Palermo lagt ned af cyberangreb: Ransomware-gruppen Vice Society står bag
Ransomware-gruppen Vice Society har taget skylden for cyberangrebet, der ramte den italienske by Palermo 2. juni, og som har lagt alle internetafhængige tjenester ned i byens offentlige sektor.
Det skriver Bleeping Computer.
De lokale myndigheder i Palermo så sig nødsaget til at lukke for it-systemer og isolere dem fra netværk, hvilket indikerede, at der var tale om et ransomwareangreb. Det er blevet bekræftet med Vice Society's offentliggørelse af et opslag på ransomware-gruppens dark web data leak site med truslen om, at man vil offentliggøre alle stjålne dokumenter, hvis ikke løsesummen betales inden søndag.
Vice Society har endnu ikke offentliggjort prøver på stjålne data, og derfor kan deres autentcitet ikke bekræftes. Ransomware-gruppen er kendt for at udnytte kendte sårbarheder, og derfor spekulerer Bleeping Computer i, at det samme kan gøre sig gældende i forbindelse med dette angreb. De lokale myndigheder i Palermo har endnu ikke delt detaljer om angrebet.
Læs også: Supply chain-angreb rammer australsk fond: Følsomme sundhedsoplysninger lækket
Da der er lokalvalg 12. juni i Italien, har myndighederne prioriteret at sikre Palermos valgsystemer særligt højt, men i øjeblikket forelægger der ikke beviser for, at disse systemer er blevet kompromitteret under angrebet.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.