I England vil man bruge overvågningskameraer til at holde øje med, om folk smider skrald på gaden gennem et bilvindue.
Det skriver BBC.
Hvis softwaren spotter en bilist kassere en tom McDonald-pose på gaden, så registrerer den lynhurtigt nummerpladen og sender en bøde til ejeren på op til 120 pund - svarende til lige over 1000 kroner.
Ifølge frivillige opsamlere er mængden af skrald vokset med 250 procent siden pandemien startede. Det har lokale politikere reageret på, og ifølge Derek Mortimer, byrådsmedlem, så vil man tage teknologien i brug, fordi »vi prøver at beskytte planeten og den by, vi bor i.«
Softwaren, som kan spotte selv et flyvende cigaretskod, skal testes i byen Maidstone ved Kent om et par uger, og man forventer, at andre områder vil følge efter.

...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.