Patentrådgiver: Sådan bliver software patenteret, selvom softwarepatenter er forbudt

Illustration:
Eksperterne er helt uenige om, hvorvidt software patenteres i Europa eller ej. Her forklarer en patentrådgiver, hvordan software ikke kan patenteres alene, men godt kan patenteres, når den kører på en computer.

Debatten om softwarepatenter er blusset op igen i anledning af folkeafstemningen om Danmarks tilslutning til den europæiske patentdomstol, men de forskellige lejre i debatten taler tilsyneladende helt forbi hinanden.

Ifølge den europæiske patentkonvention kan man ikke tage patent på ’software as such’ eller på dansk:

»Som opfindelser anses især ikke, hvad der alene udgør (…) programmer for datamaskiner.«

Og erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen har også fra Folketingets talerstol forklaret, at kun software, der indgår i apparater, for eksempel ABS-bremser, kan patenteres.

»Det er sådan, og jeg vil godt gentage det, at man ikke kan få patent på software. Det kan ikke lade sig gøre,« sagde ministeren den 22. april i Folketinget.

Læs også: Ekspert: Softwarepatenter findes i Europa – selvom ministeren siger det modsatte

Ministerens melding blev modsagt af it-advokat Kim G. Hansen, men ifølge patentrådgiver Jan Simonsen fra Inspicos er det en korrekt udlægning af lov og praksis i dag ved de europæiske patentmyndigheder. Forbuddet mod patent på software handler nemlig kun om, at man ikke kan patentere selve koden til softwaren, da det er et sæt af instruktioner. Man kan kun patentere noget, der er teknisk, og derfor opstod begrebet ’computer-implemented inventions’.

»Så snart man putter software i en kontekst, hvor det er teknisk, for eksempel hvis man kan køre det på en computer – så kan det patenteres. Når du kører softwaren på en computer – det kan være i en robot, et måleinstrument, ABS-bremse eller på en helt almindelig computer – er det apparatet, computeren, der bliver beskyttet, og som er fokus for patentet. Og dermed er patentet ikke på softwaren, men på et apparat,« siger han til Version2.

Det har hele tiden været hensigten med loven, at det er software defineret snævert som et sæt af instruktioner, man ikke kunne patentere, forklarer Jan Simonsen.

»Da man lavede loven, gjorde man meget ud af, at det kun var softwaren, man ikke kunne patentere. Så snart det var noget andet, kunne man godt patentere det. Senere fandt man ud af, at softwaren skulle beskyttes af ophavsretten, ligesom bøger – fordi loven ser software som kun kode,« siger han.

Softwarepatenter betyder noget andet

Begrebet ’softwarepatenter’ er opstået, fordi det er mundret, men betyder i juridisk forstand noget andet, end mange tror.

»Når du har et patent på en computer, som kan nogle ting, er det jo helt klart, at det, computeren kan, er defineret af softwaren. Altså er det et softwarepatent, vil mange sige. Men hvis du følger loven, er det ikke et softwarepatent.«

Men software kan jo ikke køre uden en computer?

»Det er lige meget. Det er ikke vigtigt her – det vigtige er, hvad loven siger. Den eneste grund til, at software ikke kan patenteres var, at software ikke i sig selv er teknisk. Så snart man bringer det over i en teknisk kontekst, for eksempel kører det på en computer, eller man bruger software til at lave en måling eller fremstille et produkt, så er det teknisk, og så kan det patenteres.«

Når jeg hører, at så snart softwaren kører på en computer, så kan det patenteres, så er min lægmandsopfattelse, at den undtagelse for software ingen værdi har – for software bliver jo altid kørt på en computer eller noget andet teknisk.

»Det er ikke en værdiløs undtagelse. Jeg ved også, at mange siger, at loven de facto er blevet udhulet. Men man er nødt til at se, hvad det helt oprindelige formål med loven var. Lovgiveren har aldrig sagt, at så snart der var software, så kunne man ikke få et patent. Det eneste, lovgiveren har sagt, var, at software alene ikke kunne patenteres – fordi det ikke er teknisk. De har også undtaget bøger og kunstværker fra at kunne blive patenteret.«

Men det lyder i mine ører som at sige ’malerier må ikke patenteres – men malerier i kombination med et lærred må godt.’

»Det er sådan set også rigtigt nok. Men man skal holde sig for øje her, at bare fordi der står i loven, at man ikke må patentere software, betyder det ikke, at der ikke må være software i nærheden af et patent. Man har sagt fra starten af, at fordi software kun er koden, så kan koden alene ikke patenteres.«

Fanebladspatent er helt specifikt

Dermed kan der uddeles patenter på funktioner i software som for eksempel det berømte faneblads-patent, som Adobe står bag. Det bliver tit brugt som eksempel på, hvor håbløs lovgivningen er, af modstanderne af softwarepatenter, men Jan Simonsen peger på, at dette patent bliver fremstillet helt forkert.

Det handler nemlig ikke om faneblade generelt i software eller på websider, men om den funktion, Adobe siden har gjort meget brug af, hvor man for eksempel kan samle forskellige værktøjsbokse i samme vindue med faneblade og så lade brugeren flytte fanerne rundt mellem vinduerne med værktøjsbokse.

»Man er nødt til at gå ind og se, hvad patentet faktisk angår. Det hjælper ikke noget bare at se på titlen eller høre på, hvad modstanderne af softwarepatenter siger. Det her er en speciel måde at gøre det på, og det glemmer modstanderne at fortælle. Det her patent er også ved at være 20 år gammelt, og verden så anderledes ud dengang. Så måske ser det ikke nyt ud i dag, og så kan man tænke, at det er for dårligt, at man kunne få patent på det,« siger Jan Simonsen.

Når ministeren og andre fortalere for den nuværende patentpraksis for software diskuterer sagen, er det som i som regel apparater som ABS-bremser, vaskemaskiner og pumper fra Grundfos, som bliver hevet frem. Fanebladspatentet – og mange andre eksempler på patenter for software, der kører på en standard personlig computer – viser, at praksis altså i høj grad også omfatter ’almindelig’ software på en ’almindelig’ computer. Men det vil være svært juridisk at skelne mellem forskellige slags computere, mener Jan Simonsen.

»Mange siger, ’det kan ikke være rigtigt, at jeg ikke kan udvikle kode, som kan komme til at krænke et patent, når jeg kører det på en normal computer’. Men hvad er en normal computer? En pc og en Mac, ja – men hvad med en tablet? Hvad med en mobiltelefon? Hvad med et smart-tv, for de kører også apps? Hvor går grænsen så for, hvad en normal computer er?« siger han.

Men hvis man læser lovteksten, så vil alle almindelige mennesker forstå det sådan, at du ikke kan patentere software, for eksempel software, der kører på en almindelig computer. Det er så ikke sådan, det skal forstås rent juridisk. Var det så ikke bedre, at loven blev lavet om, så den stemte overens med, hvordan man normalt ville forstå loven?

»Hvis det er problemet, så skal man lave loven om, for domstolene må ikke gå ind og fortolke loven, som de tror, at folk vil læse den. Men det skulle man have gjort i 2006, hvor man ændrede den Europæiske Patent Konvention. Dengang stemte Folketinget enstemmigt for en ratificering, så man skulle have kendt sin besøgelsestid og ændret loven dengang,« siger Jan Simonsen.

Ministeren forstår loven

Fordi konventionen er en aftale mellem mange europæiske lande, er det kun med lange mellemrum, at der bliver åbnet for nye forhandlinger og mulighed for ændringer af teksten. Der gik således 27 år, fra reglerne var besluttet i 1973, til der første gang blev åbnet for ændringer.

Men så længe konventionen står, må patentmyndighederne og domstolene følge den tekst og intentionen bag den, uanset hvordan lægfolk vil forstå ordene, siger Jan Simonsen. Det er derfor korrekt, hvad Henrik Sass Larsen sagde til Folketinget – at man ikke kan få patent på software.

»Ministeren har forstået loven. Hvis folk generelt ikke har forstået loven, så må man enten få folk til at forstå loven eller lave loven om. Lovens definition er nødt til at være den rigtige – uanset hvordan folk ellers synes, den skal fortolkes. Så indtil loven bliver ændret, er den gældende,« siger patentrådgiveren.

Læs også: Patentadvokat: Vi har allerede softwarepatenter i Danmark

Det, som mange kalder softwarepatenter, er i juridisk forstand døbt ’computer implemented inventions’, og kravet er blandt andet, at softwaren giver apparatet en ny funktion. I faneblads-patentet er det således en fremgangsmåde til at gøre noget på en computerskærm på en ny og bedre måde, der er patenteret.

»Man kalder det ikke for softwarepatenter, selvom det er en mundret term, for så vil man få de programmører på nakken, som mener, at patenter ikke skal gælde for dem. Derfor er man nødt til at finde en anden term, den meget umundrette ’computer implemented inventions’. Og så beskytter man det som apparater, som kan have en given funktion, og som fremgangsmåder til at gøre noget specielt,« siger Jan Simonsen.

Det er ikke gået galt i Tyskland

Billedet af, at det er nemt for de store firmaer at komme med alverdens softwarepatenter og dermed gøre det svært for andre, som udvikler software, mener han også er forkert.

»Man kan ikke få patent på noget, man kan gøre i forvejen, og det må heller ikke være bare i nærheden. Der skal være en opfindelseshøjde, og mange patenter inden for software bliver slået ihjel på manglende opfindelseshøjde,« siger Jan Simonsen.

Bliver et patent udstedt, kan andre også komme efterfølgende med bevis på, at funktionen eller fremgangsmåden er blevet brugt før, og så falder patentet også. Derfor gør de fleste patenttagere sig umage for selv på forhånd at sikre sig, at det faktisk er en ny funktion – ellers kan pengene og besværet til patentet hurtigt blive spildt, lyder vurderingen.

Softwarepatenter har ikke direkte noget med afstemningen på søndag at gøre, for uanset om danskerne stemmer ja eller nej til at indgå i det europæiske enhedspatent, vil loven være den samme. Men et af hovedargumenterne fra softwarepatentmodstanderne for at stemme nej har været, at Danmark fremover vil blive omfattet af langt flere patenter end i dag, hvor mange firmaer springer Danmark over og nøjes med at tage patent i de store lande.

Her kan man kigge på Tyskland, som i dag er omfattet af over 95 procent af de europæiske patenter, og der er ikke noget at frygte, mener Jan Simonsen. Tyskland er et oplagt sted at køre en patentsag, hvis man er patenthaver, for her er det billigt at køre en sag, og domstolene har ry for at være patenthaverne venligt stemt.

»Det er stedet at slås - hvis der er et sted i Europa, hvor det kan give pote, er det i Tyskland. Men jeg kan ikke finde én sag, hvor en lille softwarevirksomhed er blevet trynet af en stor. Ikke én. Det er også så lidt, man kan få i erstatning fra et lille firma, at det ikke er umagen værd,« siger Jan Simonsen.

Han mener også, det er forkert, når softwarepatentmodstanderne siger, at også små virksomheder, der ikke selv udvikler, men bare bruger software, kan komme i fedtefadet på grund af softwarepatenter.

»Det giver ikke mening for patenthaverne at gå efter frisører og murermestre, der bruger noget software. Det vil være skaberen og distributøren af softwaren, man retter opmærksomheden mod. For hvorfor prøve at sagsøge dem, som du gerne vil sælge din egen software til? Det er dine fremtidige kunder. Endelig skal det pointeres, at vi jo i Danmark har en række virksomheder, som lever af udvikling og eksport af software – ikke mindst i form af måleinstrumenter, robotter og så videre. De skal da have mulighed for at beskytte deres produkter.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (82)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Benny Lyne Amorsen

Men jeg kan ikke finde én sag, hvor en lille softwarevirksomhed er blevet trynet af en stor.

Det ville være selvmord for en lille softwarevirksomhed at tage kampen op mod en stor. De sager når ikke til retssalene. Som regel når idéer med patentproblemer ikke ud over netop idéstadiet.

Derudover så foretrækker de fleste store virksomheder at køre softwarepatentsager i USA. Det har mange fordele og som sidegevinst sikrer det at europæiske politikere og patentadvokater kan opretholde illusionen om at der ikke findes softwarepatenter i Europa.

  • 21
  • 0
Poul-Henning Kamp Blogger

Er det ikke ?

http://www.theinquirer.net/inquirer/news/2320721/nokia-scores-an-injunct...

Alle Android enheder blev forbudt i Tyskland på grund af et software patent...

Hvilken fordel har samfundet af den slags patenter og deres konsekvenser ?

Hvis ikke samfundet høster nogen fordel, hvorfor skulle samfundet så udstede patenter til at begynde med ?

  • 51
  • 0
Peter Stricker

Bliver det næste, at man godt nok ikke kan tage patent på et forfatterværk, men så snart det er trykt på papir, så er det noget håndgribeligt, der selvfølgelig kan patenteres?

Når der i loven står "programmer for datamaskiner", og patentadvokaterne gerne vil fortolke loven meget snævert, så burde de også indse, at loven ikke nævner "programmer datamaskiner".

  • 12
  • 0
Kristian Lund

Det påstås at det følgende er sandt:
"Software kan ikke patenteres (kun software i brug på sådanne maskiner som kan bruge det).
Og altså at:
"Software kan patenteres, men ikke de nedskrevne instruktioner i sig selv."

For så kan man nemlig lyve folk op i deres åbne ansigt, mens man har sit lille retoriske palmeblad klar. Man kunne lige så ved vende den om.

Det hele bunder for mig at se i den syge idé, at ved at loade et nyt program ind i en maskine, er det blevet en ny maskine. Man underkender altså, at det der findes maskiner, som modtager instrukser før og under deres brug.

Det svarer nøjagtigt til at tage patent på højresving - men kun mens du er gående, cyklende, kørende, osv. Det er ikke idéen om højresving, bare enhver logisk tænkelig implementering af den.

  • 22
  • 1
Alex R. Tomkiewicz

Jeg vil anbefale Version2 at få en uvildig juridisk ekspert til at kommentere denne mening fra en patentrådgiver. Her hører vi kun en patentrådgivers mening - en rådgiver som har en interesse i at loven tolkes på denne måde. Og argumentationen er i øvrigt absurd og giver ingen mening. Det jeg har læst om ophavsret og patenter - herunder softwarepatenter - og deres juridiske baggrund stemmer ikke overens med denne udlægning.

Forretningsmetoder er i dag også undtaget fra patentering. Men en forretningsmetode implementeret i en virksomheds organisation eller på anden måde f.eks. i en maskine eller et computerprogram må med denne logik også være patenterbart da metoden hermed transformeres til en teknisk implementering???

Når nu der findes videnskabelig uredelighed, findes der så også juridisk uredelighed?

  • 20
  • 2
Jarnis Bertelsen

For hvorfor prøve at sagsøge dem, som du gerne vil sælge din egen software til? Det er dine fremtidige kunder.

Måske fordi du ikke producerer software, men udelukkende ejer patenter? Så vidt jeg husker, har firmaet med det famøse "scanning via email" patent netop ingen egentlige produkter de sælger, men lever udelukkende af at sagsøge små og mellemstore firmaer for beløb, der er akkurat så små, at det ikke kan betale sig at afprøve patentet i en retsag. Ren afpresning og et lysende eksempel på hvad der kaldes en patenttrold.

  • 19
  • 0
Anton Lauridsen

Grundliggende mener jeg der findes algoritmer hvor dem der har investeret i at udvikle algoritmen også bør kunne få patent på den.

Mit største problem er opfindelses højden. De metoder der i dag benyttes af sagsbehandlerne til afgøre om der er opfundet noget nyt, er MÅSKE passende for vaskemaskiner og antidepresiva. MEN metoden er ikke god nok til computer baserede patenter. Der skal en væsentlig større opfindelses højde til end den der er gældende i dag.

Det er ganske enkelt for let at få patent på småting, som så kan benyttes til blokere andre. F.eks. læste jeg at det vurderes at der er 250.000 der vedrører mobil telefoner. Hvordan hulan skal man kunne gennemskue dem alle sammen.

Radikalt forslag: Lav en øvre grænse på 2.000 patenter, max løbetid 10 år. og et auktions princip, så de 2.000 højestbydende får deres patent rettighed.

  • 1
  • 11
Andreas Bach Aaen

Det kommer virkeligt bag på mig, at software blev undtaget fra patentering, da man fandt ud af at software skulle høre under ophavsret.
Er det virkeligt sandt?

Det er da dermed også fuldstændigt lamt, at man i dag i praksis kan få patent på software oveni den automatiske ophavsret.

Den store skandale ved fagsomstolen for patenter er at dens afgørelser ikke kan ankes til en højere instans af de generelle domstole. Hermed kan fagdomstolen gradbøje loven indtil enhver form for softwarepatenter er lovlige uanset lovens intention. De generelle domstole er langt bedre til at sikre almenvældet.

Appel, Samsung, Google og Microsoft ville alle have lavet smartphones også selv om dere ikke fantes softwarepatenter. De har ikke gavnet noget som helst.

Lige nu har vi mange EPO-softwarepatenter i Europa, men der er ikke nogen domspraksis, og de nationale domstole vil næppe dømme entydigt. Dette vil den kommende Enhedspatentdomstil rette op på. Der vil komme en retspraksis, der ikke er lemfældig. Den vil bare falde ud til den forkerte side.

Så jeg foretrækker den lemfældige retspraksis, der er for softwarepatenter i Europa lige nu. Den sikrer at deres værdi ikke er nær så høj, som den vil blive med enhedspatentdomstolens kommende kendelser, der helt sikkert vil følge i tråden af EPO organisationens gøren og laden på dette område de sidste 15-20 år.

  • 12
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

"Tjae, men det er den metode der anvendes. Sådan er praksis. Jeg ved det da jeg selv er med-opfinder på et software patent."

At praksis er at man kan udtage deciderede softwarepatenter det ved vi. Spørgsmålet er om dette virkeligt var lovgivers intention som det her påstås. Det er ikke fremgået af nogen indlæg fra juridiske eksperter jeg har set. Tværtimod.

  • Hvis du oplyser dit patentnummer så kan vi alle se hvad dette softwarepatent er.
  • 4
  • 0
Ole Kofoed Hansen

Jan Simonsen siger, at vi glemmer at se på, hvad patentet faktisk dækker. Jeg vil mene, at det er ham selv, der måske glemmer lidt. Uanset hvor specifik en fanebladsimplementation det pågældende patent dækker, er der stadig tale om at man kan have to computere, der har helt ens hardware og kan gøre præcis de samme ting, men kun den ene bryder patentet, fordi den præsenterer det, den kan gøre, på en anden måde.

Jeg kunne måske til nøds overtales til at se noget fornuftigt i softwarepatenter, hvis de kun blev udstedt for "opfindelser", der gør computeren i stand til at gøre noget, den ikke kunne før.

  • 1
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Hvis jeg læser dette korrekt:

https://www.google.com/patents/EP0689133B1

Så gælder fanebladspatentet i Frankrig, Tyskland og Storbrittanien, og blev fornyet for mindre end et år siden.

Under enhedspatentet vil det jo så nok også gælde i Danmark, men det skal nok fornyes igen.

Patentet er fra 1995, blev godkendt i 2001, og blev blandt andet brugt til at tryne Macromedia med i sin tid.

  • 2
  • 0
Ditlev Petersen

Det er ikke første gang, at advokaters verden ser ret alternativ ud. For snart mange år siden, da en licens til software gerne indeholdt en tilladelse til at tage én kopi til sikkerhedsformål (backup), var der en advokat, der udlagde teksten sådan, at så måtte man ikke køre programmet, for derved kopierede man jo programmet fra disken/disketten over i hukommelsen. Og så var man pludselig oppe på TO kopier. Lige den historie blev der ikke brygget videre på. At gøre dette ville have styrket Remington, Olympia, Adler, Underwood og de andre skrivemaskinefabrikanter.

Men det er advokater, der har mest at sige i en retssag. Dommerne er jo også jurister.

  • 3
  • 0
Gert Madsen

"så længe konventionen står, må patentmyndighederne og domstolene følge den tekst og intentionen bag den"

Det er vel dette som er kernen i diskussionen.
Patentmyndigheder tiltager sig magt i modstrid med tildels teksten, og i særdeleshed mod intentionen med loven.

Den eneste måde at protestere mod dette magtmisbrug er at stemme "nej".

  • 3
  • 0
Jesper Lund

Det kommer virkeligt bag på mig, at software blev undtaget fra patentering, da man fandt ud af at software skulle høre under ophavsret.
Er det virkeligt sandt?

Nej. Der er ikke nogen tidsmæssig sammenhæng mellem de to ting.

Da EPK blev formuleret i starten af 1970'erne var der ikke ophavsret på software i Europa. Det er først kommer til senere. I hele EU er det sikret med software copyright direktivet fra 1991
http://en.wikipedia.org/wiki/Software_Copyright_Directive

EPK fra 1973 undertager "software som sådan" fra at kunne patenteres. Der er ikke ændret på den formulering siden 1973 (ved revisionen i 2000).

Politisk stillingtagen til patentering af software i lovgivning ligger altså længe før den politiske beslutning om ophavsretslig beskyttelse af software.

Hvis man ser på EPO's swpat praksis i dag, kan man sikkert godt sige at det som EPO mener er undtaget fra patentering svarer til det som er beskyttet af ophavsretten.

Det er bare en fortolkning som betyder at al software kan patenteres, hvis denne software har en eller anden funktion som kommer til udtryk når software kører på en computer.

Eller sagt med andre ord: EPO har gjort swpat undtagelsen de facto indholdsløs. Det har næppe været formålet med at indsætte den i EPK 1973.

  • 10
  • 0
Anton Lauridsen

Jeg kunne måske til nøds overtales til at se noget fornuftigt i softwarepatenter, hvis de kun blev udstedt for "opfindelser", der gør computeren i stand til at gøre noget, den ikke kunne før.

Udfordringen ligger i hvordan afgrænser man tingene. Eks. Et firma laver en glas dims der gør det muligt at tælle dråber som et medicinsk drop afgiver. Alt hvad man behøver er et ur og en sygeplejeske der tæller dråber.

Senere er der så en der sætter en computer til at tælle dråberne. Spørgsmålet er om det at man sætter en microprocessor til at overvåge er nok.

Hvis det er nok, og det ønsker man politisk! Så har man åbnet en bagdør for software patenter.

I praksis beskytter copyright selve koden. Patentet beskytter metoden.

Det er ikke noget problem for to forskellige personer at skrive to forskellige stykker kode der gør nogenlunde det samme. Det beskytter copyright ikke imod, hvorimod et patent gør.

  • 4
  • 1
Allan S. Hansen

Bare det at der kan bruges SÅ meget spalteplads på at forsøge at argumenterer for at software på en maskine ikke er software alene viser jo hvor latterligt dette er.

Det kommer til at gå som med skat at man laver meget komplekse regler og firmaerne der har råd bruger meget tid på at omgå dem, hvorefter regler laves om og cirklen forsætter.
Det er samme juridiske sammensuriums fordi man ikke kan følge med teknologien og/eller blot ikke forstår virkeligheden.

Simple regler og mere gennemsigtighed er hvad der skal til så der ikke er denne gråzone mellem hvad en politiker tror og udtaler og hvad reelt foregår.

Det eneste gode ved hele denne debat og de politiske udtalelser i valgkampen er at vi (for gud ved hvilken gang) har nemt ved at slå dem i hovedet med deres udtalelser om hvor fantastisk det bliver og hvor mange arbejdspladser vi kan få når de første par firmaer går konkurs pga patenttrolde.
Men desværre - så er det en lille gevinst og så bliver linksne til deres udtalelser i valgkampen nok blot slette af Google fordi de er pinlige.

Desværre glemmer almindelige folk for nemt og skyder skylden på dem som lukrere på tåbelige politiske beslutninger.
Jeg forstår godt patent troldene og fortalerne for patenterne for at snyde de mindre kloge - jeg forstår blot ikke hvorfor politikerne og deres embedsmænd skal være de mindre kloge også.

  • 1
  • 0
Kim Garsdal Nielsen

Eller sagt med andre ord: EPO har gjort swpat undtagelsen de facto indholdsløs. Det har næppe været formålet med at indsætte den i EPK 1973.

Der Schein trügt. Det ser i bedste fald sådan ud, hvis man ignorerer alle de tilfælde, hvor EPO underkender patenterbarheden, fordi det softwaren gør er trivielt, gammelkendt eller uteknisk.

Softwarepatenteringeproblematikken, hviler to forskellige ben. Den første er den helt basale, om hvornår et patent falder ind under undtagelsesbestemmelsen og derfor på forhånd og udenom de øvrige patenterbarhedskriterer er udelukket. Der har EPO (og appelkamrene) ganske rigtigt anlagt en bred fortolkning. Betydeligt bredere end modstanderne bryder sig om.

Det andet ben er hvad der så er patenterbart blandt det som ikke på forhånd er udelukket. Der er EPO på ingen måde pragmatiske, men afviser rigtigt meget, (jeg fristes som patentagent til at sige alt) med henvisning til at det ikke giver patenterbarhed at implementere noget, der allerede er kendt, i software. Appelkamrene giver så en gang i mellem medhold i, at det som softwaren gør ikke bare var almindeligt kendt. Dvs. fastlægger en lidt bredere praksis end første indstans, EPO, gør.

Med en patentdomstol der kun kan underkende de patenter. som appelkammeret rent faktisk lader slippe igennem, vil aldig kunne føre til bredere eller flere softwarepatentet.

  • 1
  • 1
Jesper Lund

Der Schein trügt. Det ser i bedste fald sådan ud, hvis man ignorerer alle de tilfælde, hvor EPO underkender patenterbarheden, fordi det softwaren gør er trivielt, gammelkendt eller uteknisk.

Jeg er klar over at EPO afviser mange softwarepatenter fordi de er trivielle eller fordi opfindelsen ikke er ny (har læst EPO's materiale hvor der gives eksempler på software-patentansøgninger der afvises), men afvisningen sker ud fra de generelle betingelser for at patentere opfindelser, ikke fordi det er software.

Hvis en der kan gives patent på en "opfindelse", hvor det eneste nye er den software som kører på en almindelig computer, har vi reelt ikke nogen softwareundtagelse i forhold til hvad der kan patenteres. Patentkravene beskriver formelt et "apparat", men det som er "opfundet" er software. Det eneste nye ved apparatet er den software som kører på apparatet.

Det har jeg meget svært ved at forene med formuleringen i EPK artikel 52. Der er tale om patenter på software, selv om kravene beskriver et apparat.

  • 7
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Ole Kofoed Hansen sagde

Jeg kunne måske til nøds overtales til at se noget fornuftigt i softwarepatenter, hvis de kun blev udstedt for "opfindelser", der gør computeren i stand til at gøre noget, den ikke kunne før.

- jeg tilføjer - eller det samme på en smartere måde
Det er vel nogenlunde det som er gældende, jfr. reglerne for udstedelse af patenter... http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/guidelines/e/g_ii_3_6.htm - der siger at der skal være en ny ikke triviel teknisk effekt udover at software kører på en PC (f.eks. at information kan præsenteres mere effektivt - faneblade, eller at interface lokal NFC kommunikation med mobilkommunikation).
Disse regler gælder for det gamle EPO patentsamarbejde, for danske patenter (jfr. tidligere folketingsvedtagelser) og for det kommende fællespatent.
Hvis vi vil påvirke det, så gælder det om at have repræsentanter med hvor det diskuteres - i patentdomstolen.
Hvis vi vil ændre de regler på anden måde er vi nødt til at trække Danmark fra den Europæiske Patent Konvention, som vi allerede er medlem af (og som vi ikke kunne påvirke fra 1977-1990 da vi ikke var medlem af) - eller også skal vi sætte vores fingeraftryk nu.
Men skal det virkelig være muligt at patentere en kombination af modstande, kondensatorer og transistorer i et analogt høreapparatsfilter, men ikke en kombination af mikroprocessor og algoritmer i et digitalt høreapparatsfilter?

Jeg kunne måske til nøds overtales til at se noget fornuftigt i softwarepatenter, hvis de kun blev udstedt for "opfindelser", der gør computeren i stand til at gøre noget, den ikke kunne før.

Jeg kunne måske til nøds overtales til at se noget fornuftigt i softwarepatenter, hvis de kun blev udstedt for "opfindelser", der gør computeren i stand til at gøre noget, den ikke kunne før.

  • 0
  • 5
Thorbjørn Martsum

Grundliggende mener jeg der findes algoritmer hvor dem der har investeret i at udvikle algoritmen også bør kunne få patent på den.

2 problemer. Det første er algoritmer er ren matematik, som det er meget tvivlsomt at udstede patenter på. Dernæst snakker du om et problem, der ikke findes. Ingen vil være interesseret i at have den slags patenter. Det giver kun mening for patentholdere, at have mere eller mindre trivielle patenter, hvor de relativt let (typisk visuelt) kan se at et patent med stor sandsynlighed er krænket.

Og selv hvis vi man med magi kunne få EPO til at kun at udstede patent på softwarepatenter med opfinderhøjde, ville denne praksis i løbet af kort tid blive til den praksis vi har i dag ...

  • 4
  • 0
Jesper Lund

Men skal det virkelig være muligt at patentere en kombination af modstande, kondensatorer og transistorer i et analogt høreapparatsfilter, men ikke en kombination af mikroprocessor og algoritmer i et digitalt høreapparatsfilter?

Ja, der skal være forskel. Det sidste er abstrakte ideer (software), som i øvrigt er undtaget fra at kunne patenteres efter EPK artikel 52. Hvis det altså ikke var fordi EPO blæser på hvad der står i EPK..

  • 6
  • 0
Alex R. Tomkiewicz

"Simpel søgning på EPO og mit navn er nok :)
https://www.google.com/patents/EP1631023A1?cl=en
Dette er et mere eller mindre klassisk softwarepatent."

Mange tak. Det var nemmere at spørge :-) Og så kunne alle læse med uden at vi alle skulle søge.

Det må vel nok siges at være et rent softwarepatent. Jeg kan ikke lige få øje på hvordan dette patent kan siges at være andet uden at kagen tilsættes både juridisk konsistensmiddel og fortolkningsmæssig smagsforstærker ...

  • 5
  • 0
Kim Garsdal Nielsen

Hvis en der kan gives patent på en "opfindelse", hvor det eneste nye er den software som kører på en almindelig computer, har vi reelt ikke nogen softwareundtagelse i forhold til hvad der kan patenteres.

Det er jeg ikke enig i, jeg mener, at vi har en fin og udmærket undtagelse for software.

Jeg mener også, at praksis i Europa har fundet et rimeligt og naturlig leje siden den europæiske patentkonvention fra 1973 trådte i kraft i 1978. Det har krævet en udvikling af patentpraksis, og det har krævet en fortolkning af undtagelsesbestemmelsen. Man må imidlertid ikke glemme, at computerverdenen også har udviklet sig umådeligt siden dengang. Det er i dag svært at forestille sig en verden uden mobiltelefoner, pc'er, smart phones etc. Navnlig i mobiltelefonerne og smartphones er den drivende og (efter min mening) beskyttelsesværdige innovation implementeret i software. Jeg tror ikke på, at det har været lovgivernes grundlæggende mening på forhånd at udelukke et teknologisk område, der dengang næppe har været erkendt som et sådant. Jeg kan derfor ikke se, at innovationen på netop det teknologiske område skulle være undtaget fra patentering i almindelighed.

Den europæiske praksis er efter min mening både sund og forståelig. Praksis er udviklet siden 1978, har fulgt med den teknologiske udvikling, og virker ganske rimelig i forhold til vurderingen på andre teknologiske områder.

Jeg er med på, at andre, der ikke, som jeg selv, er fedtet ind i Systemet, mener, at de er bedre end Patentmyndigheden, Appelkamrene, og den kommende Domstol, til at fortolke ordlyden af undtagelsen til Artikel 52(3) til undtagelsen til Artikel 52(2) i den europæiske patentkonvention, men jeg stoler nu stadig på praksis.

Den fælles domstol er netop muligheden for at indsnævre praksis yderligere. Den kan ikke andet, for den har ikke kompetance til at underkende afslag fra EPO Boards of Appeal

  • 0
  • 7
Jesper Lund

Det er jeg ikke enig i, jeg mener, at vi har en fin og udmærket undtagelse for software.

Kan du pege på et konkret eksempel, hvor swpat undtagelsen har gjort en forskel, i den forstand at den har forhindret et patent i at blive udstedt hos EPO?

Jeg er grundlæggende uenig i at software er "teknologi", men det er en anden diskussion, som det nok ikke tjener noget formål at føre her.

  • 4
  • 0
Kim Garsdal Nielsen

@Jesper Lund

Jeg kan selvfølgelig ikke vide, hvad er er bevæggrundene bag opgivelsen af

https://register.epo.org/application?number=EP07150365&tab=main

Men hvis man ser på European search opinion af 20. maj 2008, så siger EPO klart, at de ikke mener at en opfindelse, som er udelukket af andre undtagelsesbestemmelser, bliver patenterbar af, at man implementerer dem i en computer.

Det er altså ikke sådan, at EPO har åbnet sluserne på patentering af hvadsomhelst, blot fordi det er implementeret i software.

  • 0
  • 2
Thorbjørn Martsum

Den eneste grund til, at software ikke kan patenteres var, at software ikke i sig selv er teknisk.

Det er jo noget sludder. Alt software er teknisk - hvilket også er grunden til at EPO udsteder patent på alt software. Lige nu har undtagelsen ingen effekt, hvilket næppe var meningen med at have en undtagelse.

  • 5
  • 0
Jesper Pedersen

Men så længe konventionen står, må patentmyndighederne og domstolene følge den tekst og intentionen bag den, uanset hvordan lægfolk vil forstå ordene, siger Jan Simonsen. Det er derfor korrekt, hvad Henrik Sass Larsen sagde til folketinget – at man ikke kan få patent på software.

»Ministeren har forstået loven. Hvis folk generelt ikke har forstået loven, så må man enten få folk til at forstå loven eller lave loven om. Lovens definition er nødt til at være den rigtige – uanset hvordan folk ellers synes, den skal fortolkes. Så indtil loven bliver ændret, er den gældende,« siger patentrådgiveren.

Lige præcist her udstiller han at han komplet har misforstået hvad software er.

Som en skribent på groklaw.net meget gennemført beskriver [1] er alt software matematik ned til mindste detalje på grund af de matematiske principper der ligger til grund for hvordan en computer fungere. Det at patentrådgiveren siger at der er forskel på software i tekst form og software der afvikles på en pc eller en ABS bremse er bedøvende ligegyldigt og ignorer stadig fakta; at software er matematik.

Som det meget flot er formuleret på en.wikipedia.org [2]:
A program is the transcription of an algorithm in a programming language, and being every (Turing-complete) programming language equivalent to Church's lambda calculus by virtue of the Church-Turing thesis, a program is thus the transcription of a mathematical function. Since math is not patentable, neither is software.

Ovenstående kan ikke fortolkes, da det er matematik og dermed ikke tillader fortolkning! Software er stadig matematik hvad enten der er nedfældet på papir, er skrevet i en tekst fil eller kører på en computer.

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785
[2] https://en.wikipedia.org/wiki/Software_patent_debate#Software_is_math

  • 10
  • 2
Jesper Pedersen

Kim Garsdal Nielsen:

Jeg er med på, at andre, der ikke, som jeg selv, er fedtet ind i Systemet, mener, at de er bedre end Patentmyndigheden, Appelkamrene, og den kommende Domstol, til at fortolke ordlyden af undtagelsen til Artikel 52(3) til undtagelsen til Artikel 52(2) i den europæiske patentkonvention, men jeg stoler nu stadig på praksis.

Dette er nøjagtigt samme argument som "20.000 mennesker kan ikke tage fejl.".
Jo, selvfølgelig kan de tage fejl, især når de ganske enkelt ikke forstår hvad software er, og ikke forstår hvordan en computer fungere.

Software er matematik ned til mindste detalje og fordi 20.000 patentadvokater og lignende påstår at software der er skrevet i en tekst fil er anderledes fra et kørende program ændre det ikke fakta; software er stadig matematik.

  • 6
  • 0
Jesper Pedersen

@Kim Garsdal Nielsen

Det er altså ikke sådan, at EPO har åbnet sluserne på patentering af hvadsomhelst, blot fordi det er implementeret i software.

Det er ikke korrekt, de tillader jo at software overhovedet patenteres og da alt software er matematik tillader de jo at patentere matematik, dermed er grænserne for hvad der kan patenteres jo netop blevet rykket.

At software og computere er for avanceret at forstå for patentjurister og lignende ændrer ikke på de grundlæggende matematiske principper der gør at computere eksister[1]

Du tror sikkert at det er et fortolkningsspørgsmål og at software blot ligner matematik i kildekoden, men det er en fejlfortolkning!
Læs den refererede artikel!

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

  • 3
  • 0
Palle Simonsen

Sad og hørte p4 morgen hvor patentdomstolen blev omtalt. Den interviewede udtalte helt uimodsagt og lettere grinende, at de der var bange for softwarepatenter frygtede at det blev som det måske havde været i USA engang.

Nu kan man muligvis ikke forlange, at morgenværter på et tilfældig radioprogram sætter sig ind i alle emner, men bortset fra en enkelt artikel i JP er behandlingen af emnet nok desværre symptomatisk for de fleste af de medier, som hr. og fru Jensen udsættes for. Så udfaldet er givet og patentdomstolen bliver en realitet.

amino.dk, der er en website / netværk for iværksættere har laven en poll, der viser en klar modstand mod patentdomstolen: http://epn.dk/samfund/politik/ECE6752994/ivaerksaettere-vil-stemme-nej-t...

  • 4
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

samt ikke mindst at de har læst http://documents.epo.org/projects/babylon/eponet.nsf/0/4CCF968D57494023C... og kan recitere indholdet i kapitel i.A.2.4 om SW patentering http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/caselaw/2013/e/clr_i_a_... inden de udtaler sig om patenter... (ironi kan forekomme)

Jeg mener at Groklaw artiklen er ekstremt verdensfjern og teoretisk og misbruger matematisk teori i en teknisk, kommercielt og juridisk væsentlig diskussion. Bare fordi man kan analysere valget af software løsninger matematisk bliver det jo ikke "discovery". I praksis sidder der en SW developer og sveder, tænker og analyserer (nogle gange matematisk) og på den måde investerer han selv eller hans arbejdsgiver i udvikling på samme måde som en maskiningeniør eller en kemiker sveder, tænker og analyserer (nogle gange matematisk) som en investering i sine opfindelser.

Software er så pærenemt at kopiere når man har set konceptet hos andre, men svedetiden er det vel rimeligt at nogen for mulighed for at godtgøre, og det kan kun ske gennem patentering (fordi copyright er pærenemt at omgå f.eks. gennem refakturering).

Eller er SW developers bare dovne cola narkomaner som sidder på deres flade og opdager og ikke fortjener kommerciel gevinst?

  • 1
  • 6
Anders Broe Bendtsen

Ja, der skal være forskel. Det sidste er abstrakte ideer (software), som i øvrigt er undtaget fra at kunne patenteres efter EPK artikel 52. Hvis det altså ikke var fordi EPO blæser på hvad der står i EPK..

Så 6 mandemåneders eksperimenter med analog elektronik, mikrofon og højtaler er konkret og kan beskyttes mens 6 mandemåneders eksperimenter med digital elektronik, mikrofon og højtaler er abstrakt og bør frit kunne kopieres af konkurrenter....

  • 0
  • 4
Michael Rasmussen

[..]
digital elektronik, mikrofon og højtaler er abstrakt og bør frit kunne kopieres af konkurrenter....

Hvis dine eksperimenter bliver leveret i en lukket boks (objektet), så kan du tage patent på den konkrete boks. Dvs. patentet dækker alle komponenter, men kun som et samlet hele. Du vil muligvis kunne tage patent på noget af elektronikken, men kun på den fysiske manifestation (objekt). Virkemåde og ide kan ikke patenteres. Hvad angår software, kan du tage patent på den sammenhæng hvori, den indgår (objekt), og altså ikke virkemåde og ide. Patent på softwaren i sig selv er i strid med EPK, da det vil være definitionen på 'software as such'.

  • 1
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Patent på softwaren i sig selv er i strid med EPK, da det vil være definitionen på 'software as such'.


Nej "SW as such" er 3 for loops, en while loop, 4 beregninger og en if sætning - uden bruger, UI, mikrofon, højtaler....

En patenterbar opfindelse med en teknisk effekt er det at signalbehandle med forstærkning af frekvensområde X med en forsinkelse på Y ms, da det betyder at ekko af menneskestemmer reduceres (f.eks.).

Den patenterbare opfindelse kan implementeres i digital HW (m.a.o. i SW), i analog diskret elektronik, i analog integreret elektronik.

I alle tilfælde er opfindelsen med tilhørende effekt resultatet af en forskningsindsats, og i alle tilfælde vil det være nemt at kopiere den hvis man åbner black boxen (men det kan være svært at åbne black box).

Patentsystemet kræver at man inspirerer omverdenen ved at fortælle om konceptet i sin opfindelse, og at man får en beskyttelse svarende til beskrivelse. Dvs. hvis man beskriver en algoritme i kombination med en teknisk effekt kan andre udnytte algoritmen som inspiration i andre sammenhænge (afhængigt af hvor generelt patentansøger har tænkt og beskrevet opfindelsen).

Mener du virkelig - ud fra en moralsk, etisk vurdering af opfinderens indsats, og ikke udfra din tolkning af EPK 52(3), at hvis opfinderen har tænkt opfindelsen analogt skal han have patent men hvis han har tænkt digitalt skal konkurrenterne have lov til at konceptkopiere hvis de kan åbne black-boxen?

  • 0
  • 5
Svend Bjerrum Jensen
  • 1
  • 0
Jesper Lund Stocholm Blogger

Software er stadig matematik hvad enten der er nedfældet på papir, er skrevet i en tekst fil eller kører på en computer.


Umiddelbart synes dette argument at gøre massive mængder af opfindelser ikke-patenterbare.

For mig er der stor forskel på at "patentere matematik" [0] og at "patentere noget, der kan beskrives ved matematik". Jeg kan eksempelvis ikke se noget problem i at patentere en dims i en bilmotor, der kan reducere brændstofforbruget til det halve - selvom virkemåden 100% kan beskrives via en kombination af mekanik og fluid-mekanik. Begge dele er - som jeg husker det fra min tid på DTU - reelt rene matematiske discipliner.

Jeg er med på, at software kan beskrives matematisk, men derfra at sige, at så kan det ikke patenteres, synes jeg virker uigennemtænkt.

[0] Jeg er ikke overbevist om, at metoder som RSA-kryptegrafi ikke skulle kunne patenteres.

  • 1
  • 6
Jesper Pedersen

Anders Broe Bendtsen:

Bare fordi man kan analysere valget af software løsninger matematisk bliver det jo ikke "discovery".

Det er ikke et spørgsmål om at software bliver analyseret eller at der i kildekoden benyttes matematiske formularer som du fremstiller det. Software og computere ville ikke eksistere hvis det ikke var på grund af de 3 matematiske teorier der beskrives i første afsnit af artiklen på groklaw [1].
Det største problem er at du (og andre) stille det op, som om der er en væsentlig forskel mellem kildekoden og det kørende program.

Den eneste væsentlige forskel der er mellem kildekode og et kørende program er at der mangler informationer i forhold til kildekoden, hvis disse informationer ikke bevidst var blevet ignoreret under transformationen fra kildekode til maskinkode, ville det være fuldt ud muligt at oversætte tilbage igen. Med andre ord; det er kildekoden der definere det kørende program. At kunne patentere det kørende program og ikke kildekoden gør igen forskel og er dermed ligegyldigt.

Anders Broe Bendtsen:

Software er så pærenemt at kopiere når man har set konceptet hos andre...

Ja, software er pærenemt at kopiere, men der er man jo beskyttet af copyright.
Derudover er svaret ganske enkelt NEJ. At kopiere en ide fra et andet program uden at have kildekoden er bestemt ikke pærenemt, det kræver at en software udvikler implementere ideen i sit eget program forfra, dvs. at han også skal sidde og svede med at skrive kildekoden til det.

Anders Broe Bendtsen:

(fordi copyright er pærenemt at omgå f.eks. gennem refakturering).

Dette bliver du nødt til at uddybe. Hvordan mener du at man kan kopiere f.eks. faneblade fra Apple uden at have adgang til kildekoden?
Det er iøvrigt utrolig nemt at konstatere om kildekode fra et program er blevet kopieret til et andet, så i en sådan situation ville en domstol ganske enkelt kunne kræve kildekode fra to systemer udleveret og få en programmør til lave en sammenligning.

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

  • 2
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Dette bliver du nødt til at uddybe. Hvordan mener du at man kan kopiere f.eks. faneblade fra Apple uden at have adgang til kildekoden?


F.eks. faneblade patentet - der har Adobe ansat en skarp ide-mager, koncept-udviklet, brugertestet, interviewet osv. igennem måneder og kommet frem til at faneblads analogien virker intuitiv for brugeren, men hvis du eller jeg ser det implementeret kan vi kode noget tilsvarende på en eftermiddag - uden adgang til kildekoden. Det vil jeg kalde at nasse på andres ideer - og derfor mener jeg etisk, at det bør kunne beskyttes gennem patentering.

Men selv hvis jeg har adgang til kildekoden kan jeg "vende den på hovedet" og implementere den på en anden måde, erstatte switch/case med if sætninger, for loops med while loops og ændre variabelnavne. Det vil være umuligt at påvise at min re-fakturerering er en kopi - i retten vil jeg selvfølgelig påstå at jeg har tænkt selv, og dommeren vil ikke have mulighed for at erklære andet som dokumenteret - og jeg har minimeret min udviklingstid kraftigt.

Men det nemmeste (og i dokumenteret strid med ophavsret) er selvfølgelig at kopiere kildekoden - var det ikke det Google/Android "kom til" i forhold til væsentlige dele af Java koden? Men er det virkelig den eneste form for nasseri som skal kunne forbydes?

  • 1
  • 6
Anton Lauridsen

Jeg vil foreslå at samtlige personer som for fremtiden skriver/snakker om software patenter afkræves at forholde sig til artiklen på groklaw.net[1] inden at de på nogen som helst måde kan tages seriøst!

Det du siger er jo: forhold dig til verden som JEG forstår den, ellers kan jeg ikke tage dig seriøst! Mener du virkelig det seriøst?

Groclaw? Beskæftiger de sig ikke med med Amerikansk jura?

Der ud over har du selvfølgelig ret til din personlige holdning.

  • 3
  • 0
Jesper Pedersen

Jesper Lund Stocholm:

For mig er der stor forskel på at "patentere matematik" [0] og at "patentere noget, der kan beskrives ved matematik".

Der er jeg helt enig, men det du (og andre) har misforstået er at kildekoden er en nedfældet matematisk funktion.
Lad mig illustrere:

Her er et meget simpelt program skrevet i C# (det kan indeholde småfejl):

using System;  
   
class Program {  
    static void Main (string[] args) {  
        int a = Console.Readline("Indtast første tal");  
        int b = Console.Readline("Indtast andet tal");  
        Console.WriteLine("Resultatet er: {0}", Add(a, b));  
    }  
   
    static int Add (int a, int b) {  
        return a + b;  
    }  
}

I dette program bliver der benyttet en matematisk formel (a + b).
Vi kan også godt beskrive matematisk at programmet udfører formlen (a + b).

Men det som du (og andre) misforstår er at programmet i sin helhed er matematik.
Hvert eneste lille skridt der bliver foretaget af computeren for at transformere denne kildekode til et kørende program samt det at afvikle programmet er ligeledes matematik.

Og endnu engang vil jeg henvise til artiklen på groklaw[1], da det er den bedste jeg har læst indtil videre som forklare hvordan det hænger sammen at software er matematik. Bedste i den forstand at den kan læses og forståes af personer uden matematisk og/eller datalogisk uddannelse.

[1] http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

  • 4
  • 0
Jesper Pedersen

Anton Lauridsen:

Det du siger er jo: forhold dig til verden som JEG forstår den, ellers kan jeg ikke tage dig seriøst! Mener du virkelig det seriøst?

Titlen på artiklen er "An Explanation of Computation Theory for Lawyers"[1], den er på ca. 30 sider uden fodnoter, referencer og kommentarer. Den er langt fra fyldstgørende hvis man vil studere "Computation Theory" men den er skrevet direkte med hensigt på at forklare patent professionelle hvorfor deres praksis med software patenter (eller computer-implemented invention patenter) strider mod videnskabelige resultater.

Nej, jeg kræver ikke at du forstår verden som jeg, jeg kræver at du bruger 1-2 timer af dit liv på at tage stilling til at eksisterende praksis ignorer det faktum at software er matematik. En opfattelse af at kildekode og et kørende program er forskellige er forkert og artiklen forklarer hvorfor.

Anton Lauridsen:

Groclaw? Beskæftiger de sig ikke med med Amerikansk jura?

Jo, men når Amerikansk jura og Europærisk jura drager de samme konklusioner, som er faktuelt forkerte, kan de udmærket sammenlignes.

[1] "An Explanation of Computation Theory for Lawyers" - http://www.groklaw.net/article.php?story=20091111151305785

  • 2
  • 0
Jesper Lund

F.eks. faneblade patentet - der har Adobe ansat en skarp ide-mager, koncept-udviklet, brugertestet, interviewet osv. igennem måneder og kommet frem til at faneblads analogien virker intuitiv for brugeren, men hvis du eller jeg ser det implementeret kan vi kode noget tilsvarende på en eftermiddag - uden adgang til kildekoden. Det vil jeg kalde at nasse på andres ideer - og derfor mener jeg etisk, at det bør kunne beskyttes gennem patentering.

For det første er jeg principielt uenig her. Det skal være muligt at "kopiere" (og du må gerne sige "stjæle"), den slags abstrakte ideer.

For det andet bliver software "opfindelser" som faneblade ikke skabt på den måde hvor et par personer udvikler metoden til perfektion i et laboratorium bag lukkede døre. De fleste software idéer (eller "opfindelser", om man vil) bliver udviklet via gradvise forbedringer af mange forskellige personer. Det kan kun lade sig gøre i praksis hvis det ikke er muligt at patentere disse små idéer og de endnu mindre forbedringer af de små idéer.

Det er noget andet med medicin, hvor der er en række krav som skal være opfyldt inden vi får lov til at gøre brug af opfindelsen.

  • 5
  • 0
Jesper Pedersen

Anders Broe Bendtsen:

F.eks. faneblade patentet - der har Adobe ansat en skarp ide-mager, koncept-udviklet, brugertestet, interviewet osv. igennem måneder og kommet frem til at faneblads analogien virker intuitiv for brugeren, men hvis du eller jeg ser det implementeret kan vi kode noget tilsvarende på en eftermiddag - uden adgang til kildekoden. Det vil jeg kalde at nasse på andres ideer - og derfor mener jeg etisk, at det bør kunne beskyttes gennem patentering.

Det er så din holdning og jeg er dybt uenig.

Jeg mener ikke at Apple automatisk bør have ret til at tjene penge, fordi de har brugt en hel masse tid og penge på at implementere en løsning som faneblade. Der er meget stor forskel på hvor lang tid forskellige udviklere bruger på at implementere en given løsning, og jeg mener at tiden de benytter på det er komplet underordnet. Hvis selskabet ikke kan tjene penge på det som de sælger hvad enten det er proprietær software[1], service ydelser eller hardware så er det min holdning at de skal gå konkurs. Og jeg kan virkelig ikke se hvordan samfundet som helhed får nogen som helst gavn af at udstede et monopol på en abstrakt ide, som potentielt ikke engang er implementeret i software endnu, og så lade Apple tjene penge på at banke alle der implementere det oven i hovedet med at de patenterede det først.

Anders Broe Bendtsen:

Men selv hvis jeg har adgang til kildekoden kan jeg "vende den på hovedet" og implementere den på en anden måde, erstatte switch/case med if sætninger, for loops med while loops og ændre variabelnavne. Det vil være umuligt at påvise at min re-fakturerering er en kopi - i retten vil jeg selvfølgelig påstå at jeg har tænkt selv, og dommeren vil ikke have mulighed for at erklære andet som dokumenteret - og jeg har minimeret min udviklingstid kraftigt.

For et komplekst stykke software (læs over 15.000 linjers kode) vil dette være mere besværligt end at skrive det selv forfra. Der er også rigtig mange eksempler på at dette ikke lykkedes. Hvor mange systemer har den danske stat efterhånden implementeret for at erstatte et gammelt system og hvor det går galt? Jeg nævner i flæng "POLSAG", "Amanda".
Og med disse systemer havde man endda adgang til både kildekode og udviklere for de gamle systemer (så vidt jeg husker).

ps. Hvis nogle skulle være i tvivl så stemmer jeg NEJ til enhedspatentet i morgen og jeg vil anbefale at alle andre ligeledes gør det.

  • 5
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

F.eks. faneblade patentet - der har Adobe ansat en skarp ide-mager, koncept-udviklet, brugertestet, interviewet osv. igennem måneder og kommet frem til at faneblads analogien virker intuitiv for brugeren, men hvis du eller jeg ser det implementeret kan vi kode noget tilsvarende på en eftermiddag - uden adgang til kildekoden. Det vil jeg kalde at nasse på andres ideer - og derfor mener jeg etisk, at det bør kunne beskyttes gennem patentering.

Skal vi kigge på personlighed, følelser, ego og moral:

Jeg har observeret det før: De softwareudviklere, der er patenttilhængere, kigger meget egoistisk på deres eget arbejde som 24 karat guld, der skal patenteres. Det store ego, disse mennesker besidder, gør dem helt ude af stand til at se, at hvis deres metode blev frigivet, ville andre genanvende og forbedre den hurtigt og benytte den i andre sammenhænge. Når de ser til deres forfærdelse, hvor nemt det er at kopiere og måske forbedre ALLE ideer i en informationsverden, så er det altså på tide at de vågner op.

Egoistiske softwareudviklere kommer aldrig ret langt.

Softwareudviklere der deler af deres idéer kan få den dejlige fornemmelse, når en studerende fra den anden side af Jorden sender en mail med lovprisning og forslag til forbedringer. På verdensplan har alle adgang til at benytte idéen på deres egen måde, og det gavner alle, og helt sikkert på måder du aldrig selv ville have tænkt på.

Netop fordi det er nemt at kopiere og udbrede en softwareopfindelse, gør det det uetisk at patentere den, for det hindrer opfindelsens udbredelse og dæmper muligheden for et generelt løft indenfor bestemte områder af informationsteknologi, og det er ganske samfundsskadeligt at bremse en god idé, der kan bruges i masser af sammenhænge.

Netop fordi softwarepatenter strider imod informationsudbredelse, kan det sammenlignes med censur af litteratur eller bogbrænding.

I praksis er softwarepatenter brugt til at hindre software i at blive importeret til USA, så der kunne komme konkurrence ind på området om fotorealistisk simulering af menneskehår i 3D renderings. Det marked er lukket af indtil 2024, hvor patentet udløber, og patentholderen tager tilfældigvis ågerpriser for sit program.

Er man bange for at ikke tjene en skilling på at dele sin idé, så gør man det forkert. Byg produkter over idéen og tjen penge på dem i stedet for, ligesom alle de der ellers vil benytte idéen på måder du aldrig selv havde indset.

Softwareudviklere stiller sig 99.999% af tiden på skuldrene af tidligere udviklere, og det gjorde Adobe også, da de udviklede processen til at organisere vinduer vha. faneblade.

  • 4
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Jeg ville såmænd være villig til blokere patentering af "visuel formidling" - f.eks. UI og "æstetisk billedbehandling" - men hvis vi skal påvirke EPO, UPC, WIPO, WTO og TRIPS (og sikkert mange andre forkortelser for internationale aftaler) som forpligter os til at have de regler, så er jeg uenig med Jesper Pedersen (

Hvis nogle skulle være i tvivl så stemmer jeg NEJ til enhedspatentet i morgen og jeg vil anbefale at alle andre ligeledes gør det.

) fordi et nej forhindrer os i at påvirke praksis. Ja vi har mulighed for at udfordre vores internationale forpligtelser ved at ændre den danske patentlov og praksis, men hvilken praktisk betydning har det hvis UI patenter ikke var mulige i DK? Så kunne vi udvikle en telefon til DK markedet... Så kom med og diskuter i det forum, hvor det gør en forskel (og det er hverken Version2 eller folketinget).

Men SW patenter med videre teknisk effekt - bedre høreapparater, miljøvenlige biler osv. mener jeg stadig er baseret på dyr intern udvikling som er for nem at kopiere uden patenter, og som inspirerer andre hvis det bliver offentliggjort i patenter. Men som sagt det kan også diskuteres - hvis man sidder med ved bordet.

  • 0
  • 6
Anders Broe Bendtsen

Jo, men når Amerikansk jura og Europærisk jura drager de samme konklusioner, som er faktuelt forkerte, kan de udmærket sammenlignes.


Ja SW as such (10 eller 150.000 kodelinjer) er abstrakt matematik - men tekniske produkter som opnår en teknisk effekt gennem samspil mellem SW, HW og omgivelser er ikke abstrakt matematik, det er teknologi som kan og bør kunne patenteres - hvis der er en teknisk effekt som er opfinderisk.

PS: Har du fået læst EPO opsummeringen af SW case law :-), eller synes du det er latterligt at blive beordret til at læse om substansen i diskussionen ;-) ? Et hint - de fleste SW patentansøgninger der falder, falder på opfindelseshøjde, bl.a. fordi der ikke kan identificeres noget ikke-SW bidrag til opfindelseshøjde.

  • 0
  • 7
Jesper Lund

PS: Har du fået læst EPO opsummeringen af SW case law :-), eller synes du det er latterligt at blive beordret til at læse om substansen i diskussionen ;-) ? Et hint - de fleste SW patentansøgninger der falder, falder på opfindelseshøjde, bl.a. fordi der ikke kan identificeres noget ikke-SW bidrag til opfindelseshøjde.

At en masse softwarepatenter bliver afvist fordi "opfindelsen" ikke er ny eller er triviel, ændrer ikke ved at EPO har anlagt en administrativ praksis som gør forbuddet mod patenter på software i artikel 52 de facto indholdsløst.

Det har næppe været formålet med at indsætte den bestemmelse i EPK i 1973.

Frem til 1985 havde EPO i øvrigt en praksis, hvor en patentansøgning blev afvist hvis det eneste nye ved opfindelsen var den software, som skulle køre på en computer (eller andet apparat).

Så fandt EPO på idéen om den "tekniske effekt", som betyder at den samme computer (apparat) kan patenteres igen og igen, blot der loades ny software på denne computer, og det "nye" apparat (læs: apparatet med den nye software) i øvrigt opfylder de almindelige krav til en patenterbar opfindelse.

Når det eneste nye ved en opfindelse ligger i software-delen er der tale om et softwarepatent (eller en "rent softwarepatent", for at bruge et ord der er dukket op i den seneste politiske debat).

  • 5
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Du har fået et svar


Tak Jesper - jeg så dit svar, efter jeg indrykkede efterlysningen. Men hvad gør "En metode til reduktion af ekko gennem frekvens filtrering af signal A og forsinkelse med Y milisekunder, i et analogt kredsløb bestående af modstande, kondensatorer og transistorer og gengivelse af det ekkoreducerede signal i en højtaler" konkret mens
"En metode til reduktion af ekko gennem frekvens filtrering af signal A og forsinkelse med Y milisekunder, i et digitalt kredsløb bestående af mikroprocessor og SW algoritme og gengivelse af det ekkoreducerede signal i en højtaler" abstrakt?

Jeg vil godt anerkende at "metode til frekvens filtrering af signal A og forsinkelse med Y milisekunder", er abstrakt. Men de to kredsløb og det tilhørende høreapparat er på ingen Groklaw abstrakt matematik.

  • 0
  • 4
Jesper Lund

Tak Jesper - jeg så dit svar, efter jeg indrykkede efterlysningen. Men hvad gør "En metode til reduktion af ekko gennem frekvens filtrering af signal A og forsinkelse med Y milisekunder, i et analogt kredsløb bestående af modstande, kondensatorer og transistorer og gengivelse af det ekkoreducerede signal i en højtaler" konkret mens
"En metode til reduktion af ekko gennem frekvens filtrering af signal A og forsinkelse med Y milisekunder, i et digitalt kredsløb bestående af mikroprocessor og SW algoritme og gengivelse af det ekkoreducerede signal i en højtaler" abstrakt?

Jeg skal ikke lægge skjul på at jeg synes at der bliver taget for mange patenter, og at jeg ønsker at begrænse patentinflationen i samfundet.

Så for at svare ærligt på dit konkrete spørgsmål, vil jeg sige at det skyldes at det er muligt at trække en rimelig præcis grænse mellem software "opfindelsen" og hardware opfindelsen. Jeg mener godt at vi kan definere software så præcist at vi i det mindste kan holde software "opfindelser" væk fra patentsystemet.

