Pape vil opbløde kontroversiel datalov: Borgere skal underrettes

Illustration: Screenshot fra ft.dk
Myndigheder får fortsat nye muligheder for at dele borgerdata, men skal nu informere borgere, når data bruges til kontrol, lyder ændringsforslag fra Søren Pape Poulsen.

Borgere skal alligevel have direkte besked, hvis myndigheder bruger borgerens egne data til at kontrollere, om han eller hun begår socialt bedrageri.

Derfor foreslår justitsminister Søren Pape Poulsen ifølge en pressemeddelelse udsendt fredag eftermiddag nu en opblødning af kontroversielle paragraffer i den såkaldte Databeskyttelseslov.

Læs også: Sådan vil regeringen lade myndigheder analysere borgerdata i smug

Loven gør det i sin nuværende form muligt for en minister at åbne for helt nye sammenkøringer af borgerdata – også selvom det nye formål intet har at gøre med det formål, data er indsamlet med.

Loven har været udsat for massiv kritik fra eksperter og politikere, der frygter, at loven åbner en ladeport af social kontrol med data, som borgeren ikke bliver informeret om.

Netop det sidste element – informationen til borgeren – er den indstilling, Søren Pape Poulsen vil skrue på. I meddelelsen fra justitsministeriet udtaler ministeren, at borgernes datasikkerhed er meget vigtigt for ham.

»Derfor har jeg lyttet til de bekymringer, der har været rejst i forbindelse med behandlingen af lovforslaget. Jeg ændrer nu en bestemmelse i lovforslaget. Ændringen betyder, at myndighederne skal underrette borgeren, hvis borgerens oplysninger bliver brugt til at kontrollere den enkelte for eksempelvis socialt bedrageri.«

Læs også: Justitsminister står fast: Myndigheder skal kunne dele data uden borgeren informeres

I januar meddelte ministeren ved et samråd, at lovforslaget ikke skulle ændres, og at han i øvrigt ikke delte eksperternes bekymringer.

»Det gør altid indtryk, og som politiker lytter man jo. Men der er ikke lighedstegn mellem at lytte og at give ret. Dem, der udtaler sig, har nogle bekymringer, men jeg tror ikke, at mine egne jurister i ministeriet har lavet fejl,« lød det fra Søren Pape Poulsen.

Det nye ændringsforslag møder dog højst kritikerne på halvvejen, idet det altså fortsat er en del af forslaget, at ministre kan godkende nye datasammenkørsler på bekendtgørelsesniveau. Dermed fjerner Databeskyttelsesloven fortsat det nuværende krav om lovhjemmel fra Folketinget for at lave samkøringer af persondata til kontrol.

Omvendt har Alternativet foreslået, at datasammenkøringer under den nye lovhjemmel slet ikke må bruges til kontrol.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (11)
Mads T. Jensen

Jeg er taknemmelig over, at for fremtiden, når staten forbryder sig mod os, ved at tvinge os ned i gulvet, presset hovedet mod jorden, flår trevlerne af os og brutalt stjæler vores data, så vil de være så venlige lige at hviske os i øret mens de gør det: "nu misbruger vi dine rettigheder og din tillid".

Tak Pape. Du er i sandhed en rigtig helt.. #metoo

Anne-Marie Krogsbøll

Tror vi på noget som helst der fra?

"idet det altså fortsat er en del af forlaget, at ministre kan godkende nye datasammenkørsler på bekendtgørelsesniveau. Dermed fjerner Databeskyttelsesloven fortsat det nuværende krav om lovhjemmel fra Folketinget for at lave samkøringer af persondata til kontrol."

Er det ikke netop næsten den aller værste passus? Man kan jo sagtens fjerne demokratiet bid for bid - fuldt folkevalgt - hvis bare der er nok medløbere i Folketinget. Og det er der åbenbart - blandt dem, som håber på en gang selv at komme til magten.

Jakob Skov

Igen, er der åbenbart nogen ting borgerne er for dumme til at blive informeret om. Det virker som om konservative, radikale, socialdemokraterne og venstre er mere i regering end visse andre partier. Mens de taler om dem der vil tage ansvar og dem der ikke vil, bliver det jo desto mere væsentligt at befolkningen er oplyst om hvad der gør dem i stand til at tage ansvar. Jeg undrer mig over at partier der i så høj grad taler Grundtvig op, i praksis går imod hans ideer om oplyst demokrati.

John Foley

Langt om længe kom Justitsministeren og hans embedsmænd til fornuft stærkt tilskyndet og presset af de mange protester og advarsler. Men der er lang vej endnu inden lovforslaget kan siges at tilgodese og efterleve intensionerne i EU's Persondataforordning. Samkøring af de tusindvise af registre og databaser i statens varetægt vil uden demokratisk og parlamentarisk kontrol kunne gennemføres på bekendtgørelsesniveau af de enkelte ministre og embedsværket, såfremt lovforslaget gennemføres som planlagt.
De planlagte samkøringer er meget skræmmende og normalt kun noget en diktaturstat gør. Og ligeledes skræmmende fordi staten ikke er kendt for at være særlig gode til at passe på vores milliarder af personfølsomme oplysninger og data tvangslagret i deres varetægt.

Søren Sehmann

Jeg er bekymret for, at regeringen sætte borgernes tillid til både myndigheder og demokrati på spil, ved at indføre så drastiske skridt til at overvåge og genbruge data og alle borgere....
Men dette lovforslag er der ikke langt til at kriminalisere borgere, som går i byen uden en mobiltelefon i lommen, eller som går med solbriller - så automatisk ansigtsgenkendelse - ikke fungerer optimalt.

John Foley

I dagens udgave af Berlingske, fortælles at statens it-sikkerhed er hullet som en ost ifølge en rapport fra Digitaliseringsstyrelsen.
Ja, det er selvmodsigende grænsende til det kriminelle, at staten i de sidste mange år har (tvangs)digitaliseret det danske samfund og befolkningen uden i tilstrækkelig grad at tænke på borgernes sikkerheden. Danmark er i en spritny rapport havnet på en pinlig 34. plads i en international FN-opgørelse. Dårligst placeret også blandt de nordiske land. Det er der mange årsager til, bl.a. at Danmark ikke i tide har udarbejdet en national strategisk cybersikkerhedsstrategi. Den har længe været undervejs, men er flere år forsinket. Så Staten er selv skyld i at det står så dårligt til. Digitaliseringsstyrelsen har en stor del af skylden sammen med en række andre myndigheder, der har til opgave at sørge for befolkningens it-sikkerhed. Digitaliseringsstyrelsen har stået i spidsen for (tvangs)digitalisering af den danske befolkning gennemført i hæsblæsende fart uden tanke for de alvorlige konsekvenser det har medført.
Og nu vil Justistsminister Søren Pape med en ny lov den 6. april give tilladelse til at alle statens tusinder af registre og databaser i statens varetægt kan samkøres på tværs af sektorerne uden demokratisk og palamentarisk kontrol. De enkelte fagministre og embedsværket kan selv via bekendtgørelser tildele sig al alle de beføjelser de ønsker til sig selv. Det er skræmmende, især set i lyset af statens manglende It-sikkerhed. Og befolkningen står magtesløse tilbage på perronen, mens toget kører forbi. Tilliden er borte.

Thomas Watts

Det er meget specifikt skrevet, at borgeren skal underrettes, hvis data bruges af anden myndighed "til kontrol".

Ikke "modtagelse/gennemgang/brug/statistik/opfølgning/overvågning/ændring/kontrol/etc.etc.etc." men KUN "kontrol".

Kald mig kynisk, men lur mig om vi ikke vil se en masse tilfælde af brug, der bare ikke navngives "kontrol", for så er det ikke nødvendigt at underrette.

Bjarne Nielsen

Mmm, ja, på den ene side lyder det som om at det er formuleret på en måde, så rigtigt meget vil kunne falde udenfor løftet om at orientere.

På den anden side så lyder dette som en ny variant af den danske fadæse om cookie banneret: intetsigende, og derfor ubrugeligt til det egentlige formål, og perfekt til at skabe irritation i den almindelige befolkning.

Jeg ser det for mig: "Kære hr./fr. XX, Skat har i marts måned brugt dine personlige oplysninger til kontrolformål. Skat samarbejder med andre myndigheder, og kontrollen kan være kvalitetssikret med nødvendige oplysninger fra disse, som f.eks. lovpligtige oplysninger om virksomheders ejerforhold".

Forstå det nu: hovedreglen skal være, at vi på det tidspunkt oplysninger bliver afgivet, er klar over til hvad (så vi kan forstå sammenhængen, og både kan tage det tilstrækkeligt alvorligt, og samtidigt kunne svare tilstrækkeligt præcist). Skulle der undtagelsesvist vise sig behov for at justere på dette efterfølgende, så oplysninger bruges på anden vis end tiltænkt, så bør det være genstand for samfundsmæssig debat, ikke mindst i Folketinget, og med passende forudgående partshøring. Og selvfølgelig skal vi fremadrettet orienteres om den nye anvendelse inden vi afkræves nye oplysninger.

Det med bagudrettet orientering, når skaden er sket, og samkøring er foretaget, og vores oplysninger nu bruges på anden vis end oprindeligt antaget af os, og tiltænkt af jer (altså kort sagt på en måde og i en sammenhæng, som end ikke I kunne forudsige), er en lappeløsning. Og så må vi som minimum forlange at få at vide, hvilke oplysninger, som der er tale om, hvor de oprindeligt blev indsamlet og hvad det oprindelige formål var, samt hvad det nye formål er. Ellers er vi chanceløse i forhold til at kunne berigtige eventuelle fejl og misforståelser som måtte opstå i forbindelse med formålsskredet.

Og ja, det vil også tjene som grundlag for debat om det rimelige i de nye formål; og det er vel kun rimeligt, for I gør det vel for vores skyld, ikk'?

Men tænk nu endnu engang over, om ikke rodårsagen er den promiskuøse lyst til ukontrolleret, ugennemsigtig og formålsfri samkørsel.

Lars Skovlund
Log ind eller Opret konto for at kommentere
Pressemeddelelser

Welcome to the Cloud Integration Enablement Day (Bring your own laptop)

On this track, we will give you the chance to become a "Cloud First" data integration specialist.
15. nov 2017

Silicom i Søborg har fået stærk vind i sejlene…

Silicom Denmark arbejder med cutting-edge teknologier og er helt fremme hvad angår FPGA teknologien, som har eksisteret i over 20 år.
22. sep 2017

Conference: How AI and Machine Learning can accelerate your business growth

Can Artificial Intelligence (AI) and Machine Learning bring actual value to your business? Will it supercharge growth? How do other businesses leverage AI and Machine Learning?
13. sep 2017
Jobfinder Logo
Job fra Jobfinder