Pas på faldgruberne ved 'standardsystemer'

Vær omhyggelig, inden standardsystemet vælges. Det er ofte billigere end egenudvikling, men hvis du ikke er påpasselig med valget af standardsystem, kan det koste dyrt.

I Version2's serie om modernisering kontra nyudvikling har vi tidligere nævnt, at det nogle gange kan give mening at erstatte egenudviklede systemer med et standardsystem.

Men hvordan er det nu lige med standardsystemer?

Er et standardsystem altid et standardsystem?

Det ikke-eksisterende standardsystem

Ikke altid, hvis man spørger Peter Nørregaard, Expert Director hos Devoteam.

Han anbefaler, at virksomheder er grundige i deres undersøgelse af, hvorvidt standardsystemet nu også har de karakteristika, som bør forventes af et standardsystem.

»Leverandører har det med at kalde systemer for standardsystemer, da markedet generelt er glade for standardsystemer,« siger Peter Nørregaard, der da også selv er positiv, når det gælder systemerne, der er færdigudviklede og klar til at tage sig af en virksomheds standardfunktion som eksempelvis et økonomisystem.

»Det er en etableret platform, der er installeret i mange virksomheder, så man kan forvente, at koden er kvalitetstjekket og velfungerende, ligesom prisen vil være lavere, end hvis der skal udvikles et tilsvarende system fra bunden,« siger Peter Nørregaard.

Men sådan er det ikke altid.

»Jeg har kendskab til kunder, der er blevet tilbudt et standardsystem, som ikke findes endnu. Kunden blev tilbudt at være first-mover på den platform,« siger Peter Nørregaard, der ikke vil kalde et ikke-eksisterende system for et standardsystem.

»Der skal være et kørende system, det bør være indlysende, men er det tilsyneladende ikke.«

Et system på frie og lige vilkår?

Peter Nørregaard mener også, at standardsystemet ikke kun bør udbydes af én leverandør, men at der bør være mulighed for, at kunden kan vælge mellem flere udbydere.

»Systemet bør være tilgængeligt på frie og lige vilkår, så du ikke er ikke tvunget til at gå til een bestemt leverandør for at få det. Der er selvfølgelig en producent, men du skal have mulighed for at købe det gennem flere forskellige kanaler,« siger Peter Nørregaard.

Det gælder eksempelvis en række ERP-systemer fra Microsoft, SAP og lignende, hvor en række konsulenthuse kappes om at rådgive om og implementere systemerne.

Et høkersystem

Er der kun en enkelt udbyder af et standardsystem, kan det være tegn på, at standardsystemet er en høkerstandard, som Peter Nørregaard kalder det.

»En ambitiøs leverandør ønsker selvfølgelig at udvikle et system, som bliver en standard, der kan sælges til mange. Nogle gange lykkes det, eksempelvis er Navision et fantastisk eksempel på det, men andre gange går det knap så godt i praksis. Så er der måske kun 2-3-4 kunder i alt. Det er, hvad vi lidt kækt kalder en høkerstandard,« siger Peter Nørregaard.

Systemet kan være udmærket, men det mangler en række fordele, som kommer med et veletableret standardsystem, argumenterer Peter Nørregaard.

»Udviklingsomkostningerne for et rigtigt standardsystem bliver delt mellem en masse kunder. Hvis der eksempelvis kommer lovændringer som GDPR-compliance, så kan man forvente, at det implementeres i et standardsystem, mens det i en høkerstandard kan være et problem, da der kun er et par kunder til at betale for understøttelse af GDPR,« siger Peter Nørregaard.

Lemminger og systemets roadmap

Da Version2's journalist indvender, at det jo er en ren lemminge-effekt, som gør det svært for mindre softwarehuse med gode systemer at udfordre store internationale spillere, siger Peter Nørregaard:

»Høkersystemer kan selvfølgelig godt bruges, selvom der måske kun er tre til fem andre kunder. De fleste danske leverandører har selvfølgelig ikke så mange kunder som store internationale leverandører, så her bør man sikre sig, at de andre af leverandørens kunder ligner en selv tilstrækkeligt meget til at få nytte af det, som leverandøren laver til systemet.«

Hvis der er for stor forskel mellem ens egen virksomhed og andre virksomheder, der bruger systemet, kan man risikere at komme til at betale for udvikling af features, som virksomheden ikke har brug for.