  • 4
  • 0
Jesper Pedersen

Anders Broe Bendtsen:

Jesper Pedersen skrev "Jo, men når Amerikansk jura og Europærisk jura drager de samme konklusioner, som er faktuelt forkerte, kan de udmærket sammenlignes."

Ja SW as such (10 eller 150.000 kodelinjer) er abstrakt matematik - men tekniske produkter som opnår en teknisk effekt gennem samspil mellem SW, HW og omgivelser er ikke abstrakt matematik, det er teknologi som kan og bør kunne patenteres - hvis der er en teknisk effekt som er opfinderisk.

Og hvad præcist henviser du til når du skriver "SW as such"? er det kildekoden eller når programmet bliver afviklet på computeren? For det ændre intet, kildekoden definere sammen med alle de mellemliggende processer præcist hvordan programmet vil blive afviklet når det startes.

Jo, den software der indgår i dette samspil er stadigvæk matematik. Men den hardware som kan lave aflæsninger af virkeligheden (f.eks. sensorer, billedeaflæsningschips og lignende) kan vel patenteres.

... hvis der er en teknisk effekt som er opfinderisk.

Denne del ved jeg så ikke præcist hvad betyder, kan du uddybe det?
Hvilke kriterier skal opfyldes for at opnå dette?
Er det f.eks. nok at smide en pc ind i et fjernsyn ("smart" tv)?
Hvad med en ny brugergrænseflade med store ikoner til et "smart" tv?

  • 3
  • 0
Jesper Pedersen

PS: Har du fået læst EPO opsummeringen af SW case law :-), eller synes du det er latterligt at blive beordret til at læse om substansen i diskussionen ;-) ? Et hint - de fleste SW patentansøgninger der falder, falder på opfindelseshøjde, bl.a. fordi der ikke kan identificeres noget ikke-SW bidrag til opfindelseshøjde.

Nej, jeg har endnu ikke læst de ca. 1200 sider der beskriver EPO case law.
Og nej, jeg synes ikke at det er latterligt, men jeg blev overrasket over teksternes længder.

Jeg kan godt se din pointe med at man skal kunne forstå begge sider af en diskussion, jeg vil dog sige at der er stor forskel på en 30 siders artikel der er skrevet af en software professionel til patent professionelle (godt nok amerikanske) og så EPOs dokument på 1200 sider som er skrevet af jurister til jurister.

Det kan selvfølgelig være at jeg misforstod ironien, og i så fald kan du ignorer dette indlæg.

  • 2
  • 0
Magnus Jørgensen

Uanset hvordan man spinner dette emne, så er mange af de patenter der bliver omtalt i denne debat, intellektuel viden der er teknisk implementeret 100% i software. Hvad nytter det at man kalder det "computer-implemented inventions" og ikke software, hvis 100% af implementeringen er i software?

For mig at se er dette blot en semantisk diskussion. I praksis har vi altså software patenter. Jeg kan udmærket forstå at Jan Simonsen og alle de andre jurister vil slå på tromme for deres opfattelse, de har jo ikke noget at tabe på det.

Jeg har i princippet ikke noget imod software patenter. Jeg mener bare at der skal udstedes meget færre af dem, og at deres løbetid skal begrænses. Meningen med patenter er at de skal gavne samfundet. At et firma eller en person der bruger nogle ressourcer på en opfindelse, skal kunne få beskyttet denne interlektuelle viden, så deres investering bliver betalt tilbage og de har fået en markeds fordel og et overskud.

Men situationen idag er jo at patenterne bliver brugt til at tryne spirrende nye produkter.

Der er vel ikke nogen her der mener at Apple ikke allerede har fået tilbagebetalt deres investeringer og forskning i opfindelserne til iPhone. At Apple har mindre en 20% markedsandel i dag er udelukkende på grund af deres business-model.

Så jeg har tænkt mig at stemme for. Men jeg kunne samtidig også tænke mig en politisk debat om hvordan vi så kan reformere EU lovgivning om patenter.

  • 0
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Jo, den software der indgår i dette samspil er stadigvæk matematik.


Enig - men efter min (og EPOS's) opfattelse bidrager matematikken i samspil til en "teknisk" opfindelse (for at simplificere diskussionen kaldes SW og matematik "ikke-teknisk"), så SW+HW+interaktion giver en teknisk opfindelse - i modsætning til SW as such (150,000 kodelinjer, eller 10 som ifølge EPO og Groklaw er abstrakt matematik, og dermed ikke teknisk).

Hvad med en ny brugergrænseflade med store ikoner til et "smart" tv?


I princippet er den UI på et smart-TV teknisk - men SW (de store ikoner) bidrager ikke med noget opfinderisk, så jeg tror ikke det vil give et patent.

Men det første firma som får ideen at kombinere en-vejs underholdning med interaktivt PC - smart-tv - kunne patentere det, og patentere et antal praktiske-specifikke måder at gøre det på.

Under alle omstændigheder god valgdag i morgen :-)

  • 0
  • 5
Anders Broe Bendtsen

Jo, den software der indgår i dette samspil er stadigvæk matematik.


Enig - men efter min (og EPOS's) opfattelse bidrager matematikken i samspil til en "teknisk" opfindelse (for at simplificere diskussionen kaldes SW og matematik "ikke-teknisk"), så SW+HW+interaktion giver en teknisk opfindelse - i modsætning til SW as such (150,000 kodelinjer, eller 10 som ifølge EPO og Groklaw er abstrakt matematik, og dermed ikke teknisk).

Hvad med en ny brugergrænseflade med store ikoner til et "smart" tv?


I princippet er den UI på et smart-TV teknisk - men SW (de store ikoner) bidrager ikke med noget opfinderisk, så jeg tror ikke det vil give et patent.

Men det første firma som får ideen at kombinere en-vejs underholdning med interaktivt PC - smart-tv - kunne patentere det, og patentere et antal praktiske-specifikke måder at gøre det på.

Under alle omstændigheder god valgdag i morgen :-)

  • 0
  • 5
Anders Broe Bendtsen

Jeg kan godt se din pointe med at man skal kunne forstå begge sider af en diskussion, jeg vil dog sige at der er stor forskel på en 30 siders artikel der er skrevet af en software professionel til patent professionelle (godt nok amerikanske) og så EPOs dokument på 1200 sider som er skrevet af jurister til jurister.


Til den aktuelle diskussion er mit 2. link "nok" - http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/caselaw/2013/e/clr_i_a_... - svarende til 12 sider af den store case law samling - eller denne http://www.epo.org/law-practice/legal-texts/html/guidelines/e/g_ii_3_6.htm som er Guideline for patent examiners.

Som jeg skrev i et andet indlæg er den juridiske definition af SW as such svarende til det matematisk abstrakte, men SW as such når det interagerer med en omverden (brings about a further technical effect) defineres som "teknisk" (modsat abstrakt, matematisk).

Jeg mener at det er en rimelig definition - også fra et filosofisk synspunkt (a la Groklaw) - kildekode er en matematisk abstraktion, men en iPhone er konkret, selv om den indeholder abstrakte elementer. Det abstrakte (SW as such) kan ikke patenteres, men det konkrete (SW with a further technical effect) kan godt patenteres.

Som sagt kan jeg godt acceptere hvis det æstetiske i UI defineres som abstrakt - men der er funktionelle elementer som er lige så konkrete som fysiske knapper eller elektroniske kredsløb, og som det ikke giver filosofisk mening at gøre abstrakte, bare fordi de underliggende abstraktionslag ikke kan manifesteres fysisk.

Og så vil jeg understrege tre vigtige ting:

1) En dansk patentlov som forbyder alle SW patenter vil ikke have nogen praktisk effekt - bortset fra udviklingen af en dkPhone - og det vil være et brud på et hav af internationale forpligtelser.

2) Hvis vi vil ændre internationale koncepter skal vi sidde med ved bordet.

3) En fransk byretsdommer vil have djævelsk svært ved at forstå diskussionen om SW som matematisk abstraktion, mellem voldtægtssager og huslejerestancer. En græsk/dansk/kroatisk UPC dommer vil være noget skarpere på den slags fordi hun kun beskæftiger sig med jura med en relation til teknik og videnskab.

Det er vel ikke en overraskelse at jeg stemmer ja :-)

God valgdag til alle!

  • 0
  • 4
Thorbjørn Martsum

Jeg mener at det er en rimelig definition

Uanset hvor mange IT fagfolk, der forklarer dig det modsatte, og hvilke argumenter, som de/vi har - så vil du ikke forstå det, fordi du har en økonomisk interesse i ikke at forstå det.

Ingen ville/vil nogensinde have interesse i at få patent på jeres/EPOs udvandede definition af software, da/når de kan få et patent, der dækker en mere abstrakt metode eller idé. (EPO udsteder jo som bekendt den slags SW-patenter uden at tøve).

Samtidig er koden beskyttet af copyright, så det vil ikke være nødvendigt at bruge patenter til at beskytte koden.

EPOs (og din) fortolkning er selvbestaltet og givet indenfor faget ingen mening.

  • 6
  • 0
Anton Lauridsen

Uanset hvor mange IT fagfolk, der forklarer dig det modsatte, og hvilke argumenter, som de/vi har - så vil du ikke forstå det, fordi du har en økonomisk interesse i ikke at forstå det.

Nu anser jeg mig for at være "IT Fagfolk", og min personlige mening er at der findes algoritmer der bør kunne beskyttes.

Jeg forstår argumentet med at hvis noget er patenteret, kan andre ikke umiddlebart bruge ideen, videreudvikle på den, og udgive en forbedret version. I hvert fald ikke uden at skulle betale en licens afgift. Og ja, det hæmmer nogle ideer i at blive udbredt.

Men ... vi lever i en verden hvor vi skal betale for vores rugbrød. En måde at tjene til det daglige brød er at få en god ide, bruge ideen til at tjene penge. Det princip virker inden for alle brancher.

Personligt synes jeg at de folk der var først med ideer som: "Sliding window dictionary compression", "brug af diskret cosinus transformation til billed komprimering", "udnyttelse af NP problemer til at gøre det muligt offentligøre krypteringsnøgler uden at kompromittere den oprindelige klar tekst". Har haft så gode ideer at de skal have lov til at tjene på dem.

De folk har fået en så god ide at vi andre ikke bare skal have lov til at kopiere dem uden at give dem en del af kagen.

