Afstemning om patentdomstol til maj får danske modstandere på barrikaderne

Illustration:
Vil en fælles europæisk patentdomstol betyde, at softwarepatenter de facto bliver listet ind ad bagvejen i Danmark? Det mener it-fagforening og open-source-aktivist, mens DI ikke tror, at et ja til EU-domstolen vil ændre på retspraksis.

Danmarks eventuelle deltagelse i en EU-patentdomstol skal til afstemning. Og i den forbindelse er der meget delte meninger om, hvilke konsekvenser det får, i forhold til mulighederne for at kunne patentere software.

I udgangspunktet er softwarepatenter slet ikke tilladt i EU, men hos blandt andet it-fagforeningen Prosa mener formand Niels Bertelsen, at der i praksis bliver givet patenter på software. Og at et ja til en EU-patentdomstol vil gøre den praksis mere udbredt, fordi domstolen ifølge Prosa-formanden formentlig vil læne sig tæt op af det nuværende europæiske patentkontor (EPO).

»Det er noget, vi frygter, det er helt klart. Vi kan se, at EPO er villige til at udstede patenter, som vi mener har softwarekarakter. Og hvis der kommer en tættere sammenkobling mellem patentdomstolen og EPO som organisation, så vil vi selvfølgelig også have en formodning om, at der vil ske en afsmitning den vej rundt,« siger Niels Bertelsen.

Han mener overordnet, at softwarepatenter vil være kvælende for blandt andet mindre virksomheder, der selv skriver kode. Funktioner, som virksomheden mener er en selvfølgelighed, kan nemlig vise sig at være dækket af et europæisk patent.

»Jeg tror, det vil blive et paradis for advokater og et helvede for udviklere. Jeg tror, det vil kvæle myriader af små virksomheder, fordi de simpelthen ikke vil have kræfter til at tage kampen op mod advokater, der specialiserer sig i patenter eller større virksomheder, der har patenter.«

Derfor anbefaler Prosa et nej til dansk deltagelse i EU-patentdomstolen. Men det er alene fordi, fagforeningen frygter, at domstolen i højere grad vil legitimere softwarepatenter, og altså ikke fordi, Prosa er modstander af patenter eller en domstol på området som sådan, understreger Niels Bertelsen.

Frygten for egentlige softwarepatenter som følge af en dansk deltagelse i en europæisk patentdomstol bakkes op af mangeårige modstander af softwarepatenter og medlem af bestyrelsen for IT-Politisk Forening Ole Tange.

Læs også: Softwarepatent-modstander: Gør dine venner og familie klar til folkeafstemning

Hans vurdering er, at EU-patentdomstolen vil blive sammensat af folk fra patentsystemet, og at EPO's praksis på området derfor også vil blive videreført. Bedre var det, hvis Danmark stod udenfor, mener altså Ole Tange.

»Jeg har ikke kunnet finde noget, der indikerer, at man vil ændre den nuværende praksis fra EPO. Ved at stå uden for kan Danmark få højestret til at vurdere det, så det altså bliver nogen, som ikke er en del af patentsystemet, der skal vurdere, om patenterne er gyldige eller ej.«

I DI, tidligere kendt som Dansk Industri, er Chef for Erhvervsjura og CSR Kim Haggren positiv over for en dansk deltagelse i patentdomstolen.

»Helt grundlæggende må vi holde fast i, at vi i dag har et retsgrundlag, der forbyder det (softwarepatenter, red.), og det bliver jo ikke lavet om med den nye patentreform. Så er der diskussion af, om der skulle være en mere lempelig tilgang til området i EU-sammenhæng end i Danmark, og det tror jeg altså ikke er tilfældet. Det er jo ikke anderledes det retsgrundlag, patenterne bliver udstedt på, hvad entet det er det ene eller det andet sted. Og sådan vil det også være fremadrettet.«

Og når det er sagt, så kan Kim Haggren få øje på en masse fordele ved en EU-patentdomstol. Han peger på, at der i dag er en forskellig håndhævelse mellem medlemslandene på området, og det problem vil en central EU-patentdomstol kunne afhjælpe.

»Vi vil være bedst stillede ved at have en så ensartet opfattelse på det her område som overhovedet muligt, så vi ved, hvad vi skal rette os efter.«

Læs også: Ny minister: Ja til software i patenter - nej til softwarepatenter

Pointen omkring en ensartet opfattelse er Niels Bertelsen fra Prosa til dels enig i. Han savner også en klar rettesnor på området, og helst en, hvor det bliver slået entydigt fast, at softwarepatenter og det, der minder om det, ikke skal være lovlige i EU.

»Det, jeg håber mest på, er, at man fastslår med syvtommersøm, at softwarepatenter ikke kan og ingensinde vil blive indført. Og at man får defineret præcist, hvad et softwarepatent er,« siger han og tilføjer:

»Som sådan er jeg ikke imod patentdomstolen, men jeg er imod den afledte effekt. Nemlig at der er en stor risiko for, at der bliver indført softwarepatenter ad den vej.«

Blogger på Version2 og for Ingeniøren, it-udvikler Poul-Henning Kamp, oplyser i en e-mail til Version2, at softwarepatenter så vidt han ved allerede indført, og at afstemningen om EU-patentdomstolen derfor heller ikke handler om det:

»Mig bekendt er de allerede sneget ind ad bagvejen. Der er udstedt adskillige patenter, som jeg vil klassificere som rene softwarepatenter,« skriver han.

Poul-Henning Kamp mener dog ikke desto mindre, at en dansk deltagelse i en EU-patentdomstol er en dårlig idé:

»Et lille nystartet firma har simpelthen ikke en jordisk chance for at forsvare sig imod et stort internationalt konglomerat, der har flere ansatte i deres patent-afdeling, end Danmark har dommere,« skriver han og fortsætter:

»Derfor er ethvert tiltag der gør det nemmere for store firmaer at udtage patenter, simpelthen en nationaløkonomisk dårlig ide for Danmark.«

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (102)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Hans Schou

PHK: »Mig bekendt er de allerede sneget ind ad bagvejen. Der er udstedt adskillige patenter, som jeg vil klassificere som rene softwarepatenter,«

Ja, men de er ikke prøvet ved en domstol, og derfor ved ingen om de overhovedet er gyldige. Når så et af disse patenter skal prøves, så skal sidste instans være dansk højesteret, og ikke EU-patentdomstolen. Det er bl.a. det vi skal stemme om: hvor sagen i sidste ende skal afgøres.

Poul-Henning Kamp Blogger

Ja, men de er ikke prøvet ved en domstol,

Og deri består deres værdi: Så længe dem du slår i hovedet med dem enten ikke har råd til at få dem prøvet, eller selv har en interesse i at holde domstolene fra dette meget lukrative fænomen, kan du bruge dem til at vade ind hos folk du ikke kan lide og sige "Sødt lille softwarehus du har her, trist hvis der skete noget med det..."

Jeg kan ikke finde skyggen af bevis for at det danske samfund (eller nogen andre samfund for den sags skyld) får noget positivt ud af at udlevere statssanktionerede monopoler på teknologiske fænomener.

Derfor er jeg imod patenter, alle patenter, indtil der foreligger dokumentation for deres gavnlige virkning.

Jesper Lund

Blogger på Version2 og for Ingeniøren, it-udvikler Poul-Henning Kamp, oplyser i en e-mail til Version2, at softwarepatenter så vidt han ved allerede indført, og at afstemningen om EU-patentdomstolen derfor heller ikke handler om det:

»Mig bekendt er de allerede sneget ind ad bagvejen. Der er udstedt adskillige patenter, som jeg vil klassificere som rene softwarepatenter,« skriver han.

Hverken patentdomstolen eller enhedspatentet ændrer på grundlaget for at udstede patenter. EPO udsteder i dag rene softwarepatenter via det loophole som bureaukraterne egenhændigt har skabt med begrebet "computer-implementerede opfindelser", og det vil EPO gøre uanset om Danmark deltager i patentdomstol/enhedspatent eller ej. Så langt er jeg enig med PHK.

Men det gør alligevel en stor forskel for (især fremtidige) softwarepatenter i Danmark om vi siger ja eller nej ved folkeafstemningen om patentdomstolen.

I dag er det kun cirka 1 ud af 10 patenter fra EPO som valideres i Danmark, og kan håndhæves her. Softwarepatentet på faneblade, der blev omtalt ved førstebehandlingen af L 22 (lov om patentdomstol), er eksempelvis ikke valideret i Danmark.

Hvis vi siger nej til patentdomstolen, siger vi også nej til at EUs enhedspatentbeskyttelse skal omfatte Danmark. Der skal stadig ske en særskilt dansk validering for at et EPO (software) patent skal kunne håndhæves hos os.

Hvis vi siger ja til patentdomstolen, vil alle (fremtidige) EPO patenter der "valideres" som EU enhedspatent få umiddelbar gyldighed i Danmark sammen med de øvrige EU lande. Det må antages at en meget stor andel af EPOs patenter (tæt på 100%) vil falde i den kategori, da EU udgør en stor del af EPOs område.

Hvis vi siger ja til patentdomstolen, vil der altså helt automatisk ske en 10-dobling i antallet af EPO patenter (herunder de meget problematiske softwarepatenter) som er gældende i Danmark, og som danske virksomheder og offentlige institutioner skal kæmpe med.

Alle bruger software, og risikerer en retssag for at krænke softwarepatenter. Softwarepatenter er ikke kun et problem for virksomheder der udvikler software.

Jarle Knudsen

Ja, men de er ikke prøvet ved en domstol, og derfor ved ingen om de overhovedet er gyldige. Når så et af disse patenter skal prøves, så skal sidste instans være dansk højesteret, og ikke EU-patentdomstolen.

"If people had understood how patents would be granted when most of today's ideas were invented, and had taken out patents, the industry would be at a complete standstill today.… The solution to this is patent exchanges with large companies and patenting as much as we can."
http://web.archive.org/web/20010218085558/http://bralyn.net/etext/litera...

Så meget for gavnlighed af patenter.

Henrik Secher Jarlskov

Det er da vist rimelig tydeligt hvem der har mest indflydelse på Christiansborg i disse dage når man ser hvor vilde politikerne er med at få fælles Patentdomstol!

Hvis man derimod kigger på statistikken over Danmark og ser hvor mange små og mellemstore virksomheder vi har modsat de helt store så tegner der sig et billede af at vi burde kæmpe og forsvare de værktøjer og det fundament der gør at disse typer virksomheder vil klare sig.

Danmark er i forvejen et dyrt land på mange områder ift. at starte virksomhed, offentlig registreringer og krav til IT-systemer. Lad nu være med at tilføje linien: "Dyrt i Advokatgebyrer for forsvar af simple ideer og softwareprogrammer"

Men det kunne da være sjovt at se om man kunne stable et alternativ forslag på benene når nu vi alligevel skal stemme om det... Hvad med følgende stemmesteddel:

  1. Jeg stemmer for at vi skal tilslutte os den Fælles-Europæiske Patentdomstol og afgive suverænitet!

  2. Jeg stemmer imod den Fælles-Europæiske Patentdomstol og ønsker at tingene bliver som de er!

  3. Jeg ønsker at Danmark skal arbejde aktivt med at få nedlagt patenter i EU og gå forrest ved at nedlægge begrebet patenter i Danmark. Alle advokater der i dag ernærer sig ved dette tilbydes passende omskoling!

... Der kan være anvendt ironi i visse formuleringer :)

Kristian Klausen

Vælger Danmark at stå uden for EU-patentdomstolen, så får det følgende konsekvenser:
1. Danmark vil på et senere tidspunkt kunne tilslutte sig EU-patentdomstolen.
2. En særdomstol bliver ikke øverste myndighed i patentsager – istedet forbliver Højesteret øverste myndighed.
3. Enhedspatenter bliver ikke gyldige i Danmark. Danske virksomheder kan spare penge på patentforsvar.
4. Danske patenttagere kan få enhedspatenter i de lande, der har tilsluttet sig enhedspatentet.
5. Danske patenttagere skal (lige som nu) betale for at få patenter valideret i Danmark.
6. Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen.
Kilde: http://oletange.wordpress.com/2013/12/22/konsekvenser-ved-at-sta-uden-fo...

Kunne ikke formulere det bedre selv, men er der reelt set nogle ulemper? Kan ikke lige umiddelbart selv finde nogen.

Jacob Christian Munch-Andersen

  1. Danmark får ikke indflydelse på udformningen af EU-patentdomstolen.


Der tager du helt fejl. Hvis vi stemmer ja får vi principielt en lille smule indflydelse, men da den vil blive forpagtet af vores politikere som gennemsnitligt ikke aner hvad der foregår er indflydelsen reelt nul.

Vælger vi derimod at stemme nej så er vores politikere tvunget til hårdhændet forhandling hvis de skal rette så meget op på systemet at vi kan tilslutte os.

Indflydelse får man ikke ved at være en nikkedukke.

s_ mejlhede

men om der er nok der stemmer, så det også bliver et gyldigt nej.

Så med lidt held kan en stemme på ja, være med til at bære et nej i gennem, sådan som jeg har forstået det ?

Men svar til PHK om dokumentation for deres gavnlige virkning.

Ja mange firma og advokater lever godt af patenter og det er gavnligt for dem, men du mente vel om det er gavnligt for samfundet ?

Det er det vel hvis du mener at følgende er en fordel.

  • At udviklingen af dampmaskiner blev sat i stå, med laver ydelse og øget forbrug af brændsel ind til patenter var udløbet.

  • At ikke alle modtager den medicin behandling som kunne gavne dem, fordi patenter gør det for dyr.

  • At et lille firma ikke kan udvikle en telefon, eller mange andre ting, da det kræver adgang til mere ind 100.000 patenter. Som man skal betale for at bruge.

  • At vi fik 50 år med giftigt bly i benzinen, da alternativer var patenteret og der for dyre.


Og jeg siger det igen og igen inden vi får de normale indspark af lobbyister (her Kim Garsdal Nielsen) og advokater som lever af patenter reglerne, og hvor budskabet er.

  • Vi kan ikke overleve som lille land hvis vi ikke følger de andre.

  • Som med piratkopiering, det koster os milioner.

http://www.ted.com/talks/rob_reid_the_8_billion_ipod.html


Men jeg siger igen og igen og igen og igen.

Patenter, især på software, gavner og beskytter ikke dansk industri, eller den lille udvikler. Den hindre istedet udvikling, og virker som beskyttelse for store virksomheder, der kan udstede dummebøder til iværksætter og mindre firma(under 1.000 ansatte), som er de fleste i Danmark.

Benny Lyne Amorsen

1) Flere nej-stemmer end ja-stemmer


Det er ikke tilstrækkeligt. Der skal være flere nej-stemmer end summen af ja-stemmer, ugyldige stemmer og blanke stemmer. At stemme blankt er det samme som at stemme ja -- det er IKKE det samme som at undlade at stemme. Det er modsat almindelige valg til f.eks. folketinget, hvor blanke stemmer ingen betydning har ud over symbolsk.

"Til lovforslagets bortfald kræves, at et flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere, dog mindst 30 procent af samtlige stemmeberettigede, har stemt mod lovforslaget."

Peter Holm Jensen

Fordel ved ikke at være med i patentdomstolen:
Vi kan ikke komme ud for at få noget trukket ned over
hovedet, højesteret har sidste ord.

Fordele ved at være med i patentstolen:
Patent gyldigt i Danmark eller ej, betyder intet hvis vi
vil sælge til hele verden, er vi nød til at spille med,
så er det måske bedre at få en lille indflydelse på
hvordan domstolen skal arbejde.

Hvem har magten:
Ja det har politikkerne jo, eller har de, er de ikke
under indflydelse fra store pengestærke firmaer, er
det i bund og grund ikke dem der bestemmer, med
f.eks. tilskud til partierne og stort lobbyarbejde
alle steder. Men politikkerne skal også vælges og i dag skal
der ikke meget slinger til i valsen før
jungletrommerne går på internettet, så her er et
angrebspunkt for andre grupper.

Hvad med pressiongrupper ?, os open source folk og  
andre fornuftige mennesker, eller skal  
pressionsgrupperne skaleres op så de virkelig kan  
matche de pengestærke og få lavet folkelige  
opinioner mod tåbeligheder. Er det i bund og grund  
ikke lykkedes at få GMO fra Monzanto ud af Europa  
(selvom de nu prøver ved at komme ind gennem  
Novozymes, men det skal Novozymes nok komme til at  
fortryde en dag)

Hvad med historien, eller den korte hukommelse:
Europa i trediverne hvor alle blev sig selv nok, det endte
i en krig, burde vi være blevet klogere af det, og lært at
samarbejde, og at betragte et problem som en patentdomstol
som en af de sten i skoen demokratiet (Europademokratiet, ja
ja det kunne virke bedre, men det er en anden artikkel)
burde tage sig af.....

Det korte af det lange, skal der stemmes for eller imod, tja
Nogen stemmer NEJ fordi de er mod EU, fair nok, Nogen
stemmer JA fordi de er for EU, fair nok. Nogen stemmer Ja
eller Nej eller undlader fordi de ikke kan lide patenter,
og har deres grunde til valget, jeg skal ikke give gode råd.....

Peter Kyllesbeck
Kjeld Flarup Christensen

I DI, tidligere kendt som Dansk Industri, er Chef for Erhvervsjura og CSR Kim Haggren positiv over for en dansk deltagelse i patentdomstolen.

Ja selvfølgelig er han det. Han er jo jurist. Han skal jo også tænke på sin egen stand, og de eneste som reelt har gavn af patenter er netop jurister.

På samme måde er embedsmændene i ministerierne jo fra en side af DJØF'ere, så derfor er de naturligvis positive overfor mere juristeri.

Benny Lyne Amorsen

Blanke stemmer er ugyldige i henhold til §1 i Bekendtgørelse om bedømmelse af stemmesedler afgivet til folkeafstemninger

Ja, men ugyldige stemmer er stadig afgivne stemmer. Det fremgår af optællinger fra tidligere folkeafstemninger. Min fortolkning er at hvis man afgiver stemme, så deltager man i folkeafstemningen. Den fortolkning havde jeg egentlig opfattet som rimeligt uproblematisk, men det er den så øjensynligt ikke.

Bekendtgørelsen siger intet om det, desværre.

Hvis det kun handler om at der skal være flere nej-stemmer end ja-stemmer, hvorfor skriver man så ikke præcist det i loven? Den knudrede formulering om "flertal af de i afstemningen deltagende folketingsvælgere" må have en grund.

Ivo Santos

Jeg har som sådan ikke noget i mod den der patentdomstol. EU har af flere omgange bevist at de ikke er til at stole på, derfor er et af kravene til et ja til patentdomstolen at vi i Danmark for et forbehold for visse patent typer så som softwarepatenter, samt dna patenter, for eller ser jeg ingen grund til at godkende en europæisk patent domstol.

Kristian Beyer

Det største problem i afstemningen om EU patentdomstolen bliver misinformation. Debatten viser allerede tegn på at fakta sættes til side for at fremme sit eget synspunkt.

Tanken om at EU patentdomstolen er en trojansk hest for en forandring af den materielle patentret (hvad der kan patenteres) er uden reel begrundelse. Med domstolen vil der ikke være forskel på hvad kravene til at opnå et patent skal være.

Derimod betyder domstolen, at hvis du som enkeltperson eller virksomhed har et problem med et patent (fx at du ikke mener det opfylder kravene for patentering) så skal du kun henvende dig ét sted frem for 25. Man kunne tro at den slags ville vinde gehør hos interessenter som primært argumenterer med hensynet til de små virksomheder.

@Hans: Der er masser af patenter på opfindelser som involverer software som er prøvet ved domstolene – ofte med en påstand om at reglerne i EPK eller den nationale patentlov ikke tillader opfindelser som anvender software. Nogle patenter falder andre opretholdes, men ingen domstol har nogensinde sat spørgsmålstegn ved om software må nævnes i en patentansøgning. Derimod er der jo som bekendt det krav at en opfindelse ikke bliver teknisk bare fordi den nævner software. Det er en gammel snak som vi har haft et par gange før.

Faktum er at det altid (lige siden EPK blev formuleret) har været mulighed for at få patenter på alle tekniske områder, uanset om der er software involveret – hvis de formelle krav for at opnå patent er opfyldt. Sådan er det i øvrigt på alle områder.

Poul-Henning Kamp Blogger

Man kunne tro at den slags ville vinde gehør hos interessenter som primært argumenterer med hensynet til de små virksomheder.

Patenter er empirisk ikke til fordel for små virksomheder og derfor næppe heller for samfundet som sådan.

Inden vi laver om på patentsystemet bør der laves en tilbundsgående og upartisk undersøgelse af patentsystemets effekter, gode som dårlige, med og uden den foreslåede ændring.

At en eller anden patentadvokat påstår at "Tanken om at EU patentdomstolen er en trojansk hest for en forandring af den materielle patentret (hvad der kan patenteres) er uden reel begrundelse." overbeviser ikke mig om noget.

Tværtimod: Hvis ændringen var så triviel, ville de store firmaer ikke have købt så mange lobbyister til at få denne ændring igennem.

Og ja, vi er helt enige om at "Det største problem i afstemningen om EU patentdomstolen bliver misinformation." men resten af dit indlæg trækker den anden vej.

Peter Mogensen

@Kristian

Jeg tror dem, der har en anden holdning til softwarepatenters gavnlighed end dig, fik lært lektien i din overskrift på den hårde måde flere gange under patent-direktivets behandling tilbage i 2003/2004.

Tilliden blandt software-udviklere til patent-professionelle, der argumenterer for softwarepatenter og navnlig de styrelser og politikere de rådgiver kan derfor nok ligge på et lille sted.

Kristian Beyer

@PHK: At patenter empirisk ikke er til fordel for små virksomheder er vist en tilsnigelse. Der er lavet masser af empirisk, neutral forskning om patent systemet. Noget understøtter systemet som det ser ud nu andet taler for ændringer. Men at der er empirisk bevis for at små virksomheder ikke har gavn af patenter er ikke korrekt.

Jeg tror også det kunne gavne debatten at se ud over den seneste beslutning om en EU patentdomstol. Den er ikke opfundet af pengegriske virksomheder eller andre kapitalistiske skræmmebilleder man kan tegne op. den er et politisk ønske født sammen med den Europæiske union. Aftalen om en domstol er resultatet af 40 års forhandling, og støttes blandt andet af SMV organisationer på europæisk plan så vidt jeg ved.

Hvis jeg har skrevet noget i mit indlæg som er forkert så retter jeg det naturligvis.
@Peter: Jeg er ikke helt sikker på hvilken lektie du hentyder til. Jeg bestræber mig altid på at argumentere sagligt og baseret på det jeg ved noget om. Tilbage i 2003/04 lærte jeg primært af debatten at respektere vedholdenheden hos interessenterne på begge sider, som desværre førte til et dårligt resultat ift. at beskytte europæisk praksis mod det der kommer fra USA.

Jesper Lund

Tanken om at EU patentdomstolen er en trojansk hest for en forandring af den materielle patentret (hvad der kan patenteres) er uden reel begrundelse.

Du har (ligesom mange andre) meget travlt med at fremhæve at enhedspatentet og patentdomstolen ikke ændrer på det formelle grundlag for at udstede patenter efter EPK eller bedømme deres gyldighed (for så vidt angår det sidste punkt køber vi dog katten i sækken ved at sige ja nu, da ingen ved hvad patentdomstolens praksis vil blive i forhold til softwarepatenter; om 10 år vil vi være meget klogere på dette punkt).

Men på det helt lavpraktiske plan er det i dag kun ca 10% af alle EPO patenter som bliver valideret i Danmark. Ved til tiltræde patentdomstolen og enhedspatentet vil den andel vokse til (næsten) 100% via enhedspatenteffekten.

Så hvis man vil begrænse problemerne med softwarepatenter i Danmark, herunder ikke mindst for det relativt store antal (software)virksomheder som alene opererer på det danske hjemmemarked, er et nej til patentdomstolen det bedste valg.

Peter Mogensen

Jeg bestræber mig altid på at argumentere sagligt og baseret på det jeg ved noget om.

Det er muligt at det er sådan du opfatter dig selv og du ved givetvis rigtig meget mere om patenter end jeg og andre her. Til gengæld er der folk, der ved betydeligt mere om software end du gør og mit indtryk er at mange af dem også er af den opfattelse at patenter ikke er noget vi har for patenters skyld og at det ofte virker som om patent-folk er lidt for begejstret for deres fag grænsende til at tro at det er guds gave til menneskeheden.
Det er selvfølgelig forståeligt at man går op i sit fag, men når det sker på bekostning af andre folks fagområder så skal man ikke forvente at blive mødt med smil i al uendelighed.
Du kan så selvfølgelig mene at det omvendte også gælder, men jeg vil nok vove den påstand at patenter i sig selv er et ret unyttigt produkt sammenlignet med software. Jeg tror ihvertfald ikke vi bliver et mere produktivt "videnssamfund" af at uddanne flere patent-jurister.

Men det provokerer mig at du indirekte beskylder andre for lemfældig omgang med sandheden. - min erfaring med patent-etablismentet taget i betragtning.
Nu har jeg fulgt den her debat i over 10 år og uagtet hvad du mener om din egen tilgang, så tror jeg ikke, at jeg EN ENESTE gang har mødt en patent-jurist/agent, der har forholdt sig sagligt til den kritik, der er blevet rejst.
Nu har I ellers haft over 10 år til at finde ud af hvad den går ud på - og den har været grundigt dokumenteret offentligt (bl.a. på ffii.org).
Men istedet er det igen og igen endt i newspeak, der tilsyneladende bevidst forsøger at undgå at forholde sig til kritikken - med floskler som "Retstilstanden ændres ikke" osv.
Hvor mange gange har vi f.eks. ikke måtte høre på at vi, den ene dag, ikke har software-patenter i EU (fordi det var opportunt) og, den næste dag, pludselig får at vi at vi skam hele tiden har haft software-patenter. Og flosklen om de "rene" softwarepatenter. Osv ...

Det faktum at ingen patentfolk overhovedet har ønsket ærligt at forholde sig til kritikken der er blevet rejst skønt at have haft over 10 år til det, gør at jeg har meget svært ved at konkludere andet end at "offerets" gerningsmand er patent-folkene.

Peter Holm Jensen

Det her drejer sig ikke om en afstemning for eller i mod patenter, det drejer sig om for eller i mod en dansk deltagelse i en EU patentdomstol, ikke om den kommer eller ej, den kommer bare uden os.

... og efter min mening drejer det sig også om hvordan Danmark får mest mulig indflydelse på patenter i fremtiden og på hele jorden (måske senere udvidelse til hele solsystemet også) og ikke kun i Danmark.

Kristian Beyer

”Jeg tror i hvert fald ikke vi bliver et mere produktivt "videnssamfund" af at uddanne flere patent-jurister.” Den udtalelse er jeg fuldstændigt enig i.

Vi bliver et rigere samfund af at mennesker tænker nye tanker og bringer dem på markedet som nye produkter eller services. Her er patenter en vigtig komponent synes jeg. Passionerede mennesker – uanset om du er ingeniør eller jurist – er hele essensen i det at skabe nyt.

Jeg er obs på, at der er folk som ikke synes det samme som jeg og ikke bifalder min holdning, men jeg forventer, at de accepterer, at jeg har den holdning.

Jeg er lodret uenig med dig i at der aldrig er nogen der forholder sig til den kritik som mere eller mindre sagligt bliver fremført. Det du anser som værende floskler eller newsspeak er i realiteten valide argumenter. Når jeg siger ”retstilstanden ændres ikke” betyder det at de berørte parter ikke får ændret deres retsstilling materielt. Når jeg taler om ”rene software patenter” (det er efterhånden lang tid siden), så er det en konkret henvisning den europæiske praksis vedrørende ”Further technical effect”. Jeg kunne vælge at være provokeret over, at andre ikke sætter sig ind i EPO´s praksis, men jeg vælger at lade være for det ville ikke føre nogen vegne. Det jeg vælger at gøre i stedet, er at fremføre mine argumenter og forholde mig til udsagn som jeg er enten enig eller uenig i.

Det faktum, at der ikke er en eneste der anerkender fakta vedrørende patentdomstolen som jeg gør opmærksom på synes jeg forstemmende. Når jeg pointerer at der har været ført retssager om opfindelser som involverer software.

@ Jesper: det er netop en pointe – uanset om man kalder det floskler eller newsspeak – at regelgrundlaget for patentdomstolen, som det er beskrevet i artikel 24 er unionens regler og EPK. Aftalen om EU patentdomstolen tilfører ikke ny materiel ret for dem der søger patent. Jeg har ikke set den statistik du henviser til vedrørende validering af EP patenter i Danmark. Kan du poste et link til dem?

@Peter Er helt enig, også i pointen omkring indflydelse på patentreglerne.

Poul-Henning Kamp Blogger

Det her drejer sig ikke om en afstemning for eller i mod patenter, det drejer sig om for eller i mod en dansk deltagelse i en EU patentdomstol, ikke om den kommer eller ej, den kommer bare uden os.

Det er i høj grad et spørgsmål om for eller imod patenter: Hvis Danmark opgiver suverænitet over patenter i Danmark, opgiver vi også muligheden for at reformere patenter fundamentalt, når vi indser at de ingen samfundsnytte gør mere.

Poul-Henning Kamp Blogger

Vi bliver et rigere samfund af at mennesker tænker nye tanker og bringer dem på markedet som nye produkter eller services. Her er patenter en vigtig komponent synes jeg

Er de ?

Hvad er de 5 seneste danske startup-firmaer kan du pege på, som hver har skabt 50 arbejdspladser mere end de ellers havde gjort, fordi de opnåede patentbeskyttelse ?

Nej vel ?

Patenter er strategiske våben for store transnationale firmaer, som gør det kropumuligt for "små opfindere" at komme nogen vegne med deres ideer, eller hvis de gør, bliver de tunget til at sælge dem billigt eller blive sagsøgt til fattiggården når en af de store peger hele arsenalet på dem.

Poul-Henning Kamp Blogger

Når jeg siger ”retstilstanden ændres ikke” betyder det [...]

At du overser at langt de fleste patenter aldrig når ind i en retssal hvor retstilstande gælder.

Langt de fleste patenter bliver brugt til at true firmaer til at betale en license, hvad enten patentet er validt eller ej, fordi det er alt for dyrt at får retstilstanden til at gælde.

Husk på, at hvis jeg skal trække $BIGCORP i retten for at få invalideret det patent de truer mig med, betaler jeg selv for fornøjelsen, selv hvis jeg vinder en klokkeren sejr.

Det er de færreste der har råd til den hobby, selv blandt firmaer.

Derfor kører patent-troldene med klatten i USA og med en EU patentdomstol langt nede i det sydlige udlandt bliver EU også fertile jagtmarker for dem.

Sune Marcher
Hans Schou

Det her drejer sig ikke om en afstemning for eller i mod patenter, det drejer sig om for eller i mod en dansk deltagelse i en EU patentdomstol, ikke om den kommer eller ej, den kommer bare uden os.


Afstemingen drejer sig om hvorvidt afgørelsen af patenters validitet skal være mere eller mindre national. Skal den foregå i DK eller ej?

EU-patentet, som Jesper Lund konsekvent kalder enhedspatentet og som egentlig bare er en klub for nogle lande der går sammen om noget, og som intet har med den Europæiske Union at gøre, burde gøre det klart for enhver, at Danmark lige så godt kunne melde sig ind under den amerikanske patentjurisdiktion.

Danmark er pt medlem af EU, men da vi rent faktisk er tættere på Washington end Hawaii er, så kunne vi lige så godt være medlem af United States of America, eller ASEAN for den sags skyld.

Så hvis nu Burkina Faso eller et andet land gerne ville være med i enhedspatentet, så er der egentlig ikke ret store problemer i det. Så tænker man straks, hvorfor er der ikke en verdenspatentenhed? Og det er sådan set tæt på at være det som det hele handler om. Der har aldrig være noget der hed et "verdenspatent", men det har i praksis blot betydet at patentet er udtaget i flere lande (der er mere væsentlige end Burkina Faso).

Så derfor:
* Verdenspatent? Nej tak.
* Afskaf patenter? Ja tak.

Hans Schou

Hej Kristian, kan du ikke lige gøre dit ejerforhold tydeligt, så vi har en chance for at forstå dine lidt mærkelige holdninger?

Kristian er uddannet jurist med speciale i patenter, og har tidligere arbejdet for Patent- og Varemærkestyrelsen. Han har så senere skiftet til anden arbejdsplads, men har stadig med patenter at gøre eller interessere sig bare for emnet, jeg er ikke helt sikker.

Udover at Kristian er for patenter, er han egentlig et meget sympatisk menneske ;-)

Peter Holm Jensen

eks 1:
Et lille firma opfinder et rigtigt smart støvsugermundstykke, skal det firma så ikke sikres lidt mod at nilfisk eller dyson bare laver en kopi ? Mit svar jo, for ellers får vi ikke en underskov af små firmaer.

eks 2:
en kæmpe medicinal koncern finder et eller andet naturligt gen XXK på en eller anden stuebirk, skal de så pludselig have patent på det, de har jo ikke fundet på det, kun opdaget det, så nej, men de bruger måske alligevel millioner for at få XXK omdannet til et samfundsnyttigt lægemiddel, det skal vel trods alt honoreres lidt, måske var XXK aldrig blevet opdaget hvis ikke der var udsigt til lidt usselt mammon.

eks 3.
Google/microsoft/Apple/"find selv på flere", prøver at få stoppet open source appen "genial regnemaskine" fordi appen bruger et "=" på en måde de har et endnu ikke ved en domstol afprøvet obskurt opkøbt patent på, er det rimeligt? ABSOLUT NEJ total showstopper for innovationen.

Jeg mener simpelt hen ikke at tingene er så lige til som et nej eller ja, og slet ikke ved en tåbelig dansk folkeafstemning om medlemskab af en klub, hvor resultat af valgkampen alligevel bliver en masse ligegyldigt ævl, som mindst 90% af de stemmeberettiget ikke enten interessere sig for/fatter en bønne af.

Det her er og bliver et verdensproblem....

Kristian Larsen

Vi kigger lidt på historikken:

"ftalen om EU patentdomstolen tilfører ikke ny materiel ret for dem der søger patent."

Nej, men EPO har godkendt både e-handels patentet og amazon 1-click (som i EPO regi så blev til 2 patenter) - begge dele blev iøvrigt invalideret i retssale, hvilket EPO offentligt gjorde opmærksom på at de syntes var forkert - mao. vi stoler ikke på EPO, at sige ja til patentdomstolen vil udbrede EPO's praksis.
Det er vi helt grundlæggende ikke interesserede i.

Jesper Lund Stocholm Blogger

du ved givetvis rigtig meget mere om patenter end jeg og andre her. Til gengæld er der folk, der ved betydeligt mere om software end du gør

Så debatten består af to grupper - én med meget viden om patenter men ikke så meget om software, og én med meget viden om software men ikke så meget om patenter ... og de to grupper forsøger at få en givtig diskussion omkring software-patenter.

Det er ikke uden grund, at debatterne ofte bliver lidt langtrukne ...

Poul-Henning Kamp Blogger

Ordet "retstilstand" dækker over både regelfortolkningen hos domstole og myndigheder

Patent-tvister når sjældent i nærheden af myndigheder og den "gældende retstilstand".

Der kommer et brev fra en advokat, så bliver der holdt nogle møder hvorefter den mindre part beslutter sig for at bøje sig fremover og tage hvad der kommer, fordi det kun ligner en dårlig forretning og ikke sikker ruin.

Per Gøtterup

Almindelig EU modstand vil med garanti også få folk til at stemme nej her. Regeringen tør ikke spørge befolkningen om de stadig synes at EU er et projekt de vil støtte fordi de ved at at det vil ende med en afvisning. Den stigende EU-modstand vil så få folk til at stemme nej til alle ja/nej EU-spørgsmål af mangel på et for/imod spørgsmål. Det er jo derfor de heller ikke tør sætte forbeholdene til afstemning.

ab ab

Så debatten består af to grupper - én med meget viden om patenter men ikke så meget om software, og én med meget viden om software men ikke så meget om patenter ... og de to grupper forsøger at få en givtig diskussion omkring software-patenter.

Det er ikke uden grund, at debatterne ofte bliver lidt langtrukne ...

Det er ikke mit indtryk, at man behøver være særligt vidende om hverken patenter eller software for at tage stilling til spørgsmålet om DK's tilslutning til den fælles patentdomstol.

Følgende ligger fast:

  1. Hvis DK ikke tilslutter sig, kan danske virksomheder alligevel nyde alle fordele ved enhedspatentet, bortset fra, at de skal betale et mindre beløb oveni for at deres patent skal gælde i Danmark udover resten af EU.

  2. Hvis DK tilslutter sig, sparer virksomhederne nogle hundrede kroner per patent, og der bliver måske oprettet en nordisk afdeling af domstolen, som måske får nogle danske dommere.

  3. Hvis DK tilslutter sig, kan vi til gengæld være sikre på, at de mange patenter i Europa, der hidtil ikke har været udtaget i Danmark, også kommer til at gælde her fremadrettet og det betyder, at små danske virksomheder pludselig vil blive tvunget til at tage stilling til et væld af tvivlsomme patenter, som de potentielt skal betale afgifter for at bruge eller alternativt betale advokatudgifter for at få annulleret.

  4. Hvis DK ikke tilslutter sig, er det overvejende sandsynligt, at danske virksomheder ikke vil blive ramt/omfattet af en stor del af de tvivlsomme EU-patenter.

På baggrund af ovenstående er det i mine øjne ret åbenlyst, at dansk økonomi har mere at vinde ved at stå udenfor end ved at gå med. Det burde de fleste kunne forholde sig til uden nødvendigvis at vide noget særligt om hverken patenter eller software.

David Rechnagel Udsen

På baggrund af ovenstående er det i mine øjne ret åbenlyst, at dansk økonomi har mere at vinde ved at stå udenfor end ved at gå med. Det burde de fleste kunne forholde sig til uden nødvendigvis at vide noget særligt om hverken patenter eller software.

Sjovt at du glemmer at nævne en 5. pointe, at hvis Danmark står udenfor, så kan det være det fraholder store udenlandske virksomheder fra at gøre forretning i Danmark. Jeg tør ikke sige de præcise konsekvenser af det, det ved jeg ikke. Men danske virksomheder der kommer til at sælge et produkt uden for Danmark (hvilket ikke er utænkeligt), kommer med god sandsynlighed til at være under denne domstols ret, hvor Danmark ikke har noget at skulle have sagt. Så danske virksomheder vil nok mærke konsekvensen af patentdomstolen om vi er med eller ej.[0] Spørgsmålet er bare om vi gider have noget at skulle have sagt.

[0] Det kan næppe betale sig at lave et produkt for det danske marked, som bryder nogle enhedspatenter, og et andet produkt for det europæiske marked, som opholder de patenter. Man ender med at lave det sidste produkt, ellers mister man sit eksportmarked. Produkter man køber i Danmark af danske virksomheder (som er på et mere generelt niveau end brød og mælk) vil uden tvivl være underlagt den europæiske patentdomstol i praksis.

ab ab

så snart næsen stikkes ud over en grænsebom sidder man i saksen....

Ja men det har altid været sådan, at eksportvirksomheder har skullet forholde sig til eksportmarkedernes patentforhold, så det er der sådan set ikke noget nyt i ud over, at det bliver mere harmonisk på EU-plan hvad enten vi stemmer ja eller nej.

ab ab

at hvis Danmark står udenfor, så kan det være det fraholder store udenlandske virksomheder fra at gøre forretning i Danmark.

Det er der mig bekendt ikke noget belæg for at påstå og den resterende argumentation i dit indlæg bidrager efter min opfattelse ikke til at sandsynliggøre dette yderligere. Det er vigtigt at huske, at det for danske eksportvirksomheder aldrig har kommet på tale (som følge af patentforhold) at lave to forskellige produkter for hhv. hjemmemarkedet og eksportmarkedet. Det er alene et spørgsmål om hvor mange patentroyalties, man skal betale i forhold til salg på hhv. hjemme- og eksportmarkedet.

Poul-Henning Kamp Blogger

Nej, det er fordi der er nogle ting, som folk simpelthen ikke er intelligente nok til at blive spurgt om.

Der er noget du helt har misforstået om hvad demokrati går ud på: Der er per definition ikke noget folket ikke er kompetente til at svare på.

Når det er sagt, så er det helt rigtigt som det bliver indikeret ovenfor, at vores politikere spiller et ekstremt fedtspil og det er fordi de udemærket ved at de overhovedet ikke har folkelig opbakning til hvad de går og roder med.

Hvis vores politikere havde rygrad, ville de lave en folkeafstemning der spurgte "Hvor meget EU ? [ ] Mere, [ ] Tilpas, [ ] Mindre"

Men alle er ret sikre på hvad resultatet ville blive og det er ikke hvad politikerne selv mener (De er i snit 30-40 % mere EU glade end befolkningen viser undersøgelser) og derfor spørger de naturligvis ikke.

s_ mejlhede

Nej, det er fordi der er nogle ting, som folk simpelthen ikke er intelligente nok til at blive spurgt om.

Ja du må tale for dig selv.

Jeg mener nok jeg kan, samt store dele af resten af befolkningen også er kloge nok kan sætte sig ind i tingene. Men at man så ikke gør det, har noget med tid og ressourcer. Derfor vil mange nok stemme efter hvad de høre fra personer som har sat sig ind i tingene og som de stoler på.

Der for at lobbyister kan have så meget indflydelse, selv om de tit er dem der er mest inde i stoffet, så er deres meninger til salg for dem som har råd til at betale, og deres forhold til sandheden ikke altid helt korrekt.

Poul-Henning Kamp Blogger

Sjovt at du glemmer at nævne en 5. pointe, at hvis Danmark står udenfor, så kan det være det fraholder store udenlandske virksomheder fra at gøre forretning i Danmark.

Mener du at det ville være en fordel eller en ulempe ?

Det er overhovedet ikke klart for mig at det skulle være en ulempe.

Amazon bidrager overhovedet ikke til det danske samfund: De skaber ingen jobs, de betaler ingen skat (men dog muligvis moms ?).

Kristian Beyer

@Keristoffer: Det er ikke helt korrekt at danske virksomheder ikke laver flere forskellige versioner af deres produkter til forskellige markeder, det sker Jeg ved fx at Danfoss markedsfører forskellige versioner af nogle produkter på forskellige markeder - normalt er det dog baseret på markedsforhold, men kan også skyldes rettigheder.

Der er en række andre hensyn der skal tages i betragtning når man har mange forskellige patenter frem for et enkelt som dækker et helt marked. Først og fremmest er det ikke bare patentgebyret der er en omkostning. Der skal også bruges administrationsomkostninger på at vedligeholde patenterne og du skal afsøge flere myndigheder når du skal vurdere om dine nye ideer er i konflikt med allerede udstedte patenter.

For danske virksomheder betyder det at de ikke bare kan ignorere det danske marked fordi det er deres hjemmemarked - og dermed større omkostninger. Disse omkostninger er skønnet af Dansk Erhverv til at udgøre 150 mio. årligt

s_ mejlhede

Ja du må tale for dig selv.

Jeg mener nok jeg kan, samt store dele af resten af befolkningen også er kloge nok til at sætte sig ind i tingene. Men at man så ikke gør det, har noget med tid og ressourcer at gøre. Derfor vil mange nok stemme efter hvad de høre fra personer som har sat sig ind i tingene og som de stoler på.
Men det gør det jo ikke dumt, du retter dig vel også efter hvad din elektriker og VVS mener er den rigtige måde at lave tingene på, men du bestemmer stadig hvordan du vil have det færdige resultat.

At man ikke kan lægge rør og el i et hus, betyder jo ikke at man kan få bygget et, og bo i det. Der for kan man også finde ud af stemme selv om stoffet ikke er nem.

Din argumentation bruger man når, man ikke kan får det resultat som man vil have, fordi flertal ikke mener det samme som dig, men det er så fordi de er dumme, ikke.

Lige som nej til Euro, de fleste politiker mente at det var meget dumt og uovervejet at vi stemte nej, vores rente vil stige og være højere, og det vil gå dårligere økonomisk ind i de lande, som kom med, som Itaien, Grækenland og Spanien. Ja den Danske befolkning var dumme og stemme nej, selv om alle eksperter og de fleste politiske partier var for.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Der er noget du helt har misforstået om hvad demokrati går ud på: Der er per definition ikke noget folket ikke er kompetente til at svare på.


Det har du ret i - "pr definition". Men derfor kan man godt tænke sit, når der argumenteres imod ophævelse af forbeholdet for indføring af Euroen med, at vi mister vores danskhed, hvis vi ikke har dronningen på vores mønter.

Groft sagt kan man sige, at et folketingsvalg er en øvelse i, at 4 millioner idioter vælger nogen til at administrere vores land, der er bedre til det end de selv ville være - og giver dem tillid til, at de er gode, kompetente politikere, der kan forvalte embedet korrekt og lave "gode" beslutninger. Men når folket selv skal til at bestemme konkrete ting ifbm folkeafstemninger, så falder kæden (i nogle tilfælde) af.

Poul-Henning Kamp Blogger

Det har du ret i - "pr definition". Men derfor kan man godt tænke sit, når der argumenteres imod ophævelse af forbeholdet for indføring af Euroen med, at vi mister vores danskhed, hvis vi ikke har dronningen på vores mønter.

Absolut.

Men vi har et demokrati og vores grundlov definerer folkeafstemninger som den ultimative afgørelse og derfor er der ikke noget folket ikke kan spørges om.

Men det underminerer hele intentionen i vores grundlov totalt når politikerne spørger folket om farven på handsken, fremfor om de vil gribe dørhåndtaget.

Jesper Lund Stocholm Blogger

Men vi har et demokrati og vores grundlov definerer folkeafstemninger som den ultimative afgørelse og derfor er der ikke noget folket ikke kan spørges om.


Jeps - og jeg prøver sådan set heller ikke at undsige vores Grundlov. Men at folket "kan" spørges om alt er ikke det samme som at jeg ikke er ganske godt tilfreds med, at de ikke "bliver" spurgt om alt. Et eksempel på dette er netop afstemningen om patentdomstolen. Jeg er relativt tryg ved, at det bliver et "Ja" - men jeg mener ret beset ikke, at befolkningen generelt på nogen som helst måde er klædt på til at foretage et informeret valg om den.

Vi burde ikke have været spurgt.

Kristian Beyer

men EPO har godkendt både e-handels patentet og amazon 1-click (som i EPO regi så blev til 2 patenter) - begge dele blev iøvrigt invalideret i retssale, hvilket EPO offentligt gjorde opmærksom på at de syntes var forkert


Amazons legendariske one-click patent har levet en omtumlet tilværelse, men her er historien:
US5960411 - er det originale patent og lever stadig - dog i en tilrettet udgave efter administrativ omprøvning
Det oprindelige patent endte med at blive til forsøg på 4 europæiske patenter hos EPO
EP0902381 - det første forsøg endte med at blive trukket tilbage af Amazon efter prøvning hos EPO som ikke fandt det patenterbart
EP0927945 - andet forsøg blev faktisk meddelt af EPO men omfattede meget få lande (fx ikke DK) endte med at blive annulleret efter prøvning af bla. Interflora og FFII
EP1134680 - er en afgrening af det oprindelige patent (forsøg på at videreføre en mindre del af det oprindelige dokument) endte med at blive afvist
EP2299398 - endnu en afgrening som jeg ikke helt kan tyde skæbnen af i den database jeg har adgang til. Sandsynligvis er det endnu et forsøg på at holde patentet i live - og spild af Amazons penge.
Sagen var også appeleret (T07/1244) til det såkaldte Board of Appeal under EPO som blandt andet sagde:"the Board does not consider that the idea of reducing the number of steps necessary to make an order would contribute to inventive step.". og "in the Board's view, the subject-matter of claim 1 would have been obvious to a skilled person"

Jeg har ikke viden om at EPO har talt til fordel for Amazons patent, men måske har jeg overset en historie. Vil gerne se den nyhed hvis du har et link.

Poul-Henning Kamp Blogger

Vi burde ikke have været spurgt.

Det er jeg ikke enig med dig i: Vi bør og skal spørges hvergang man demonterer dele af den nationalstat Grundloven er fundament for.

Men spørgsmålet skal bestemt være formuleret fornuftigt og det kriterie er det i bedste fald kun den allerførste EF afstemning der kan siges at leve op til og selv den var en slem gang fedtspil (jvf. "Fællesskab"/"Union" oversættelsen)

Spørgsmålet om patent-retten er ikke formuleret fornuftigt og derfor vil afstemningen blive en proxy for folkets generelle holdning til EU og alt muligt andet, mere end et svar på hvad der blev spurgt om.

Poul-Henning Kamp Blogger

Ja, det gør jo bestemt ikke problemet mindre :-)

Hele balladen er at man ikke havde en urne der var stor nok.

Et rigtigt folkestyre udvælger 179 tilfældige danskere som "idømmes" en embedsperiode i landets politiske ledelse som et offentligt ombud, præcis som det at være nævning eller hegnssynsmand.

Det var ikke teknologisk muligt tilbage i 1700-tallet og derfor lavede man en approximation ved at vælge de 179 med det nuværende system.

Danmark kunne få et uendeligt mere legitimt Folketing og spare uanede millioner hvis man udnyttede nutidens teknologi på dette punkt.

Tænk bare hvor meget båndbredde der kunne spares i pressen, hvis man ikke behøvede at dække politikere der prøver at blive genvalgt ?

Gert Madsen

Ja, det gør jo bestemt ikke problemet mindre :-)


Uanset om man syntes at noget er dårligt, skal man først udskifte det, når man har noget bedre at sætte i stedet.

Der er intet, der tyder på at folketingspolitikerne har sat sig ind i problematikken om EPO, Patentdomstol og/eller softwarepatenter.
Det kan være at de gør det, når nu det skal til folkeafstemning.

ab ab

Hej Kristian

Det er ikke helt korrekt at danske virksomheder ikke laver flere forskellige versioner af deres produkter til forskellige markeder, det sker Jeg ved fx at Danfoss markedsfører forskellige versioner af nogle produkter på forskellige markeder - normalt er det dog baseret på markedsforhold

Jeg erstatter gerne "aldrig" med "yderst sjældent" i nedenstående formulering uden at jeg mener, at det ændrer på den grundlæggende afvejning af ulemper og fordele:

Det er vigtigt at huske, at det for danske eksportvirksomheder aldrig har kommet på tale (som følge af patentforhold) at lave to forskellige produkter for hhv. hjemmemarkedet og eksportmarkedet.

For danske virksomheder betyder det at de ikke bare kan ignorere det danske marked fordi det er deres hjemmemarked - og dermed større omkostninger. Disse omkostninger er skønnet af Dansk Erhverv til at udgøre 150 mio. årligt

Har du evt. adgang til en kilde, som dokumenterer hvilke elementer der indgår i skønnet? Tal er som bekendt taknemmelige og jeg har kun kunnet finde DE's tal anført i en pressemeddelelse (1), der som sin grundlæggende forudsætning anfører, at det i dag koster 10-20 gange mere at udtage patenter dækkende EU sammenlignet med USA. Og hvis dét er den primære forudsætning for besparelsen, så styrter argumentet jo i grus, når man påpeger, at danske virksomheder får 95 pct. af besparelsen hvad enten Danmark går med eller ej.

Når nu vi har kastet os ud i en diskussion om tal og skøn, så er det måske værd igen at fremdrage den ofte citerede undersøgelse fra Boston University, som estimerer, at amerikanske virksomheder i 2011 havde direkte omkostninger for 29 milliarder USD som følge af patent-relaterede henvendelser / stævninger. 59 procent af virksomhederne var såkaldt "små og mellemstore virksomheder" som Danmark har en forholdsmæssigt stor andel af. Et skøn baseret på en direkte, BNP-forholdsmæssig omregning (3) af dette tal tilsiger, at danske virksomheder vil have årlige omkostninger på 522 millioner USD såfremt Danmark var underlagt amerikanske forhold på patentområdet, hvilket den fælles patentdomstol i mine øjne er et stærkt skridt på vejen mod.

Kilder:
(1) http://www.danskerhverv.dk/Nyheder/Sider/EU-patent-giver-store-besparels...

(2) http://papers.ssrn.com/sol3/papers.cfm?abstract_id=2091210

(3) https://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_%28nominal%29

ab ab

EP0927945 - andet forsøg blev faktisk meddelt af EPO men omfattede meget få lande (fx ikke DK) endte med at blive annulleret efter prøvning af bla. Interflora og FFII

Hvis vi nu forestillede os, at DK havde stemt ja til at blive tilsluttet patentdomstolen, så ville Amazons patent givetvis have omfattet Danmark. Derfra er der ikke langt til at forestille sig, at en eller flere danske webshop-indehavere (som givetvis ville være konkurrenter til Amazon) modtager et brev fra Amazon med besked om, at man krænkede deres one-click patent.

Konsekvensen heraf ville være, at de enten skulle betale en patentadvokat minimum 1.500 kroner for at lave den søgning, du har gennemført i det ovenstående, betale afgifter til Amazon og/eller gennemføre en retssag for at få invalideret patentet.

Hvordan skulle det gavne dansk økonomi, at et par tusinde små virksomheder hvert år skal trækkes gennem dén mølle? Gennem øget omsætning i advokatbranchen?

David Rechnagel Udsen

Mener du at det ville være en fordel eller en ulempe ?

Det var ikke en hensigt at udtale mig om at det er en fordel eller en ulempe, bare at Danmark vil mærke patentdomstolens effekt om vi deltager eller ej.

Jeg tør vædde med at der er nogen der vil anse det som en ulempe, at udenlandske virksomheder ikke opererer i Danmark.

Desuden, skal det faktisk siges, at Amazon.co.uk betaler dansk moms. Den britiske udgave af Amazon sælger så meget til Danmark, at de skal per EU-lovgivning betale dansk moms når man køber produkter hos dem. Det vil man også lægge mærke til når man ser på priserne hos Amazon.co.uk; der er tillagt en 25% moms på varerne (hvilket er mere end Storbritanniens), når man handler fra Danmark.

Ikke at Amazon giver arbejdspladser eller betale general virksomhedsskat i Danmark.

David Rechnagel Udsen

Det var ikke teknologisk muligt tilbage i 1700-tallet og derfor lavede man en approximation ved at vælge de 179 med det nuværende system.

Øh, Folketinget (og Landstinget for den sags skyld) er fra 1848. Det danske enevælde gjorde at man ikke havde brug for et ting som man har haft det i Storbritannien.

Derudover er Danmark ikke et demokrati, det er et repræsentativt demokrati. Så per definition, så er der en masse spørgsmål vi ikke skal stille borgerne, fordi vi har valgt repræsentanter til at tage beslutningerne for os.

Mikkel Lauritsen

Beklager det sene svar - Kristian Beyer skrev:

Vi bliver et rigere samfund af at mennesker tænker nye tanker og bringer dem på markedet som nye produkter eller services. Her er patenter en vigtig komponent synes jeg. Passionerede mennesker – uanset om du er ingeniør eller jurist – er hele essensen i det at skabe nyt.

Vi kan hurtigt blive enige om, at opfindelser generelt er en god ting, men der står ingen steder i menneskerettighederne eller andetsteds, at de skal kunne patenteres.

Patenter er (som ofte fremhævet) en noget-for-noget-konstruktion: samfundet giver opfinderen et tidsbegrænset monopol, mod at opfinderen stiller den ved opfindelsen opnåede viden til rådighed for alle i stedet for at lade den være en forretningshemmelighed. Hvis samfundet tjener mindre end opfinderen - eller måske endda sætter penge til - er der ingen grund til at udstede patenter.

Niels Elgaard Larsen

Når jeg siger ”retstilstanden ændres ikke” betyder det at de berørte parter ikke får ændret deres retsstilling materielt.

Hvordan ved du det?

Kan du redegøre for, hvad retstilstanden for softwarepatenter er i Danmark?
Skelner du mellem danske domstoles praksis og EPO politik for udstedelse af patenter?

Den her folkeafstemning kommer fordi nogen foreslår, at Danmark skal afgive suverænitet ved at flytte kompetence fra danske domstole til domstole i udlandet.

Derfor er det helt afgørende jo hvordan disse udenlandske domstole vil dømme i fremtiden.

Bare at sige, at retstilstanden ikke ændres, fordi man ikke ændrer lovgrundlaget, er for tyndt.
Hvis det virkelig var rigtigt, så synes jeg, at vi skulle outsource alle danske domstole til fx Polen, Indien og USA. Jeg er sikker på at de kan håntere fx tyveri- og voldtægssager meget billigere end byretten i København, især hvis de klarer vidneafhøringer over Skype.

Eller hvorfor ikke nedlægge højesteret og de tilsvarende domstole i andre EU-lande og bare lade EU-domstolen tage sig af anker fra landsretterne?

Kristian Beyer

Det er jeg helt og aldeles enig i. Derfor skal et patentsystem også konstrueres således at man skal gøre sig umage og opfinde noget som ikke er lige til højrebenet.

Hvis man virkelig strækker fortolkningen kunne man godt indfortolke retten til beskyttelse af intellektuel ejendom som resultatet af dit arbejde af FN´s menneskerettigheds erklæring artikel 23, stk. 2.

