Patentkrig for 23 milliarder: Microsoft og Apple-ejet patenthus sagsøger Google

Illustration:
Patentvirksomheden, der købte mere end 6.000 patenter fra konkursen efter Nortel, har nu sagsøgt Google og en række mobilproducenter for patentbrud.

Efter den canadiske telekommunikationsvirksomhed Nortel gik konkurs i 2009 røg mere end 6.000 af firmaets teknologi- og kommunikationspatenter på auktion i 2011.

Google var blandt virksomhederne, som bød på de mange patenter. Men det blev virksomheden Rockstar Bidco, der er ejet af Microsoft, Apple, RIM, Ericsson og Sony, som løb med patentpuljen for den nette sum af 4,5 milliarder dollars, omkring 23 milliarder kroner.

Ifølge Ars Technica har flere patentkyndige kilder længe ventet, at Rockstar ville bruge sine mange patenter som skyts i retssager mod konkurrerende teknologivirksomheder. Og for første gang siden opkøbet, er det nu sket.

Målet for sagsanlægget blev primært Google og deres Android-styresystem, som sagsøges for brud på seks af de patenter, som Rockstar har købt. Men også en række mobilproducenter, der laver Android-smartphones, er blevet sagsøgt for brud på syv patenter. Den lidt længere række producenter er Asus, HTC, Huawei, LG, Pantech, Samsung og ZTE.

Anklagerne mod Google dækker alle over brud på patenter omkring søgning og reklamer, som beskriver “en reklamemaskine, der præsenterer reklamer for en bruger, der søger efter ønsket information inden for et datanetværk.”

Mobilproducenterne anklages for flere forskellige typer patentbrud, der både tæller navigation i elektroniske dokumenter, protokolfiltre og integrerede beskedsystemer.

Læs flere detaljer i artiklen på Arts Technica.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#6 Nils Bøjden

Gad vide hvornår der er er firma der vælger at forlade USA grundet disse afsindige patenter og søgsmål.

Men det kan selvfølgelig være at aftalerne med NSA har været så lukrative at det opvejer de problemer patent slagsmålene medfører.

  • 0
  • 1
#7 Jesper Lund

Gad vide hvornår der er er firma der vælger at forlade USA grundet disse afsindige patenter og søgsmål.

Det hjælper ikke så meget. Smartphones produceres til verdensmarkedet, så du kommer i kontakt med patentsystemet i alle lande, og det bliver reelt laveste fællesnævner som bestemmer omfanget af patentsystemets vanvid. Smartphone patentkrigen føres i øvrigt også ved europæiske domstole, så det er ikke kun det amerikanske patentsystem som bidrager til dette vanvid.

Der sker ikke noget før politikerne tager sig sammen og overvejer om patentsystemet virkelig gavner udvikling og innovation på alle områder. Og selv hvis de lavede den analyse og kunne blive enige (skabe flertal for ændringer), er det ikke sikkert at de kunne gennemføre de ønskede ændringer, da TRIPS traktaten artikel 27 siger at man skal kunne patentere opfindelser på alle teknologiske områder. http://www.wto.org/english/docs_e/legal_e/27-trips_04c_e.htm

Den danske diskussion om patentdomstolen er egentlig meget symptomatisk. Præmissen for diskussionen er alene patenthaver, og at det skal være nemt og billigt at udtage patenter og håndhæve dem ved at sagsøge andre langt ind i helvede. Topmålet af absurditeten er når danske politikere siger, at det er frivilligt om virksomhederne vil patentere, og så kan man umuligt være imod enhedspatentet og patentdomstolen..

  • 10
  • 0
#9 Jesper Lund

Stoler du ikke på vores politikere når de siger at en ny europæisk patentdomstol ikke vil tillade software patenter?

Nej, det er jeg ret sikker på at [EU] patentdomstolen vil.

Tyske domstole anerkender i vidt omfang EPOs softwarepatenter, og de samme tyske dommere vil formentlig komme til at bemande de fire lokale divisioner af patentdomstolen i Tyskland, hvor hovedparten af sagerne om krænkelse af softwarepatenter må formodes at blive ført. I dag kører 80% af alle sager om EPO patenter (europapatenter) ved tyske domstole, selvom kendelserne p.t. kun har gyldighed i Tyskland.

Men problemet er startet langt tidligere end patentdomstolen, idet EPO i de sidste 15 år har anlagt en praksis omkring softwarepatenter som reelt eliminerer forbuddet mod softwarepatenter i den Europæiske Patentkonvention (i den mest radikale udgave er kun software der ikke skal køre på en computer undtaget fra patenterbarhed, hvilket måske giver mening for jurister, men ikke for IT-folk).

EPO kan også (i dag) udstede sådanne patenter på computer-implementerede opfindelser med gyldighed i Danmark (men kun omkring 1 ud af 10 EPO softwarepatenter er valideret i DK; med enhedspatentet vil den andel per automatik stige til 100%). Indtil videre skal de dog håndhæves ved danske domstole (medmindre vi siger ja til patentdomstolen).

  • 8
  • 0
#10 Palle Simonsen

På min ighome portal har jeg en QOTD.

I dag var det følgende guldkorn fra George Bernard Shaw:

If you have an apple and I have an apple and we exchange apples then you and I will still each have one apple. But if you have an idea and I have an idea and we exchange these ideas, then each of us will have two ideas.

Fortsat god dag.

  • 1
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere