Patch med ugyldige tegn omgår FAT-patenter

Et patch til Linux-kernen kan angiveligt omgå Microsofts FAT-patenter, som virksomheden tidligere på året sagsøgte GPS-producenten Tomtom for at krænke. Patch'et er nu til gennemsyn hos patentadvokater.

Microsoft sagsøgte i februar GPS-producenten Tomtom for brud på otte patenter i Tomtoms implementering af Linux-kernen. To af dem havde at gøre med Microsofts filsystem FAT, og netop den del af søgsmålet skulle der nu være et patch klar til at omgå, skriver Ars Technica.

Som Version2 tidligere har skrevet, indgik Microsoft og Tomtom et forlig i marts, som betyder, at Tomtom de næste fem år både skal betale Microsoft for de dele af softwareteknologien i GPS-systemerne, der krænker de otte patenter.

Derudover skal Tomtom i løbet af de næste to år helt fjerne den del af Tomtoms implementering af Linux-kernen, der vedrører de to FAT-patenter.

Ifølge Ars Technica har en af de ledende udviklere bag Samba-projektet, Andrew Tridgell, skrevet patch'en, der ændrer Linux-implementeringen af FAT, så der ikke længere skulle være nogen ko på isen for andre producenter, der benytter Linux og FAT.

De to omstridte patenter, 5.579.517 og 5.758.352, beskriver tilsammen et »common namespace for long and short filenames« og har at gøre med den måde, korte og lange filnavne udveksles mellem gamle MS-DOS-systemer og Windows 95 eller nyere. FAT-filsystemet bruges ofte på USB-sticks og memory-kort som dem, der sidder i Tomtoms GPS-systemer.

Andrew Tridgells patch sørger for, at Linux-implementeringen af FAT ikke længere opretter både korte og lange filnavne.

Det betyder, at filsystemet kun vil oprette et kort navn, når filnavnet passer inden for 11 tegn. Hvis filnavnet er længere end det, vil der kun blive oprettet et langt filnavn, mens det korte filnavn fyldes op med ugyldige tegn, hvilket får operativsystemet til at ignorere filen.

»De 11 bytes, der bliver oprettet af vfatbuilddummy83buffer() for at padde feltet for korte filnavne, kan ikke bruges til at tilgå filen og indeholder bytes, som er ugyldige i FAT- og VFAT-filnavne. Derfor er de ikke filnavne i den forstand, der normalt er blevet brugt i det tekniske miljø,« skriver Andrew Tridgell på mailinglisten for Linux-kernen.

Det er Andrew Tridgells anden patch på området. Han offentliggjorde den første i maj, som helt fjernede muligheden for at oprette lange filnavne.

Det blev ikke så godt modtaget i Linux-miljøet, men den nye metode regnes for at have bedre chancer. Det vides endnu ikke, om den bliver optaget i Linux-kernen, eller om den i givet fald vil være aktiveret i kernen som standard.

Organisationen Linux Foundation har nu sat gang i at få undersøgt patch'en grundigt af patentadvokater. Linux Foundation mener stadig ikke, at Microsofts patenter er gyldige, og ifølge Ars Technica har organisationen tillid til, at patch'en viser sig at være en lovlig og gyldig måde at omgå Microsofts patenter på.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Kommentarer (10)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
#1 Peter Kyllesbeck

Hvorfor bruge det forkerte ord i overskriften, når der i teksten senere bruges det korrekte ord 'tegn'. Og når vi nu er i gang: (og dermed hvad?) "... fyldes op med ugyldige tegn og dermed, hvilket får operativsystemet til at ignorere filen."

  • 0
  • 0
#3 Hans Schou

Med denne patch, skulle man så tro at Microsoft er stillet tilfreds. Men det tror jeg ikke på. Det handler ikke om tekink, men om penge og monopoler.

MS vil gerne have at Tomtom bruger deres patenter og betaler for det. Ikke at Tomtom bruger VFAT ad omveje.

Denne historie er i mine øjne et rigtigt godt ekssempel på hvorfor softwarepatenter på infrastruktur er en rigtig dårlig idé.

  • 0
  • 0
#4 Niels Jensen

Hvad med at de lagde sag an mod firmaer for 10 år siden(eller mere?) inden FAT blev de facto standarden for hvordan enheder af forskellig oprindelse kan læse samme filsystem?

Det er fint nok de syntes de vil beskytte deres intellectual property, men så skulle de have gjort det fra starten af så der kunne være (op)fundet en anden standard til filsystemer for diverse gadets.

Det der er typisk Microsoft stil som jeg kender den fra 90erne. At sørge for blive accepteret som værende en "standard" og så kan de bolle folk i røven som de lyster bagefter.

Det var er godt at Tim Berners-Lee ikke tog patent på HTML eller DoD ikke tog patent på ARPANET.

Heldigvis fik Microsoft ikke held med at skabe deres eget lukkede internet selvom de forsøgte, nu må internettet nøjes med være forbandet af IE og Windows Media Player og sikkert Silverlight hvis den får fodfæste.

  • 0
  • 0
#5 Martin Zacho

..at den amerikanske patentlovgivning er latterlig. Det at man kan tage patent på allerede offentliggjorte metoder eller de facto standarder, virker fuldstændig absurt - at der desuden ikke kræves megen nyhedsværdig virker endnu mere underligt. Patenter er ikke længere et spørgsmål om at beskytte den lille opfinder (hvis det nogensinde har været tilfældet), men kun et spørgsmål om at beskytte økonomiske interesser, hvis man da har råd... Ligeledes kan man blokere et patent, hvis man kan fremvise en log, der godtgør at man først har opfundet noget der ligner, men blot ikke patenteret det endnu. Her i EU er det den, der først indleverer patentet, der får det (om nogen). På mange måder er tiden løbet fra patenter og deres værdi for samfundet kan diskuteres.

Martin.

  • 0
  • 0
#6 Lars Lundin

Nej, Microsoft er ikke latterlige, de handler bare i deres aktionærers interesse.

(Bemærk iøvrigt at størstedelen af Microsofts styresystemer bliver solgt sammen med en PC, dvs. det er PC-fabrikanterne, der er Microsofts egentlige kunder, dvs. så længe MS har en monopol-lignende dominans, så er de behov PCens slutbruger måtte have irrelevante for MS - det kan forklare hvorfor der er så mange utilfredse MS-brugere).

Det at man kan tage patent på allerede offentliggjorte metoder eller de facto standarder, virker fuldstændig absurt

Enig.

Selvom det er forventeligt at FOSS-verdenen bare koder udenom patenterne, så opnår Microsoft alligevel det de ønsker: At skabe unfair konkurrenceforhold, så de kan beskytte deres monopol.

Vis jeg for en gangs skyld har forstået tingene ret, så burde FAT-patenterne ugyldiggøres, fordi de grundlæggende er beskrevet i 70er-litteratur om filsystemer.

  • 0
  • 0
#7 Peter Hansen

"...så er de behov PCens slutbruger måtte have irrelevante for MS...."

  • Jeg er nu ikke helt enig. Slutbrugeren er et tænkende individ der selv kan træffe beslutninger - og ja, slutbrugeren kan også sige nej tak til Windows software. Jeg ved nu ikke om MS er mere udskældt end Linux rent procentmæssigt - men antalsmæssigt er de nok (det har også en større kundebase). Men lad os for guds skyld ikke diskutere religion her.

Et godt eksempel er dog Netbooks præinstalleret med Linux - der er ikke salg i dem ift. Netbooks med præinstalleret Windows. (http://www.computerworld.dk/art/49098/asus-dropper-linux-paa-selskabets-...)

  • 0
  • 0
#8 Jørgen Henningsen

Et godt eksempel er dog Netbooks præinstalleret med Linux - der er ikke salg i dem ift. Netbooks med præinstalleret Windows.

Jeg stod faktisk og kiggede på netbooks. Jeg var lige ved at købe Linux modellen, som var ca. 400kr billigere end XP modellen, men jeg stoppede da jeg så den var med en sølle 10GB flashdisk hvor XP udgaven var med 160GB alm. HD. Så tror da pokker det går den vej. Hvem bestemmer det skal markedsføres på den måde??

  • 0
  • 0
#9 Lars Lundin

Jeg var lige ved at købe Linux modellen, som var ca. 400kr billigere end XP modellen, men jeg stoppede da jeg så den var med en sølle 10GB flashdisk hvor XP udgaven var med 160GB alm. HD. Så tror da pokker det går den vej. Hvem bestemmer det skal markedsføres på den måde??

Ja, hvem tror du ? Det er jo ikke for skægs skyld at Microsoft bekytter deres monopol.

Hvis man som PC-fabrikant skal opnå privilegiet at få lov at sælge sin hardware sammen med et styresystem fra MS, så skal man ikke tro man uden videre også kan sælge hardware med Linux. Det forklarer bl.a. hvorfor det er svært at købe en netbook, hvor man vælger OS lige så frit som man vælger mellem SSD/HD.

Se f.eks. http://www.groklaw.net/article.php?story=20090619161307529

  • 0
  • 0
#10 Lasse Lasse

Faktisk er det Microsoft, som begrænser sig selv, fordi en netbook med XP højst må have en 16 GB SSD disk eller en 160 GB normal disk. Så her har Linux en fordel.

I øvrigt skal man huske, at Linux har haft en ganske fair chance i kræft af deres monopol for nogle år siden. Når det alligevel ikke lykkedes kan man jo læse hvad MSI siger om det:

http://blog.laptopmag.com/msi-wind-coming-to-major-retailer-new-models-c...

Det bekræftes af Canonical: http://www.linuxtoday.com/infrastructure/2008100702835NWDBRL

Præcis det samme oplyser flere andre producenter samt resellers.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere