På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt

29. oktober 2021 kl. 03:0021
På trods af hype og store konsulent-satsninger: Blockchain-revolutionen er udskudt
Illustration: arrow/123rf.com.
Blockchain-teknologien er udråbt til at skulle vende op og ned på verden. Men revolutionen lader vente på sig, og eksperter er uenige om teknologiens fremtid.
Artiklen er ældre end 30 dage
Manglende links i teksten kan sandsynligvis findes i bunden af artiklen.

»Fra cryptopenge til din stemme Blockchainen vil aldrig glemme.«

En gruppe Deloitte-konsulen­ter står foran en gruppe tilhørere og synger deres hjemmebryggede hyldestsang på melodien fra fodboldsangen ‘Re-Sepp-Ten’. Scenen, der er akkompag­neret af en akustisk guitar, fandt sted en maj-morgen i 2019 i konsulenthusets danske hovedkontor i Weidekampsgade i København, hvor Deloitte havde inviteret til en såkaldt ‘Grab’n’Go-Session’ om blockchain. En teknologi, der decentraliserer databaser og gør dem umulige at manipulere.

Log ind og læs videre
Du kan læse indholdet og deltage i debatten ved at logge ind eller oprette dig som ny bruger, helt gratis.
21 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
21
2. november 2021 kl. 11:59

Jeg synes heller gebyrerne er blevet højere. I gamle dage betalte man for girokort på posthuset og senere også i netbank (mener det var et par kroner per kort). Ofte skulle man betale for kreditkort etc. I dag skal man i mange banker betale et gebyr for at have "selve kontoen" men så er meget af dette inkluderet. Og i nogle banker er det helt "gratis" og hvis man har samlet sine ting (lån osv.) er der endnu flere steder det er "gratis". Det er mange år siden jeg har betalt gebyrer til en bank for noget som helst - så bank, netbank, en vifte af kreditkort osv. med forsikringer og gratis lounge adgange.

20
2. november 2021 kl. 10:26

Arg, den tror jeg sgu ikke holder. For slet ikke at snakke om de faste gebyrer. De er gået på himmelflugt for den lille mand.

Så er det bare at lave din egen bank og bare vente på at pengene vælter ind.

Men hvis du tror at det var billigere i gamle dage så tager du fejl ... der var det bare ikke gebyrer men rentemarginaler og andre usynlige omkostninger. Det bliver i øvrigt min sidste kommentar på diskussionen om omkostninger i bankerne.

18
1. november 2021 kl. 16:19

Jeg er uenig i at fremhæve git som en successhistorie for brug af blockchian. Git er ganske rigtigt baseret på hash-kæder, men det et mere generelt koncept og har været anvendt til mange formål. Men det er ikke nok til at kalde det en "blockchain", eller det som normalt ligger i begrebet når det fremføres som vidunderløsning, f.eks. i de eksempler jeg giver.

Efter gængs opfattelse (og wikipedia definitionen) involverer blockchains peer-2-peer netværk der leverer en distribueret ledger (som evt. leverer højere-ordens funktionalitet såsom smart contracts). Det er i hvert fald den betydning af ordet blockchain jeg har lagt til grund i mit indlæg.

17
1. november 2021 kl. 13:57

Jeg bliver lidt nysgerrig, hvad er i dine øjne forskellen på en "kryptografisk metode" og en "kryptografisk algortitme"?

Jeg tror ikke jeg har noget behov for at definere forskellen. Pointen er at blockchain ikke er nogen af delene. Men det er ganske rigtigt at blockchain bruger kryptografiske algoritmer (ligesom betalingskort automater, SSL, Wifi, etc.).

Vi har ikke fundet den perfekte løsning. Men jeg synes at de gamle banker og finansinstitutioner har lukreret med alskens uhyrlige gebryrer i al for lang tid. Det er på tide med lidt disruption. Og håber jeg vi kan holde løsningsrummet åbent så længe som muligt.

Full disclosure: Jeg arbejder for en bank.

Omkostningerne ved betalingstransaktioner er faldet over tid så det er et problem der bliver mindre og mindre. Det ændrer ikke ved at der er mulighed for innovation på området og nogen kan sikkert finde en fantastisk løsning derpå.

Men det er ikke det samme som at kryptovalutaer er en god ide. Grundlæggende er det ikke smart at folk render rundt med alle deres penge gemt i telefonen eller på en USB stick. Det er farligt (man kan bliver overfaldet) og det er usikkert (vi hører fra tid til anden om wallets hvor man har glemt passwordet eller hvor den er væk).

Læg oveni hele problemet med privacy. I den omfang krypto transaktioner er private giver det kriminelle store muligheder for kriminalitet (hvidvasking, ransomware, etc.). I det omfang transaktioner ikke er private, så vil folk ikke bruge det.

Eller behovet for 3. part der kan vurdere om transaktioner skal rulles tilbage (fx. ved internet handel eller tyveri af "wallets"/betalingskort).

Eller behovet for at pengemængden følger økonomien i det land hvor pengene bruges.

Eller ...

Bankerne bliver ikke arbejdsløse foreløbigt. I øvrigt heller ikke selvom vi gik over til krypto.

F.eks. hvis jeg overfører kr. 100 til dig med netbank bliver de taget fra min konto i dag og krediteret på din konto i morgen. Banken (eller nogen andre end dig og mig) skorer renten for den manglende dag. Det er på tide med noget disruption.

Nu er renten i praksis 0% i dag så der er ikke noget at hente der.

16
1. november 2021 kl. 12:31

Derfor bør cryotovaluta forbydes i hele den vestlige verden.

Det håber jeg virkeligt ikke.

Vi har ikke fundet den perfekte løsning. Men jeg synes at de gamle banker og finansinstitutioner har lukreret med alskens uhyrlige gebryrer i al for lang tid. Det er på tide med lidt disruption. Og håber jeg vi kan holde løsningsrummet åbent så længe som muligt.

F.eks. hvis jeg overfører kr. 100 til dig med netbank bliver de taget fra min konto i dag og krediteret på din konto i morgen. Banken (eller nogen andre end dig og mig) skorer renten for den manglende dag. Det er på tide med noget disruption.

15
1. november 2021 kl. 11:18

Lad os ikke glemme at det centrale i en blockchain, "a chain of blocks", er datastrukturen merkle tree.

Og jeg antager ikke at nogen vil betvivle at git har taget verden med storm og reelt totalt udraderet alle versionskontrol konkurrenter . Så jeg synes at git er et fænomonalt eksempel på en blockchain, der virkerlig har haft success ude i verden. (Mange vil dog måske (med rette?) mene at der skal mere til at være en blockchain en blot at være en merkle tree).

13
31. oktober 2021 kl. 23:58

Jeg er sikker på at vi kan diskutere hvad en blockchain er til køerne kommer hjem, men vi er vel enige om at en lang række af de unikke attributter som Blockchain har, er baseret på kryptografiske algoritmer. Uden disse algoritmer ville der heller ikke være nogen blockchain.

Med den definition hører kreditkort betalinger også til "i samme kasse af kryptografiske metoder". Det er naturligvis nonsens. Brugen af kryptografiske algoritmer i blockchain gør det ikke til en kryptografisk metode.

el Salvador de er nu blevet meget glade for bitcoins.... Som et eksempel...tror du er lidt bagefter ven

Og nu ved alle at den fejlslagne stat El Salvador er toneangiver når det handler om elektroniske betalinger. Ha ha. I vores del af verden handle bitcoin om kriminelle og folk der håber at tjene hurtige penge og være ude inden pyramidespillet ramler sammen. Jeg ser ikke nogen grund til at hjælpe nogen af dem. Derfor bør cryotovaluta forbydes i hele den vestlige verden.

Jeg mener også bl.a. det danske akademiske miljø har svigtet, ved blot at joine hypen (sikkert for at få funding/relevans for erhvervslivet?). Synes det er legitimt nok at grundforske i nørderier vedr. blockchain, også selvom anvendelserne måske ikke er klare. Men ligefrem at oprette flere blockchain forskningscentre i Danmark er lidt voldsomt på dette stadie, og giver området en falsk legitimitet!

Det er jeg ganske enig i.

12
30. oktober 2021 kl. 14:25

Roman Beck påstår at den tidligere hype kun vedrørte kryptovalutaer og ikke blockchain til andre formål, og at der derfor nu er en gylden periode for sidstnævnte. Det er ikke korrekt efter min opfattelse, heller ikke i.f.t. det han nævner med bankerne. Flere banker i danmark havde blockchain-projekter som nu er lukkede fordi de ikke kunne bruges. Hypen omkring blockchain som generel teknologi (udenfor valutaer) bemærkede jeg først i 2014 og peakede efter min opfattelse i 2018, men er ikke død endnu. Se evt. de links jeg delte til eller anvend en hurtig google-søgning. Se også tidslinien for universiteterns oprettelse af "blockchain centre".

Lidt i forlængelse af det undrer Rasmus Mølbjerg's vurdering mig også. Hvad er enableren der skulle give et gennembrud om kun et år?

Roman Beck nævner at der udenfor landet findes blockchain-successhistorier. Eksempler? Der har været forskningsartikler der har forsøget af følge op på annoncerede blockchainprojekter uden at finde en eneste reel anvendelse udenom kryptovalutaer. Bemærk iøvrigt at selv HVIS der findes anvendelser, er det ikke sikkert det er en fordel. Man kan proppe en blockchain ind i hvad som helst :-)

11
30. oktober 2021 kl. 11:25

Beklager langt indlæg :) Det har jo været ren "Kejserens nye klæder". De der promoverer teknologien bliver desværre aldrig tvunget til at beskrive gennemarbejdede use cases, herunder hvad fordelen ved teknologien skulle være. Man diskuterer blot løsninger og fordele i de mest abstrakte floskler og ofte ændrende sig efter hvad der lige bliver spurgt til (den ene dag kan det handle om transparens, den næste dag er alt krypteret af hensyn til privacy. Den ene dag er noderne private og den anden dag offentlige etc.). Beskrivelser af hvad fordelene skulle være i.f.t. klassiske løsninger er ligeså flyvsk. Løsningerne er som at sømme budding til en væg.

Medierne viderebringer helt ukritisk meget ekstravagante forslag:

  1. Irish-border Brexit (af den britiske regering bl.a.: https://www.reuters.com/article/us-britain-eu-hammond-border/blockchain-may-resolve-irish-border-brexit-problem-hammond-idUSKCN1MB3FM)

  2. Bekæmpelse af opiod-krisen/epidemien (Intel, IBM et al.: https://www.healthcareitnews.com/news/blockchain-being-put-work-ibm-intel-cdc-combat-opioid-epidemic)

  3. Bekæmpe falske reservedele til biler og fly (too many to mention!)

  4. Brug til at reklamer for tasker (L'Oreal Max Mara, https://www.glossy.co/ecommerce/how-lofficiel-is-using-blockchain-technology-to-hook-fashion-and-beauty-advertisers/)

  5. Afskaffe banker, skibsmæglere, forsikringsselskaber indenfor skibsverdenen (Mærsk, https://www.avisen.dk/top-maersk-vil-spare-milliarder-paa-digitalt-kaempep_466623.aspx )

  6. Krigsførelse (Anders Fogh et al., https://cointelegraph.com/news/weaponizing-blockchain-vast-potential-but-projects-are-kept-secret)

etc.

Skræmmende nok antyder nogle af ovenstående eksempler, at selv visse top-chefer er så forblændede at de nærmest glemmer egen kerneforretning, når de tror den kan erstattes af noget så simpelt som en blockchain. Jeg antager f.eks. et skibs-forsikringsselskab eller skibsmægler lavere mere end bare simpel bogføring :)

Al begyndelse er svær, men det burde vel fra start være muligt at beskrive hvad det er man søger at opnå. Bevisbyrden må ligge hos dem der påstår de kan noget smart, idet det i sagens natur er svært for andre at bevise et "negativ". Også i denne artikel ser vi jo en masse undskyldninger for det ikke er blevet til noget. Start den anden vej: Beskriv hvad der skulle være fordelende!

Jeg mener også bl.a. det danske akademiske miljø har svigtet, ved blot at joine hypen (sikkert for at få funding/relevans for erhvervslivet?). Synes det er legitimt nok at grundforske i nørderier vedr. blockchain, også selvom anvendelserne måske ikke er klare. Men ligefrem at oprette flere blockchain forskningscentre i Danmark er lidt voldsomt på dette stadie, og giver området en falsk legitimitet!

Alle der foreslår blockchain til et givent problem bør starte med at skrive et paper. Der skal være en fastlåst trusselsmodel (hvem stoler man på - og ikke - etc.), og en beskriveles af implementation af alle operationer i løsningen (både teknisk implementation og hvordan de lavpraktisk anvendes og udføres af f.eks. slutbrugeren).

Husk detaljer som: Hvem driver noderne (man ser ofte lidt useriøs flip-floppen mellem om det er public/private blockchain, lidt efter hvad de kritiske spørgsmål er)? Hvem er det vi stoler på og ikke? Hvem og hvordan holder nøgler/certifikater (såfremt de findes)? Hvordan får man nøglerne (både sin egne og andres)? Er der myndigheder eller trusted 3rd parties involveret? Er der certifikater? Hvordan håndteres tabte nøgler etc?

Og allervigtigst: Hvad er fordelene i dette beskrevne, fastlåste setup - i.f.t. ikke at bruge blockchain!

Hvis nogen kan pege på en gennemarbejdet beskrivelse så del gerne :)

Dette ville sortere en del i de useriøse forslag. Og hvem ved, måske der ud af skriveriet kan ende med at komme nogle seriøse anvendelsesmulighed :-)

10
29. oktober 2021 kl. 20:53

el Salvador de er nu blevet meget glade for bitcoins.... Som et eksempel...tror du er lidt bagefter ven

Jeg tror du forbinder bitcoin med (Bitconnect) en scam der gik ret vildt for sig... Som ikke har noget med bitcoin at gøre....

9
29. oktober 2021 kl. 15:33

Jeg er sikker på at vi kan diskutere hvad en blockchain er til køerne kommer hjem, men vi er vel enige om at en lang række af de unikke attributter som Blockchain har, er baseret på kryptografiske algoritmer. Uden disse algoritmer ville der heller ikke være nogen blockchain.

8
29. oktober 2021 kl. 15:27

Hvad er det for en succes? Bitcoin er et punzi scheme, der ikke har - med Adam Smiths ord - bidraget med nogen som helst værdiskabelse for samfundet og er enormt klimaskadelig

7
29. oktober 2021 kl. 14:34

Et dumt spørgsmål, måske , hvordan forholder det sig, med at der er vældig stor succes med bitcoin osv. når blockchain tilsyneladende er fuset ud.

6
29. oktober 2021 kl. 14:20

Nej, ZKP er som sagt ikke blockchain, men en teknologi der ligger i samme kasse af kryptografiske metoder.

Det er jeg ganske uenig i. Blockchain har en række attributter som er unikke og som egenligt ikke har noget med kryptologi at gøre:

  • Alle transaktioner dele med alle (hvilket giver et gigantisk overhead)
  • Ingen tillid - flertallet beslutter hvad der er sandheden (i modsat til andre løsninger hvor der er en trusted party - fx. staten, domstole)

Det eneste Blockchain deler med ZKP er brugen af kryptografisk sikre algoritmer.

5
29. oktober 2021 kl. 13:49

Udfra den korte beskrivelse af blockchain, må det være et administrativt helvede når der bliver for mange aktører. Alle skal godkende nye blocks fra alle aktører.

Hvordan kommer nye aktører til og hvordan melder man sig ud?

4
29. oktober 2021 kl. 13:04

Nej, ZKP er som sagt ikke blockchain, men en teknologi der ligger i samme kasse af kryptografiske metoder.

2
29. oktober 2021 kl. 11:41

Nu er der mange teknologier i landskabet omkring blockchain, en af dem er zero knowledge proofs som faktisk er en måde at arbejde sikkert med følsomme data.

Ideen i ZKP er at man kan checke en information uden at afsløre de fulde data. Til eksempel så kan man lave en løsning hvor et centralt system kender en kundes alder mens en butik kan checke om kunden er over 18 år, uden at få adgang til den præcise alder. Butikken får dermed kun den information den har behov for.

1
29. oktober 2021 kl. 07:29

Blockchain gemmer al historien 100% sikkert så man kan afsløre om nogen har modificeret den, og GDPR har via retten til at blive glemt et krav om at man skal kunne rette i historien. Så man kan ikke gemme GDPR-beskyttet data i en blockchain.

Og så er anvendeligheden stærkt begrænset.

Og jo, der er work-arounds: kun gemme henvisninger til off-chain data eller kryptere data hvor man så kan smide den private nøgle væk for at slette. Men så kan man lige så godt lade være...