Pc-salget dykker drastisk

Fra andet kvartal i 2012 og et år frem er salget på pc-markedet i Vesteuropa dykket med hele 2,7 millioner færre solgte enheder. Tablet-salget kan ikke forklare det store dyk.

Hver gang, der i andet kvartal 2012 blev solgt fem pc'er, blev der i andet kvartal 2013 kun langet fire over disken. Det fremgår af nye tal fra analysehuset Gartner.

Acer ser umiddelbart ud til at være blevet de store tabere,viser Gartners opgørelse over pc-salget i Vesteuropa. På bare ét år er Acers markedsandel faldet med knap 45 procent.

Det skyldes dog, at Acer har flyttet satsningen fra netbooks til tablets, som Gartner netop ikke tæller med som PC’er i deres statistik. Ifølge Meike Escherich, ansvarlig analytiker hos Gartner er det en del af grunden til det voldsomme fald.

»Netbookens markedsexit og en reduktion varelagrene for at gøre plads til de nye Intel-chips og Windows 8.1 har givet næring til faldet i leverancer i Vesteuropa,« udtaler Meike Escherich i en pressemeddelelse.

Læs også: Forvirringen er total: Danskernes foretrukne pc er en tablet

Lenovo stormer frem

Trods den overordnede negative tendens stormer kinesiske Lenovo frem i markedet. Således har virksomheden haft en vækst på 18,9 procent i forhold til andet kvartal sidste år og er den eneste af de fem største leverandører, der kan prale af vækst i perioden.

Iføgle Gartner er Lenovo nu tredjestørst blot 47.000 enheder efter Acer. HP er dog med sin markedsandel på over 20 procent stadig suverænt nummer et i verden.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (11)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Tine Andersen

Jeg tror ikke, at blærbare eller pc-er er noget folk ikkie har brug for. Vi har måske ikke brug for så mange?

Tablets kan ikke erstatte dem- ejheller bøger. selvom mange gerne vil tro det. Mvh Tine- der læser i badet, det kan tablets stadig ikke!

  • 0
  • 0
#2 Deleted User

Jeg bruger min Lenovo arbejds-PC flittigt som privatbruger sideløbende med min egen gamle MSi i5 "gamer laptop". Jeg har praktisk talt Lenovoen med i min rygsæk overalt.

Bortset fra HDMI har den alle de porte, jeg behøver (USB 3.0, eSATA, SD, optisk drev, VGA, ethernet). Batteriet og RAM mængden ku' jeg ha' ønsket mig større. Skærmen er ikke superb, men konstruktionen er let og rimelig solid.

Min PC kunne umuligt erstattes med en tablet, netbook eller Surface computer. Begrænsningerne ift. lagerplads, manglende porte, anvendelighed offline samt mine Windows (Server) krævende arbejdsredskaber er simpelthen for store sammenlignet med en PC.

Men jeg er helt enig i, at PC-salget nok falder, fordi de fleste hjem allerede er udstyret med én eller flere langtidsholdbare laptops eller stationære. jeg gætter også på, at skiftet fra i3 til i5 og videre til i7 processorer formentlig har taget meget længere, end branchen i sin tid troede.

Markedet er så at sige "mættet". Men efterspørgslen vil fortsat være ganske stor, da de færreste kan klare sig helt uden en PC (hvortil jeg naturligvis også regner MacIntoshs ;-))

  • 3
  • 0
#3 Bo Simmons

Det er da Windows 8 med sin (sikkert intuitive, men) yderst uoverskuelige og ulogiske brugerflade der skræmmer alle os semi-autister væk fra at købe ny PC.. Min gamle PC med 6-7 år på bagen klarer med nød og næppe at køre i dag, men jeg har simpelthen ikke nok fritid til at lære Windows 8 at kende. :-)

  • 1
  • 2
#9 John Knuhtsen

Min stationære hjemme-PC bliver udskiftet, når jeg kan få den 65 watt i7 haswell, jeg venter på. Endvidere ssd som pci-express, og en 27" skærm med 2550x1440 pixels, eventuelt 4k. Som andre nævner: ssd har ligesom stjålet en generation, ikke mindst for de bærbare. Tablets er da også meget sjove, men mest til surf, film og multimedia (streaming musik controller).

  • 1
  • 0
#10 Torben Mogensen Blogger

Hvor en PC for 10 år siden blev håbløst forældet i løbet af et par år, er der ikke markant forskel på specifikationerne af bærbare PCer nu og for to år siden. Så de fleste har klaret sig fint med deres gamle bærbare, evt. efter opgradering af RAM eller skift til SSD. Så nysalget er primært til erstatning af "døde" PC'er eller til nye brugere, hvilket er langt under det antal, der for blot et par år siden blev udskiftet på grund af forældelse. Ligesom Kasper bruger jeg en næsten 5 år gammel Lenovo (som dog har fået mere RAM, en SSD og nyt batteri), og føler ikke umiddelbart behov for udskift.

Dertil kommer, at der er større usikkerhed om fremtidens platform, end for et par år siden. Windows er ikke længere så dominerende, og det er ikke klart, om en anden platform (og hvilken) vil erstatte den plads, som Windows-PC'er havde i 90'erne og 00'erne. Så mange ser nok tiden an for at se, om en klar vinder viser sig. Selv som Linux-bruger var det for et par år siden oplagt at købe en x86-baseret Windows-PC og lægge Linux på den, så er det muligt, at det oplagte valg om et års tid er at lægge Linux på en ARM-baseret PC/tablet (som måske er født med Android eller Windows 8 RT).

  • 1
  • 0
#11 Tine Andersen

Nok ret ligegyldigt for mig, da jeg i flere år har brugt Ubuntu (og er glad for det), da, jeg i et par år måtte bruge min nørdemands server med win kom jeg brat i tanke om, hvorfor jeg egentlig ikke kan fordrage det OS. Nu har jeg så været så heldig at arve en ny blærbar (den er 2-3 år gammel), men min gamle blærbare holdt også i seks-syv år. Den fik jeg helt tom, men at installere Ubuntu, tager mindst lige så lang tid som win, kan jeg hilse og sige! Og at få Java på kræet (netbank) tog da "kun" en times tid... [rigtig sur og gnaven hornet smiley udeladt]

Men læren er: At man ikke nødvendigvis skal skifte til noget nyt fordi, man kan. Vi blev ret trætte af, alt det der med tv, digibokse mmm, og nej, vi har ikke en monsterskærm, men en lille gammel Phillips fladskærm. (21 " tror jeg). Med det nyeste nye får man også alle børnesygdommene. Jeg var egentlig tilfreds med win, men så kom Vista. Og så gik jeg Open Source(!).

Min nørdemand er forresten meget ærgerlig over, at TV2 (Sputnik) kun virker på win- og det er da forresten ret dyrt. Vi har Boxer med TV2-pakken, men det der TV2 Fri- kan kun ses via Sputnik. Repeat af sur hornet smiley!

Nå, det var et sidespring! Jeg burde egentlig koncentrere mig om at lære joomla, da jeg brygger på en website- og html åbenbart er dybt forældet.

For mig er computeren et redskab på linie med en hammer, om den er grøn eller rød er ret ligemeget. (Men åbenbart ikke helt, ser det ud til?!)

Mvh Tine- nu med hammer!

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere