PayPal trækker sig ud af Pornhub og stopper understøttelsen af betalinger

Efter en gennemgang af Pornhub-betalinger til såkaldte 'performere' lukker PayPal ned for betalinger på en af internettets største pornohjemmesider.

PayPal vil ikke længere understøtte betalinger for Pornhub. Det meldte Pornhub ud i et blogindlæg på deres egen side onsdag.

»Vi er alle ødelagte over PayPals beslutning om at stoppe udbetalinger til over hundrede tusinde 'performere', der er afhængige af dem, når det gælder deres levebrød,« står der i indlægget.

Havde ikke fået tilladelse

Mange besøgende tænker på Pornhub som en hjemmeside med et uendeligt lager af gratis porno, men Pornhub tillader også såkaldte 'performere' at uploade, sælge og på andre måde tjene penge på videoer, som de selv laver.

Det skriver Vice.com, der har talt med en talsperson fra PayPal.

»Efter en gennemgang har vi opdaget, at Pornhub har foretaget visse betalinger gennem PayPal uden at søge vores tilladelse. Vi har handlet for at forhindre disse transaktioner i at finde sted,« siger en talsperson fra PayPal til Vice Motherboard.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Martin Kofoed

Hvor jeg dog hader de monopolistiske tilstande, hvor udbydere af betalingsløsninger kan trække tæppet væk under folk med SÅ vagt understøttede udmeldinger funderet i politisk korrekthed direkte fra det amerikanske bibelbælte.

Desværre blev Bitcoin ikke den demokratisering af betalingssystemer, som vi ellers har fortjent. Forhåbentlig dukker der en anden "disruptor" op snart.

  • 18
  • 0
Henrik Eriksen

Hvor jeg dog hader de monopolistiske tilstande, hvor udbydere af betalingsløsninger kan trække tæppet væk under folk [...]

Jeg er rørende enig.

Det er simpelthen uetisk og forkasteligt at et betalingssystem kan prikke lovlige arbejdsområder ud som de ikke vil have med at gøre, så de mennesker der er beskæftiget her efterlades uden eller med begrænsede muligheder.

Der burde være lovgivning omkring det, så en udbyder af en betalingsløsning simpelthen skulle understøtte ethvert lovligt erhverv, uanset hvad de så selv måtte have af moralske kvababbelser.

Det er for groft at disse giganter kan tillade sig at sidde og bestemme hvad folk må have af arbejde.

Hvad hvis jeg nu arbejdede ved et tobaksfirma - eller hos en våbenfabrikant? Så kan jeg vel en dag risikere at Google eller Apple lukker mine konti hos dem, fordi de ikke vil have 'mennesker som arbejder med den slags' som kunder...?

Hvor fanden er vi efterhånden henne?

  • 6
  • 0
Benjamin Balder

Paypal nægtede at modtage donationer til Wikileaks.

https://wikileaks.org/PayPal-freezes-WikiLeaks-donations.html

...og det var i 2010.

Bandcamp har lanceret et kreditkort-alternativ til Paypal i 2016. Det afhænger dog af musikernes evne til at modtage disse betalinger.

https://daily.bandcamp.com/2016/09/21/credit-card-support/

Kunne forestille mig, at man med en rimelig volumen nemt kan bygge et alternativ, især da Paypal tager sig klækkeligt betalt for at være mellemled. Det kan også nemt blive indsprøjtning til et second life for en eller anden cryptovaluta.

  • 0
  • 0
Morten Hertz

...funderet i politisk korrekthed direkte fra det amerikanske bibelbælte.


PayPal har udover PornHub også tidligere sortlistet diverse politisk konservative:
https://www.westernjournal.com/report-paypal-using-notoriously-anti-cons...

Så det er altså ikke fra bibelbæltet, de trækker deres ideer. Det smager mere af centrum-venstre PC; prostitution er jo fx. også forbudt i sosse-Sverige.

  • 1
  • 2
Simon Mikkelsen

Er der et reelt alternativ til PayPal? Flere er kommet ud med div. betalingssystemer, men PayPal udemærker sig ved nærmest at være standarden, samtidig med at det er nemt at tilmelde sig og tage imod penge.

  • 0
  • 0
Benjamin Balder

Som PayPay:

https://www.skrill.com/en/
https://flattr.com/

Relateret:
https://transferwise.com/
https://stripe.com/en-dk
https://www.patreon.com/

Synes også, at alt, der har med crowdfunding at gøre, kan indregnes som relateret alternativ (afhængig af specifikt behov).

Stripe er relateret, fordi meget små organisationer nemt kan modtage betalinger. Dog vil det være kompliceret at videreformidle betalinger.

Ellers handler det om ens branche og at finde andre formidlere. Arrangerere man events (fester, koncerter osv), sælger man musik, bøger osv. Der er forskellige platforme, der har bygget sine egne betalingssystemer som supplement til PayPal - herunder det eksempel, jeg nævnte tidligere med Bandcamp.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere