»I hvilket land har man tredoblet antallet af kameraer med nummerpladescanninger?« lød det oppe fra scenen. Kort efter vejrede især det britiske flag i det fyldte telt, der med flag skulle svare, hvilket land der for nylig skruede op for kameraovervågningen af sine borgere.
De tilskuere der blafrede med det britiske flag tog fejl. Svaret var Danmark, for gennem de seneste år er vi herhjemme på flere måder gået stik mod EU og har holdt fast i en øget overvågning af danskerne.
Og således blev endnu en debat om den danske stats overvågning skudt i gang på årets folkemøde, der vrimler med seancer, der stiller skarpt på vores digitaliserede samfund, privacy og it-sikkerhed.
I denne debat om overvågning af danskerne deltog blandt andre retsordførerne fra SF og DF, Karina Lorentzen (SF) og Peter Skaarup (DF).
Illustration: Louise Olifent.
Da de bliver spurgt ind til, om de deler ansvaret for Danmarks optrapning af kameraovervågningen, svarer Peter Skaarup prompte:
»Det kan vi ikke løbe fra. Politikere kan godt lide at løbe fra ting, og der er ofte kø ved håndvasken, men vi har gjort det (stemt for mere kameraovervågning, red.), og det er der sund fornuft i.«
»Sagen er, at der ikke er nogle af os, der kan lide overvågning. Der er ingen af os, der elsker det udover hækkerup - men nu er Hækkerup jo også færdig,« siger Peter Skaarup og henviser til den tidligere justitsminister Nick Hækkerup (S), der for nylig forlod dansk politik for en stilling i spidsen for Bryggeriforeningen.
Nick Hækkerup blev blandt andet kendt, og i nogle kredse også berygtet, for sine ord om netop overvågning:
»Uden tryghed, ingen frihed. Det følger logisk heraf, at med overvågning stiger friheden,« lød det fra den tidligere justitsminister, der med de ord slog fast med syvtommersøm, at regeringspartiet Socialdemokratiet står last og brast med den danske telelogning, EU i flere omgange har dømt ulovlig.
Ingen kan lide overvågning, men…
Selvom Peter Skaarup sagde, han ikke kan lide overvågning, lagde han i løbet af debatten flere gange vægt på, at politiet skal have alle de værktøjer, de har brug for. Herunder også vid adgang til teleloggede data, nummerpladeaflæsninger og kameraovervågning.
Også selvom EU vurderer, at det ikke er lovligt at bruge eksempelvis teledata indsamlet for at undgå terror til at opklare mere gængs kriminalitet.
»Logning er kommet for at blive, og det er EU, der klumrer rundt i den sag,« lød det fra Peter Skaarup.
Altseende øjne
Mens logningen endte med at fylde det meste af debatten, var der blandt publikum en stor interesse for kameraer, hvad end de er monteret på droner, gadehjørner eller butikker.
Karina Lorentzen delte derfor en personlig privacy-historie:
»Jeg har lige haft indbrud, og politiet gik i den forbindelse rundt og spurgte, om mine naboer og genboer har kameraer. Og det viser sig, at vores genbo faktisk har opsat overvågning. Og at hans kameraer kunne se lige lige ind i vores soveværelse,« startede Karina Lorentzen til det fnisende telt og fortsatte:
»Og der mener jeg, vi skal have lov til at opføre os, som vi vil derhjemme, hvis det er inden for lovens rammer. Der er studier der viser, at vi ændrer adfærd, hvis vi ved, vi bliver overvåget, og jeg synes ikke, vi skal lade os inspirere af Kina,« siger hun og hentyder til, at Kina på flere måder overvåger sin befolkning ganske tæt.
Samtidig understregede hun, at både video- og teleovervågning bidrager til at opklare kriminalitet.
»Derfor er det vigtigere for mig at få overvågningen hegnet ind end helt at forbyde det,« sluttede retsordføreren.
...men det er dyrt at lave god journalistik. Derfor beder vi dig overveje at tegne abonnement på Version2.
Digitaliseringen buldrer derudaf, og it-folkene tegner fremtidens Danmark. Derfor er det vigtigere end nogensinde med et kvalificeret bud på, hvordan it bedst kan være med til at udvikle det danske samfund og erhvervsliv.
Og der har aldrig været mere akut brug for en kritisk vagthund, der råber op, når der tages forkerte it-beslutninger.
Den rolle har Version2 indtaget siden 2006 - og det bliver vi ved med.