Kristian Beyer

@Kristoffer. Jeg synes du misser min pointe - som er at patentet, som bortfaldt for Danmark på grund af manglende oversættelse, blev vejet af EPO og fundet for let = ikke patenterbart. Dermed viser det at systemet virker. Sagsbehandlingen hos EPO har ikke så meget med etableringen af en fælles domstol at gøre - EPO vil også efter en evt. fælles domstol skulle arbejde efter det samme regelsæt.

ab ab

Dermed viser det at systemet virker.

Jeg bestrider ikke, at "systemet virker" ud fra en juridisk maskinrumssynsvinkel.

For mig er det afgørende spørgsmål i en afstemning hvad de økonomiske konsekvenser vil være ved systemets virkemåde for danske virksomheder. Og her ser jeg ikke nogen samfundsmæssig interesse i, at en lang række ikke-eksporterende danske virksomheder skal pålægges udgifter til at deltage i en omkostningstung annulleringsproces, når danske eksportvirksomheder vil opnå 95 pct. af alle fordelene hvad enten vi stemmer ja eller nej.

Kristian Beyer

@Kristoffer: Ift virksomhedernes strategi har jeg ikke kunnet trylle andet op end generelle tekster om strategi. det er meget individuelt - og ofte ikke noget virksomhederne offentliggør - hvad der ligger til grund for strategiske beslutninger.

Det andet spørgsmål kan jeg hjælpe lidt mere med. de ti gange stammer fra en analyse Kommissionen har lavet af omkostninger ved patentering. Denne analyse viser blandt andet at 40% af omkostningerne til patentering stammer fra oversættelser til de 25 nationale sprog.
Materialet (Impact assesment) kan findes her:
http://ec.europa.eu/internal_market/indprop/patent/documents/index_en.htm

Og forresten tak for at du tager dig tid til at både læse og tage stilling til min kommentar.

Jesper Lund

Det ved jeg fordi at der i aftalen om den europæiske patent domstol ikke indføres materielle patentregler end dem som gælder i dag...

Der er teori og der er praksis.

Så vidt jeg har forstået det, er en af begrundelserne for patentdomstolen at man i dag ser forskellige afgørelser om det samme europapatent ved forskellige nationale domstolen. Der kan sikkert også findes noget systematisk i disse forskelle, for eksempel vedrørende softwarepatenter (de er vist primært prøvet i Tyskland og UK, men ikke med samme retspraksis).

Så vidt jeg husker var EU Kommissionens motivation for softwarepatentdirektivet, at der var forskellig praksis omkring softwarepatenter i medlemslandene, og det ville man gerne harmonisere. Direktivet faldt, så den harmonisering blev ikke gennemført.

Selv om det materielle grundlag ikke ændres, sker der alligevel en ændring, alene af den grund at der fremover skal træffes afgørelser med virkning for (næsten) hele EU.

Vi aner ikke hvad patentdomstolen vil mene om softwarepatenter. Vil de underkende EPOs specielle fortolkning af software "as such" (software der ikke skal køre på en computer?), eller vil de fortolke software på samme måde som det øvrige samfund (minus patentagenterne).

Ret væsentligt spørgsmål, men hvis vi siger ja nu, køber vi katten i sækken, og får som "sidegevinst" en 10-dobling i antallet af fremtidige EPO patenter med gyldighed i Danmark.

Om 10 år vil vi være meget klogere på dette punkt. Og det bliver alligevel ikke de danske dommere i patentdomstolen, som får indflydelse på domstolens praksis omkring softwarepatenter. Danske domstole har et beskedent antal retssager om europapatenter, og endnu færre eller måske slet ingen om softwarepatenter.

Derudover mener jeg, at spørgsmålet om grænserne for patenterbarhed (f.eks. software) skal afgøres af de almindelige domstole (i hvert fald som sidste ankeinstans), og ikke af en specialiseret patentdomstol.

Med kombinationen af EPO og en specialiseret patentdomstol, bliver patentsystemet fuldstændigt lukket og isoleret fra det øvrige samfund, og reelt undtaget enhver politisk og demokratisk kontrol. Både for EPO og patentdomstolen vil der være økonomiske incitamenter til at brede patentvæsenet til så store dele af samfundet som overhovedet muligt.

USA har meget dårlige erfaringer med den cocktail.

Jesper Lund

Det andet spørgsmål kan jeg hjælpe lidt mere med. de ti gange stammer fra en analyse Kommissionen har lavet af omkostninger ved patentering. Denne analyse viser blandt andet at 40% af omkostningerne til patentering stammer fra oversættelser til de 25 nationale sprog.

I den sammenhæng skal man huske, at meget få virksomheder validerer deres europapatent i 25 lande. Kun få vil realisere den (fulde) besparelse ved at udtage patentet, som EU Kommissionen "stiller" dem i udsigt.

Derudover er der det årlige gebyr for at forny patentet, som primært er indtægter der finansierer de nationale patentkontorer. Her fremgår det af enhedspatentforordningen at dette gebyr (endnu ukendt) skal fastsættes som det nuværende gebyr for det typiske europapatent, der vist er valideret i 5-6 lande.

Andreas Bach Aaen
Der er mange der tror at patenter er:
Patenter er (som ofte fremhævet) en noget-for-noget-konstruktion: samfundet giver opfinderen et tidsbegrænset monopol, mod at opfinderen stiller den ved opfindelsen opnåede viden til rådighed for alle i stedet for at lade den være en forretningshemmelighed. Hvis samfundet tjener mindre end opfinderen - eller måske endda sætter penge til - er der ingen grund til at udstede patenter.

sådan har jeg aldrig set nogen formålsparagraf i nogen patentlov.
Patenter har siden deres opståen været uddeling af privilegier fra magthavere til forretningsfolk, der som kvitering hjælper med at holde myndighederne ved magten. Myndighederne kunne være enten stat eller kirke. Den monopol som patentet i virkeligheden er, bliver håndholdt inden for den juristriktion, som staten eller kirken har magt over. Patenter blev i deres barndom ofte brugt som censur.

I forhold til software som er mit erhverv, så er det dybt skammeligt at EPO opbygget krumspring for at arbejde sig uden om den ellers håndfaste regel at man ikke kan patentere "software as such".

For software er og bør ophavsretten være rigeligt til at beskytte programmører og virksomheder.

Forfattere til bøger er også dækket til rigelighed af ophavsret. Man kan ikke planke de fiktive figurer frit og genbruge dem i en film. Ophavsret dækker bredere end helt banal 1:1 kopiering.
Patenter på software er lige så dræbende på softwareinnovationen, som hvis man tillod at tage patent på at butleren er morderen i kriminalromaner. Men 1000 af den slags pateter er det efterhånden kun i voldsomt dyre udgivelser fra megaforlagene, hvori der kan være spænding om hvem morderen er. Megaforlagene vil krydslicensere for at sikre sig, at der er spænding i deres bøger, med mange mulige udfald. De små forlag bliver holdt udenfor og eneste mulige udfald på deres krimier er at de ender med et meteornedfald hvor alle dør.

Poul-Henning Kamp Blogger

sådan har jeg aldrig set nogen formålsparagraf i nogen patentlov.

Så bør du kigge i USAs forfatning, hvor Benjamin Franklin fik både patenter og copyright indført og derved lagde skemaet for hvorledes hele den vestlige verden indrettede sig vedrørende såkaldt "intellektuel ejendom":

"To promote the progress of science and useful arts, by securing for limited times to authors and inventors the exclusive right to their respective writings and discoveries;"

Ole Tange Blogger

For nogle år siden havde vi i SSLUG en repræsentant for patentsystemet inde og fortælle om patenter (i særdeleshed patenter, som kan krænkes ved at installere software på udstyr - i det følgende kaldet softwarepatenter).

Han blev bl.a. spurgt, om kan kunne komme med skoleeksemplet på, at en lille virksomhed havde vundet over en stor i retten som følge af, at den lille virksomhed havde et europæisk patent.

"Det er der masser af eksempler på," svarede han. "I sidste uge vandt bl.a. IBM over en lille virksomhed, og Nokia gjorde det samme ugen før."

"Nejnejnej," måtte spørgeren rette ham. "Den modsatte situation, altså den lille der vinder over den store."

Dengang havde han ingen eksempler på det - IKKE ET ENESTE!

I den almindelige offentlighed er det den vigtigste fordel for den lille virksomhed. Jeg var måbende over svaret, og det er nok grunden til, at jeg husker svaret så tydeligt selv i dag.

Har det ændret sig? Findes de eksempler i EU i dag?

Findes de for europæiske softwarepatenter?

(Lad os blot definere 'stor' som 100 gange større end 'lille' - enten som omsætning eller medarbejdere).

Kristian Beyer

@Ole. Så kan det ikke være dengang jeg havde fornøjelsen af at fortælle SSLUG om patenter.

Der var lød spørgsmålet og svaret: Findes der eet eksempel på, hvor en lille virksomhed med succes har
Sagsøgt en stor virksomhed og vundet? "Nej ikke så vidt jeg ved".
Senere er de små kommet noget mere på banen - selvom de fleste opererer gennem NPE (Non Practicing Entities) og bliver kaldt Trolls.

Dette billede er meget konsistent med den analyse som UKIPO fik lavet i 2010 som viser at små virksomheder anvender deres patenter til licensiering frem for retssager men også viser at små virksomheder i højere grad anvender deres patenter fremfor at komme dem i mølposen

Michael Rasmussen

Er det ikke påfaldende, at det væsentligste salgsargument for enhedspatentet er, at det skulle være til gavn for de små og mellemstore firmaer al den stund, at man skal lede længe og dybt i mølposen førend, man kan trække et succes eksempel frem, hvor en lille eller mellemstor virksomhed har haft gavn af patentsystemet!

Kristian Beyer

@Michael. Det synes jeg faktisk ikke er så påfaldende. De store virksomheder har al opmærksomheden fra medier, bloggere og offentligheden generelt. De små virksomheder har ikke det samme fokus og når de samtidigt ikke anlægger retssager mod andre virksomheder er der ikke så meget at skrive om på patentfronten. Der er meget få mennesker der kender Jens Dall og slet ikke hans opfindelser - alligevel blev han årets Europæiske opfinder i 2011.

Jarle Knudsen

Dette billede er meget konsistent med den analyse som UKIPO fik lavet i 2010 som viser at små virksomheder anvender deres patenter til licensiering frem for retssager men også viser at små virksomheder i højere grad anvender deres patenter fremfor at komme dem i mølposen

Lad os lige lave et tankeeksperiment:

Du, Kristian Beyer, har patenteret en eller anden opfindelse, som du opdager at IBM og Nokia bruger uden din samtykke (licens). Du kontakter dem og vil gerne i dialog vedr. licensering, men får kun "rend os" svar. Du anlægger hermed en retssag mod dem. De vælger at trække den i langdrag.

Spørgsmål:
Hvor længe vil du klare at køre sagen før du går personlig konkurs? Et år, 2, 5 ,10...?

For IBM, Nokia ol. er det ligegyldig da de i forvejen har en hær af advokater. Hvad så med den lille mand?

Kristian Beyer

@Jarle. Først og fremmest ville jeg jo overveje om det var værd at kæmpe for...dvs. om jeg selv går glip af en omsætning ved at de to du nævner krænker mit patent.

Hvis vi nu siger at jeg har opfundet noget virkelig godt så har jeg nu to muligheder:
1. Få hjælp af en Troll - de er mere end villige til at "hjælpe", og hvis vi nu siger at mit patent er udtaget i de store markeder vil de bestemt være interesserede.

men jeg ville faktisk hellere:

  1. Bruge den IPR-forsikring jeg har købt for 15.ooo kr hvorefter den vil betale sagsomkostninger ved sagsanlæg for patentkrænkelser.

Dermed ingen konkurs

Morten Sjøgren

Er beløbet en absolut størrelse, eller vil forsikringsomkostningen afhænge af det konkrete patent?
Hvor længe gælder forsikringen, og er der et max grænse på forsikringssummen?


Og hvad hvis IBM eller Nokia kommer med deres meget store patent portfolio og påstår at Kristians firma krænker x af deres patenter, dækker forsikringen også dette?

Kristian Beyer

@Morten & Michael. Forsikringen er som andre forsikringer...den gælder så længe den er tegnet. Der er forskellige udbydere af forsikringer som har forskellig dækning. Din dækning afhænger som ved andre forsikringer af den forsikringssum du ønsker. Dvs. hvis du ønsker en meget høj forsikringsdækning kommer du også til at betale for det.

Og ja sagen dækker også kontrasøgsmål og også hvis et helt tredje firma vælger at sagsøge mig.

Mikkel Lauritsen

Der er mange der tror at patenter er:
Patenter er (som ofte fremhævet) en noget-for-noget-konstruktion: samfundet giver opfinderen et tidsbegrænset monopol, mod at opfinderen stiller den ved opfindelsen opnåede viden til rådighed for alle i stedet for at lade den være en forretningshemmelighed. Hvis samfundet tjener mindre end opfinderen - eller måske endda sætter penge til - er der ingen grund til at udstede patenter.
sådan har jeg aldrig set nogen formålsparagraf i nogen patentlov.

Det ligner i mistænkelig grad noget, som jeg har skrevet ovenfor :-)

Som PHK allerede har svaret, så jo, det med noget-for-noget optræder faktisk mere eller mindre direkte i fx den amerikanske lovgivning.

Det med at der ikke er nogen grund til at udstede patenter med mindre det også er til fordel for samfundet er så min egen konklusion. Under alle omstændigheder er patenter i øvrigt en del af den (forhåbentlig) demokratisk vedtagne lovgivning, og det er min klare holdning, at de kun skal eksistere, hvis de samlet set er til fordel for den brede befolkning. Der er ingen grund til at opretholde et patentsystem, bare fordi det måske engang i tidernes morgen har givet mening.

Ole Tange Blogger

@Kristian Beyer

Og ja sagen dækker også kontrasøgsmål og også hvis et helt tredje firma vælger at sagsøge mig.

Jeg var til PVS' reklamefremstød for IPR forsikring 19. juni 2013.

Jeg spurgte Willis om deres forsikring dækkede hvis jeg krænker andres patenter. Det tog noget tid at få et klart svar på det, men efter en måneds uddybende email frem og tilbage kom vi frem til, at det gør den ikke.

Så kan du uddybe, hvor man kan få sådan en forsikring til 15.000 kr (som jeg går ud fra er pr år)? Og er der noget med småt (f.eks. at forsikringen kun dækker sagomkostninger og ikke licensomkostninger, hvis man uvidende krænker et patent)?

Kristian Beyer

@Ole
Om Willis produkt se her:
https://www.safeonline.com/riptide/direct/dk_ipsentry/2

"Du kan nu tegne forsikring til dækning af dine udgifter til håndhævelse ved krænkelse af dine immaterielle (IP) rettigheder, eller erstatninger og godtgørelser du skal betale på grund af dine utilsigtede krænkelser af andres immaterielle (IP) rettigheder, til præmier der starter ved kun EUR 2.500 per år"

Kristian Beyer

@jarle. Jeg må indrømme at jeg ikke synes dit svar er særligt seriøst. 250.000 euro er mere end nok uanset hvor mange patenter modstanderen har i ryggen. Omkostninger stiger ikke eksponentielt med antallet af patenter.

At kalde en legitim løsning, som faktisk afhjælper det problem du beskriver for latterlig , dokumenterer efter min mening at uanset hvilke argumenter der kommer på bordet, så er du tilsyneladende ubøjelig.

Jarle Knudsen

en legitim løsning, som faktisk afhjælper det problem du beskriver


Kan du komme med eksempler (dokumentation på) den "løsning" virker? Hvor mange af "de små" der har vundet mod de store vha. den forsikring?


PS. Selv efter flere århundreder med patenter, har vi stadig tilgode at se dets samfundsmæssig gavnlig effekt. At du foreslår at bruge patent TROLLs for at få hjælp, viser bare hvor defekt patentsystemet er og hvor desperat man skal være for at bruge det.

Thorbjørn Martsum

Jeg må indrømme at jeg ikke synes dit svar er særligt seriøst. 250.000 euro er mere end nok uanset hvor mange patenter modstanderen har i ryggen.

Lad os regne på det. Vi har 1.85 mio kr til vores forsvar, og skal hyre en dygtig IT-patent rådgiver/jurist - lad os sige til 1500 kr/timen. Mon ikke Nokia eller andre store virksomheder har patenter nok til at holde vedkommende beskæftiget 37 timer om ugen.

Forsikringen kan så dække ca. 1233 timer eller omregnet ca 33 uger. Med meget god vilje er det altså muligt med forsikringen at holde fast i et års tid (der er f.eks. ikke medregnet eventuelle rejseudgifter eller den medarbejder spildtid, som bruges i forbindelse med at få juristen til at forstå om et patent kan være krænket)

At påstå at 250.000 euro er mere end nok uanset modstanderen, lyder til at være en noget optimistisk (inhabil) vurdering.

Hans Schou

Kristian Beyer:

Senere er de små kommet noget mere på banen - selvom de fleste opererer gennem NPE (Non Practicing Entities) og bliver kaldt Trolls.


Ja her er et godt eksempel på en 14-mands virksomhed der vinder over Microsoft: After $200M patent settlement with Microsoft, VirnetX sues for more.

Det er så mit indtryk at patenttilhængere smædeligt kalder disse firmaer trolls. I min optik er det begge parter der er trolls, som en slags rockerkrig. Jeg ser gerne at striden ikke er der og jeg ønsker de stridende parter hen hvor "peberet gror".

ab ab

Om Willis produkt se her:
https://www.safeonline.com/riptide/direct/dk_ipsentry/2
"Du kan nu tegne forsikring til dækning af dine udgifter til håndhævelse ved krænkelse af dine immaterielle (IP) rettigheder, eller erstatninger og godtgørelser du skal betale på grund af dine utilsigtede krænkelser af andres immaterielle (IP) rettigheder, til præmier der starter ved kun EUR 2.500 per år”

Aktuarerne fra Willis er tilsyneladende relativt enige med mine beregninger i spørgsmålet om hvad Danmarks samlede omkostninger bliver til at beskytte sig mod søgsmål fra patentrolde, hvis vi tilslutter os patentdomstolen.

I hvert fald kan man konstatere, at med 300.000 aktive virksomheder i Danmark jfr. Danmarks Statistik (1), så vil de årlige patentbeskyttelses-omkostninger for danske virksomheder på landsplan andrage i størrelsesordenen 5,6 mia. DKK (= godt 1 mia. USD), hvis alle vælger at tegne en forsikring hos Willis og får lov til at gøre dette til den laveste præmie på kun 2.500 euro om året. Reelt vil virksomheder i risikozonen - det vil sige de mest innovative - nok få lov at betale væsentligt mere i præmie og dermed får patentdomstolen altså den modsatte effekt af det tilsigtede.

Kilde:
(1) http://www.statistikbanken.dk/GF1

Et skøn baseret på en direkte, BNP-forholdsmæssig omregning af dette tal tilsiger, at danske virksomheder vil have årlige omkostninger på 522 millioner USD såfremt Danmark var underlagt amerikanske forhold på patentområdet, hvilket den fælles patentdomstol i mine øjne er et stærkt skridt på vejen mod.

Log ind eller Opret konto for at kommentere