PayPal smutter fra Facebooks Libra-samarbejde, og flere overvejer at gøre det samme

Illustration: nopparat.k, BigStock
Facebooks kommende digitale valuta, Libra, har alt andet end vind i sejlene. De kæmper ikke kun mod myndigheder og polikere. Nu begynder medlemmerne også at forlade projektet.

PayPal, der håndterer betalinger på nettet, har valgt at gå ud af samarbejdet om Facebooks kommende digitale møntfod, Libra. Det skriver Reuters.

Hos PayPal vil man i stedet fokusere på sin egen forretning. De to skilles ikke som uvenner, forlyder det.

»Vi støtter stadig Libras målsætninger, og vi vil se frem til fortsat at være i dialog og samarbejde i fremtiden,« sagde PayPal i en meddelelse ifølge Reuters.

Har mødt modstand

Da Libra blev præsenteret, var planen, at møntfoden skulle være klar til brug i juni 2020, men projektet har mødt modstand fra myndigheder forskellige steder i verden.

Derfor vurderer Reuters, at projektet er i risiko for at blive forsinket.

Og PayPal er ikke alene i deres overvejelser om samarbejdet. Wall Street Journal kunne i sidste uge fortælle, at flere aktører har alvorlige overvejelser omkring samarbejdet – heriblandt både Visa og MasterCard.

Samtidig er der udspil fra både Frankrig og Tyskland, der forsøger at blokere brugen af Libra i EU generelt, da man i stedet ønsker en fælles europæisk løsning.

Selvom der er meget modvind, har Libra dog stadig 28 medlemmer, der tæller kendte navne som Spotify og Uber.

Læs også: Lækkede optagelser: Mark Zuckerberg vil kæmpe mod opsplitning af Facebook

Læs også: Her er Facebooks nye kryptovaluta Libra

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (3)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jonas Iversen

Uden dog at have brugt tid på at sætte mig dybere ind i Libra, så formoder jeg som udgangspunkt, at løsningen vil gøre det væsentlig nemmere og billigere at lave "penge" (Libra) overførsler, især internationale. Og det er jo gift for PayPal og Visa/Mastacard m.v., der jo lever af dette i forvejen, især PayPal.
Så de vil selvfølgelig kun blive i projektet hvis de kan tjene lige så mange penge, som med deres eget produkt, hvilket vil kræve at det IKKE bliver billigere at bruge Libra, og gør det ikke dét, vil Libra ikke blive en success. Så der er indlysende modstridende interesser.

  • 3
  • 0
Simon Rigét

Hvis alle transaktioner bliver globale og gratis, er der mange mellemled, der ikke længere behøves. Det vil jeg ikke begræde.

Men jeg er bekymret for, at staten ikke længere har kontrol over pængemængden, og dermed en væsentlig del af nationaløkonomien.

I Danmark har folketinget næsten opgivet, at følge grundlovens bud, om at staten alene står for betalingsmidler. (Kun kongen må slå mønt) Banker og kreditforeninger står nu formeget af vores betalingssystem og at øge pengemængden.
Det er jeg absolut ikke tryg ved.

Kommer Facebooks interesser til at diktere vores nationaløkonomi, kan vi lige så godt ansøge om at blive en del af USA.

  • 2
  • 0
Emil Moe

Foreløbig har det givet os finanskrisen og muligvis snart endnu en, så ja der er god grund til bekymring om at lade markedet styre økonomien. I sidste ende er det få personer, der kun ser deres egne behov, men kan skade store dele af resten af verden.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere