Rejser du til Norge, England, Sverige eller et andet sted i verden - og vælger at sejle dertil - risikerer du, at færgens mobilnetværk takserer dig flere hundrede kroner. Vel at mærke uden at du er klar over det.
For slår du ikke dataroaming fra, vil din telefon automatisk logge på færgens satellitbaserede netværk og bruge løs af dyr datatransmission.
Sådan bliver dit maritime forbrug afregnet Rederiet hoster et lokalt netværk for en satellitudbyder. I Norden er det mest brugte selskab MCP (Maritime Communications Partner). Satellitudbyderen betaler rederiet for den trafik, som rederiet genererer. Satellitudbyderen videresælger trafikken til dit teleselskab, som herefter selv bestemmer, hvor meget du skal betale for dit forbrug.
På gyngende grund
Når du forlader land, og dermed det landfaste mastenetværk, modtager du den velkendte sms med information om, at du nu er på et nyt netværk med dertil hørende priser.
Hvad sms´en imidlertid ikke oplyser, er, at din telefon vil generere forbrug på det nye netværk, også selvom du ikke aktivt bruger telefonen.
De fleste teleselskabers minimumsgrænse for, hvornår du opkræves startgebyr for dataforbrug til søs, er nemlig sat til under 50 KB, hvilket er så lavt, at din telefon, på en smuttur til eksempelvis Norge, hurtigt bruger for flere hundrede kroner, bare ved at pinge netværket og holde baggrundsapps opdaterede.
Tale om snyd!
Liste over maritime satellitoperatører og (kode): AT&T Wireless Maritime Service (901-18) Landssiminn Maritim Service (274-08) Timm, Maritim Service (901-26) Vodafone Malta Maritime Service (Winns) (901-19) MCP (901-12)
Operatøren tilbyder roaming om bord på skibe i Caribien og Middelhavet.
Læs mere på digicelbermuda.com.
Operatøren tilbyder roaming om bord på færger og krydstogtskibe i Østersøen, Nordsøen, Middelhavet, Adriaterhavet og Caribien.
Læs mere på simi.is.
Operatøren tilbyder roaming i samarbejde med firmaet Costa Crociere, costacruise.com. Læs mere på tim.it.
Operatøren tilbyder roaming om bord på skibe i Middelhavet.
Læs mere på vodafone.com..
Operatøren tilbyder roaming om bord på færgeforbindelser mellem Danmark og Norge, Danmark og Sverige, Norge og Storbritannien, Sverige og Tyskland samt Holland og Storbritannien.
Læs mere på mcpinc.biz.
Forbrugerrådet Tænk kalder metoden for snyd.
»Den slags skjult startgebyr er jo snyd over for kunderne,« siger Martin Salamon, cheføkonom hos Forbrugerrådet Tænk.
Martin Salamon forklarer, at det er et voksende problem, som Forbrugerrådet Tænk ofte får henvendelser om og derfor har påpeget over for både de danske myndigheder og EU.
»Der er tale om en urimelig prissætning fra teleselskabernes side. De høster jo uhyrlige gevinster,« siger Martin Salamon og tilføjer:
»Kan teleselskaberne ikke selv finde ud af løse problemet, må der lovgives på området. Kunderne sættes jo i en helt urimelig situation,« fastslår han.
Uoverskuelig pris
Hos Telia er minimumsgrænsen for, hvornår det opkræves penge for forbrug sat ved 10 KB. Men selskabet kan ikke oplyse, hvad prisen for disse KB er.
‘Vi har ikke en fuldkommen oversigt over alle fly- og sejlruter samt satellitter på vores hjemmeside, som den ser ud nu, men vi arbejder hele tiden på at optimere den,’ skriver Telias pressechef David Engstrøm i et svar til Version2.
På Telias hjemmeside kan man finde priserne for en enkelt færgeoverfart og ingen fly, hvilket må siges at være en ufuldkommen oversigt.
Den ene færgeoverfart, som Telia har på sin prisliste, er Oslobåden. Her koster 1 MB data 92,44 kroner, som vel at mærke opkræves, hver gang din telefon mister netværket og finder det igen, hvilket den nemt kan gøre en del gange under modtagerforholdene til søs.
Sluk for netværket
Hos Stena Line advarer kundeservice mod at have dataroaming slået til under overfarten. Ved vores henvendelse fik vi således beskeden:
»Brug vores gratis wifi, eller sluk for telefonens netværk, da data ellers koster spidsen af en jetjager.«
Hos Forbrugerrådet Tænk anbefaler Martin Salamon også kunderne at slår data- og taleroaming fra, men han mener ikke, at kunderne skal finde sig i den uigennemskuelige prissætning.
»Er man offer for de urimelige data regninger, bør man først og fremmest klage til sit teleselskab. Og hjælper det ikke, skal man henvende sig til Teleankenævnet,« lyder hans opfordring.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.