»Hvis de andre kunder er store kunder, vil leverandøren måske fokusere på mere avancerede features som AI, chatbots og lignende, som den mindre B2B-virksomhed måske ikke har brug for.«

»Så betaler man via licensen for noget funktionalitet, som man ikke får glæde af. Det gælder om at sikre sig, at der eksisterer et roadmap for systemet, og at man kan se sin virksomheds behov blive opfyldt af de features, som planlægges fremover,« anbefaler Peter Nørregaard.

Standardsystemer kræver også analyse

Fordi standardsystemer kommer med færdigudviklet funktionalitet, er der risiko for, at virksomheder bliver lullet lidt i søvn og ikke gør så meget ud af at analysere hvilke forretningsprocesser i virksomheden det kommende system skal understøtte.

»Når man køber et standardsystem, så køber man også nogle prædefinerede processer eller nogle ret snævre rammer for, hvordan forretningsprocesserne skal afvikles, så man skal være sig bevidst om, hvilke forretningsprocesser man vil understøtte med systemet, og sikre sig, at det er muligt,« siger Peter Nørregaard.

Hvis man ikke har forståelse for virksomhedens forretningsprocesser, risikerer man at presse nogle standardprocesser ned over nogle unikke arbejdsgange, og så kan det gå galt.

Det kedeligste eksempel på det er Polsag-projektet, hvor et standard ESDH-system skulle tilpasses en række specielle opgaver og forhold, som ikke havde noget at gøre med det, som ESDH-systemet var godt til.

»Det er farligt at presse et standardsystem ned over det, som er en organisations helt unikke og specielle arbejdsområder,« siger Peter Nørregaard.

Husk datakonvertering – og test!

Som Version2's søstermedie Digitech tidligere har omtalt, skal man afsætte rigeligt med tid til datakonvertering, hvis et standardsystem skal erstatte et eller flere eksisterende systemer.

Op til 40% af et projekts budget kan gå til datakonvertering alene, har Søren Lauesen, tidligere professor ved IT-Universitetet, vurderet.

Det er også vigtigt at få testet det nye standardsystem, efter alle data tilsyneladende er konverteret korrekt. Det kan være, at fejl i data først dukker op på et senere tidspunkt, som eksempelvis LB Forsikring erfarede i forbindelse med konsolideringen af over 10 it-systemer til et standardsystem.

Systemet gik live i november 2018, men problemer, der formentlig skyldes fejlkonverterede data, blev først opdaget senere, da en lang række kunder fik forkerte breve og mails.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (13)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Rasmussen

Hvorfor nævner Peter Nørregaard ikke fri software, da fri software opfylder alle de krav, Peter Nørregaard lister som væsentlige? Ved nærmere eftertanke er det ikke overraskende, da Devoteam er en del af Tordenskjolds soldater!

  • 6
  • 0
Torben Mogensen Blogger

Grunden til, at datakonvertering kan gå hen og blive meget dyrt er, at det ofte skal gøres manuelt. Det kan skyldes flere ting:

  • Data ligger på en server, der er hosted hos leverandøren, og kan kun tilgås gennem den GUI, som systemet stiller til rådighed -- og endda sådan at der skal forskellige brugerprofiler til at tilgå forskelligt data.
  • Der eksisterer hverken en API for direkte tilgang til data eller dokumentation for formaterne. Det vil derfor kræve en del analyse, før man kender formaterne godt nok til konvertering. Hvis data endvidere er krypteret, kan det være ekstra svært (eller umuligt).

Det var den slags problemer, der gjorde at Københavns Universitet opgav at flytte data automatisk, da man skiftede kursusadministrationssystem. Derfor bad man brugerne (dvs. underviserne) om selv (manuelt) at trække de data ud af det gamle system, som de ville bruge, inden det blev lukket. Der blev aldrig lavet en opgørelse over, hvor mange arbejdstimer (til lektor- eller professorløn), der blev brugt til den manøvre. Generelt regner man ikke admistrativt arbejde udført af undervisere med i de administrative omkostninger. Så mange spareøvelser går ud på at flytte administrative opgaver fra administrativt personale til undervisere og forskere, hvor udgifterne er usynlige.

Det sidste var lidt af et sidespring, undskyld. Men uanset om der er tale om et standardsystem (det var der) eller et nyudviklet system, så skal kunden sikre sig præcis dokumentation for dataformater og allerhelst en veldokumenteret API for at trække data ud af systemet -- og lægge data ind i et nyt system.

  • 7
  • 0
Torben Mogensen Blogger

er et andet eksempel på et standardsystem, der passer dårligt på opgaven. På overfladen ser det rimeligt ud, da EPIC løser lignende opgaver i USA. Der er bare så stor forskel på procedurer og regler, at det reelt passer meget dårligt til opgaven i Danmark.

  • 8
  • 0
Jan Heisterberg

Mon ikke man kan opdele udviklings- eller implementeringsindsatsen for et “nyt” system i nogle grupper ?

Ovenfor er nævnt e.g. Test og Konvertering, som er indlysende.
Men mon ikke, hvis man ser godt efter, man kan finde en række andre grupper ?

For eksempel synes det som om flere “nye” systemer, som har været omtalt, alle falder på “brugerinterface” - altså det brugerne skal udføre for at bruge systemet ?
- er det ikke de mange tastetryk som er eet kritikpunkt for Sundhedsplatformen ?
- var det ikke “omstændelighed” som væltede PolSag ?
- var det ikke ......

Mit point er, at den grundlæggende funktionalitet kan være velforstået og måske ukompliceret, men “omgivelserne” er måske den store udfordring ? Interfacet ......

En analogi: de kendte ekstremt udbredte systemer som tekstbehandling, regneark, grafik, PC-bank og få lignende har været igennem 10.000-vis af brugerafprøvninger. Uanset om vi elsker eller hader hvert af disse systemer, så er der brugt store ressourcer på brugerinterfacet - måske 5-10 gange “grund-funktionen”.

Og det er vel derfor prototyping og agile synes at være velegnede til nogle nye systemers udvikling.
Standardsystemer har, måske, løst brugerinetrfaceproblemet.
OG når det så viser sig IKKE at være tilfældet, så skyldes det med stor sikkerhed manglende agtpågivenhed OG beslutningsvilje under afprøvningen (hvem sagde Sundhedsplatform ?).

Derforskal man i valget på standard >< hjemmelavet dels se på funktionerne (er det komplicerede (beregn raketbane til Månen), dels se på brugerne (er det få firmaspecialister, eller 10.000 til 1.000.000 brugere med strærkt forskellig baggrund).

  • 3
  • 0
Maciej Szeliga

Hvorfor nævner Peter Nørregaard ikke fri software...

Hvis du med fri mener Open Source så er der to grunde ud over den du selv nævner:
1. Open Source er et fyord i Danmark - alle bruger det, ingen taler om det.
2. Open Source har samme udfordring som closed source i forhold til standardsystemer: det er ikke dig der har magten over udviklingen.

  • 1
  • 2
Klavs Klavsen

Open Source har samme udfordring som closed source i forhold til standardsystemer: det er ikke dig der har magten over udviklingen.


Det er ihvertfald IKKE korrekt. Når det er Open Source har du altid friheden til at få nogen til at ændre koden (eller selv gøre det) - og hvis softwaren er i udbredt brug, vil der ofte være nogen der har lavet en stor del af det du har behov for allerede (aka. et fork hvis ikke upstream tager imod fornuft).

Den slags frihed har man slet ikked med Closed Source systemer og det er der Open Source altid vinder - da man faktisk KAN få løst de sidste 5-10% af sine problemer - når man har lagt en kæmpe investering i at få implementeret noget (såfremt softwaren som sådan er god nok og bare mangler 5-10%).

p.s. Fri Software er et subset af Open Source (bl.a. GPL licensieret software) - så altså Licenser fra GNU - der definerede Fri Software LÆNGE før Open Source kom til i 1998.

  • 8
  • 0
Peter Nørregaard Blogger

I forhold til standardsoftware / "høker-standard" / specialudviklet er Open Source ikke en ekstra kategori.

Jeg har ingen problemer med Open Source licensieret software. Den software bliver jo netop tilbudt på frie og lige vilkår (mere frie og lige fås vel næppe). Licensmodellen resulterer dog heller ikke automatisk i standardsoftware så open source software kan ligge alle tre kategorier.

I forhold til valg af standard-software (Open Source eller ej), er det egentlige spørgsmål om der så bliver udviklet videre på den (uafhængig af om virksomheden anskaffer den eller ej) og om den udvikling har et match med hvad virksomheden har brug for - altså om softwaren ikke blot et er godt match i dag, men også over de næste år.

  • 4
  • 0
Knud Larsen

Flere af indtastningsbillederne er uden faste felter eller lookup.
Det bærer præg af fri tekst alt for amnge steder, det tager tid at indlæse og det betyder at databsen er rodet og ude af stand til at danne fornuftige søgninger
(PS jeg kikker bar med men er ikke imponeret).
Så hvis det sammenholdes med de mange oplysninger alle skal svare på, men som ikke er relevante så opstår ledden ved at det er tungt og udbyttet er nul.
Man skal huske på at i mange store systemer er brugerne næsten kun deltagere som input givere . Hvis man ikke får fordele af systemet falder interessen for at indtaste konsistente og rigtige data specielt når man
skal gentage og gentage det samme.

  • 0
  • 0
Maciej Szeliga

Det er ihvertfald IKKE korrekt. Når det er Open Source har du altid friheden...


Jo, men så er det ikke længere et "Standardsystem".

Jeg er jo udmærket klar over hvad man kan med Open Source og hvilken frihed det giver mig men i forhold til begrebet "Standardsystem" så er der samme udfordringer.
Til gengæld mener jeg så også at "Standardsystem" er en fantastisk omskrivning af "One Size - Fits All" og begge begreber totalt ubrugelige.

  • 1
  • 0
Michael Rasmussen

Jo, men så er det ikke længere et "Standardsystem".


Det er jo noget vås. Det er hverken licens eller ejerskab af software, der afgør om, det er et standardsystem.

Hvad der afgør, om et stykke software kan karakteriseres som et standardsystem er, om det løser et veldefineret problem på en standardiseret måde for flere forskellige uafhængige aktører.

Så eksempler på fri software, der kan karakteriseres som et standardsystem, kan nævnes:
1) postfix, mailserver software
2) Mozilla Firefox, en browser
3) Apache Karaf, ESB mv.

  • 0
  • 1
Jacob Christian Munch-Andersen

Der findes groft sagt to typer standardsystemer:

Dem der gør hvad man har brug for.

Dem hvor man selv skal skrive noget ovenpå, og hvor man ender med selv at skrive lige så meget kode som hvis man havde skrevet det hele fra bunden, blot har man en kæmpe klods af svært tilgængelig/utilgængelig legacy-kode som alligevel ikke passede helt til formålet og derfor ofte er mere i vejen end en hjælp.

  • 2
  • 0
Hans Nielsen

"Dem der gør hvad man har brug for.

Dem hvor man selv skal skrive noget ovenpå, og hvor man ender med selv at skrive lige så meget kode som hvis man havde skreve"t

De systemer hvor man ikke kan ændre i koden, fordi man ikke har den, men hvor man så forsøger at skrive oven på.

Men der mangler nu, også tilføjelse programmer.

Man kan lige så godt prøve at holde sig til åbne og frie standarter til ind og output. Så hvis man har mulighed for at gemme, hente data og skrive i standart programmer så er det jo en fordel. Selv om vi måske så kan tale om "Dem der gør hvad man har brug for."

Som lille eksemple integration mellem mail af sendelse og text editor.

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere