedst på den måde. Dieselmuséet vil næppe have en overlevelseschance, hvis det var offentligt ejet. OXA vil blive et dødt og ligegyldigt museeum. Og datamuseeum.dk, vil sandsynligvis også ende, som teknisk museeum i Helsingør. Med computere der ikke dur.

4
2. januar 2013 kl. 18:27

...som jeg da også gerne ville have støttet, hvis bare jeg havde vidst at det eksisterede.

3
2. januar 2013 kl. 18:04

De danske politikere er ligeglad med spil som en kunstform. Det danske skattesystem rammer især AAA spilfirmaer, hvorefter det bevidst videregiver midlerne til forfattere, malere, og filmproducenter.

Danmark har meget lidt kulturarv i spil, det er korrekt. Det er dog ikke det danske folk, der har været uvildige.

Jeg er ret ked af at museet er væk da jeg planlagde en gang at se det, men det er langt fra det værste den danske regering har gjort ved spilindustrien i min levetid.

Jeg ekstremt irriteret over hvor svært det er at oprette et spilfirma i det her land, og store props til IO Interactive som faktisk er landets eneste AAA spiludvikler, mens de i Sverige lige ved siden af har i hvert fald 4 jeg kan komme i tanke om på stående fod: Massive, Paradox, Starbreeze og DICE. For slet ikke at nævne Mojang men de kvalificerer sig vidst ikke som AAA.

Helt ærligt, er det på tide at vi fjerne nogle midler fra Danmarks Radio og giver et skub til spilindustrien, hva'?

2
2. januar 2013 kl. 17:00

synes istedet man bør satse på de danske firmaer og udgivelser...

5
2. januar 2013 kl. 19:41

Monét og Picasso er vel heller ikke danske kunstnere, men på trods af det indgår de da også i samlingerne på danske museer.

1
2. januar 2013 kl. 15:50

Hvor mange besøgende havde museet i 2012?

8
3. januar 2013 kl. 22:30

"Hvor mange besøgende havde museet i 2012?"

Det var et rigtigt højrefløjssvar. Vi skal kun have de museer, som folk gider besøge, ikke? Og folk ved selvfølgelig altid, hvad de behøver at vide, ikke? Og efterspørgsel her og nu er den bedste bro til fremtiden, ikke?

Gud fader bevares!

12
9. januar 2013 kl. 22:12

Det var et rigtigt højrefløjssvar. Vi skal kun have de museer, som folk gider besøge, ikke? Og folk ved selvfølgelig altid, hvad de behøver at vide, ikke? Og efterspørgsel her og nu er den bedste bro til fremtiden, ikke?

Jeg tænkte nok jeg ville blive misforstået hen i den retning.

Tanken med spørgsmålet var, om der var reel, offentlig interesse - for hvis der ikke var interesse kunne det jo skyldes at der ikke var særligt mange der oplevede det som "deres" kultur, eller at denne kultur var alt for samtidig til at kunne stå i kontrast til vores nutid, og derfor ikke var interessant eller odiøs nok til at være et museumsbesøg værd.

Og så kunne staten jo fint støtte at sagerne kom i flyttekasser og bare blev opbevaret (i modsætning til at blive udstillet), indtil denne spilkultur var kommet så meget på afstand, at den blev interessant i kraft af sin høje alder - flintøkser var jo også det mest uinteressante i bronzealderen, nu er de så blevet lidt spændende igen fordi de er fra en svunden tid.

Samfundet er jo nødt til at stille spørgsmålet om hvad vi får for museumsstøtten; udstiller vi kultur der er interessant nok til at stille vores samtid og fortid i gensidigt perspektiv, eller støtter vi bare en privatpersons specielle samlermani?

9
3. januar 2013 kl. 23:33

Det var et rigtigt højrefløjssvar.

Det er da relevant , det vil påvirke mulighederne for at lave et udenom støtte systemet , men hvis det har været 3 forbi er det vel op til debat om det er en dyr hobby eller et museum

10
5. januar 2013 kl. 01:42

Jamen, "verdens største samling..."

Den er muligvis ikke kurateret bedst muligt, men det er jo også dét, man bruger statsmidler til. Nu selve indkøbet af samlingen ikke er statens ansvar.

Hvis vi kommer uden om de følelsesladede revolversvar, hvordan forholder man sig så til det faktum, at Danmark ikke regner digital historie for noget? F.eks. gik der 10 år, før Det Kgl Bibliotek begyndte at høste hjemmesider. Og først nu er der ved at komme en plan for tvangsaflevering af digitale udgivelser (som man så forsøger at tørre af på et privat firma, der vil kræve gebyr for at formidle tvangsafleveringen...)

D'herrer fantaster eller ildsjæle, der har postet 10 mio i samlingen... bør dét i sig selv ikke medføre en nærmere inspektion? Evt. fra udenlandsk side? Nu vi ikke kan selv?