Hvis ALLE software patenter (implementeret i et apparat) skal forbydes, så mener jeg at vi samtidig skal kigge på hvad der kræves for at jeg kan få mit rugbrød.

  • 0
  • 7
Kristian Lund

"Jeg mener at det er en rimelig definition - også fra et filosofisk synspunkt (a la Groklaw) - kildekode er en matematisk abstraktion, men en iPhone er konkret, selv om den indeholder abstrakte elementer"

Sjovt, at når du skal forsvare at software kan være teknisk, så bruger du et eksempel på et styke hardware. Du er godt klar over forskellen, ikke?

"...men der er funktionelle elementer som er lige så konkrete som fysiske knapper eller elektroniske kredsløb, og som det ikke giver filosofisk mening at gøre abstrakte, bare fordi de underliggende abstraktionslag ikke kan manifesteres fysisk."

Det giver fantastisk filosofisk mening at gøre forskel på Pythagoras' læresætning, og et hjul, jo. For en længere filosofisk udredning om hvorvidt man kan eje viden, se:
https://archive.org/details/OwnershipOfKnowledgeIsThereANaturalRightToin... (full disclosure, det er mit speciale).

Og den korte udgave - man behøver ikke ejendomsret, for at kunne tjene på sin opfindelse. Er en opfindelse noget værd, har man om ikke andet selv fået nytteværdien - der er ingen naturlige krav på at få mere (ligesom en landmand ikke har naturligt krav på flere afgrøder end han får ud af sin mark).

Om vi så tror at patenter hjælper til at skabe flere opfindelser, er et empirisk spørgsmål. Og det er er besvaret rimelig sikkert; det virker OK med medicin, givet nogle stærke forbehold. Det fungerer ad h... til for ting som dampmaskiner og fladskærme - begge deles udvikling stod stille i årtier pga. patenter.
Og det vil være døden for software-udvikling.

Bare bureaukratiet omkring patenterne, vil være nok til at afskrække dem der ikke har advokater på lønningslisten. Men dem har ja-siden også vist sig at være revnende ligeglade med.

  • 5
  • 0
Anders Broe Bendtsen

Sjovt, at når du skal forsvare at software kan være teknisk, så bruger du et eksempel på et styke hardware. Du er godt klar over forskellen, ikke?


jo og det er jo hele misforståelsen i Groklaw tankegangen. En iPhone er jo bare SW og HW kombineret - men det er jo netop konkret. Et swipe er konkret. Et museklik på et faneblad er konkret. Det er ikke matematiske abstraktioner....

Det giver fantastisk filosofisk mening at gøre forskel på Pythagoras' læresætning, og et hjul, jo.

Jamen hvis viden ikke kan ejes giver det mening at man ikke kan patentere - SW med videre teknisk effekt eller noget som helst andet. Jeg mener at Enhedslistens modstand mod mange typer af privat ejendomsret gør det logisk at være mod patenter.

Men os andre som sparer op til vores egne tandbørster skal også kunne investere i vores egne opfindelser.

Er en cirkelformet konstruktion til transport i øvrigt abstrakt eller konkret?

  • 0
  • 7
Henrik Mikael Kristensen

Men det første firma som får ideen at kombinere en-vejs underholdning med interaktivt PC - smart-tv - kunne patentere det, og patentere et antal praktiske-specifikke måder at gøre det på.

Hvad får dig til at tro at sådan noget ikke allerede eksisterer i forvejen, lavet af dygtige frivillige og ikke er halvvejs trivielt at implementere?

At patentere måden at gøre det på, er egentlig ret ligegyldig. Man bruger ikke patentet som lærevej, når man vil bygge sådan noget, og det kan være helt tilfældigt, om man når frem til det der står i patentet eller ej.

  • 4
  • 0
Mikkel Lauritsen

De folk har fået en så god ide at vi andre ikke bare skal have lov til at kopiere dem uden at give dem en del af kagen.


Så er vi tilbage til den med hvad formålet med patenter er - hvor jeg personligt er stærk tilhænger af den med "noget for noget", som fx er ret klart udtrykt i den amerikanske lovgivning. Opfinderen stiller sin viden om problemet til rådighed for andre mod at få tidsbegrænset eneret til at udnytte opfindelsen.
Det er ret svært at finde eksempler på softwarepatenter som giver samfundet et fornuftigt udbytte, med mindre man regner den forøgede omsætning hos diverse jurister med.

Hvis ALLE software patenter (implementeret i et apparat) skal forbydes, så mener jeg at vi samtidig skal kigge på hvad der kræves for at jeg kan få mit rugbrød.


Der findes jo rettighedsmæssige konstruktioner (copyright), som gør, at man ikke bare kan kopiere de ting, som andre har lavet.
Jeg lever selv af at lave software, som ikke er patenteret, og jeg har råd til rugbrød. På en god dag endda også lidt pålæg.

  • 6
  • 0
Janus Knudsen

Jeg er egentlig ret ligeglad med softwarepatenter, alt hvad der hidtil er udviklet er som sådan allerede forældet og kan laves smartere.

@Anton Lauridsen, jeg forstår som sådan godt hvad du skriver, men en algoritme er sandelig mange ting.
Nu har jeg selv en del års branchekendskab og har stadig ikke fundet et stykke kode som enten kunne skrives om til noget bedre eller på anden måde optimeres.

Jeg forstår simpelthen ikke softwarepatentering, men virker på mig som noget bureaukratisk skrivebordsarbejde for at holde nogen folk beskæftiget med nogen teoretiske udredninger.

  • 2
  • 0
Henrik Mikael Kristensen

Men os andre som sparer op til vores egne tandbørster skal også kunne investere i vores egne opfindelser.

Lav en god implementering og sælg den, lav den nødvendige support og gør det bedre end konkurrenten, ligesom alle andre gør.

Forstå nu, at det er et forkert grundlag at arbejde på med softwareidéer. Det er grundlæggende uetisk at tage penge for idéer eller blokere andre fra at bruge dem. Det er at sammenligne med censur eller bogbrænding.

Forestil dig det ramaskrig der ville blive, hvis patenter blev introduceret i forfatterverdenen eller modebranchen.

  • 5
  • 0
Anton Lauridsen

Der findes jo rettighedsmæssige konstruktioner (copyright), som gør, at man ikke bare kan kopiere de ting, som andre har lavet.

De eksempler jeg nævner er udvalgt nettop fordi: Når man først har fået forklaret ideen i algoritmen så er den i virkeligheden triviel. Ethvert nokke får der bare er halvdelen af hans hyre værd som programmør kan lave en implementation.

Derfor er alm. copyright ikke nok i de situationer.

  • 1
  • 4
Henrik Mikael Kristensen

De eksempler jeg nævner er udvalgt nettop fordi: Når man først har fået forklaret ideen i algoritmen så er den i virkeligheden triviel. Ethvert nokke får der bare er halvdelen af hans hyre værd som programmør kan lave en implementation.

Det er også deraf, vi har opfindere med alt for meget stolthed over at have opfundet noget, som er trivielt at kopiere.

Her er det jo endnu mere tydeligt at et patent som et værktøj til at blokere den frie udbredelse af opfindelsen er samfundsskadelig, men den patenthungrende opfinder har endnu ikke indset, at han er en del af en teknologiudviklende verden, der foretager progressive fremskridt, der baserer sig på frit tilgængelig viden uden restriktioner.

At ville tjene penge på sin idé er aldrig noget der vil kunne fungere i længden, fordi det er at benægte at der findes andre mennesker i verden der kan få samme idé eller forbedre din idé. Ligeså snart en forbedring af din idé bliver blokeret, går vi allesammen glip af noget.

Selvfølgelig har jeg selv indset det, og giver selv mine idéer væk, og det er en nydelse at se folk bruge og forbedre dem!

  • 4
  • 0
Anton Lauridsen

Selvfølgelig har jeg selv indset det, og giver selv mine idéer væk, og det er en nydelse at se folk bruge og forbedre dem!


Jamen det er godt at du er så rig at du kan forære dine ting væk. Helt personlig er jeg ikke så rig. Jeg kan ikke rigtig gå ned i Brugsen og forklare dem at jeg skam har foræret mine værdier væk, så om ikke de vil være så venlig at forære mig noget rugbrød.

Faktum er at vi lever i en verden hvor folk lever af deres ideer. Når man tager en andens ide og benytter den, betegenes det ofte for et plagiat. Det at ordet plagiat har en negativ klang, har velsagtens noget at gøre med at samfundet generelt betragter ideer som ejendom.

  • 0
  • 7
Peter Mogensen

Faktum er at vi lever i en verden hvor folk lever af deres ideer. Når man tager en andens ide og benytter den, betegenes det ofte for et plagiat. Det at ordet plagiat har en negativ klang, har velsagtens noget at gøre med at samfundet generelt betragter ideer som ejendom.

Du har komplet misforstået hensigten med patentsystemet. Vi har ikke patenter som en gudsgiven ting, menneskeret eller lign.

Vi har patentsystemet fordi man mener at det er til samfundets fordel at indgå en byttehandel med "opfindere", så de får et 20-årigt monopol på erhvervsmæssig udnyttelse imod at samfundet får dokumenteret "opfindelsen".

Men som du sikkert har opdaget er det ikke alle ideer den ordning finder sted på. Der er ingen grund til at anvende den på områder hvor der ikke er nogen grund til at tro den vil have en samfundsnyttig effekt. (et sådant område er software ... ligesom andre ophavsretsbeskyttede områder).

Problemet er så at patentbranchen åbenbart mener de uden videre og uden nogen form for dokumentation kan antage at patenter er et lige godt værktøj på alle områder.

  • 5
  • 0
Thorbjørn Martsum

Hvis ALLE software patenter (implementeret i et apparat) skal forbydes, så mener jeg at vi samtidig skal kigge på hvad der kræves for at jeg kan få mit rugbrød.

Hvordan forventer du at få rugbrød, hvis virkeligheden bliver dette:

http://devsbuild.it/resources/type/interview/developers-patents-five-emp... ?

Selv hvis vi forestiller os, at nogle softwarepatenter kunne ok, så virker det naivt på mig, at forestille mig andet end at sådanne regler vil resultere i at der udstedes bunkevis af trivielle softwarepatenter. Det er jo netop den praksis, som vi har nu selvom softwarepatenter ikke er tilladt).

  • 2
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere