Panama-læk fik en tur gennem big data-maskinen

Den første opgave med de 11,5 millioner dokumenter i den store sag om skattely var at få gjort dem søgbare, så de kunne sammenholdes med lister over mistænkte personer.

Den tyske avis Süddeutsche Zeitung fik fra en anonym kilde tilbudt en enorm mængde dokumenter fra et advokatfirma i Panama, som angiveligt har spillet en nøglerolle i omfattende organiseret placering af store summer i skattely. Dokumenterne var i forskellige formater og daterede helt tilbage til 1977, skriver Süddeutsche Zeitung.

I alt modtog avisen 2,6 terabyte med 11,5 millioner forskellige typer dokumenter, som omfattede e-mails, PDF-filer, billeder og udtræk fra en database fra den anonyme kilde.

For at kunne begynde en undersøgelse var det derfor nødvendigt at gøre den store datamængde søgbar.

Det skete ved i første omgang at udføre OCR på alle de dokumenter, som indeholdt tekst. Det drejede sig blandt andet om affotograferinger af pas, hvor OCR gjorde det muligt at søge på navnet i passet.

Dataene var organiseret i mapper, som hver især kunne indeholde tusindvis af dokumenter vedrørende de skuffeselskaber, advokatfirmaet brugte i forbindelse med at skjule pengene.

Derfor har journalisterne på den tyske avis i samarbejde med den internationale organisation for undersøgende journalistik ICIJ brugt værktøjet Nuix, der kan anvendes til at strukturere store mængder dokumenter i forskellige formater.

Dataene i lækagen omfatter 214.000 firmaer, som altså hver havde en filmappe. Med den store mængde data gjort søgbar, kunne journalisterne søge på navne fra i første omgang to lister: Den ene fra en skandale om partidonationer med 130 navne og den anden fra en liste fra FN med 600 navne.

For hvert navn fra de to lister blev det kortlagt, hvilke rolle personen spillede i forhold til skuffeselskaberne, og om eventuelle pengetransaktioner viste en ulovlig struktur.

De 11,5 millioner dokumenter fordelte sig på 4,8 millioner e-mails, 3 millioner poster fra databaseudtrækket, 2,2 millioner PDF-filer, 1,1 millioner billedfiler og 320.000 tekstdokumenter.

Kom gratis med til Danmarks største IT-sikkerhedsevent!

Infosecurity, Europas mest populære IT-sikkerhedsevent, afholdes for første gang i Danmark den 3. og 4. maj 2016. 50 udstillere, 5 konferencesale og mere end 60 seminarer og caseoplæg fra ind- og udland. Læs mere her.

Tips og korrekturforslag til denne historie sendes til tip@version2.dk
Følg forløbet
Kommentarer (17)
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Michael Jensen

Hvordan er det lovgivningen er på det her område? Må journalister se og pille i alverdens stjålne data, og skrive om...kendte? offentlige? politikere?
Er de underlagt noget lovgivning eller kontrol?

Selv om der er det moralske i at de afslører banditter osv, er der vel noget som gør det "OK" at en whistleblower og nogle journalister stjæler data og offentliggør dele af det, når det ikke er "OK" (rent juridisk i hvert fald) hvis Anonymous gjorde det samme.

  • 5
  • 2
Finn Aarup Nielsen

Er de underlagt noget lovgivning eller kontrol?

Det er Mediaansvarsloven og Retsplejeloven der i Danmark indfører specielle regler for redaktører og redaktionelle medarbejdere.

"...nogle journalister stjæler data..."

Det er nok ikke særligt sandsynligt at journalisterne har stjålet data (fx. hacket sig ind i den panamaske firma). De har blot fået oplysningerne fra en kilde. At journalister modtager fortrolig information er en normal foreteelse. Kildebeskyttelsen er nævnt i Retsplejeloven § 172.

  • 8
  • 0
René Nielsen

Hvordan er det lovgivningen er på det her område?


Der er mig bekendt ikke en lovgivning som dækker dette og jeg tror svaret afhænger af hvem du spørger. At det er forbud i Panama er vel åbenlys, men det betyder ikke at det uden videre bliver i lovligt at ”anvende tyvekosterne” i Danmark.

Selvom f.eks. skattemyndigheder synes godt om at den slags oplysninger flyder frit, så kan Danmark godt have en væsenlig interesse i at straffe f.eks. en dansk journalist/redaktør for at anvende oplysningerne.

Det skyldes at Danmark og Panama har sammenfaldende interesser i at beskytte visse oplysninger. Danmark ville næppe synes om at f.eks. det danske CPR, kørekort, Straffe registrer mv. frit kan downloades fra Panama. Tyveriet af de danske oplysninger var et datatyveri på linie med datatyveriet fra banken.

Skulle der kommen en politianmeldelse vil staten Danmark få svært ved ikke at gennemføre en straffesag imod dansk redaktør, hvis hvis Danmark vil gøre sig forhåbninger om den modsatte tjeneste, når det er fortrolige danske oplysninger som ”flyder” blandt ikke-berettigede modtagere.

  • 0
  • 4
Bent Jensen

"Der er mig bekendt ikke en lovgivning som dækker dette "

Jo presseloven / medieansvarsloven giver Jonrnalister ret til at bruge oplysninger selv om de er fremkommet uloveligt. Samt til at beskytte den kilde som har leveret dem.

"Kildebeskyttelsen i retsplejeloven er tiltænkt whistleblowere "

Altså der er en beskyttelse både af de medier der bruger de ulovelige fremkommende oplysnninger, og af selve kilden.

Så JO der er love der dækker dette.

  • 5
  • 0
Bent Jensen

"
Der gælder dog en undtagelse i retsplejeloven, som alligevel kan give et medie lov til at beskytte kilderne, uanset hvad sagen handler om. Men kildebeskyttelsen i sager om, hvor der er videregivet fortrolige oplysninger, gælder kun, hvis der er tale om, at kilderne har valgt at lække oplysninger for at "afdække forhold, hvis offentliggørelse er af samfundsmæssig betydning", som der står i retsplejeloven.

Målet med loven om kildebeskyttelse er ikke at beskytte spindoktorer eller magthavere, som forsøger at påvirke den offentlige debat, men at beskytte whistleblowers, slog Jørn Vestergaard fast. Det er heller ikke hensigten med loven at beskytte journalister og redaktører, som dækker over spindoktorer og magthavere, forklarede Jørn Vestergaard.

"Hvis det er sådan, at kilden har afdækket forhold af samfundsmæssig interesse, så viger hensynet til kildebeskyttelse ikke. Det afgørende er ikke, om en journalist eller redaktør har villet afdække samfundsmæssig betydning. Hensigten med loven er at beskytte whistleblowers, men ikke at beskytte spindoktorer, der vil sætte deres minister i et godt lys, eller redaktører og journalister, der lader sig spænde for sådanne personers vogn," sagde Jørn Vestergaard og tilføjede.

"Kildebeskyttelsen er ikke til for mediernes skyld, men for demokratiet."
"

Tager fra
http://journalisten.dk/professor-kildebeskyttelse-er-ikke-til-journalister

  • 5
  • 0
Lars Lundin

Der er mig bekendt ikke en lovgivning som dækker dette og jeg tror svaret afhænger af hvem du spørger.

Dermed viser svaret i hvor høj grad pressefriheden eksisterer.

I den ene ende af spektret finder du Putins Rusland, hvor journalister myrdes på åben gade når de træder magthaveren i bedene.

Nu var det jo langt hen ad vejen en tysk avis, der bragte nyheden om Panama-lækket, så det bliver interessant at se hvad reaktionen bliver i Tyskland. Forhåbentlig i den modsatte ende af spektret.

  • 3
  • 0
René Nielsen

Så JO der er love der dækker dette.

Enig!

Vi taler om IT-kriminalitet hvor en tyv/hacker i strid med landets lovgivning har stjålet oplysninger som i landet anses for fortrolige. Den slags kaldes grænseoverskridende IT-kriminalitet.

Det er normalt at nationalstater anerkender hinandens forbrydelser. Et hack er et hack og fortrolige oplysninger er fortrolige oplysninger.

Hvis ikke Danmark vil følge spillereglerne, så skal man jo nok ikke forvente nogen større velvilje den anden vej når vi kommer til fortrolige oplysninger som er stjålet i Danmark og publiceret i udlandet

Konsekvensen kan let blive at de pågældende journalister aldrig kan forlade deres hjemland fordi de risiker udlevering.

  • 0
  • 3
Bent Jensen

"Hvis ikke Danmark vil følge spillereglerne"
At vi skal aceptere uloveligheder som narko, hvidvaskning af penge og koruption, eller selv indførre det ?
Bare koruptionen koster ulandene mere end hvad vi giver i Ulandsbistand :-(

"Konsekvensen kan let blive at de pågældende journalister aldrig kan forlade deres hjemland fordi de risiker udlevering."
Nok mere at de ikke får lov at rejse ind, men så er det vi som demokratier skal støtte om om dem, som at forbyde samhandel med Lande som ikke overholder god ret og skik. Og kræve Visa for borger den anden vej. Hvis vi helt stopper med at tage på ferie i et land som Egypten, og kræver Visa og pålæger told og afgift på varer og ydelser. Så formoder jeg de hurtigt ved være til at tale med, hvis ikke USA forsætter med at betale militær diktaturet.

Da Svejs ikke vil være med til at droppe deres bank hemmelighed, og oplyse om handler og penge til USA. Så kom USA op med et lov forslag om 40% told/afgift på alle handler og transaktioner fra Svejs også via 3 land. Så åbnet de op. Som jeg husker det.

Der er også muligt at pålæge told/afgift på alle beløb ind og ud af Panama til EU på 40-60%. Især når de selv har meldt ud at de ikke har i sinde at følge god skik.

Så jeg mener ikke dropper ud af det gode selvskab, ved ikke at følger spillereglerne ved at kræve gennemsigtighed, demokrati, og pressefrihed. Næmere at vi kommer ind i et.

  • 2
  • 0
Lars Lundin

Vi taler om IT-kriminalitet hvor en tyv/hacker i strid med landets lovgivning har stjålet oplysninger som i landet anses for fortrolige. Den slags kaldes grænseoverskridende IT-kriminalitet.

Det er normalt at nationalstater anerkender hinandens forbrydelser. Et hack er et hack og fortrolige oplysninger er fortrolige oplysninger.

Du har da fået helt galt fat i det her.

Dit problem er muligvis perspektivet i alvorligheden af f.eks. en tidligere ansats kontraktbrud med arbejdsgiveren angående omgang med fortrolig information, i forhold til den langt større alvorlighed af de forbrydelser der afdækkes af denne information.

Lad mig give et helt aktuelt og relevant eksempel. Sidste uge skrev et par medier om en anden læk, af fortrolig information fra firmaet Unaoil, hvis ledelse opholder sig i Monaco.

Da denne læk vedrører personer med britisk statsborgerskab, så foretog myndighederne i Monaco ransagning hos den implicerede ledelse - med tilstedeværelse af britiske efterforskere.

Så udover at anerkende forbrydelser i hinandens lande, så er der altså heller ikke noget problem i at perspektivere alvorligheden af de forskellige forbrydelser.

Mange lande har sågar lovgivning, der fritager for straf hvis man begår en mindre forbrydelse, for at stoppe en større. Nødret kaldes det i Danmark.

Hvis det ender med at forholde sig anderledes i Panama, så er det måske fordi det land er en republik med en betydelig bananproduktion.

  • 4
  • 0
Morten Grøftehauge

Nu bliver rådataene jo heller ikke frigivet, de er blot delt mellem flere journalister fordi der er 2.6 TB at kæmpe sig igennem.
Og historierne der bliver skrevet om Islands statsminister, Putin, Camerons far, etc er jo vigtige for demokratiet. Det er relevante historier.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Du har da fået helt galt fat i det her.

Dit problem er muligvis perspektivet i alvorligheden af f.eks. en tidligere ansats kontraktbrud med arbejdsgiveren angående omgang med fortrolig information, i forhold til den langt større alvorlighed af de forbrydelser der afdækkes af denne information.


Jeg er forundret over at I tror at man straffrit kan krænke et andet lands love og helt undgå at blive bragt til ansvar.

En metode til at straffe journalister/redaktører er injuriesager hvor sagen anlægges i England. Advokatfirmaet Mossack Fonseca har kunder og kontorer i mange engelske besiddelser herunder London og opfylder derfor de opstrammede krav til at kunne føre injuriesager i England.

Mere end en dansk chefredaktør har igennem tiden måttet ”krybe til korset” og betale milliondyre erstatninger for det som i Danmark er lovligt, men i udlandet ulovligt. Prøv denne søgning https://www.google.dk/search?q=injurie+turisme+politiken

Det som sagsøger ser som fordelen ved denne metode er, at sagsøgte (altså den danske avis) skal bevise sin uskyld. Det er med danske øje forrykt, men sådan ligger landet og kan den danske avis ikke bevise sin uskyld, så taler vi om bøder og advokatregninger langt ind i konkursklassen.

  • 0
  • 0
René Nielsen

Og historierne der bliver skrevet om Islands statsminister, Putin, Camerons far, etc er jo vigtige for demokratiet. Det er relevante historier.


Ja nogle af historierne er vigtige, men det bliver et datatyveri jo ikke lovlig af! Langt flertallet af advokatfirmaets klienter er jo lovlydige borgere hvis ret til privatliv nu bliver krænket.

Handler man med lande i Sydamerika, Asien og Afrika er det ofte en forudsætning at man betaler for sine indkøb af råstoffer som grønt, kaffe, møbler, bananer, frugt mv. i en af leverandøren udpeget bank. Denne bank ligger næsten altid i et skattely land da den politiske ustabilitet, valutarestiktioner og galoperende inflation i leverandørens hjemland gør at leverandøren ikke ønsker at trække ”pengene hjem”.

Der er ikke noget ulovligt i at have penge i såkaldte skattely lande. Det som kan være ulovligt, er at hvis man ”glemmer” af oplyse om pengene og man skal oplyse om det!

I England bliver man beskattet af de penge man tager ind i landet, så lader man sin formue stå udenfor England i et skattely, så er det i forhold til England skattefrit. Så den med Camerouns far er vist mudderkastning for alle ved David Cameroun er ud af en stinkende rig overklasse familie.

Og Putin - venligst ikke blande ham ind i en demokratisk debat! Det ville være en nyhed hvis ikke en russisk statsleder havde "taget af kassen".

  • 2
  • 0
Peter Christiansen

Og historierne der bliver skrevet om Islands statsminister, Putin, Camerons far, etc er jo vigtige for demokratiet.

Det er nok væsentligt her at bemærke at Putin ikke er nævnt ved navn i de 2.3TB data, ej heller ingen i Putins familie.

Så den del er propaganda som især Britiske medier har pushet og de danske naturligvis bare tager op og videregiver.

Og Putin - venligst ikke blande ham ind i en demokratisk debat! Det ville være en nyhed hvis ikke en russisk statsleder havde "taget af kassen".

Har du eksempler på russiske statsledere der har taget af kassen, hvor der er beviser og ikke lame propaganda?

  • 0
  • 1
René Nielsen

Har du eksempler på russiske statsledere der har taget af kassen, hvor der er beviser og ikke lame propaganda?


Korruption er meget udbredt i Rusland og det er velkendt at statens embedsmænd derovre lader sig smøre til at fremskaffe de nødvendige tilladelser, til at drive privat virksomhed.

Som tidligere borgmester, KGB formand og præsident i Rusland har Putin aldrig haft andet end offentlige ansættelser – hvor han har siddet i nøgleroller ift godkendelser af private firmaers tilladelser. Og derover er der ofte problemer med udbetalingen af lønnen til statens embedsmænd, så mon ikke denne artikel er relativt tæt på? https://www.wilsoncenter.org/publication/has-vladimir-putin-always-been-...

I et land den slags korruptionstraditioner - betyder det så noget? Næe, for han hyler som den folk han er i blandt

  • 0
  • 0
Bent Jensen

Vi taler om IT-kriminalitet hvor en tyv/hacker i strid med landets lovgivning har stjålet oplysninger som i landet anses for fortrolige. Den slags kaldes grænseoverskridende IT-kriminalitet.


Det ser ud til at panama gerne vil ind i det gode selvskab, om ikke andet med en proforma undersøgele af deres selvskaber. De er sikkert bange for at komme på den sortliste som EU arbejder på. Og som Frankrig allerede har sat dem på, på deres egen liste. Så René Nielsen jeg merner du har taget helt fejl i at tro at der ville bliver gået efter manden som har udført hacket, og ikke hvidvaskningen af penge.

Men jeg undre mig desuden også over at regeringen ikke er intereseret i at finde de her penge. De snakker jo så meget om skattelettelser i toppen, hvis de nu fik beskattet nogen af alle de her penge, så kunne de jo give nogen af dem tilbage til alle dem som betaler skat. Men måske de har alt for mange venner på listen. Andre grunde til ikke at ville være mere aktiv kan jeg ikke se ? (andre)

  • 0
  • 0
Log ind eller Opret konto for at kommentere