Patienter vender sundheds-it ryggen: Det er for usikkert og for lavteknologisk

Halvdelen af patienterne oplever, at deres læge ikke kender til sygehistorien, når de møder op til konsultation, bl.a. som følge af ringe it-integration. Tilliden til det digitale sundhedsvæsen er lav, viser ny stor undersøgelse

Det går sløjt med at få patienternes opbakning til digitaliseringen af sundhedsvæsnet. Vi gider ikke rigtig sundheds-it-redskaberne, fordi de er lavteknologiske, opererer i siloer og er visionsløse, skriver CIO.com.. Eksempelvis sker det alt for ofte, at lægerne ikke kender til patientens sygehistorie forud for konsultationen, fordi dataintegrationen mellem it-systemerne er for ringe.

Det viser en undersøgelse fra Nielsen Strategiske Health Perspectives, som baserer sig på 30.000 amerikanske patienter og 626 læger.

Herhjemme har Version2 også bragt eksempler på f.eks. brug af fax til henvisninger, hvilket antyder huller i digitaliseringen i sundhedsvæsnet.

Læs også: Dansk sundhedsvæsen år 2016: Sygehuse og læger udveksler dagligt patientdata med fax

Patienterne oplever også at få tommetykke papirjournaler med hvis de skal overflyttes fra et hospital til et andet, lige som der har været gentagne projekter med at få udbredt telemedicin.

Læs også: Læger: Dårlig it går ud over patientsikkerheden

»Undersøgelsen er et bevis på, at ambitionen i det amerikanske sundhedsvæsen om at levere koordinerede, højteknologiske sundhedsydelser af høj kvalitet er slået fejl over for de fleste patienter,« siger Robert Pearl, der formand for praktiserende lægers organisation i USA, som i øvrigt også har sponseret forskningen, i en pressemeddelelse.

Et mindretal anvender digitale redskaber til dialog med lægen

Ifølge Nielsen er patienternes interesse i digital dialog med læger 'stigende, men stadig lav'.

Andelen af ​​respondenter, der svarer, at de har en eller anden form for digital adgang til deres behandler ligger således og svinger mellem 20 procent og 30 procent.

Problemet er, at mange af de digitale kommunikationsveje stadig er temmelig lavteknologiske, og omfatter alene e-mail, SMS-påmindelser om behandling eller mulighed for at sende et spørgsmål via en online-kanal.

Udfordringen er også, at dialogen er begrænset af personlige og lovgivningsmæssige barrierer, fordi der er tale om stærkt følsomme personoplysninger.

Mange patienter fravælger simpelt hen at bruge de digitale redskaber, fordi de er bekymret for om de følsomme oplysninger om f.eks. demens, cancer eller psykiske lidelser havner hos de forkerte.

Det betyder, at mere højteknologiske redskaber som pleje via apps eller videostreaming konsultation stadig kun er marginalt udbredt.

Ifølge Nielsen undersøgelsen svarer kun 49 procent af de adspurgte patienter, at deres behandlende læge kender til deres sygehistorie forud for en aftale.

Problemet er her ringe adgang til epikrisen eller sygehistorien i it-systemerne som følge af dårlig integration. Niveauet er en beskeden stigning på tre procentpoint i forhold til sidste år.

»Problemet er at vi har en masse forskellige elektroniske patientjournaler, og det virkelige spørgsmål er, hvad det kræver at tvinge IT-udviklerne af disse systemer til at at gøre dem interoperable - hvilket vil betyde, at jeg kan gå ind i alle systemer og se data - eller at give tredjepartsudviklere adgang til data med API'er,« siger lægernes formand, Robert Pearl.

Skriv gerne til Version2 på hm@ing.dk hvis du kender til eksempler på lavteknolologi i sundhedssystemet eller at patientdata udveksles på medier, som burde høre fortiden til.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (9)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Jakob Damkjær

At de I America har ringe systemer og ikke har tilid er næsten 100% meningsløst i en dansk kontekst. Alle støre primærsektor systemer har patient portaler hvor de kan følge deres aftaler kommunikere med lægen, bestille tider og forny medicin. I USA har de ikke et nationalt login eller et centralt register (cpr) som vi har i Danmark så selvfølgeligt kan de ikke ha nogen af de gode ting som følger med de systemer.

At version2 så prøver at koble at der benyttes fax som backup løsnings i de hjørner hvor digitaliseringen ikke helt er nået ud endnu er lidt et søgt forsøg på at gøre en totalt irrelevant rapport fra USA relevant i Danmark.

"Det går sløjt med patienternes opbakning til digitaliseringen af sundhedsvæsnet. Vi gider ikke rigtig sundheds-it-redskaberne, fordi de er lavteknologiske, opererer i siloer og er visionsløse, skriver CIO.com.."

Er vi amerikanere ? En mere klar angivelse af hvad der refereres ville være klædelig, men selvfølgeligt ville det også gøre artiklen en del mere uinteressant da den er ret irrelevant for danskere og det danske sundhedsvæsen...

Desuden så med alle de mangler og fejl så har vi i Danmark ret udbyggede udvekslingsformater specielt i primærsektoren (de praktiserende læger ect.) så et af de centrale punkter i artiklen (at en ny læge ikke har adgang til de gamle journaler) er direkte ikke sandt i Danmark. Selv om der er nogen issues med når forskellige systemer fra forskellige leverandøre har håndteret en patients journal gennem livet så bilverdenen lidt snørklet at parse det men hvert eneste journalnotat er intakt og hver eneste ordination og henvisning er der stadigvæk.

Prøv at fact checke lidt bedre en anden gang før der trykkes på translate knappen...

  • 10
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Palle Due Larsen:

Tak for svar, men artiklen i linket handler vel netop om, dette røntgensystem ikke kan samarbejde med Sundhedsplatformen, hvilket vel netop var en af intentionerne i den store udrulning?

Jeg tror, jeg tænker som de fleste patienter, som ikke er IT-faglige, nemlig at disse digitale historier hænger sammen, og er med til at svække tilliden til HELE digitaliseringen i sundhedsvæsnet.

  • 2
  • 2
Palle Due Larsen

Som jeg ser det, handler artiklen om, at gamle røntgenbilleder ikke er hentet korrekt ind i det nye system. Da systemet har kørt en måned længere end Sundhedsplatformen må billederne nødvendigvis ligge i røntgensystemet, ikke i Sundhedsplatformen.

  • 3
  • 0
Anne-Marie Krogsbøll

Det har du ret i, men min pointe er, patienter typisk ikke skelner, HVOR det er, det går galt - de opfatter det offentlige sundhedssystem som en digital enhed, og når det ikke fungerer det ene sted, så smitter det af på tilliden det andet sted. Når en patient på et sygehus oplever, at hans røntgenbilleder ikke er der, når de skal bruges, og at lægen er ved at fortvivle, så ryger det i bunken af dårlige oplevelser med det sundhedsvæsnets digitalisering, og smitter af andre steder.

  • 2
  • 0
Henning Mølsted Editor

Kære Jakob

Det er naturligvis i orden at nuancere en artikel, men vores research tegner altså et noget andet billede af sundhedssektoren end den du skitserer. Lige præcis at booke tid eller forny recept er på ingen måde udtryk for et højteknologisk stadium, men absolut laveste niveau. Sådanne features bør ingen bryste sig af i dagens it-samfund.

Og hvad med sårbarhederne i lægeportalerne, som vi også har omtalt?

Fax er ikke backup men et dagligdags redskab hos flere praktiserende læger.

Udveksling af billedfiler foregår ikke altid over internettet men på lagermedier der endda køres med taxa.

Det er ikke svært at finde en patient som undrer sig over at skulle redegøre for sin epikrise igen og igen, selv om data burde kunne slås op i et system.

Eller at man som patient bliver forsynet med en tommetyk papirjournal, hvis man skal skifte sygehus på tværs af en region, fordi it-systemerne ikke er integrerede.

Når pressen inviteres er det altid til solstrålehistorier. Det er bare ikke det fulde billede.

Problemet er at sundhedsaktørerne ofte peger på, at det er andres ansvar og eller lige frem dækker over systemets fejl og mangler. Du nævner selv, at der er 'nogle issues' - en mere præcis erkendelse af styrker og svagheder ville være klædelig.

  • 3
  • 2
Kenn Nielsen

Det har du ret i, men min pointe er, patienter typisk ikke skelner, HVOR det er, det går galt - de opfatter det offentlige sundhedssystem som en digital enhed, og når det ikke fungerer det ene sted, så smitter det af på tilliden det andet sted. Når en patient på et sygehus oplever, at hans røntgenbilleder ikke er der, når de skal bruges, og at lægen er ved at fortvivle, så ryger det i bunken af dårlige oplevelser med det sundhedsvæsnets digitalisering, og smitter af andre steder.

Nøjagtigt !

  • For hvad f*****n skulle man ellers synes ?

Man påduttes et nyt system, der er digitalt, - og hvis man ikke er totalt blind og døv, véd man hvor ringe det offentlige (dem som betaler 'fiaskøer' med alle andres penge) er til at få fordele ud af IT.

Mit bud på den utætte skruetrækker:
Hvis nu din kioskejer pludseligt insisterer på at du skal købe din marsbar ovre i automaten ved siden af disken, istedetfor - som i "gamle dage" hvor han bare langede den over disken.......Når du så har anskaffet dig digital betaling, - og betalt - OG automaten så ikke afleverer en marsbar.....SÅ er du s'g'u' da ligeglad hvorfor den ikke afleverer din marsbar. Maskinen er bare defekt, - sådan ligesom i 'ubrugelig' !

Når du så opdager du selv har betalt til den defekte maskine, skal du være mere end almindeligt positiv, for ikke at føle dig snydt.

K

  • 3
  • 1
Jakob Damkjær

At jeres research måske ikke helt beskriver virkeligheden i Danmark er så ikke et problem for virkeligheden...

Men at udvekslingen af beskeder og journaler virker ret udemærkedet pga fælles medcom udveklingsformaterne.

At patientportalerne er mere begrænsede en hvad man kunne ønske er hvad det er men hvis det de gør er i jeres opfattelse begrænset hvad skal de så kunne ?

Den personlige kontakt er stadig meget vigtig i primærsektoren så det er ret begrænset hvad et portal system kan opnå der vil resultere i en faktisk forbedring af folkesundheden eller for højresource patienter og deres lidt urealistiske forventninger om hvad der er muligt...

Hvis man skal forklare en epikrise flere gang lyder det som et sekundær sektor problem mm der skiftes læge for hvert lægebesøg...

I sekundær sektoren er det et kaotisk inferno da de mange omlægninger sammenlægningen ect ect har gjort alle forvirede om hvad der skal sendes hvorhen da der nok i virkeligheden ikke findes et faktisk overblik nogen steder.

Der viser et beskedbaseret system sin svaghed for hvis beskeden ikke når frem eller kommer et forkert sted hen er patienten SOL.

Har selv flere gange foreslået et overliggende patientforløbs baseret letvægtssystem (der følger patienterne igennem systemet istedet for at holde øje med om postkassen er tom eller ej).

Men det er der ikke en BC for da det ville kræve at nogen der tar beslutninger opnåede en indsigt om hvordan det nuværende system er beskedorienteret... så det kommer ikke til at ske...

Og med beskedbaseret mener jeg en række af ftpservere der synkronisere mapper på tværs af operatøre uden en faktisk tranaktionlogs... Så det er umuligt at på et systematisk niveau at vide hvor mange beskeder der forsvinder mellem sprækkerne i systemet... Specielt når systemet er beskedorienteret...

Se det er et problem. At din egen læge ikke har adgang til journalen fra din tidligere læge er ikke et problem der helt eksistere i Danmark.

At vedhæftningen af billedfiler til "beskeder" er totalt fucked da de forskellige systemer insistere på en forskellig rækkefølge af den faktiske vedhæftede billedfil, den vedhæftede fil som indeholder beskrivelsen af billedet, besked som de vedhæftelser er tilknyttet som så bliver konverteret til en mail vedhæftelse som så bliver overført via ftp... I kid you fucking not...

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere